1992 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORBRUGERAFTALER OG LOV OM FORSIKRINGSAFTALER (FORTRYDELSESRET VED BESTILLINGSKØB OG I FORSIKRINGSAFTALER)

§ 1

I lov om visse forbrugeraftaler (dørsalg m.v., postordresalg og løbende tjenesteydelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, gælder ikke for køb af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Ved køb af varer og ved de aftaler, der er nævnt i § 5, stk. 2, regnes fristen dog først fra den dag, hvor forbrugeren har fået det købte eller den første levering i hænde.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Ved køb af varer, som er nævnt i § 5, stk. 4, kan det skriftligt aftales, at fremstillingen eller tilpasningen af varen skal påbegyndes på et nærmere angivet tidspunkt inden ugedagen efter det møde, der er nævnt i § 5, stk. 1, og at fortrydelsesretten i givet fald skal bruges, inden fremstillingen eller tilpasningen efter aftalen skal påbegyndes. Vil forbrugeren bruge fortrydelsesretten, skal underretning herom være kommet frem til den erhvervsdrivende inden det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. § 7, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal oplysningen dog gives ved overgivelsen af varen eller ved den første levering til forbrugeren.«

5. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Reglerne om fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling af varer eller tegning af abonnement foretaget under eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.«

6. § 12 a, 1. pkt., affattes således

»Vil forbrugeren efter tegning af abonnement, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., bruge fortrydelsesretten, skal han underrette den erhvervsdrivende herom senest ugedagen efter, at han har fået abonnementsaftalen eller den første levering i hænde.«

7. § 13, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ved tegning af abonnement, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., skal sælgeren senest 3 dage efter den telefoniske bestilling til køberen fremsende en skriftlig bekræftelse af aftalen og tydelig oplysning om fortrydelsesretten.«

8. Efter § 13 og før kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4 a

Fortrydelsesret ved forsikringsaftaler

§ 1

I lov om visse forbrugeraftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, gælder ikke for køb af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov. For sådanne køb gælder bestemmelsen i stk. 3, nr. 3.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Ved køb af varer og ved de aftaler, der er nævnt i § 5, stk. 2, regnes fristen dog først fra den dag, hvor forbrugeren har fået det købte eller den første levering i hænde.«

3. § 7, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal oplysningen dog gives ved overgivelsen af varen eller ved den første levering til forbrugeren.«

4. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Reglerne om fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling af varer eller tegning af abonnement foretaget under eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.«

5. § 12 a, 1. pkt., affattes således

»Vil forbrugeren efter tegning af abonnement, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt, bruge fortrydelsesretten, skal han underrette den erhvervsdrivende herom senest ugedagen efter, at han har fået abonnementsaftalen eller den første levering i hænde.«

6. § 13, stk. 2, affattes således

»Ved tegning af abonnement, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., skal sælgeren senest 3 dage efter den telefoniske bestilling til køberen fremsende en skriftlig bekræftelse af aftalen og tydelig oplysning om fortrydelsesretten.«

7. Efter § 13 og før kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4 a

Fortrydelsesret ved forsikringsaftaler

§ 1

I lov om visse forbrugeraftaler (dørsalg m.v., postordresalg og løbende tjenesteydelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, gælder ikke for køb af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Ved køb af varer og ved de aftaler, der er nævnt i § 5, stk. 2, regnes fristen dog først fra den dag, hvor forbrugeren har fået det købte eller den første levering i hænde.«

3. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Ved køb af varer, som er nævnt i § 5, stk. 4, kan det skriftligt aftales, at fremstillingen eller tilpasningen af varen skal påbegyndes på et nærmere angivet tidspunkt inden ugedagen efter det møde, der er nævnt i § 5, stk. 1, og at fortrydelsesretten i givet fald skal bruges, inden fremstillingen eller tilpasningen efter aftalen skal påbegyndes. Vil forbrugeren bruge fortrydelsesretten, skal underretning herom være kommet frem til den erhvervsdrivende inden det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. § 7, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal oplysningen dog gives ved overgivelsen af varen eller ved den første levering til forbrugeren.«

