Legislator Case Law & Legislation
199212K00127 DK

1992 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (OPREGULERING AF INDTÆGTSGRUNDLAGET TIL AKTUELT NIVEAU)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. juli i indkomståret, jf. stk. 2, og pr. 1. juli det følgende år.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. I § 28, stk. 1, indsættes som nr. 8

»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-7 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. juli i indkomståret, jf. nr. 7, og pr. 1. juli det følgende år.«

3. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 27, stk. 3« til: »§ 27, stk. 5«.

4. I § 50, stk. 7, ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 28, stk. 1, nr. 1-7«.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. juli i indkomståret, jf. stk. 2, og pr. 1. juli det følgende år.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. I § 28, stk. 1, indsættes som nr. 8

»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-7 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. juli i indkomståret, jf. nr. 7, og pr. 1. juli det følgende år.«.

3. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 27, stk. 3« til: »§ 27, stk. 5«.

4. I § 50. stk. 7, ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 28, stk. 1, nr. 1-7«.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. juli i indkomståret, jf. stk. 2, og pr. 1. juli det følgende år.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i aftalen om finansloven for 1993 er forligspartierne blevet enige om en regulering af indtægtsgrundlaget i forbindelse med fastsættelsen af den sociale pension efter indtægtens størrelse. Hensigten er at sikre, at beregningen af pensionsydelser foregår på et så aktuelt indtægtsgrundlag som muligt i det år, pensionen udbetales.

Indtægtsgrundlaget til beregning af grundbeløb til førtidspensionister og de indtægtsregulerede tillæg til alle pensionister består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, dvs. samme indtægtsgrundlag, som anvendes ved opgørelse af den statslige 6 pct.'s-indkomstskat før bundfradraget, jf. personskattelovens § 8. Hertil medregnes et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver ligesom der i indtægtsgrundlaget efter pensionsloven foretages andre korrektioner.

Indtægtsgrundlaget til beregning af grundbeløb til 67-69 årige pensionister, består af indtægt ved personligt arbejde, der indgår i den personlige indkomst.

Den indtægt, der anvendes ved beregning af den sociale pension, opgøres som hovedregel på grundlag af skatteoplysninger fra det senest afsluttede indkomstår, dvs. i 1993 vil indtægtsgrundlaget være baseret på indkomsten i 1991. De indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, svarer derfor ikke til de aktuelle forhold.

Det foreslås derfor at opregulere den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med den satsreguleringsprocent, der anvendes pr. 1. juli ved regulering af overførselsindkomster. Reguleringen foretages således, at den personlige indkomst i indkomståret reguleres med den satsreguleringsprocent, der er gældende for dette år, og resultatet reguleres derefter igen med det følgende års satsreguleringsprocent. Herved opnås, at indkomsten i indtægtsåret er opreguleret til et aktuelt niveau.

Administrative konsekvenser

Det skønnes, at forslaget ikke vil medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer en opregulering af den personlige indkomst til et aktuelt niveau.

Lovforslaget har virkning på udbetaling af de indtægtsregulerede dele af den sociale pension. Den årlige besparelse er på ca. 130 mio. kr.

En del af besparelsen vedrører førtidspensionister med 50 pct. refusion. Kommunernes tilskud fra staten bliver automatisk nedsat via budgetgarantien.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal drøftes med de kommunale parter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indholder alene en præcisering af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den hidtidige praksis i forhold til anvendelse af lovens §§ 30 og 39 om beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt ved den første beregning og ved omregning. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget på baggrund af det senest afsluttede indkomstår foreslås indtægten ved personligt arbejde, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleret til aktuelt niveau, jf. de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget på baggrund af det senest afsluttede indkomstår foreslås den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleret til aktuelt niveau, jf. de almindelige bemærkninger. Reguleringen foretages således, at den personlige indkomst i indkomståret reguleres med den satsreguleringsprocent, der er gældende for dette år, og resulatet reguleres derefter igen med det efterfølgende års satsreguleringsprocent. Herved opnås, at indkomsten i indtægtsåret reguleres til et aktuelt niveau.

Til nr. 3.

Ændringen er en konsekvens af nr. 1.

Til nr. 4.

Ændringen er en konsekvens af nr. 2.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 27. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

2. I § 28, stk. 1, indsættes som nr. 8

»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-7 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. juli i indkomståret, jf. nr. 7, og pr. 1. juli det følgende år.«.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således

1) personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før de deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af

a) kapitalindkomst, der er omfattet af pensonskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indholdes udbytteskat, og

b) udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg

1) Fradrag for skattepligtige pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

4) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

3. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 27, stk. 3« til: »§ 27, stk. 5«.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb

1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 40.836 kr. årlig.

2)1) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 3, og § 28, stk. 5, udgør 58.000 kr. for enlige, 58.000 kr. for gifte.

3) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør 10.500 kr. årlig.

4)2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 2, udgør 15.000 kr. for enlige, 30.000 kr. for gifte.

5)3) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter § 29, stk. 3, udgør 10.800 kr. for enlige og 21.600 kr. for gifte.

6) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 18.216 kr. årlig, dog 15.504 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

7) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 18.324 kr. årlig, dog 14.868 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

8) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 26.352 kr. årlig, dog 19.068 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.

9) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 9.504 kr. årlig.

10) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 19.008 kr. årlig.

11) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 37.994 kr. årlig.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1.020 kr. årlig.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen sidestilles gifte med enlige, hvis samlivet med ægtefællen er ophævet.

Stk. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, kan kommunalbestyrelsen anvende et rådighedsbeløb på 2.276 kr. årlig i hovedstadsområdet og 1.891 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår kunne modtage et fuldt personligt tillæg, jf. § 29, stk. 3.

Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner

København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.

Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3, samt §§ 69-72, forhøjet med 9 procent og afrundet efter stk. 6, reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 6-12, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

4. I § 50, stk. 7, ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 28, stk. 1, nr. 1-7«.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

§ 50. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter denne lov kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension efter § 14, stk. 3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af revaliderings- og pensionsnævnet eller af socialministeren efter § 62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, der stadfæster kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk. 3, kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sådan sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 3. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn, revaliderings- og pensionsnævnet og Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale ankenævn, revaliderings- og pensionsnævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af henholdvis formanden for det sociale ankenævn, formanden for revaliderings- og pensionsnævnet og chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 5. Afgørelser truffet af socialministeren efter § 3, stk. 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk.1.

Stk. 8. Hypotekbankens afgørelser efter § 72 a kan indbringes for finansministeren.

Ændringsforslag

Af Tom Behnke (FP)

Til § 1 1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01 . § 49, stk. 1, nr. 1 , affattes således

»1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 40.968 kr. årlig.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Med reguleringen af denne sats til det satsniveau, der er gældende pr. 1. januar 1993, vil grundbeløbet herefter udgøre 46.452 kr., dvs. 144 kr. mere end den aktuelle sats (46.308 kr.).

Såfremt ændringen får virkning fra den 1. januar 1993, vil den medføre en offentlig merudgift på 130 mio. kr. svarende til mindreudgiften i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget.

Lovforslag som fremsat 1992 127 Valid

Nr LSF 127

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Opregulering af indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau)

den 2. december 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1992

Lov nr. 1077 af 23/12/1992

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →