1992 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM RIGSHOSPITALET

Bilag 1

Lov om rigshospitalets styrelse

§ 1. Rigshospitalet er statens sundhedsvidenskabelige

udviklingscenter for patientbehandling, forskning og uddannelse af

sundhedspersonale. Rigshospitalet er en statsinstitution under

Sundhedsministeriet.

§ 1. Rigshospitalet er statens sundhedsvidenskabelige

udviklingscenter for patientbehandling, forskning og uddannelse af

sundhedspersonale. Rigshospitalet er en statsinstitution under

Sundhedsministeriet.

§ 1. Rigshospitalet er en statsinstitution under indenrigsministeriet.

Stk. 2. Rigshospitalets opgaver er patientbehandling, forskning og udviklingsarbejde samt uddannelse af læger og andet sundhedspersonale.

§ 2. Rigshospitalet varetager følgende opgaver

1) Undersøgelse og behandling af patienter.

2) Sundhedsvidenskabeligt forsknings- og udviklingsarbejde.

3) Uddannelse af sundhedspersonale.

§ 2. Rigshospitalet varetager følgende opgaver

1) Undersøgelse og behandling af patienter.

2) Sundhedsvidenskabeligt forsknings- og udviklingsarbejde.

3) Uddannelse af sundhedspersonale.

§ 2. Rigshospitalets daglige ledelse forestås af en direktion.

Stk. 2. Der nedsættes et kontaktudvalg på 7 medlemmer til formidling af kontakt mellem de kommunale brugere af rigshospitalet og indenrigsministeren.

§ 3. En sygehusmyndighed kan indgå aftale med Rigshospitalet om varetagelse af de opgaver, som myndigheden er pålagt i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

§ 3. En sygehusmyndighed kan indgå aftale med Rigshospitalet om varetagelse af de opgaver, som myndigheden er pålagt i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

§ 3. Kontaktudvalget sammensættes ved, at indenrigsministeren påtager sig formandshvervet og beskikker de 6 øvrige medlemmer, som udpeges således: 1 medlem af Københavns kommune, 1 medlem af Frederiksberg kommune, 1 medlem af Københavns amtskommune, 1 medlem af Frederiksborg amtskommune, 1 medlem af Roskilde amtskommune og 1 medlem af Amtsrådsforeningen. Indenrigsministeren kan beskikke suppleanter for kontaktudvalgets medlemmer.

Stk. 2. Kontaktudvalget beskikkes for 4 år ad gangen, første gang dog indtil 31. december 1985.

§ 4. Rigshospitalet varetager som statens universitetssygehus særlige opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse. Dækning af de hermed forbundne udgifter sker ved bevilling på finansloven.

§ 4. Rigshospitalet varetager som statens universitetssygehus særlige opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse. Dækning af de hermed forbundne udgifter sker ved bevilling på finansloven.

§ 4. Kontaktudvalget kan behandle alle spørgsmål vedrørende rigshospitalets samarbejde med de kommunale sygehusmyndigheder.

Stk. 2. Kontaktudvalget holder møde, når formanden eller et flertal af de øvrige medlemmer ønsker dette.

§ 5. Rigshospitalet opkræver efter regler fastsat af sundhedsministeren betaling for ydelser i henhold til § 2, nr. 1.

Stk. 2. Betalingen for Rigshospitalets ydelser, jf. stk. 1, skal fra den 1. januar 1994 dække de fulde bruttoudgifter, der er forbundet med patientbehandling, herunder indeholde dækning af hospitalets udgifter til beregnet forrentning og afskrivning af investeringer samt pensionsbyrde.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om særlig betaling for ydelser, der leveres i henhold til aftale efter § 3, og for ydelser til selvbetalende patienter.

§ 5. Rigshospitalet opkræver efter regler fastsat af sundhedsministeren betaling for ydelser i henhold til § 2, nr. 1.

Stk. 2. Betalingen for Rigshospitalets ydelser, jf. stk. 1, skal fra den 1. januar 1994 dække de fulde bruttoudgifter, der er forbundet med patientbehandling, herunder indeholde dækning af hospitalets udgifter til beregnet forrentning og afskrivning af investeringer samt pensionsbyrde.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om særlig betaling for ydelser, der leveres i henhold til aftale efter § 3, og for ydelser til selvbetalende patienter.

§ 6. Med virkning fra og med finansåret 1994 betaler staten hvert år et beløb til amtskommunerne, herunder Københavns og Frederiksberg Kommuner og Færøernes og Grønlands hjemmestyre.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb beregnes som summen af følgende beløb

1) Den del af Rigshospitalets driftsbevilling, der i 1993 medgår til nedbringelse af amtskommunernes, Københavns og Frederiksberg Kommuners og Færøernes og Grønlands betaling for hospitalets ydelser, eksklusive reduktionen til Rigshospitalets lokalområde i Københavns Kommune.

2) Beregnet forrentning og afskrivning af investeringer foretaget i henhold til statslige bevillinger frem til og med finansloven for 1992 og af de faktiske investeringer i 1993.

3) Beregnet forrentning og afskrivning af mindre byggearbejder inden for en årlig ramme på 11 mio. kr. i 1992-pris- og lønniveau.

4) Beregnet årlig pensionsbyrde.

5) Værdien af Bornholms Amtskommunes forbrug af ydelser på Rigshospitalet i 1992 opgjort i 1992-pris- og lønniveau i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 17. december 1991, som ændret ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 255 af 10. april 1992.

6) De i nr. 1, 3 og 5 nævnte beløb pris- og lønreguleres årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven.

Stk. 3. Det efter stk. 2 beregnede beløb fordeles til de i stk. 1 nævnte sygehusmyndigheder på grundlag af værdien af deres forbrug af ydelser eksklusive særydelser i det enkelte finansår, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ved fordelingen af statens betaling til amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Færøerne og Grønland, jf. stk. 3, afsættes forlods et beløb til Bornholms Amtskommune. Dette beløb skal svare til værdien af amtskommunens forbrug på Rigshospitalet i 1992 opgjort i 1992-pris- og lønniveau i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 17. december 1991, som ændret ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 255 af 10. april 1992. Beløbet pris- og lønreguleres årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven.

§ 6. Med virkning fra og med finansåret 1994 betaler staten hvert år et beløb til amtskommunerne, herunder Københavns og Frederiksberg kommuner samt Færøernes og Grønlands hjemmestyre.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb beregnes som summen af følgende beløb

1) Den del af Rigshospitalets driftsbevilling, der i 1993 medgår til nedbringelse af amtskommunernes, Københavns og Frederiksberg kommuners samt Færøernes og Grønlands betaling for hospitalets ydelser, eksklusive reduktionen til Rigshospitalets lokalområde i Københavns Kommune.

2) Beregnet forrentning og afskrivning af investeringer foretaget i henhold til statslige bevillinger frem til og med finansloven for 1992 og af de faktiske investeringer i 1993.

3) Beregnet forrentning og afskrivning af mindre byggearbejder inden for en årlig ramme på 11 mill. kr. i 1992 pris- og lønniveau.

4) Beregnet årlig pensionsbyrde.

5) Værdien af Bornholms Amtskommunes forbrug af ydelser på Rigshospitalet i 1992, opgjort i 1992 pris- og lønniveau i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 17. december 1991, som ændret ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 255 af 10. april 1992.

6) De i nr. 1, 3 og 5 nævnte beløb pris- og lønreguleres årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven.

Stk. 3. Det efter stk. 2 beregnede beløb fordeles til de i stk. 1 nævnte sygehusmyndigheder på grundlag af værdien af deres forbrug af ydelser, eksklusive særydelser, i det enkelte finansår, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ved fordelingen af statens betaling til amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner, samt Færøerne og Grønland, jf. stk. 3, afsættes forlods et beløb til Bornholms Amtskommune. Dette beløb skal svare til værdien af amtskommunens forbrug på Rigshospitalet i 1992, opgjort i 1992 pris- og lønniveau i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 17. december 1991, som ændret ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 255 af 10. april 1992. Beløbet pris- og lønreguleres årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven.

§ 7. Indregning af forrentning og afskrivning af investeringer samt pensionsbyrde sker uden regulering af statens generelle tilskud til amtskommunerne, til Københavns og Frederiksberg Kommuner og til Færøerne og Grønland.

§ 7. Indregning af forrentning og afskrivning af investeringer samt pensionsbyrde sker uden regulering af statens generelle tilskud til amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner samt til Færøerne og Grønland.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) Lov om rigshospitalets styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 28. juni 1984, og

2) § 5, stk. 6, 1. pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt., i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 279 af 29. april 1992.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til den i stk. 2, nr. 2, nævnte bestemmelse i § 5, stk. 6, 1. pkt., i lov om sygehusvæsenet, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) Lov om rigshospitalets styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 28. juni 1984, og

2) § 5, stk. 6, 1. pkt., og § 13, stk. 2, 2. pkt., i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til den i stk. 2, nr. 2 nævnte bestemmelse i § 5, stk. 6, 1. pkt. i lov om sygehusvæsenet, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det er regeringens opfattelse, at Danmark fortsat har brug for et sundhedsvidenskabeligt behandlings-, forsknings- og uddannelsescenter, der i samarbejde med det øvrige danske sundhedsvæsen samt andre europæiske og internationale centre kan sikre, at det danske sundhedsvæsen kan yde patientbehandling på et højt fagligt niveau.

I betragtning af landets størrelse og de ressourcer, det er muligt at afsætte til sundhedsvæsenet, er det efter regeringens opfattelse nødvendigt, at hovedansvaret for denne opgave ligger eet sted. Rigshospitalet er på grund af sin - i dansk sammenhæng - store faglige bredde og forskningsmæssige styrke det naturlige sted for placeringen af opgaven.

Det skal understreges, at Rigshospitalet kun kan løse opgaven i et tæt samarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder og amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Der er en god og årelang tradition for et sådant samarbejde, og regeringen har med det allerede fremlagte forslag til lov om ændring af sygehusloven og sygesikringsloven lagt op til, at det tætte samarbejde om tilrettelæggelsen af det danske sundhedsvæsen fastholdes (Folketingsåret 1992 - 93, L 49).

Rigshospitalet har på dette grundlag formuleret følgende hovedmålsætninger for sin virksomhed

* Det er Rigshospitalets mål at fungere på et højt internationalt niveau inden for patientbehandling og forskning.

* Den brede base i patientbehandlingen er udgangspunkt for udvikling af nye behandlingsformer, ofte baseret på anvendelse af grundforskningens resultater.

* Uddannelse af sundhedspersonale er en integreret del af Rigshospitalets aktivitet og en forudsætning for bevarelse af fremdrift i patientbehandling og forskning.

* Rigshospitalet løser sine opgaver i et udstrakt samarbejde med det øvrige danske sundhedsvæsen samt den medicotekniske industri og lægemiddelvirksomhederne.

* Respekt for individet - såvel patienter som medarbejdere - er et krav til alle på Rigshospitalet, hvis rolle er at tjene det danske samfund.

Skal disse målsætninger opfyldes, er det efter regeringens opfattelse nødvendigt med et stabilt økonomisk grundlag for hospitalets drift. Til sikring heraf er der mellem partier, der udgør et flertal i Folketinget, indgået en budgetaftale for Rigshospitalet for perioden 1993-96.

Aftalen tager udgangspunkt i Rigshospitalets særlige position og opgaver i det danske sundhedsvæsen. Det fremhæves også i aftalen, at Rigshospitalet som statens universitetssygehus fortsat skal udføre forsknings- og udviklingsopgaver på internationalt niveau, som kan danne grundlag for et udbygget samarbejde mellem Rigshospitalet og det øvrige danske sundhedsvæsen samt den medicotekniske industri og lægemiddelvirksomhederne.

Det er et led i budgetaftalen for 1993-96, at de overordnede rammer for amtskommunernes, Københavns og Frederiksberg kommuners, samt Færøernes og Grønlands betaling for ydelser på Rigshospitalet skal fastsættes i en lov om Rigshospitalet. Dette lovforslag udmønter denne del af budgetaftalen.

Hovedprincipper i det fremtidige betalingssystem

Lovforslaget indebærer, at betalingen for Rigshospitalets ydelser med virkning fra den 1. januar 1994 skal ske på grundlag af omkostningsbestemte takster, såkaldte bruttotakster.

Det fremtidige takstsystem vil blive udformet sådan, at de takster, der skal betales for de enkelte ydelser i hvert finansår, fastlægges på grundlag af det seneste budget opreguleret til det pågældende finansårs pris- og lønniveau.