5. § 10, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Reglerne om fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling af varer eller tegning af abonnement foretaget under eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.«

6. § 12 a, 1. pkt., affattes således

»Vil forbrugeren efter tegning af abonnement, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., bruge fortrydelsesretten, skal han underrette den erhvervsdrivende herom senest ugedagen efter, at han har fået abonnementsaftalen eller den første levering i hænde.«

7. § 13, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ved tegning af abonnement, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., skal sælgeren senest 3 dage efter den telefoniske bestilling til køberen fremsende en skriftlig bekræftelse af aftalen og tydelig oplysning om fortrydelsesretten.«

8. Efter § 13 og før kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4 a

Fortrydelsesret ved forsikringsaftaler

§ 2

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 826 af 18. december 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 97 indsættes

» § 97 a. Forsikringstageren har ret til at træde tilbage fra aftalen senest 14 dage efter, at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis han har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.

Stk. 3. Udløber fristen i stk. 1 på en helligdag, en lørdag eller på grundlovsdagen, den 5. juni, udskydes fristens udløb til den følgende hverdag.

Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for

1) livsforsikring, der dækker en risiko, der kun strækker sig over en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring, og

2) livsforsikring, der tegnes som gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring, hvor forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for forsikringstageren.

Stk. 5. Træder forsikringstageren tilbage fra forsikringsaftalen i medfør af stk. 1, frigøres han for alle forpligtelser i henhold til aftalen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 og 5 kan ikke fraviges til skade for forsikringstageren.«

2. Efter § 119 indsættes

»§ 119 a. Bestemmelsen i § 97 a om forsikringstagerens ret til at træde tilbage fra aftaler om livsforsikring gælder tilsvarende for ulykkesforsikring og sygeforsikring, der tegnes i tilknytning til livsforsikring.«

§ 2

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 826 af 18. december 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 97 indsættes

§ 2

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 826 af 18. december 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 97 indsættes

» § 97 a. Forsikringstageren har ret til at træde tilbage fra aftalen senest 14 dage efter, at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis han har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.

Stk. 3. Udløber fristen i stk. 1 på en helligdag, en lørdag eller på grundlovsdagen, den 5. juni, udskydes fristens udløb til den følgende hverdag.

Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for

1) livsforsikring, der dækker en risiko, der kun strækker sig over en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring, og

2) livsforsikring, der tegnes som gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring, hvor forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for forsikringstageren.

Stk. 5. Træder forsikringstageren tilbage fra forsikringsaftalen i medfør af stk. 1, frigøres han for alle forpligtelser i henhold til aftalen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 og 5 kan ikke fraviges til skade for forsikringstageren.«

2. Efter § 119 indsættes

»§ 119 a. Bestemmelsen i § 97 a om forsikringstagerens ret til at træde tilbage fra aftaler om livsforsikring gælder tilsvarende for ulykkesforsikring og sygeforsikring, der tegnes i tilknytning til livsforsikring.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og finder anvendelse på aftaler indgået efter dette tidspunkt.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1993 og finder anvendelse på aftaler indgået efter dette tidspunkt.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og finder anvendelse på aftaler indgået efter dette tidspunkt.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget går ud på at ændre reglerne om fortrydelsesret med hensyn til to forskellige typer af aftaler.

For det første indebærer forslaget en ændring af reglerne om fortrydelsesret med hensyn til forbrugeraftaler om køb af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov (bestillingskøb). Fortrydelsesretten på dette område foreslås begrænset.

For det andet går lovforslaget ud på at udvide reglerne om fortrydelsesret vedrørende forsikringer, der tegnes af forbrugere, således at der gennemføres en almindelig fortrydelsesret for forbrugerforsikring. I tilknytning hertil gennemføres der en almindelig fortrydelsesret ved tegning af livsforsikring, hvad enten livsforsikringen tegnes ved en forbrugeraftale eller ej.

