1992 LSF 133 FORSLAG TIL LOV OM BESKYTTELSESRUM

Kapitel 1

Offentlige beskyttelsesrum

Kapitel 1

Offentlige beskyttelsesrum

§ 1. Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum.

§ 1. Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum.

Kapitel 2

Sikringsrum

Kapitel 2

Sikringsrum

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelsesrum.

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelsesrum.

Kapitel 3

Murgennembrydninger

Kapitel 3

Murgennembrydninger

§ 3. Offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres, jf. § 8, stk. 1. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med kort varsel.

§ 3. Offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres, jf. § 8, stk. 1. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed til offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med kort varsel.

Kapitel 4

Beredskabsbestemmelser

Kapitel 4

Beredskabsbestemmelser

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af

1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager,

2) bygninger, der er bestemt både til bolig for een husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, jf. dog stk. 2, og

3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i bygninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om opførelse af sikringsrum i nye trafikale anlæg af betydning for den almene samfærdsel.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af

1) fritliggende een- og tofamiliehuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager,

2) bygninger, der er bestemt både til bolig for een husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, jf. dog stk. 2, og

3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i bygninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om opførelse af sikringsrum i nye trafikale anlæg af betydning for den almene samfærdsel.

Kapitel 5

Finansiering m.v.

Kapitel 5

Finansiering m.v.

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter regler om indretning af sikringsrum, herunder om beregningen af det antal personer, som et sikringsrum skal kunne rumme.

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter regler om indretning af sikringsrum, herunder om beregningen af det antal personer, som et sikringsrum skal kunne rumme.

Kapitel 6

Tilsyns- og straffebestemmelser m.v.

Kapitel 6

Tilsyns- og straffebestemmelser m.v.

§ 6. Sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. § 8, stk. 2. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med kort varsel.

§ 6. Sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. § 8, stk. 2. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed til beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med kort varsel.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

Kapitel 7

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der fra kælderen i en bygning, hvori der opføres offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, skal være adgang til kælderen i en eventuel tilstødende bygning ved gennembrydning af kældermurene mellem bygningerne.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om udførelsen af murgennembrydninger og om lukning af disse.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der fra kælderen i en bygning, hvori der opføres offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, skal være adgang til kælderen i en eventuel tilstødende bygning ved gennembrydning af kældermurene mellem bygningerne.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om udførelsen af murgennembrydninger og om lukning af disse.

§ 8. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen under krise eller krig skal klargøre offentlige beskyttelserum.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at sikringsrum under krise eller krig skal klargøres til beskyttelsesrum. Indenrigsministeren kan herunder fastsætte, at beskyttelsesrummet skal sikres mod gas og sprængstykker m.v.

§ 8. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen under krise eller krig skal klargøre offentlige beskyttelserum.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at sikringsrum under krise eller krig skal klargøres til beskyttelsesrum. Indenrigsministeren kan herunder fastsætte, at beskyttelsesrummet skal sikres mod gas og sprængstykker m.v.

§ 9. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i nye og bestående bygninger og anlæg under krise eller krig skal indrettes supplerende rum til beskyttelse.

§ 9. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i nye og bestående bygninger og anlæg under krise eller krig skal indrettes supplerende rum til beskyttelse.

§ 9 om supplerende rum til beskyttelse erstatter § 12 i den gældende lov. Det foreslås dog, at bestemmelsen også skal gælde for bygninger og anlæg, der er under opførelse.

Hensigten med bestemmelsen er, at der i nye og bestående bygninger og anlæg under krise eller krig kan indrettes rum, der kan supplere de offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum. Disse rum vil ikke kunne yde samme beskyttelse som egentlige sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum. Men rummene vil efter klargøring kunne yde en rimelig beskyttelse mod nedstyrtende bygningsdele, sprængstykker, radioaktiv stråling og i et vist omfang mod brand.

I dag opereres der med 3 typer af supplerende rum, nemlig de såkaldt supplerende sikringsrum, supplerende offentlige beskyttelsesrum og offentlige nødbeskyttelsesrum.

Kommunerne er ved at afslutte en rekognocering efter egnede kælderrum til supplerende sikringsrum og offentlige nødbeskyttelsesrum. Det overskud af pladser, der i mange tilfælde fremkommer ved rekognoceringen efter supplerende sikringsrum, anvendes som offentlige nødbeskyttelsesrum. Kommunerne har ligeledes foretaget en rekognocering efter og udpegning af egnede kælderrum til supplerende offentlige beskyttelsesrum i særlig stærke kældre.

Der kan på denne måde kompenseres for manglende sikringsrum i de bygninger, der er opført, før der var sikringsrumspligt. Desuden har mange af de erhvervs- og institutionsbygninger, der er blevet opført efter sikringsrumspligtens indførelse, i dag for få sikringsrumspladser, idet personantallet er blevet forøget, siden bygningerne blev taget i brug. Der skal også til disse skaffes supplerende sikringsrumspladser i muligt omfang.

Der er ikke i fredstid forpligtelser forbundet med de supplerende rum. De skal først indrettes under krise eller krig.

Da der kan opstå behov for at indføre nye typer supplerende rum til beskyttelse, er betegnelsen »supplerende rum til beskyttelse« anvendt i bestemmelsen.

Til § 10

Bestemmelsen svarer stort set til § 9, stk. 4, i den gældende lov. Bestemmelsen omfatter dog nu alle bygninger uanset opførelsestidspunkt og uanset, om der er tinglyst deklaration eller ej. Herved opnås der ens vilkår på området.

Ved bygninger, der skal benyttes til forsamlingslokale forstås fortsat bygninger, der skal benyttes til teater, biograf, restauration, udstillings- og forlystelseslokale, lokaler til afholdelse af møder, forsamlinger og lignende.

Til § 11

Det følger af stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal afholde de udgifter, der er forbundet med opførelsen af offentlige beskyttelsesrum efter forslagets § 1, stk. 1, og § 2.

Hvis kommunalbestyrelsen indgår aftale om eller påbyder, at der skal opføres offentlige beskyttelsesrum i nye bygninger eller anlæg, skal ejeren af bygningen eller anlægget have dækning for merudgifterne ved indretning af det offentlige beskyttelsesrum. I tilfælde af, at der i forvejen skal etableres en kælder i bygningen eller anlægget, skal ejeren have dækket merudgifterne ved omdannelsen af kælderen til offentligt beskyttelsesrum. Hvis der ikke i forvejen er planlagt en kælder, skal ejeren have dækket udgifterne til hele kælderen.