Den samlede budgetramme for brugernes betaling for ydelser i det enkelte år fastlægges således, at den samlede takstbetaling under forudsætning af uændret aktivitet og diagnosesammensætning vil være ens fra det ene år til andet, bortset fra pris- og lønregulering inklusive eventuelle kompensationer samt ændringer i den samlede forrentning og afskrivning.

Inden for den fastlagte budgetramme fastsættes taksterne for det enkelte år på grundlag af Rigshospitalets interne omkostningsfordelingsbudget.

Nye behandlingsformer takstfastsættes særskilt uden for den økonomiske ramme på grundlag af de budgetterede udgifter og den forventede aktivitet for de enkelte behandlingsformer. Dette vil medføre, at taksterne fremover i højere grad vil afspejle de faktiske omkostninger ved de enkelte behandlingsformer.

Rigshospitalets takststruktur vil i perioden 1993-96 i videst mulig omfang blive omlagt således, at det nuværende system for afregning på grundlag af sengedagstakster kan erstattes af en ordning, hvor afregning for benyttelse af Rigshospitalet sker på grundlag af de faktiske omkostninger ved et givet behandlingsforløb (forløbstakster). En sådan omlægning vil give Rigshospitalet væsentlige incitamenter til fortsat effektivisering af de enkelte behandlingsforløb.

Beregnet forrentning og afskrivning af investeringer samt pensionsbyrde skal efter forslaget fremover indregnes i taksterne for Rigshospitalets ydelser. Hermed sikres en ligestilling med det øvrige sygehusvæsen, der allerede anvender dette princip.

Sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for beregningen af taksterne for de enkelte ydelser, jf. forslagets § 5, vil blive udmøntet i overensstemmelse med de her beskrevne hovedprincipper.

Lokalaftaler

Rigshospitalet skal varetage undersøgelse, behandling og pleje af patienter på lands- og landsdelsniveau. Rigshospitalet kan endvidere varetage andre sygehusopgaver i henhold til aftale med anden sygehusmyndighed, jf. forslagets § 3. Der er således indgået aftale med Københavns Kommune, hvorefter Rigshospitalet fungerer som lokalsygehus for ca. 90.000 indbyggere i København i det såkaldte lokalområde.

I forbindelse med indgåelsen af sådanne aftaler kan sundhedsministeren bestemme, at der ydes en reduktion i betalingen, jf. forslagets § 5, stk. 3. Denne såkaldte lokalrabat holdes uden for beregning og fordeling af det beløb, der i henhold til forslagets § 6 ydes til Rigshospitalets brugere.

Det forudsættes således, at der fortsat ydes en rabat til Københavns Kommune i forbindelse med Rigshospitalets betjening af lokalregionen i kommunen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Indregningen af forrentning og afskrivning i taksterne for Rigshospitalets ydelser fra og med 1994 forventes at medføre en stigning i den samlede takstbetaling på ca. 13 mill. kr. i 1994 stigende til ca. 44 mill. kr. i 1996. Dette svarer til en takststigning på 0,9 pct. i 1994 stigende til 2,9 pct. i 1996.

Stigningen er beregnet ud fra en forrentningsprocent på 10,4 samt følgende afskrivningsprocenter

- Bygninger: 2 pct.

- Medicoteknisk udstyr og tekniske anlæg: 10 pct.

- Informatik: 20 pct.

I det finansår investeringerne gennemføres, indregnes forrentning og afskrivning med halvårsvirkning.

Med den foreslåede indregning af forrentning og afskrivning i taksterne for Rigshospitalets ydelser sidestilles hospitalet med de amtskommunale sygehuse, hvor der ligeledes via taksterne ydes bidrag til dækning af forrentning og afskrivning.

Den stigning i det samlede takstniveau, som følger af indregning af forrentning og afskrivning samt pensionsbyrde kompenseres ikke over de generelle tilskud til amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Færøerne og Grønland, jf. forslagets § 7.

For så vidt angår stigningen i takstniveauet, som følge af indregning af forrentning og afskrivning af investeringer foretaget før 1994 samt pensionsbyrde, kompenseres brugerne via det beløb, der i henhold til forslagets § 6 skal fordeles til amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Færøerne og Grønland.

