1992 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

Kapitel 1

Formål m.v.

Kapitel 1

Formål m.v.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge, der bor i kommunen, jf. § 5, og som er i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen efter indstilling fra det Erhvervsuddannelsesråd, der er nedsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, herunder regler om, hvilke elementer uddannelsen kan bestå af, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejde mellem kommuner og de lokale uddannelsesinstitutioner om tilvejebringelse af skoleundervisning, jf. § 3, stk. 3.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, der kan føre til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller til at fortsætte i en anden uddannelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger erhvervsgrunduddannelse for unge, der bor i kommunen, jf. § 5.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen efter indstilling fra det Erhvervsuddannelsesråd, der er nedsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, herunder regler om, hvilke elementer uddannelsen kan bestå af, jf. § 2, stk. 1.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge, der bor i kommunen, jf. § 5, og som er i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen efter indstilling fra det Erhvervsuddannelsesråd, der er nedsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, herunder regler om, hvilke elementer uddannelsen kan bestå af, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejde mellem kommuner og de lokale uddannelsesinstitutioner om tilvejebringelse af skoleundervisning, jf. § 3, stk. 3.

Bilag 2

MODELLER FOR ERHVERVSGRUNDUDDANNELSESFORLØB

Efter 2. behandling den 18. juni 1993

Kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

Kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

Kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

§ 2. Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation og udgøre et hele, således at den unge

1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private eller det offentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk. 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

§ 2. Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation og udgøre et hele således, at den unge

1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private eller det offentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet og er relevante i relation til fortsat uddannelse, og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk. 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

§ 2. Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation og udgøre et hele, således at den unge

1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private eller det offentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk. 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

Kapitel 3

Ungdomsvejledning og særlige uddannelsesforanstaltninger

Kapitel 3

Ungdomsvejledning

Kapitel 3

Ungdomsvejledning og særlige uddannelsesforanstaltninger

§ 3. Uddannelsen varer 2 år, hvoraf mindst 20 uger og højst 40 uger er skoleundervisning, jf. § 2, stk. 3. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

Stk. 2. Praktikdelen, jf. § 2, stk. 2, foregår enten på en arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden eller på værkstedsskole med skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 3. Skoleundervisningen kan foregå på arbejdsmarkedsuddannelsescentre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende skoler, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

§ 3. Uddannelsen varer 2 år, hvoraf mindst 20 uger og højst 40 uger foregår på en skole. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

Stk. 2. Virksomhedspraktik foregår på arbejdspladser inden for det private eller det offentlige arbejdsmarked og bygger på midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden.

Stk. 3. Skoleundervisningen kan foregå på arbejdsmarkedsuddannelsescentre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler m.v.

§ 3. Uddannelsen varer 2 år, hvoraf mindst 20 uger og højst 40 uger er skoleundervisning, jf. § 2, stk. 3. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

Stk. 2. Praktikdelen, jf. § 2, stk. 2, foregår enten på en arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden eller på værkstedsskole med skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 3. Skoleundervisningen kan foregå på arbejdsmarkedsuddannelsescentre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende skoler, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 4. Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et uddannelsesbevis på grundlag af de i stk. 2 nævnte beviser. Uddannelsesbeviset udfærdiges af den sidste skole, som giver eleven undervisning.

Stk. 2. Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og de enkelte skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og skolerne bevis for gennemførelsen.

Stk. 3. Hvis der ikke kan udstedes uddannelsesbevis i henhold til stk. 1, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemførelse af uddannelsen.

§ 4. Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et uddannelsesbevis på grundlag af de i stk. 2 nævnte beviser. Uddannelsesbeviset udfærdiges af den sidste skole, som giver eleven undervisning.

Stk. 2. Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og de enkelte skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og skolerne bevis for gennemførelsen.

Stk. 3. Hvis der ikke kan udstedes uddannelsesbevis i henhold til stk. 1, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemførelse af uddannelsen.

§ 4. Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et uddannelsesbevis på grundlag af de i stk. 2 nævnte beviser. Uddannelsesbeviset udfærdiges af den sidste skole, som giver eleven undervisning.