Staten vil kunne yde tilskud til opførelse af offentlige beskyttelsesrum i det omfang, der fastsættes beløb til dette formål på finansloven.

Kommunalbestyrelsen skal som i dag afholde udgifterne til vedligeholdelse og drift samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Ejeren af en bygning eller anlæg, hvori der er opført offentligt beskyttelsesrum, har efter stk. 2 ret til erstatning for det tab, ejeren lider ved, at rum i bygningen eller anlægget tages i brug som offentligt beskyttelsesrum.

Det kan f.eks. være tab som følge af, at det offentlige beskyttelsesrum er opført i en kælder, der ikke længere kan lejes ud til parkeringskælder.

Erstatningen fastsættes som udgangspunkt ved aftale mellem ejeren og kommunalbestyrelsen. Hvis der ikke kan opnås enighed, fastsættes erstatningen i overenstemmelse med i § 38 i forslaget til beredskabsloven.

Til § 12

Stk. 1 fastslår - ligesom bestemmelsen i § 21, stk. 1, i den gældende lov - at det er ejeren af den sikringsrumspligtige bygning eller anlæg, der er forpligtet til at opføre sikringsrum og til at klargøre sikringsrum til egentlige beskyttelsesrum. Udgifterne afholdes af ejeren selv, jf. dog forslagets § 13 og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler om murgennembrydninger afholder ejerne af bygningerne hver for sig de udgifter, der vedrører deres bygning. Foretages murgennembrydningen ikke samtidig med bygningens opførelse, refunderer staten udgifterne hertil. Udgifterne har i de seneste 10 år været ubetydelige.

Det foreslås i stk. 2, at ejeren af bygningen eller anlægget, hvori der skal opføres sikringsrum skal afholde samtlige udgifter ved murgennembrydning, herunder gennembrydningen af muren i nabobygningen. Der vil kun blive tale om ubetydelige udgifter.

Murgennembrydninger i forbindelse med opførelse af offentlige beskyttelsesrum betales af kommunalbestyrelsen, jf. forslagets § 11, stk. 1.

Til § 13

Ifølge § 21, stk. 2, i den gældende lov bestemmer indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, hvorvidt og i hvilket omfang staten skal deltage i udgifterne bl.a. til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum og indretning af supplerende sikringsrum. Der er ikke fastsat regler herom i medfør af bestemmelsen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det kan være økonomisk belastende for ejeren af en bygning eller anlæg at skulle afholde sådanne udgifter.

Det foreslås i § 13, at kommunalbestyrelsen kan yde lån eller tilskud til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum.

Bestemmelsen er begrundet i, at det under krise eller krig er af afgørende betydning, at der kan klargøres sikringsrum til beskyttelsesrum.

Det forudsættes fortsat, at ejeren selv skal afholde udgifterne. Stk. 1 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at yde lån til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum, hvis ejeren ikke selv er i stand til at afholde udgifterne på een gang. Lånet skal tilbagebetales og kan eventuelt ydes mod sikkerhed i ejendommen.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af stk. 2 yde tilskud, hvis det skønnes, at ejeren ikke vil kunne tilbagebetale et lån eller det skønnes, at det vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder at tilbagebetale et lån.

Til § 14

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at antallet af tilstedeværende i en bygning, der skal benyttes til forsamlingslokale, under krise eller krig skal begrænses svarende til antallet af de beskyttelsesrumspladser, der hører til bygningen.

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at antallet af tilstedeværende i en bygning, der skal benyttes til forsamlingslokale, under krise eller krig skal begrænses svarende til antallet af de beskyttelsesrumspladser, der hører til bygningen.

§ 11. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Stk. 2. Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der er indrettet offentlige beskyttelsesrum, har ret til erstatning for det tab, ejeren lider ved, at rummene tages i brug som beskyttelsesrum. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes erstatningen efter § 38 i beredskabsloven. Udgiften afholdes af kommunalbestyrelsen.

§ 11. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Stk. 2. Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der er indrettet offentlige beskyttelsesrum, har ret til erstatning for det tab, ejeren lider ved, at rummene tages i brug som beskyttelsesrum. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes erstatningen efter § 38 i beredskabsloven. Udgiften afholdes af kommunalbestyrelsen.

§ 12. Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der skal opføres sikringsrum, skal opføre sikringsrummet og afholde udgifterne hertil. Ejeren skal ligeledes klargøre sikringsrum til beskyttelsesrum og afholde udgifterne hertil.

Stk. 2. Murgennembrydning foretages og betales af ejeren af bygningen eller anlægget, hvori der opføres sikringsrum.

§ 12. Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der skal opføres sikringsrum, skal opføre sikringsrummet og afholde udgifterne hertil. Ejeren skal ligeledes klargøre sikringsrum til beskyttelsesrum og afholde udgifterne hertil.

Stk. 2. Murgennembrydning foretages og betales af ejeren af bygningen eller anlægget, hvori der opføres sikringsrum.

§ 13. Hvis ejeren ikke er i stand til at afholde udgifterne til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum, kan kommunalbestyrelsen yde lån hertil. Ydelse af lån kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for lånet i ejendommen.

Stk. 2. Hvis ejerens økonomiske forhold er af en sådan karakter, at tilbagebetaling af et lån ikke vil være mulig eller vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, kan kommunalbestyrelsen yde tilskud til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum.

§ 13. Hvis ejeren ikke er i stand til at afholde udgifterne til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum, kan kommunalbestyrelsen yde lån hertil. Ydelse af lån kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for lånet i ejendommen.

Stk. 2. Hvis ejerens økonomiske forhold er af en sådan karakter, at tilbagebetaling af et lån ikke vil være mulig eller vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, kan kommunalbestyrelsen yde tilskud til klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum.

§ 14. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af udgifter, herunder om lån eller tilskud, til indretning af supplerende rum til beskyttelse, jf. § 9, og om udbetaling af erstatning for anvendelse af rummene. Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse i udgifterne.

§ 14. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af udgifter, herunder om lån eller tilskud, til indretning af supplerende rum til beskyttelse, jf. § 9, og om udbetaling af erstatning for anvendelse af rummene. Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse i udgifterne.

§ 14 giver indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om afholdelse af udgifter til indretning af supplerende rum til beskyttelse, jf. forslagets § 9.