2. Bestillingskøb

2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 139 af 29. marts 1978 om visse forbrugeraftaler (også kaldet dørsalgsloven) blev der gennemført lovgivning om forbrugerbeskyttelse i visse forbrugeraftaler. Med vedtagelsen af loven blev der indført lovregler om fortrydelsesret for forbrugeraftaler indgået uden for fast forretningssted (herunder ved dørsalg) og ved postordresalg.

Efter vedtagelsen i december 1985 af EF-direktiv (nr. 85/577/EØF) om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted blev loven ændret ved lov nr. 862 af 23. december 1987.

I henhold til det nævnte EF-direktiv skal der være fortrydelsesret for visse forbrugeraftaler, herunder aftaler indgået i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller hos en anden forbruger eller på forbrugerens arbejdsplads, hvis besøget ikke sker efter udtrykkelig anmodning fra forbrugeren.

Efter direktivet kan der i national ret fastsættes bestemmelser, som er mere gunstige for forbrugeren end direktivets regler.

Efter lovændringen i 1987 er enkeltstående tjenesteydelser omfattet af loven. Forbrugeren har således bl.a. fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der er indgået under et møde uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted, medmindre forbrugeren forudgående (f.eks. telefonisk) har anmodet den erhvervsdrivende om mødet.

Ved køb af varer, herunder individuelt fremstillede varer, er reglerne imidlertid mere gunstige for forbrugeren, idet fortrydelsesretten gælder, medmindre forbrugeren under eller i tilslutning til en personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes forretningssted har anmodet den erhvervsdrivende om mødet.

Hvis forbrugeren derimod telefonisk har rettet henvendelse til den erhvervsdrivende og for eksempel anmodet ham om at komme og demonstrere et TV-apparat, og der på bopælen bliver indgået en salgsaftale herom, har forbrugeren mulighed for at fortryde aftalen. Det samme er tilfældet, såfremt forbrugeren telefonisk har rettet henvendelse til en erhvervsdrivende og anmodet denne om at komme med henblik på at indgå købeaftale om og tage mål til gardiner, væg-til-væg-tæpper eller lignende. Forbrugeren har fortrydelsesret, også selv om den erhvervsdrivende er gået i gang med at fremstille eller tilpasse varen eller har leveret den. Fortrydelsesretten gælder i 7 dage fra den dag, hvor købeaftalen blev indgået.

Hvis den erhvervsdrivende ikke har givet forbrugeren skriftlig oplysning om fortrydelsesretten, er forbrugeren slet ikke bundet af aftalen og kan således også på et senere tidspunkt træde tilbage fra aftalen - som udgangspunkt også, selv om varen er leveret.

2.2. Lovforslaget

Butikshandelens Fællesråd og Det Danske Handelskammer m.fl. har i henvendelser til Justitsministeriet anført, at det er urimeligt, at forbrugeren skal have fortrydelsesret i de tilfælde, hvor mødet er kommet i stand og bestillingen afgivet på forbrugerens eget initiativ. Der er i den forbindelse henvist til, at den erhvervsdrivende kan have lagt et stort arbejde i fremstillingen eller tilpasningen af varen, og at varen ofte er tilvirket til et særligt formål og efter bestemte mål, således at den ikke uden videre kan sælges til anden side. Forbrugerstyrelsen har i sin Årbog 1989, s. 9-11, givet udtryk for lignende synspunkter.

Justitsministeriet kan tilslutte sig den rejste kritik og finder, at den vidtgående fortrydelsesret for forbrugere i bestillingskøb bør begrænses.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1. er der for så vidt angår aftaler om enkeltstående tjenesteydelser ikke fortrydelsesret, hvis den erhvervsdrivendes besøg sker efter forudgående anmodning fra forbrugeren. Dette gælder, uanset om anmodningen er fremsat telefonisk eller i forbindelse med en personlig henvendelse til den erhvervsdrivende.

På denne baggrund foreslås det, at køb af særligt fremstillede eller tilpassede varer skal være omfattet af de regler, som gælder for enkeltstående tjenesteydelser.