Stk. 2. Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og de enkelte skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og skolerne bevis for gennemførelsen.

Stk. 3. Hvis der ikke kan udstedes uddannelsesbevis i henhold til stk. 1, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemførelse af uddannelsen.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Kommunen sammensætter ved aftale med en eller flere af de skoler, der er nævnt i § 3, stk. 3, og i samarbejde med eleven og en eller flere virksomheder et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en uddannelsesplan, herunder angives den forventede godskrivning af skoleundervisning ved fortsat uddannelse. Godskrivning af praktikuddannelse i en erhvervsuddannelse kan udskydes til afgørelse i indtil et år efter uddannelsesplanens iværksættelse. De enkelte elementer af skoleundervisningen skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet forløb.

Stk. 2. Uddannelsesplanen udformes som en aftale mellem kommunen og eleven om gennemførelse af et uddannelsesforløb. Aftalen kan i særlige tilfælde ændres efter aftale mellem parterne.

Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der udbetales af kommunen. Størrelsen af skoleydelsen udgør i 1993 500 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.000 kr. pr. uge for elever over 18 år og fastsættes for de følgende år på de årlige finanslove. Eleverne modtager skoleydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Kommunen kan ophæve aftalen, hvis eleven ikke følger den fastsatte uddannelsesplan. I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale mellem parterne.

§ 5. Kommunen sammensætter i samarbejde med eleven, virksomheder og skoler et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet beskrives i en uddannelsesplan. De enkelte elementer af skoleundervisningen skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet forløb.

Stk. 2. Der indgås en aftale mellem kommunen og eleven om uddannelsesforløbet. Aftalen vedlægges den uddannelsesplan, der er nævnt i stk. 1. Aftalen kan i særlige tilfælde ændres efter aftale mellem parterne.

Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der udbetales af kommunen. Størrelsen af skoleydelsen udgør i 1993 1.000 kr. pr. uge og fastsættes for de følgende år på de årlige finanslove. Eleverne modtager skoleydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Kommunen kan ophæve aftalen, hvis eleven ikke følger den fastsatte uddannelsesplan. I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale mellem parterne.

§ 5. Kommunen sammensætter ved aftale med en eller flere af de skoler, der er nævnt i § 3, stk. 3, og i samarbejde med eleven og en eller flere virksomheder et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en uddannelsesplan, herunder angives den forventede godskrivning af skoleundervisning ved fortsat uddannelse. Godskrivning af praktikuddannelse i en erhvervsuddannelse kan udskydes til afgørelse i indtil et år efter uddannelsesplanens iværksættelse. De enkelte elementer af skoleundervisningen skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet forløb.

Stk. 2. Uddannelsesplanen udformes som en aftale mellem kommunen og eleven om gennemførelse af et uddannelsesforløb. Aftalen kan i særlige tilfælde ændres efter aftale mellem parterne.

Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der udbetales af kommunen. Størrelsen af skoleydelsen udgør i 1993 500 kr. pr. uge for elever under 18 år og 1.000 kr. pr. uge for elever over 18 år og fastsættes for de følgende år på de årlige finanslove. Eleverne modtager skoleydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Kommunen kan ophæve aftalen, hvis eleven ikke følger den fastsatte uddannelsesplan. I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale mellem parterne.

§ 6. En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår. I andre tilfælde skal løn- og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§ 6. En praktikperiode skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter udtalelse fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte særlige lønvilkår for elever i erhvervsgrunduddannelsen.

§ 6. En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår. I andre tilfælde skal løn- og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§ 7. En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse.

Stk. 2. Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og forsyner den med påtegning om, at aftalen bidrager til den unges opfyldelse af den aftale, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Stk. 3. Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2, når en erhvervsskole i området efter kommunens anmodning har erklæret, at virksomheden ikke for tiden opfylder betingelserne for at ansætte en elev med tilsvarende arbejdsområde og funktion med uddannelsesaftale inden for en erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse eller, at skolen ikke kan anvise virksomheden en sådan elev.

§ 7. En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af kommunen.

Stk. 2. Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og godkender, at aftalen kan bidrage til den unges opfyldelse af den aftale, der er nævnt i § 5, stk. 2.