Efter den gældende praksis skal kommunalbestyrelsen under krise eller krig indrette de såkaldt supplerende offentlige beskyttelsesrum og afholde udgifterne hertil.

Ejeren af en bygning eller anlæg, hvori der er udpeget de såkaldt supplerende sikringsrum, skal foretage indretningen og som udgangspunkt selv dække udgifterne.

Ejeren af en bygning eller anlæg, hvori der er udpeget såkaldt offentlige nødbeskyttelsesrum, skal ligeledes foretage indretningen, men udgifterne hertil refunderes af kommunalbestyrelsen.

Da der kan opstå behov for at indføre nye typer supplerende rum til beskyttelse, er det ikke hensigtsmæssigt at fastlægge regler om finansiering af de eksisterende typer supplerende beskyttelsesrum. Det foreslås derfor, at indenrigsministeren får bemyndigelse til på et senere tidspunkt at kunne fastsætte regler om finansieringen m.v. af disse, herunder til at fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal finansiere visse typer supplerende rum til beskyttelse.

Til § 15

Bestemmelsen om kommunalbestyrelsens tilsynsopgaver svarer med redaktionelle ændringer til § 22 i den gældende lov.

Til § 16

Stk. 1 erstatter § 24, stk. 1, i den gældende lov.

Stk. 2 svarer til § 24, stk. 2, i den gældende lov. Det fastslås i bestemmelsen, at strafansvar kan gøres gældende mod andre end bygningens ejer.

Erstatningsansvar ved forsømmelse i forbindelse med bygningsarbejdet følger af andre regler.

Stk. 3 fastslår strafansvar for de nævnte selskaber og myndigheder m.v.

Til § 17

Bestemmelsens indhold svarer til § 25, stk. 1, 1. punktum, i den gældende lov.

2. punktum i loven er udeladt, idet det ikke er fundet hensigtsmæssigt at opretholde adgangen til at erlægge en pengeydelse i stedet for at opfylde lovens krav. Denne bestemmelse har i øvrigt ikke været anvendt i praksis.

Til § 18

Det foreslås i bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig ophæves lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger. Den gældende civilforsvarslov indeholder i § 19 en bestemmelse om vedligeholdelse og drift af offentlige beskyttelsesrum. Bestemmelsen bortfalder med beredskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1993.

Til § 19

Stk. 1 svarer til § 19 i civilforsvarsloven.

Kommunalbestyrelsen skal i medfør af stk. 1 fortsat varetage vedligeholdelse, drift samt klargøring af de eksisterende offentlige beskyttelsesrum.

Det foreslås i stk. 2, at betondækningsgravene, der tilhører staten, overdrages vederlagsfrit til kommunalbestyrelserne, der i forvejen varetager drift og vedligeholdelse af disse.

Kommunalbestyrelserne skal herefter varetage den fulde administration af betondækningsgravene. Som led i administrationen skal kommunalbestyrelserne som noget nyt varetage udbetaling af afsavnsgodtgørelse til ejerne af ejendomme, hvorpå der ligger betondækningsgrave.

Kommunalbestyrelserne får i stk. 3 tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave.

Det foreslås, at indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fjernelse af betondækningsgrave.

Den gældende praksis om fjernelse af betondækningsgrave er beskrevet i pkt. 3.3. under de almindelige bemærkninger.

Reglerne om fjernelse af betondækningsgrave vil blive udarbejdet i overenstemmelse med principperne i den gældende praksis.

Statens forpligtelse til i visse tilfælde at afholde udgifterne til fjernelse af en betondækningsgrav overgår til kommunalbestyrelserne.

Til § 20

Bestemmelsen omhandler sikringsrum og murgennembrydninger, der er indrettet ifølge den tidligere lovgivning.

Til § 21

Ifølge stk. 1 behandles ansøgninger om dispensation fra kravet om opførelse af sikringsrum og om fjernelse af betondækningsgrave af Beredskabsstyrelsen efter de hidtidige regler, hvis ansøgningen er modtaget af Civilforsvarsstyrelsen inden den 1. januar 1993. Beredskabsstyrelsen oprettes i forbindelse med nedlæggelsen af Civilforsvarsstyrelsen og Statens Brandinspektion.

Ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1993 vil der være en række sager, hvor Civilforsvarsstyrelsen har givet udsættelse med indretning af sikringsrum.

Disse dispensationer berøres ikke af lovforslaget, men udløber i overensstemmelse med deres indhold.

Kommunalbestyrelserne sørger i dag i forbindelse med meddelelse af dispensationen for, at der tinglyses en dispensationsmeddelelse på bygningen for bygherrens regning i henhold til byggelovens § 27. Originalen opbevares hos bygningsmyndigheden og en kopi hos Civilforsvarsstyrelsen, der er påtaleberettiget myndighed.

Når dispensationen til sin tid udløber, er det kommunalbestyrelsen, der som administrerende myndighed vil være påtaleberettiget i stedet for Civilforsvarsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen får i stk. 2 tillagt kompetencen til at aflyse dispensationsmeddelelserne i stedet for Civilforsvarsstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan samtidig påbyde, at der skal opføres sikringsrum i bygningen efter lovens bestemmelser.

§ 15. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, bliver gennemført.

§ 15. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, bliver gennemført.

§ 16. Med bøde straffes den, der

1) benytter offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum på en sådan måde, at benyttelsen forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, eller således, at de ikke kan klargøres med kort varsel, jf. § 3 og § 6, eller

2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 2, § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, og § 10.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået ved udførelsen af et bygningsarbejde, påhviler ansvaret den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, som har udført det, efter omstændighederne dem begge. Endvidere kan strafansvar gøres gældende mod den, der har ladet arbejdet udføre, hvis den pågældende ved anvisning med hensyn til arbejdets udførelse eller på anden måde har medvirket til overtrædelsen, eller hvis den pågældende ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 16. Med bøde straffes den, der

1) benytter offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum på en sådan måde, at benyttelsen forringer rummenes brugbarhed til beskyttelsesrum eller således, at de ikke kan klargøres med kort varsel, jf. § 3 og § 6, eller

2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 2, § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, og § 10.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået ved udførelsen af et bygningsarbejde, påhviler ansvaret den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, som har udført det, efter omstændighederne dem begge. Endvidere kan strafansvar gøres gældende mod den, der har ladet arbejdet udføre, hvis den pågældende ved anvisning med hensyn til arbejdets udførelse eller på anden måde har medvirket til overtrædelsen, eller hvis den pågældende ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 17. Det påhviler ejeren af en bygning eller et anlæg at berigtige et forhold, der er i strid med et påbud givet efter denne lov eller i henhold til forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven.