Bornholms Amtskommune, som hidtil har modtaget gratis ydelser på Rigshospitalet, skal fremover betale for disse. Bornholms Amtskommune gives en særlig kompensation herfor, jf. forslagets § 6, stk. 4.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at Rigshospitalet fortsat skal være en statsinstitution under Sundhedsministeriet.

Til § 2

I § 2 beskrives de hovedopgaver, som Rigshospitalet skal løse. I forslagets almindelige bemærkninger er disse opgaver nærmere beskrevet.

Til § 3

Rigshospitalet foretager undersøgelse, behandling og pleje af patienter på lands- og landsdelsniveau. Patienterne vil i dag typisk være henvist fra et andet sygehus i henhold til aftaler indgået mellem Rigshospitalet og den pågældende sygehusmyndighed. Det allerede fremlagte forslag til lov om ændring af sygehusloven og sygesikringsloven (Folketingsåret 1992-93, L 49) indebærer, at patienter, der efter en lægelig vurdering har behov for behandling på lands- og landsdelsniveau, fra den 1. januar 1993 selv kan vælge at blive behandlet på Rigshospitalet.

Herudover kan Rigshospitalet indgå aftaler med andre sygehusmyndigheder om løsning af sygehusopgaver. Rigshospitalet har således en aftale med Københavns Kommune om sygehusbetjeningen af et lokalområde, jf. de almindelige bemærkninger, ligesom Rigshospitalet fortsat kan indgå aftaler med Færøernes og Grønlands hjemmestyre om løsning af sygehusopgaver.

Til § 4

Rigshospitalet er som statens sygehus et sundhedsvidenskabeligt behandlings-, forsknings- og uddannelsescenter, der gennem sine aktiviteter kan medvirke til at sikre, at det danske sundhedsvæsen kan yde patientbehandling på et højt fagligt niveau. Denne overordnede målsætning kan kun opfyldes, hvis Rigshospitalet er i stand til at varetage særlige opgaver med hensyn til forskning i og udvikling af nye behandlingsformer m.v.

Rigshospitalets forskning bør fortsat danne grundlag for et samarbejde med den medicotekniske industri og lægemiddelindustrien, og hospitalet kan derved yde et bidrag til den økonomiske vækst, som forventes inden for disse områder.

Herudover har Rigshospitalet nogle særlige statsfinansierede opgaver, f.eks. epidemiberedskabet.

Til § 5 og 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Ifølge den budgetaftale, der ligger til grund for forslaget til et nyt takstsystem, ydes der ikke amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner kompensation i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip for de merudgifter, der følger af indregning af forrentning og afskrivning samt pensionsbyrde i taksterne. Færøerne og Grønland ydes heller ikke kompensation for disse merudgifter. For så vidt angår forrentning og afskrivning af investeringer afholdt før 1994 samt beregnet pensionsbyrde kompenseres brugerne årligt ved udbetaling af et beløb, der beregnes på grundlag af værdien af deres forbrug af ydelser, excl. særydelser, jf. forslagets § 6.

Til § 8

Loven træder i kraft den 1. januar 1993, således at det nye takstsystem, som får virkning fra den 1. januar 1994, kan forberedes i løbet af foråret og sommeren 1993.

Lov om rigshospitalets styrelse ophæves. Dette indebærer, at Rigshospitalets kontaktudvalg nedlægges. Det forudsættes, at kontakten mellem hospitalet og brugerne intensiveres som led i gennemførelsen af det nye takst- og aftalesystem, hvilket overflødiggør et formelt kontaktorgan.

Bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., i lov om sygehusvæsenet bemyndiger sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om betaling på Rigshospitalet. Denne bestemmelse bliver som følge af dette lovforslag overflødig, og den foreslås derfor ophævet.

I henhold til bestemmelsen i § 13, stk. 2, 2. pkt., i lov om sygehusvæsenet træffer sundhedsministeren efter drøftelse med Rigshospitalets kontaktudvalg afgørelse om aftaler om benyttelse af Rigshospitalet, hvor der er uenighed. Denne bestemmelse foreslås ophævet. Herefter ligestilles Rigshospitalet med de øvrige sygehuse.

Ingen

Nr LSF 113

Forslag til Lov om Rigshospitalet

Fremsat af sundhedsministeren (Ester Larsen)

den 2. december 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1992

Lov nr. 1082 af 23/12/1992