§ 7. En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse.

Stk. 2. Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og forsyner den med påtegning om, at aftalen bidrager til den unges opfyldelse af den aftale, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Stk. 3. Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2, når en erhvervsskole i området efter kommunens anmodning har erklæret, at virksomheden ikke for tiden opfylder betingelserne for at ansætte en elev med tilsvarende arbejdsområde og funktion med uddannelsesaftale inden for en erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse eller, at skolen ikke kan anvise virksomheden en sådan elev.

§ 8. For unge, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige de aftaler, der er nævnt i §§ 5 og 6.

§ 8. For unge, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige de aftaler, der er nævnt i §§ 5 og 6.

§ 8. For unge, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige de aftaler, der er nævnt i §§ 5 og 6.

§ 9. Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven om arbejdsskadeforsikring anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler skolerne efter de sædvanlige regler herom.

§ 9. Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven om arbejdsskadeforsikring anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler skolerne efter de sædvanlige regler herom.

§ 9. Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven om arbejdsskadeforsikring anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler skolerne efter de sædvanlige regler herom.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden kan kommuner og amtskommuner iværksætte eller yde tilskud til uddannelser, kurser samt kontakt- og informationsordninger for unge.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge, jf. stk. 1, og om ordninger i henhold til stk. 2.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge.

§ 10. - - -

Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 16.

Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50 pct. refusion,

5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og § 21.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden kan kommuner og amtskommuner iværksætte eller yde tilskud til uddannelser, kurser samt kontakt- og informationsordninger for unge.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge, jf. stk. 1, og om ordninger i henhold til stk. 2.

§ 11. Klager over en skoles afgørelse kan indbringes for den myndighed, som er klageinstans efter reglerne for den pågældende undervisning.

§ 11. Klager over en skoles afgørelse kan indbringes for den myndighed, som er klageinstans efter reglerne for den pågældende undervisning.

§ 11. Klager over en skoles afgørelse kan indbringes for den myndighed, som er klageinstans efter reglerne for den pågældende undervisning.

§ 12. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af udgifter til udvikling af nye uddannelsesforløb.

§ 12. Kommunen dækker skolernes udgifter til undervisning. Betaling sker efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform. Kommunen udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

§ 12. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af udgifter til udvikling af nye uddannelsesforløb.

§ 13. Kommunen dækker skolernes udgifter til undervisning. Betaling sker efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform. Kommunen udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan indhente oplysninger fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 13. Kommunen dækker skolernes udgifter til undervisning. Betaling sker efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform. Kommunen udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

§ 14. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 14. I lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger affattes lovens titel således: »Lov om visse uddannelsesforanstaltninger«, og § 1 ophæves.

§ 14

I lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger affattes lovens titel således: »Lov om visse uddannelsesforanstaltninger«, og § 1 ophæves.

§ 14. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 15. I lov om kommmunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, indsættes i § 10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale beskæftigelsesordninger«: »og i erhvervsgrunduddannelser«.

§ 15. I lov om kommmunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, indsættes i § 10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale beskæftigelsesordninger«: »og i erhvervsgrunduddannelser«.

§ 15

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, indsættes i § 10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale beskæftigelsesordninger«: »og i erhvervsgrunduddannelser«.

§ 15. I lov om kommmunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, indsættes i § 10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale beskæftigelsesordninger«: »og i erhvervsgrunduddannelser«.

§ 16. Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen fra og med tilskudsåret 1993.

§ 16

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen fra og med tilskudsåret 1993.

§ 16. Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen for tilskudsåret 1993.

Stk. 3. Lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger ophæves.

Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af andre regler.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Forslaget om en erhvervsgrunduddannelse fremsættes på baggrund af Socialkommissionens forslag om en sådan uddannelse, der er specielt tilrettelagt for de mindre bogligt indstillede unge.

Kommissionen har fundet, at der er behov for et uddannelsesforløb, som kan skabe en sammenhængende, men fleksibel overgang til arbejdsmarkedet for de mindre bogligt indstillede, hvor forløbet gerne i vidt omfang må inddrage de uddannelsestilbud, der eksisterer i forvejen.