§ 17. Det påhviler ejeren af en bygning eller et anlæg at berigtige et forhold, der er i strid med et påbud givet efter denne lov eller i henhold til forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven.

§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Den finder anvendelse på nye bygninger eller anlæg, hvortil byggetilladelse meddeles efter 1. januar 1993, medmindre ansøgningen om byggetilladelse er indgivet før lovens ikrafttræden og byggeriet er påbegyndt inden 1 år efter, at byggetilladelse er meddelt.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984.

Stk. 3. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Den finder anvendelse på nye bygninger eller anlæg, hvortil byggetilladelse meddeles efter 1. januar 1993, medmindre ansøgningen om byggetilladelse er indgivet før lovens ikrafttræden, og byggeriet er påbegyndt inden 1 år efter, at byggetilladelse er meddelt.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984.

Stk. 3. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger forbliver i kraft, indtil de afløses af regler, udstedt i medfør af denne lov.

§ 19. Kommunalbestyrelsen varetager vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, der er opført før 1. januar 1993. § 3, § 8, stk. 1, § 11, stk. 2, og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse offentlige beskyttelsesrum.

Stk. 2. Offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave, overdrages vederlagsfrit til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor betondækningsgraven er beliggende.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om fjernelse af betondækningsgrave. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave.

§ 19. Kommunalbestyrelsen varetager vedligeholdelse, drift samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum, der er opført før 1. januar 1993. § 3, § 8, stk. 1, § 11, stk. 2, og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse offentlige beskyttelsesrum.

Stk. 2. Offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave, overdrages vederlagsfrit til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor betondækningsgraven er beliggende.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om fjernelse af betondækningsgrave. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave.

§ 20. Sikringsrum og murgennembrydninger, der er indrettet efter den tidligere lovgivning, opretholdes som sådanne. § 6, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum.

§ 20. Sikringsrum og murgennembrydninger, der er indrettet efter den tidligere lovgivning, opretholdes som sådanne. § 6, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum.

§ 21. Ansøgninger om dispensation fra kravet om indretning af sikringsrum og om fjernelse af betondækningsgrave, der er modtaget af Civilforsvarsstyrelsen inden den 1. januar 1993, færdigbehandles af Beredskabsstyrelsen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. De dispensationer, som Civilforsvarsstyrelsen har meddelt i medfør af § 23 i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, opretholdes, indtil de udløber. Kompetencen til at aflyse dispensationsmeddelelser tilkommer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan samtidig påbyde, at der skal opføres sikringsrum i bygningen efter bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2. Sikringsrum indrettes efter de regler, der fastsættes af indenrigsministeren i medfør af § 5. § 6, § 7, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum.

§ 21. Ansøgninger om dispensation fra kravet om indretning af sikringsrum og om fjernelse af betondækningsgrave, der er modtaget af Civilforsvarsstyrelsen inden den 1. januar 1993, færdigbehandles af Beredskabsstyrelsen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. De dispensationer, som Civilforsvarsstyrelsen har meddelt i medfør af § 23 i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, opretholdes, indtil de udløber. Kompetencen til at aflyse dispensationsmeddelelser tilkommer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan samtidig påbyde, at der skal opføres sikringsrum i bygningen efter bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2. Sikringsrum indrettes efter de regler, der fastsættes af indenrigsministeren i medfør af § 5. § 6, § 7, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

I august 1989 nedsatte indenrigsministeren et udvalg, der fik til opgave at undersøge, hvordan reglerne om opførelse af sikringsrum og beskyttelsesrum og om fjernelse af betondækningsgrave kan smidiggøres. Udvalget skulle stille forslag til, hvordan kommunalbestyrelserne kan overtage den fulde kompetence på området.

Udvalget fik endvidere til opgave at gennemgå de enkelte bestemmelser i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger med henblik på en forenkling og modernisering heraf.

Udvalget blev nedsat som led i aftalen af 29. juni 1989 mellem Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Det konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Venstre om civilforsvarets ordning for 3-års perioden 1. januar 1989 til 31. december 1991 (CF-forliget).

Udvalget, der bestod af repræsentanter for Indenrigsministeriet, Boligministeriet, Civilforsvarsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner, afgav sin indstilling til indenrigsministeren i maj 1990.

Udvalget udarbejdede som led i sin indstilling et udkast til forslag til lov om beskyttelsesrum, der skulle afløse den gældende lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger.

Indenrigsministeriet sendte i juni 1990 lovudkastet til høring hos en række myndigheder og organisationer m.v.

Det foreliggende lovforslag adskiller sig på en række punkter fra udvalgets lovudkast, særligt for så vidt angår bestemmelserne på sikringsrumsområdet. Udvalget foreslog, at der fortsat skal fastsættes bestemmelser om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af visse bygninger. Kommunalbestyrelsen skulle have tillagt kompetencen til at dispensere fra reglerne om opførelse af sikringsrum.

I det foreliggende lovforslag er kompetencen på sikringsrumsområdet henlagt til kommunalbestyrelserne således, at kommunalbestyrelserne kan bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af visse bygninger.

Hovedsynspunktet er, at kommunalbestyrelsen selv bedst kan vurdere behovet for sikringsrum i kommunen bl.a. på baggrund af en lokal vurdering af bebyggelsens tæthed og kommunens beliggenhed, »udsathedsgraden« og særlige risici.

Lovforslaget har været drøftet i Styregruppen til opfølgning af betænkningen om katastrofeberedskabet. Styregruppen er omtalt i de almindelige bemærkninger til det samtidigt fremsatte forslag til beredskabsloven.

2. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at henlægge kompetencen på sikringsrums- og beskyttelsesrumsområdet til kommunalbestyrelserne.

Formålet er endvidere at smidiggøre reglerne om opførelse af sikringsrum og om fjernelse af betondækningsgrave.

Formålet er endelig at samle alle lovregler om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum i een lov og at modernisere og forenkle reglerne.

Lovforslaget fremsættes i tilslutning til fremsættelsen af forslaget til beredskabsloven.