3. Fortrydelsesret vedrørende forbrugerforsikring

Lovforslaget går endvidere ud på at ændre reglerne om fortrydelsesret vedrørende forsikringer, der tegnes af forbrugere, således at der gennemføres en almindelig fortrydelsesret for forbrugerforsikring og en almindelig fortrydelsesret ved tegning af livsforsikring.

Forslaget må i den forbindelse anses som en vigtig styrkelse af retsstillingen for forbrugeren, der får en lovfæstet almindelig ret til at træde tilbage fra en forsikringsaftale inden for en frist af 14 dage.

Hertil kommer, at forsikringsbranchen i en henvendelse til Justitsministeriet har anført, at de gældende regler om fortrydelsesret ved forsikringsaftaler bør forenkles, for eksempel således, at der - med visse undtagelser - gennemføres en almindelig regel om fortrydelsesret for forsikringer, der er tegnet ved forbrugeraftaler.

Forslaget er endelig for en dels vedkommende en opfyldelse af bestemmelsen i artikel 15 i EF's andet livsforsikringsdirektiv, jf. herom nedenfor i pkt. 3.2.3.

3.1. Gældende ret

Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om fortrydelsesret for forsikringstagere ved tegning af forsikring, hverken i almindelighed eller med hensyn til særlige typer af forsikring.

Lov om visse forbrugeraftaler giver heller ikke en generel fortrydelsesret for forbrugere, der tegner forsikringsaftaler.

Efter denne lov er der kun fortrydelsesret for forbrugeren, hvis aftalen er indgået uden for fast forretningssted (lovens kapitel 3, herunder dørsalg) eller aftalen er indgået ved fjernsalg (lovens kapitel 4, herunder postordresalg). Vil en forsikringstager benytte sin fortrydelsesret, skal han meddele dette til forsikringsselskabet inden for en frist på 7 dage, efter at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Et forsikringsselskab har pligt til skriftligt at underrette kunden om fortrydelsesretten i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler, der er omfattet af loven. Dette sker i praksis ved anvendelse af særlige formularer. Disse formularers tekst er fastlagt i bekendtgørelse nr. 887 af 23. december 1987 vedrørende oplysning om fortrydelsesret i henhold til lov om visse forbrugeraftaler. Valget af formular afhænger af, hvilket af lovens kapitler aftalen falder ind under.

3.2. Lovforslaget

3.2.1. Almindelig fortrydelsesret i forbrugerforsikring

De foreslåede regler indeholder en almindelig fortrydelsesret vedrørende forsikring, der indgås ved forbrugeraftaler.

Fortrydelsesretten skal ikke længere kun gælde forsikringer, der tegnes uden for forsikringsselskabets faste forretningssted eller ved fjernsalg. Fortrydelsesretten skal gælde for alle forbrugerforsikringer, som ikke af særlige grunde er undtaget fra loven.

Gennemførelse af en almindelig fortrydelsesret i forbrugerforsikring skal ikke alene anses som en forbedring af forbrugerens retsstilling. En fastlæggelse af ensartede regler for de forskellige typer af forsikringsaftaler, som indgås af forbrugere, vil også være en administrativ lettelse for forsikringsselskaberne. I selskaberne vil man nu ikke længere ved indgåelsen af hver enkelt forsikringsaftale skulle foretage det - undertiden ganske vanskelige - skøn over, om en aktuel aftale vil falde ind under reglerne om henholdsvis aftaler indgået uden for fast forretningssted eller fjernsalg.

Ved udarbejdelsen af forslaget om indførelse af en almindelig fortrydelsesret for forbrugerforsikring har Justitsministeriet efter anmodning fra Assurandør-Societetet overvejet, om for eksempel lovpligtig motoransvarsforsikring eller bygningsbrandforsikring burde undtages fra den almindelige fortrydelsesret.