Kommissionen påpeger, at erhvervsgrunduddannelsen skal opfylde følgende krav

- Uddannelsen skal i videst muligt omfang forstærke de pågældende unges evne til at klare sig blandt andre på en arbejdsplads. Det indebærer, at uddannelsen skal indledes med en praktikperiode af passende længde, og at praktikperioder i det hele taget skal udgøre et markant indslag i uddannelsen.

- Uddannelsen skal indeholde et islæt af ledsagende undervisning af såvel almen som fagrelateret karakter. Formålet er at udbygge den enkelte unges færdigheder på begge punkter og at fremme den unges lyst til videre uddannelse. Sammenhængen mellem færdigheder og evnen til at klare sig på arbejdsmarkedet skal tydeliggøres.

- Uddannelsen skal danne et hele, men samtidig være fleksibel. Den skal kunne danne forlængelse af såvel folkeskolens 9. som 10. skoleår. Desuden skal den kunne færdiggøres på forskellige niveauer, der modsvarer evner og interesser for den relevante del af de unge.

- Uddannelsen skal i videst muligt omfang kunne godskrives ved fortsættelse i det øvrige uddannelsessystem, især erhvervsuddannelserne.

- Uddannelsen må ikke underminere de ordinære erhvervsuddannelser. Den skal udgøre en selvstændig mulighed i spektret af ungdomsuddannelser.

2. Forslaget

Erhvervsgrunduddannelsen er et tilbud til unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, og som ikke har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det forudsættes, at en del af de unge er mindre bogligt indstillede og vil være motiverede for indlæring, hvor undervisningen knytter sig direkte til praktisk arbejde. Uddannelsen er 2- til 3-årig og har et stort indhold af praktik, således at skoledelen udgør mindst 20 uger og højst 40 uger af den samlede uddannelsestid. En af ideerne bag erhvervsgrunduddannelsen er også at bidrage til, at de aktiveringstilbud, som kommunen iværksætter, får et uddannelsesperspektiv.

Målgruppen vil være meget sammensat, hvor nogle vil have gode muligheder for at gennemføre en af de nuværende ungdomsuddannelser, mens andre alene vil kunne gennemføre en erhvervsgrunduddannelse.

Hensigten er at etablere nye veje til arbejde eller erhvervsuddannelse ved at supplere praktik med relevante elementer af eksisterende uddannelser i nye kombinationer. Der kan f.eks. være tale om AMU-kurser, AVU-kurser, daghøjskoleforløb, ungdomsskoleforløb, efterskoleforløb, produktionsskoleforløb eller skoleundervisning fra erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og landbrugets grunduddannelse.

Kommunerne har kontakt med målgruppen dels som ungdomsydelsesmodtagere, dels i forbindelse med ungdomsvejledningen. § 1 i lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger er derfor optaget i denne lov som § 10. På denne baggrund er det i forslaget kommunerne, der tilrettelægger uddannelsesplanen i samarbejde med de unge, virksomhederne og skolerne.

Uddannelsesforløbene tilrettelægges individuelt for de enkelte unge afhængigt af den enkeltes forudsætninger og ønsker, praktikmulighederne i det lokale erhvervsliv samt uddannelsestilbuddene i de lokale uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsen tilrettelægges, så den skifter mellem praktik- og skoleophold. Der stilles krav om, at eleven supplerer den praktiske oplæring i virksomhedspraktikken med undervisning, der med hensyn til niveau og indhold afpasses de unges behov og ønsker.

Erhvervsgrunduddannelsen må være både beskæftigelsesrettet og meritgivende ved den unges eventuelle overgang til fortsat ungdoms- eller arbejdsmarkedsuddannelse.

Ved fortsat uddannelse efter erhvervsgrunduddannelsen gives merit for den gennemførte uddannelse efter reglerne for de uddannelser, eleverne fortsætter på.

Skoleydelserne til eleverne efter § 5, stk. 3, foreslås fastsat til 1.000 kr. pr. uge i 1993. For de følgende år forudsættes ydelsens størrelse fastsat ved finansloven.