3. Det gældende retsgrundlag for beskyttelsesrum

3.1. Lovreglerne

»Beskyttelsesrum« anvendes som en samlet betegnelse for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

De gældende lovregler om beskyttelsesrum findes dels i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984, dels i § 19 i civilforsvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987.

3.2. Vedrørende opførelse af offentlige beskyttelsesrum

Offentlige beskyttelsesrum er rum i bygninger og anlæg, først og fremmest beregnet for trafikanter og for beboere fra bykvarterer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt antal sikringsrum. Betegnelsen offentlige beskyttelsesrum hænger sammen med, at de er finansieret af det offentlige (staten).

Offentlige beskyttelsesrum omfatter de såkaldt kombinerede offentlige beskyttelsesrum. I »kombinerede« ligger, at beskyttelsesrummet også kan anvendes til fredstidsformål. Der er tale om bygningsmæssigt færdigtindrettede rum, der kan tages i brug som beskyttelsesrum med kort varsel. Der findes i dag ca. 75.000 pladser i de kombinerede offentlige beskyttelsesrum.

Herudover omfatter offentlige beskyttelsesrum de såkaldte betondækningsgrave, jf. nedenfor under pkt. 3.3, samt de såkaldt supplerende offentlige beskyttelsesrum og de såkaldt offentlige nødbeskyttelsesrum. Retsgrundlaget for de sidstnævnte beskyttelsesrum findes i den gældende lovs § 12.

Ifølge § 14, stk. 1, i den gældende lov kan indenrigsministeren påbyde, at der i nye bygninger og anlæg udføres særlige rum, der senere kan benyttes som offentlige beskyttelsesrum. Efter stk. 2 er ejeren berettiget til fuld erstatning for merudgifterne efter reglerne i civilforsvarsloven.

Der er ikke opført offentlige beskyttelsesrum efter lovens § 14. De hidtil opførte offentlige beskyttelsesrum i nybygninger er opført efter aftale mellem bygherrerne og staten (Civilforsvarsstyrelsen).

Indtil 1973 ydede staten med hjemmel på finansloven tilskud til opførelse af kombinerede offentlige beskyttelsesrum. Fra 1973-1984 blev der ikke ydet tilskud af besparelsesmæssige årsager. I årene 1985-1991 blev der som følge af CF-forligene i 1984 og 1989 igen ydet tilskud fra staten til opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

Det koster ca. 2.200 kr. pr. plads ekskl. moms at opføre kombinerede offentlige beskyttelsesrum.

Kommunalbestyrelsen varetager i dag efter civilforsvarslovens § 19 vedligeholdelse og drift af offentlige beskyttelsesrum.

3.3. Vedrørende fjernelse af betondækningsgrave

Betondækningsgrave er fritliggende offentlige beskyttelsesrum hver beregnet for 50 personer. De blev opført under 2. verdenskrig i årene 1944-45 og i 1951 under indtryk af Korea-krigen.

Staten afholdt størstedelen af udgifterne til opførelsen af betondækningsgravene, og de er som følge heraf statslig ejendom. Der findes i dag ca. 3.650 betondækningsgrave med i alt ca. 179.500 pladser.

Med henblik på opførelsen af betondækningsgravene var det nødvendigt at ekspropriere privat ejendom, hvorpå betondækningsgravene blev opført. Ekspropriationen skete til brug, og der betales fortsat en årlig afsavnsgodtgørelse (erstatning) til ejerne af ejendomme, hvor der er opført betondækningsgrave.

Der blev tidligere ført en meget restriktiv praksis med hensyn til fjernelse af betondækningsgrave.

Denne praksis er siden 1990 blevet lempet på baggrund af udvalgets forslag i indstillingen til ny praksis på området.

Ifølge den nye praksis kan en betondækningsgrav altid tillades fjernet, hvis det sker for bygherrens regning, og hvis bygherren ligeledes for egen regning opfører et erstatningsrum.

En betondækningsgrav vil i særlige tilfælde kunne tillades fjernet efter ansøgning, uden at der skal opføres erstatningsrum, men på betingelse af, at bygherren betaler for fjernelsen. Tilladelsen gives efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Tilladelse til fjernelse af en betondækningsgrav for statens regning vil kun blive givet, hvis betondækningsgraven udgør en absolut hindring for et aktuelt byggeri eller vejanlægsarbejde. Ved en absolut hindring forstås som hidtil, at det ikke ved en ændring af projektet eller en ændret placering af dette er muligt at gennemføre et påtænkt nybyggeri. I denne vurdering indgår ikke en bedømmelse af, hvorvidt projektet er hensigtsmæssigt eller ej, kun en vurdering af, om det er muligt at placere et nybyggeri af den påtænkte art på grunden.

Indenrigsministeriet afgør efter indstilling fra Civilforsvarsstyrelsen, om en ansøgning om tilladelse til fjernelse af en betondækningsgrav kan imødekommes.

Indenrigsministeriet lægger betydelig vægt på den kommunale indstilling i disse sager. Inden Indenrigsministeriet træffer afgørelse, forelægges sagerne derfor vedkommende kommunalbestyrelse til udtalelse.

Det koster i dag ca. 25.000 kr. at fjerne en betondækningsgrav til 50 personer. Opførelsen af erstatningsrum koster ca. 2.200 kr. ekskl. moms pr. plads, hvis erstatningsrummene kan indplaceres i en planlagt kælder i et nybyggeri. Det koster ca. 700.000 kr. ekskl. moms - dvs. ca. 14.000 kr. pr. plads - hvis erstatningsrummene skal opføres som fritliggende rum.

På de årlige finanslove har Civilforsvarsstyrelsen en bevilling til betaling for fjernelse af betondækningsgrave.

3.4. Vedrørende indretning af sikringsrum

De gældende bestemmelser om sikringsrum er indeholdt i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger og i bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum.

Medens loven hovedsagelig fastsætter regler om sikringsrumspligtens udstrækning i relation til bygningens beliggenhed og type, indeholder bekendtgørelsen detaljerede regler om de tekniske krav til indretning af sikringsrum.

Sikringsrum er ufærdige beskyttelsesrum, beregnet til beboere, beskæftigede samt personer, som normalt opholder sig i bygningen.

Sikringsrum er udført i en forstærket betonkonstruktion og med en sådan udformning, at de i tilfælde af krise eller krig kan indrettes til egentlige beskyttelsesrum, når indenrigsministeren påbyder det.

Der er i dag ca. 3,5 millioner pladser i sikringsrum.

Ifølge § 6, stk. 1, i den gældende lov skal der indrettes sikringsrum i alle nye bygninger med undtagelse af

1) bygninger, der udelukkende er bestemt til bolig for højst 2 husstande,

2) bygninger, der er bestemt både til bolig for 1 husstand og til virksomheder, hvor der ikke påregnes beskæftiget i alt mere end 5 personer samtidig, og

3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke påregnes beskæftiget mere end 10 personer samtidig.

Sikringsrumspligten gælder således i første række for større boligblokke, erhvervsvirksomheder og institutioner m.v. Derimod er rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende som udgangspunkt undtaget fra sikringsrumspligt.

Indtil 1. januar 1985 gjaldt sikringsrumspligten kun i særligt udpegede byzoner. Ved lov nr. 649 af 19. december 1984 blev sikringsrumspligten som led i Civilforsvarsforliget af 1984 udvidet til at gælde hele landet.

Sikringsrum skal først indrettes til egentlige beskyttelsesrum, når indenrigsministeren under krise eller krig udsender en bekendtgørelse herom.

Ejeren af bygningen skal opføre sikringsrum og afholde udgifterne til opførelsen. Det koster i gennemsnit i dag ca. 1.800 kr. ekskl. moms pr. plads at opføre sikringsrum.

De kommunale bygningsmyndigheder varetager er række administrative opgaver på sikringsrumsområdet og fører herunder tilsyn med sikringsrum.

I den gældende lovs § 12 er omhandlet de såkaldt supplerende sikringsrum.

3.5. Vedrørende reglerne om dispensation fra krav om indretning af sikringsrum

Den væsentligste bestemmelse om dispensation fra reglerne om indretning af sikringsrum findes i § 23 i den gældende lov. Ifølge bestemmelsen kan indenrigsministeren, når vægtige grunde skønnes at tale for det, tillade, at bestemmelserne i loven fraviges i særegne tilfælde.

Beføjelsen er ved bekendtgørelse nr. 39 af 19. januar 1987 delegeret til Civilforsvarsstyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for Indenrigsministeriet.

På baggrund af bestemmelsen har der udviklet sig en dispensationspraksis, ifølge hvilken der som hovedregel kun kan gives udsættelse med hensyn til indretning af sikringsrum. Kun i særlige tilfælde kan der gives en egentlig fritagelse.

Ifølge praksis kan der meddeles indtil 5 års udsættelse - i ganske særlige tilfælde 7 år - for sikringsrumspligten til en etape af et byggeri, der er planlagt udført i flere etaper. Tilsvarende gælder ved midlertidigt byggeri.

Herudover findes der såvel i loven som i sikringsrumsbekendtgørelsen enkelte dispensationslignende bestemmelser.

Den førte dispensationspraksis har været kritiseret for at være meget restriktiv. Indenrigsministeriet og Civilforsvarsstyrelsen har løbende søgt at smidiggøre dispensationspraksis, men formuleringen af bestemmelsen i § 23 giver kun begrænsede muligheder herfor.

4. Lovforslagets hovedindhold

4.1. Vedrørende offentlige beskyttelsesrum

Hovedindholdet er, at

- ansvaret for opførelse af offentlige beskyttelsesrum henlægges til kommunalbestyrelserne (§ 1). Kommunalbestyrelserne skal herefter varetage den fulde administration af offentlige beskyttelsesrum, dvs. at de, udover drift og vedligeholdelse som i dag, også skal varetage administrationen i forbindelse med opførelse af nye offentlige beskyttelsesrum. Kommunalbestyrelserne skal som udgangspunkt finansiere opførelsen af nye offentlige beskyttelsesrum. Lovforslaget indebærer ikke en pligt for kommunalbestyrelserne til at opføre offentlige beskyttelsesrum. Staten vil kunne yde tilskud til opførelsen af offentlige beskyttelsesrum i det omfang, der fastsættes beløb til dette formål på finansloven,

- indenrigsministeren fastsætter regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum i et beskyttelsesrumsreglement svarende til Boligministeriets bygningsreglementer. Reglerne vil blive udformet så fleksible, at bygherren får flere valgmuligheder (§ 1, stk. 2),

- betondækningsgravene overføres vederlagsfrit til kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelserne skal herefter varetage den fulde administration af disse, dvs. at de - udover drift og vedligeholdelse som i dag - også skal udbetale afsavnsgodtgørelse til ejerne af de ejendomme, hvorpå betondækningsgravene er beliggende (§ 19, stk. 2),

- indenrigsministeren fastsætter regler om fjernelse af betondækningsgrave. Kommunalbestyrelserne får tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om, at en betondækningsgrav kan fjernes (§ 19, stk. 3).

Kommunalbestyrelsernes påbud og afgørelser for så vidt angår offentlige beskyttelsesrum kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne har tilsidesat lovgivningen, kan dog indbringes for de kommunale tilsynsmyndigheder, jf. § 61 i den kommunale styrelseslov.

4.2. Vedrørende sikringsrum

Hovedindholdet er, at

- kommunalbestyrelsen får kompetence til at påbyde, at der skal opføres sikringsrum og udføres murgennembrydninger i nye bygninger. De gældende kriterier for, hvilke bygninger der er undtaget fra sikringsrumspligten, opretholdes. Det foreslås dog, at undtagelsesbestemmelsen om det »tæt/lave« byggeri bliver præciseret. Dette er en lempelse i sikringsrumspligten og vil lette den kommunale administration (§ 4, stk. 1). Indenrigsministeren fastsætter de nærmere tekniske krav til indretning af sikringsrum. Reglerne vil blive smidiggjort i forhold til de gældende regler (§ 5).

- kommunalbestyrelserne skal fortsat føre tilsyn med, at påbudene overholdes (§ 15).

Kommunalbestyrelsens påbud kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne har tilsidesat lovgivningen, kan dog indbringes for de kommunale tilsynsmyndigheder, jf. § 61 i den kommunale styrelseslov.

4.3. Vedrørende modernisering af loven

Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger er oprindelig fra 1950. Der er siden sket en række ændringer af loven, men størstedelen af de oprindelige bestemmelser er fortsat gældende. Der har derfor været behov for en regelforenkling og en sproglig modernisering af bestemmelserne. En række af lovens bestemmelser har i øvrigt aldrig - eller stort set aldrig - været anvendt og er derfor ikke medtaget i lovforslaget.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører, at administrationen af reglerne om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum overføres fra Indenrigsministeriet og Civilforsvarsstyrelsen til kommunalbestyrelserne.