Størrelsen svarer til det beløb, de unge oppebærer i ungdomsydelse i forbindelse med deltagelse i beskæftigelsesprojekter, jf. afsnit IIIA i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 med senere ændringer. Denne ydelse udgør 4.333 kr. pr. måned eller 1.000 kr. pr. uge. Det forudsættes, at reguleringen af skoleydelsen følger reguleringen af ungdomsydelsen.

Elevlønnen forudsættes fastsat ved kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. Der foreslås dog fastsat hjemmel til, at undervisnings- og forskningsministeren efter høring af Erhvervsuddannelsesrådet kan fastsætte særlige lønvilkår for elever i erhvervsgrunduddannelsen.

Da erhvervsgrunduddannelsen i høj grad er baseret på praktik i virksomheder, vil det være en forudsætning, at der kan fremskaffes praktikpladser. Dette forudsætter, at lønnen til eleverne i praktikvirksomhederne fastsættes på et niveau, der højst svarer til f.eks. elevlønnen i de to første uddannelsesår på jern- og metalområdet.

En ung, der ikke ønsker at deltage i et tilbudt uddannelsesforløb, eller som afbryder et sådant, er ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandsloven, så længe det konkrete tilbud står ved magt.

Uddannelsen forudsættes omfattet af det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag om praktikpladstilskud, jf. lovforslag om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

3. Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til de benyttede skoleelementer i uddannelsen og til skoleydelserne til eleverne finansieres af kommunen.

De kommunale udgifter til en ligevægtsbestand på 6.000 elever skønnes at blive

Skoleundervisning ......................... 117 mio. kr. Ydelser til elever under skoleophold ...... 72 mio. kr. --------------------------------------------------------- Kommunale udgifter i alt .................. 189 mio. kr. ---------------------------------------------------------

Det er her forudsat, at der oprettes uddannelser af en varighed på 2 år med et gennemsnitligt skoleophold på 12 uger pr. år til 65.000 kr. pr. årselev (40 uger), inkl. fællesudgifter. De kommunale udgifter pr. plads skønnes således at være godt 30.000 kr. pr. årselev.

Kommunernes samlede nettoudgifter ved aktiveringen af de unge er omfattet af statens budgetgarantiordning, jf. § 10, stk. 3, nr. 4, i lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Det foreslås, at denne budgetgaranti udvides til også at omfatte erhvervsgrunduddannelseselevernes skoleudgifter.

Eventuelle udgifter ved praktik på beskæftigelsesprojekter er i forvejen omfattet af budgetgarantien. Staten finansierer således eventuelle merudgifter i forbindelse med erhvervsgrunduddannelseseleverne.

Den samlede ordning skønnes derfor ikke at medføre merudgifter for kommunerne, hvorfor der ikke skal ske bloktilskudsregulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål m.v.

Til § 1

Til stk. 1

Erhvervsgrunduddannelsen skal danne grundlag for fortsat beskæftigelse og for eventuel fortsættelse i anden uddannelse, f.eks. i erhvervsuddannelserne, i landbrugsuddannelserne, i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Uddannelsen har tillige det formål at støtte elevernes personlige udvikling og forståelse af samfundet.

Til stk. 2

Om begrundelsen for at forankre hovedansvaret for lovens anvendelse hos kommunalbestyrelsen henvises til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 5.

Til stk. 3

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter § 1, stk. 3, nærmere regler om, hvilke elementer uddannelsen kan bestå af, samt nærmere regler om uddannelsen i øvrigt.

Reglerne foreslås fastsat efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Det forudsættes, at andre rådgivende organer og ministerområder inddrages i den udstrækning, uddannelseselementerne vedrører disses område.

Til § 2

Den unge skal ikke opfylde særlige krav om forudgående uddannelses- eller arbejdserfaringer for at kunne begynde på uddannelsen.

Målene er i overensstemmelse med og har de samme grundelementer som målene for erhvervsuddannelserne og andre erhvervsrettede kompetencegivende ungdomsuddannelser og giver gode forudsætninger for fortsat uddannelse.

Erhvervsgrunduddannelsen adskiller sig fra de øvrige ungdomsuddannelser ved sit konkrete og praktiske udgangspunkt, der kan imødekomme mindre bogligt indstillede elevers uddannelsesforudsætninger. Det konkrete udgangspunkt suppleres med en skoleundervisning, hvis indhold knytter sig til og perspektiverer det praktiske.

Til kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

Til § 3

Til stk. 1

Uddannelseslængden er fastsat, så den kan rumme så tilpas lange praktik- og skoleophold, at eleven kan opnå et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at få tilknytning til arbejdsmarkedet og eventuelt motivation til videre uddannelse.

For unge, der har behov for mere tid til at skabe tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, gives der mulighed for at udvide den praktiske del af uddannelsen med et år.

Til stk. 2

Praktikuddannelsen forudsættes for den enkelte elev at skulle foregå i forskellige virksomheder i løbet af det samlede uddannelsesforløb. De konkrete mål med de enkelte praktikophold forudsættes fastsat under hensyn til bestemmelserne i § 2, stk. 2.

Målene fastsættes i uddannelsesplanen for eleven og indgår dermed i aftalen mellem eleven og virksomheden, jf. § 5, stk. 1 og 2.

Alle virksomheder har arbejdsfunktioner, som i forskellig udstrækning kan indgå i uddannelsen og bidrage til, at eleven når uddannelsesmålene ved at deltage i virksomhedens produktion under uddannelsesmæssige former. Den unges deltagelse i beskæftigelsesprojekter og lign. efter anden lovgivning kan træde i stedet for praktikuddannelse efter denne lov.

Til § 4

Til stk. 1 og 2

Ministeren fastsætter retningslinier for udformningen af uddannelsesbeviser, jf. § 1, stk. 3.

Den sidste skole, som i henhold til uddannelsesplanen giver eleven undervisning, udfærdiger uddannelsesbeviset på baggrund af beviserne for tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og skoleophold. Praktikophold, der ligger efter det sidste skoleophold, skal indgå i uddannelsesbeviset.

Til stk. 3

Det er tanken, at skolen udsteder et uddannelsesbevis for den samlede gennemførelse af uddannelsen, jf. stk. 1. I tilfælde af at eleven ikke gennemfører den samlede uddannelse, udsteder den sidste skole, hvor eleven har deltaget i undervisningen, en dokumentation for den uddannelse, der er gennemført.

Dokumentationen omfatter både praktikophold og skoleophold.

Dokumentationen kan udstedes på skolens brevpapir eller på en særligt udformet blanket.

Til § 5

Til stk. 1

Det er hensigten, at uddannelsen skal bestå af elementer fra de eksisterende ungdoms- og voksenuddannelser og dele af de uddannelsestilbud, der er etableret for unge arbejdsløse i henhold til anden lovgivning.

Uddannelsen består af flere elementer med mindst et skoleophold og mindst en praktikperiode.

Uddannelsesplanen udfærdiges af kommunen i samarbejde med eleven, virksomheder og skoler.

Uddannelsesplanen er en beskrivelse af det samlede uddannelsesforløb. Den skal udformes på en sådan måde, at praktik- og skoleperioder supplerer hinanden, og således at skoledelen rummer en perspektivering af den praktiske arbejdssituation.

Der skal i uddannelsesplanen være fastsat mål og øvrige rammer for indholdet i praktik- og skoledelene.

Uddannelsen kan sammensættes på forskellig måde.

Der er i bilag 2 vist eksempler på modeller for samlede uddannelsesforløb, hvori der indgår elementer fra eksisterende uddannelser.

Til stk. 2

Kommunen har ansvaret for at sammensætte uddannelsesplanen til den enkelte elev.

Aftalen mellem kommunen og eleven skal tage udgangspunkt i uddannelsesplanen, jf. stk. 1. Aftalen fastlægger kommunens og elevens gensidige forpligtelser.

Det forudsættes, at der kan ske ændring i uddannelsesplanen, hvis elevens mål og interesser tilsiger en ændring.

Til stk. 3

Skoleydelsen træder i stedet for ungdomsydelse eller bistandshjælp m.v., som kommunen ofte ville skulle yde til den unge.