De administrative konsekvenser af lovforslaget for kommunalbestyrelsernes kan beskrives således

Kommunalbestyrelserne

- skal varetage opførelse af offentlige beskyttelsesrum, herunder føre forhandlinger med bygherren om projektet,

- skal varetage drift og vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum,

- skal administrere betondækningsgravsområdet og kan herunder træffe afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave og skal forestå udbetalingen af afsavnsgodtgørelser,

- skal klargøre offentlige beskyttelsesrum.

Kommunalbestyrelserne skal endvidere administrere sikringsrumsreglerne og

- kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger, dog med undtagelse af visse mindre bygninger,

- skal føre tilsyn med, at der indrettes sikringsrum,

- skal rådgive bygherrer m.v. om sikringsrumsreglerne og

- skal føre tilsyn med klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum.

Kommunalbestyrelserne varetager allerede i dag en række af de nævnte opgaver.

De statslige opgaver på beskyttelsesrumsområdet bliver herefter især at udarbejde reglementer om indretning af offentlige beskyttelsesrum, om den tekniske indretning af sikringsrum samt om udførelsen af murgennembrydninger. Hertil kommer rådgivning af kommunalbestyrelserne, fordeling af eventuelle statstilskud til opførelse af offentlige beskyttelsesrum til kommunerne samt planlægning med hensyn til beskyttelsesrumsberedskabet.

Kommunalbestyrelserne skal som nævnt som led i administrationen af offentlige beskyttelsesrum forestå udbetalingen af afsavnsgodtgørelse til ejere af de ejendomme, hvorpå der ligger betondækningsgrave. Civilforsvarsstyrelsen har i dag en bevilling hertil på 200.000 kr. på de årlige finanslove. Beløbet foreslås overført til kommunerne.

Kommunalbestyrelserne skal som nævnt endvidere kunne tillade fjernelse af betondækningsgrave. Civilforsvarsstyrelsen har i gennemsnit over en årrække anvendt ca. 75.000 kr. årligt til dette formål. Beløbet foreslås overført til kommunerne.

Det er en del af lovforslaget, at betondækningsgravene overføres til kommunalbestyrelserne. Værdien af disse betondækningsgrave kan skønsmæssigt anslås til ca. 1,1 mia. kr.

På finanslovens § 13 er der fra og med 1990 gennemført statslige besparelser på 1,7 mio. kr. som følge af de opgaver, der bortfalder i Civilforsvarsstyrelsen. Besparelsen svarer til 6 årsværk. Når besparelsen er gennemført i 1990, skyldes det, at henlæggelsen af opgaverne til kommunalbestyrelserne var forudsat gennemført pr. 1. januar 1990. Lovforslaget vil ikke medføre yderligere statslige besparelser.

Kompensation over bloktilskuddet vil blive gennemført i henhold til det udvidede totalbalanceprincip, og forhandlinger med de kommunale parter herom er påbegyndt. Der er med Kommunernes Landsforening enighed om en samlet kompensation til kommunerne på 2 mio. kr. pr. år fra og med 1994.

6. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været forelagt for samtlige ministerier, en række styrelser og organisationer m.v.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge § 19 i civilforsvarsloven varetager kommunalbestyrelsen vedligeholdelse og drift af offentlige beskyttelsesrum. Kommunalbestyrelsen skal endvidere klargøre offentlige beskyttelsesrum.

Staten varetager i dag opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

Det foreslås i § 1, at kommunalbestyrelsen skal varetage opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af nye offentlige beskyttelsesrum. For så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver med hensyn til de eksisterende offentlige beskyttelsesrum henvises til forslagets § 19, stk. 1.

Kommunalbestyrelserne får således tillagt ansvaret for den samlede administration af såvel de nye som eksisterende offentlige beskyttelsesrum.

Kommunalbestyrelsen kan som led i varetagelsen af opførelsen af offentlige beskyttelsesrum selv stå som bygherre. Der pålægges ikke kommunalbestyrelsen en pligt til at opføre offentlige beskyttelsesrum. Bygherren kan også være en anden offentlig myndighed eller en privat bygherre m.v.

Udgifterne til opførelse af nye offentlige beskyttelsesrum påhviler som udgangspunkt kommunerne, jf. forslagets § 11. Indenrigsministeren fastsætter i medfør af stk. 2 regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum. Dette vil ske i et reglement svarende til Boligministeriets bygningsreglementer. Reglerne vil blive udformet så fleksible, at bygherren får flere valgmuligheder.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 19, stk. 2, om overdragelse af betondækningsgravene til kommunalbestyrelserne.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 9 i forslaget om supplerende rum til beskyttelse, herunder de såkaldt offentlige nødbeskyttelsesrum og supplerende offentlige beskyttelsesrum.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 14 i den gældende lov, idet det dog foreslås, at indenrigsministerens kompetence til at pålægge ejere af nye bygninger eller anlæg at opføre offentlige beskyttelsesrum henlægges til kommunalbestyrelserne.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med, at en bygning eller et anlæg opføres, kan pålægge ejeren af bygningen eller anlægget at opføre offentlige beskyttelsesrum. De offentlige beskyttelsesrum indrettes efter de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 2, om indretning af offentlige beskyttelsesrum.

Et påbud om, at der skal opføres offentlige beskyttelsesrum i medfør af § 2, skal meddeles som et vilkår i byggetilladelsen.

Det forudsættes, at offentlige beskyttelsesrum som i dag vil blive opført efter aftale med bygherren. Der kan dog fortsat være behov for at påbyde, at der indrettes offentlige beskyttelsesrum mod fuld dækning af merudgifterne. Bestemmelsen forudsættes dog kun anvendt i særlige tilfælde.

Til § 3

Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål i fredstid. Dette svarer til det, der gælder med hensyn til sikringsrum, jf. forslagets § 6. Ved kort varsel forstås 24 timer.

Til § 4

Med stk. 1 får kommunalbestyrelsen tillagt kompetencen til at bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal opføres sikringsrum i kommunen.

Kommunalbestyrelserne kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger. For en række mindre bygningers vedkommende kan der fortsat ikke påbydes opførelse af sikringsrum. Bestemmelserne herom svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelsen i § 6, stk. 1, i den gældende lov.