Til stk. 4

Det forudsættes, at uddannelsesplanen indeholder henvisninger til de ordensregler, fraværsbestemmelser m.v., som er gældende for eleven i skoleforløbet.

For så vidt angår praktikken henvises til bemærkningerne til § 7.

Til § 6

Til stk. 1

Som udgangspunkt skal alle private og offentlige arbejdsgivere kunne indgå aftaler om praktikpladser på erhvervsgrunduddannelserne.

Det er kommunernes ansvar at tilse, at praktikvirksomhederne kan opfylde uddannelsens formål.

Til stk. 2

Under praktikuddannelsen i en virksomhed forudsættes eleverne ansat i et normalt ansættelsesforhold med uddannelsessigte inden for beskæftigelsesområdet. De unge vil derfor være omfattet af den almindelige lovgivning om lønmodtageres retsstilling og af de almindelige ordninger ved kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Hvis de konkrete ansættelsesforhold ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, vil virksomheden og den unge frit kunne aftale løn- og ansættelsesvilkårene inden for lovgivningens rammer.

Bestemmelsen i stk. 2 er medtaget for at sikre, at der kan fastsættes særlige lønvilkår for eleverne i den nye uddannelse, således at den nye uddannelse ikke strander på manglende eller eventuelle uhensigtsmæssige lønstrukturer. Bemyndigelsen svarer til arbejdsministerens bemyndigelse til at fastsætte lønvilkår for unge, der ansættes i beskæftigelsesprojekter med det offentlige som arbejdsgiver. Dog omfatter den foreslåede bemyndigelse både det offentlige og det private arbejdsmarked.

Til § 7

Aftalen mellem eleverne og virksomhederne, jf. § 6, stk. 1, tager udgangspunkt i uddannelsesplanen, der er fastsat af kommunen i samarbejde med den unge, virksomhed(er) og skole(r), jf. § 5, stk. 1.

Kommunen skal medvirke til at fremskaffe praktiksteder, som aftaler kan indgås med. Kommunen godkender formular for praktikaftale.

Kommunen sikrer, at praktikaftalen er i overensstemmelse med målene i uddannelsesplanen.

Til § 9

Med bestemmelsen bliver elever stillet på samme måde som elever inden for erhvervsuddannelserne med hensyn til skader under skoleophold, der ikke er omfattet af en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Til kapitel 3

Ungdomsvejledning

Til § 10

Bestemmelsen er en gentagelse af § 1 i lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger, som derfor foreslås ophævet. Bestemmelsen er et led i lovgivningen om kommunernes og amtskommunernes indsats mod ungdomsarbejdsløshed.

Da lovforslagets formål er at skabe en ny ramme for tilbud til unge, der er i en utilfredsstillende uddannelses- eller arbejdsmæssig situation, vil forslaget indebære en øget kommunal indsats med hensyn til vejledningen af de unge, bl.a. ved en effektivisering af samarbejdet mellem de forskellige vejledningsordninger.

Da bestemmelserne om erhvervsgrunduddannelsen har nær sammenhæng med reglerne om ungdomsvejledning, findes det hensigtsmæssigt at få samlet bestemmelserne herom i een lov.

Til kapitel 4

Forskellige bestemmelser

Til § 11

Det er hensigten, at der skal være overensstemmelse mellem den klageadgang, som gives på erhvervsgrunduddannelsen, og klageadgangen i de uddannelsesforløb, som erhvervsgrunduddannelsen har fælles med de allerede etablerede uddannelser.

Til § 12

Forslaget indebærer, at kommunerne, som fastlægger indholdet af forløbene, også afholder de fulde udgifter ved skoledelen af erhvervsgrunduddannelsen. Betalingen til skolerne er efter forslaget de normale for de anvendte uddannelseselementer.

Til § 13

Bestemmelsen forventes anvendt til at indhente de fornødne oplysninger om omfanget og arten af planlagte og gennemførte forløb, pædagogiske erfaringer med uddannelsen og ressourceforbrug og lign.

Til § 15

Forslaget til § 15 skal ses i sammenhæng med § 5, stk. 3, og § 12 i forslaget.

Forslaget til § 15 indebærer, at kommunernes udgifter i forbindelse med skoleophold for deltagere i erhvervsgrunduddannelser inddrages under den kommunale budgetgarantiordning.

Ifølge denne ordning reguleres de generelle tilskud fra staten til kommunerne for kommunale mer- og mindreudgifter som følge af ændringer i

- antallet af kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ungdomsydelse med 50 pct. refusion,

- antallet af arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder udgifterne,

- udgifter vedrørende deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger,

- udgifter vedrørende førtidspensionister med 50 pct. refusion.

Deltagelse i erhvervsgrunduddannelse må ses som et supplement til den vifte af beskæftigelses- og uddannelsesmæssige initiativer, som kommunerne har i dag. Det indgår i forslaget, at uddannelsen efter denne lov bl.a. kan ske gennem deltagelse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt.

Da der derfor kan ske en integration af erhvervsgrunduddannelserne i de kommunale beskæftigelsesordninger - der indgår i budgetgarantiordningen - vil det være hensigtsmæssigt, at erhvervsgrunduddannelserne ligeledes inddrages i denne ordning.

Med forslaget sikres det, at kommunerne under eet over de generelle tilskud fra staten automatisk får kompensation for merudgifter som følge af deltagere i erhvervsgrunduddannelser under skoleophold.

Den kommunale budgetgarantiordning blev indført ved lov nr. 384 af 6. juni 1991 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Ordningen var et led i gennemførelsen af aftalen af 27. september 1990 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om refusionsomlægning af førtidspension og budgetgaranti.

Formålet med budgetgarantiordningen er at sikre, at den kommunale økonomi ikke påvirkes af ændringer i antallet af kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ungdomsydelse og personer i arbejdstilbud i kommunerne samt i udgifterne til beskæftigelsesordninger og førtidspension, idet udviklingen inden for disse områder til en vis grad bestemmes af konjunkturerne og kun i begrænset omfang kan styres af kommunerne.

Dette sker ved, at statens generelle tilskud til kommunerne reguleres for de udgiftsmæssige konsekvenser af disse ændringer.

Budgetgarantien havde første gang virkning for ændringerne 1990-92. Det kommunale tilskud blev for 1992 foreløbigt forhøjet med 861,4 mio. kr. I 1993-tilskuddet blev foretaget en a conto op- og efterregulering af det foreløbigt fastsatte beløb med i alt 1.111,2 mio. kr. Samtidig blev tilskuddet forøget med 725,3 mio. kr. vedrørende foreløbigt beregnet budgetgaranti for 1992-93.

Med lovforslaget foreslås det, at kommunale mer- eller mindreudgifter vedrørende deltagere i erhvervsgrunduddannelser under skoleophold inddrages i beregningen af budgetgarantien med virkning fra og med beregningen for 1992-93.

Da der som nævnt i det kommunale tilskud for 1993 allerede er foretaget en foreløbig regulering vedrørende 1992-93, vil inddragelsen ske i forbindelse med den senere regulering af den foreløbige beregning. Denne vil kunne gennemføres enten ved en a conto regulering i 1994 af det kommunale tilskud for 1993 eller ved den endelige efterregulering.

Budgetgarantien vedrørende erhvervsgrunduddannelser vil blive beregnet ud fra de kommunale bruttodriftsudgifter i forbindelse med skoleophold i henhold til lovforslaget, fratrukket evt. kommunale indtægter fra elevtilskud hertil, jf. lovforslaget om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

I det omfang deltagerne i erhvervsgrunduddannelser gennemfører praktikforløb som led i en kommunal beskæftigelsesordning, vil kommunernes udgifter (fratrukket indtægter fra tilskud) i forbindelse hermed som omtalt ovenfor ligeledes være omfattet af budgetgarantien.

Beregningen vil i øvrigt ske på tilsvarende grundlag som for de øvrige dele af budgetgarantien.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen for tilskudsåret 1993.

Stk. 3. Lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger ophæves.

Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af andre regler.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 107

Forslag til Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Fremsat af undervisnings- og forskiningsministeren (Bertel Haarder)

den 25. november 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1993

Lov nr. 506 af 30/06/1993