Formuleringen af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, er dog ændret i forhold til den gældende lovs § 6, stk. 1, nr. 1.

Der er i 1991 foretaget en ændring af fortolkningen af § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter »bygninger der udelukkende er bestemt til bolig for højst 2 husstande« er fritaget for sikringsrumspligt. Efter den hidtil gældende fortolkning var dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende fritaget for sikringsrumspligt, hvis de udelukkende var bestemt til bolig for højst 2 husstande og fuldt adskilt med en væg uden åbninger. Hvis de enkelte husstande var indbyrdes forbundne på 1. sal med trappe, altangang eller lignende, var husene efter den tidligere fortolkning ikke fuldt adskilte og var derfor sikringsrumspligtige.

Det har været vanskeligt at administrere bestemmelsen efter den hidtidige fortolkning. Denne er derfor ændret således, at fritliggende 1- og 2- familiehuse samt boligbyggeri på ikke over 2 etager nu er fritaget for sikringsrumspligt. Formuleringen af stk. 1, nr. 1, i lovforslaget svarer til den ændrede fortolkning.

Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen udarbejder et regulativ på sikringsrums- og beskyttelsesrumsområdet for kommunen. Dette regulativ kan så lægges til grund, når bygningsmyndigheden skal behandle en ansøgning om byggetilladelse.

Kommunalbestyrelsen bør ved påbud om opførelse af sikringsrum bl.a. lægge vægt på, at sikringsrum opføres i områder, hvor der ikke i forvejen er et tilstrækkeligt antal beskyttelsesrumspladser. Der bør endvidere lægges vægt på bebyggelsens tæthed, kommunens beliggenhed, og i hvor høj grad kommunen er udsat for særlige risici.

Et påbud om, at der skal opføres sikringsrum, skal meddeles som et vilkår i byggetilladelsen.

Stk. 2 er ny, men svarer til den praksis, der har udmøntet sig gennem årene. Også her er det kommunalbestyrelsen, der får kompetence til at meddele påbud om opførelse af sikringsrum.

Stk. 3 om sikringsrum i nye trafikale anlæg erstatter bestemmelsen i § 6, stk. 2, i den gældende lov, hvorefter der i nye havne, jernbanestationer, lufthavne og lignende anlæg af betydning for den almene samfærdsel indrettes sikringsrum efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren efter forhandling med trafikministeren. Der har ikke hidtil være fastsat regler om indretning af sikringsrum i sådanne trafikale anlæg.

Kommunalbestyrelsen kan efter lovforslagets § 4, stk. 1, påbyde, at der i nye bygninger, der opføres som et trafikalt anlæg eller i bygninger, der opføres i forbindelse med trafikale anlæg, skal opføres sikringsrum eller ekstra sikringsrumspladser udover det antal, som bygningen eller anlægget normalt er indrettet til. Det vil sige, at der kan gives påbud om opførelse af sikringsrum eller et ekstra antal sikringsrumspladser i bygninger, der opføres på havnearealer, i lufthavne eller jernbanestationer, medmindre bygningen er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i forslagets § 4, stk. 1, nr. 1 - 3.

Hensigten med stk. 3 er, at indenrigsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at der kan gives påbud om opførelse af sikringsrum i trafikale anlæg, der ikke er bygninger i lovens forstand, jf. bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 1, f.eks. en bro eller en tunnel. Der kan herudover fastsættes regler om antallet af sikringsrumspladser til f.eks. de rejsende, som skal med en færge, som opholder sig på jernbanestationer eller i lufthavne m.v. Endelig kan der fastsættes regler om de tekniske krav til sikringsrummet.

Eventuelle regler i medfør af bestemmelsen vil blive forhandlet med trafikministeren og andre berørte myndigheder og organisationer m.v.

Til § 5

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 8, stk. 1, og § 9, stk. 3, i den gældende lov.

Reglerne om sikringsrum vil blive fastsat i et reglement svarende til Boligministeriets bygningsreglementer og vil blive smidiggjort i forhold til de gældende regler.

Sikringsrum skal fortsat være indrettet således med hensyn til placering, adgangsveje, dimensionering, murtykkelse, loft og lignende, at de kan klargøres til beskyttelsesrum, når indenrigsministeren påbyder det, jf. forslagets § 8, stk. 2.

Sikringsrum vil som hidtil fortrinsvis være beregnet til beboere, beskæftigede samt andre personer, som opholder sig i bygningen, og skal fortsat kunne rumme det største antal personer, der normalt er til stede i bygningen.

Til § 6

Bestemmelsen om anvendelse af sikringsrum i fredstid svarer med redaktionelle ændringer til § 10 i den gældende lov. Ved kort varsel forstås 24 timer.

Til § 7

Bestemmelsen om murgennembrydninger afløser §§ 17-20 i den gældende lov. Murgennembrydninger giver mulighed for, at personer i et beskyttelsesrum, hvor de normale nødudgange er spærret af nedstyrtede bygningsdele, kan komme ud gennem nabobygningens kældre. Murgennembrydninger vil endvidere lette redningsarbejdet, hvis en bygning styrter sammen over en kælder med beskyttelsesrum.

Det er efter bestemmelsen kommunalbestyrelsen, der meddeler påbud om gennemførelse af murgennembrydninger. Et sådant påbud indebærer, at ejeren af den tilstødende bygning er pligtig at tåle, at der sker gennembrydning af muren i den tilstødende bygning.

Påbud om murgennembrydning skal meddeles i forbindelse med behandlingen af en byggeansøgning.

Ifølge bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen også påbyde, at der skal gennemføres murgennembrydninger i nybygninger, hvor der opføres offentlige beskyttelsesrum. Der er i dag ikke krav om murgennembrydninger i forbindelse med offentlige beskyttelsesrum. Men også her kan der være behov for sådanne murgennembrydninger.

Indenrigsministeren fastsætter i medfør af stk. 2 regler om de tekniske krav til udførelsen af murgennembrydninger og om lukning af disse.

Til § 8

Stk. 1 om klargøring af offentlige beskyttelsesrum er ny, men svarer til gældende praksis.

Stk. 2 om klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelsen i § 13 i den gældende lov.

Til § 9

Ingen

Nr LSF 133

Forslag til Lov om beskyttelsesrum

Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

den 2. december 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1992

Lov nr. 1055 af 23/12/1992