Aftaler om lovpligtig motoransvarsforsikring og bygningsbrandforsikring kan imidlertid allerede i dag være undergivet fortrydelsesret. Hvis sådanne aftaler indgås uden for forsikringsselskabets faste forretningssted eller som fjernsalg, er der allerede efter den gældende retstilstand fortrydelsesret.

Justitsministeriet finder det rigtigst, at omfanget af forbrugerens ret til at fortryde forsikringsaftaler ikke indskrænkes på dette område. Skulle man bibeholde fortrydelsesretten vedrørende motoransvarsforsikring og bygningsbrandforsikring, der er indgået uden for fast forretningssted eller ved fjernsalg, samtidig med at øvrige indgåede aftaler om motoransvarsforsikring og bygningsbrandforsikring skulle undtages fra fortrydelsesretten, ville der opstå en unødigt kompliceret retsstilling, ikke bare for forbrugerne, men også for forsikringsselskaberne.

På denne baggrund indeholder forslaget en almindelig regel om fortrydelsesret for forbrugerforsikring, der også omfatter de to nævnte typer af forsikring.

Den almindelige ret for en forbruger til at træde tilbage fra en forsikringsaftale foreslås gennemført ved indsættelse af et nyt kapitel 4 a i loven. Kapitlets regler skal gælde for alle forsikringer, der tegnes ved forbrugeraftaler. I konsekvens heraf bestemmes det i forslaget, at reglerne i lovens kapitler 3 og 4 herefter ikke længere skal gælde for forsikringsaftaler.

3.2.2. Fastsættelse af en fortrydelsesfrist på 14 dage

Justitsministeriet har overvejet, om den frist på 7 dage, der i dag gælder på de særlige områder, hvor der er fortrydelsesret efter loven, bør forlænges.

For indførelse af en almindelig 14 dages-frist taler den omstændighed, at der for visse aftaler inden for livsforsikringsområdet vil være en forpligtelse til i dansk ret at gennemføre en frist på mindst 14 dage for forbrugeren til at blive frigjort fra aftalen. Som omtalt nedenfor fastsætter et EF-direktiv en forpligtelse for medlemsstaterne til at gennemføre en sådan frist for visse individuelle livsforsikringer, der er tegnet i henhold til reglerne om forsikringstjenesteydelser.

For ikke at komplicere retstilstanden med forskellige fortrydelsesfrister for forskellige typer af forbrugerforsikringsaftaler finder Justitsministeriet, at der generelt bør indføres en 14-dages fortrydelsesret for sådanne aftaler. Herved vil der i forhold til den gældende retstilstand ske en styrkelse af forbrugerens retsstilling.

3.2.3. EF's andet livsforsikringsdirektiv

Visse af de forsikringer, som lovforslaget gælder for, er omfattet af EF's 2. livsforsikringsdirektiv (direktiv 90/619/EØF, Rådets andet direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF).

Efter artikel 15 i dette direktiv skal en forsikringstager, der tegner en individuel livsforsikring, have en frist på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor han har fået meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til at opsige aftalen. Reglen gælder kun i tilfælde, hvor forsikringsselskabet fra et forretningssted, der er etableret i een medlemsstat, påtager sig forsikringsforpligtelsen i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne kan i øvrigt undlade at anvende reglen på aftaler, der indgås for seks måneder eller derunder.

Den nævnte bestemmelse i 2. livsforsikringsdirektiv indeholder således en forpligtelse til at gennemføre en frist på mindst 14 dage for forsikringstageren til at blive frigjort for sine forpligtelser i henhold til aftalen, men kun for de omtalte særlige typer af forsikring.

Ved fastlæggelsen af de nærmere retsvirkninger af forbrugerens krav om at blive frigjort fra aftalen bemærkes, at det ved indgåede forsikringsaftaler vil kunne tænkes, at forsikringsselskabet har opfyldt nogle af sine forpligtelser i henhold til aftalen, inden forbrugeren meddeler selskabet sit ønske om at blive løst fra aftalen.

At selskabet eventuelt har opfyldt en del af sine forpligtelser ved at have stillet risikodækning til rådighed i perioden mellem aftaleindgåelsen og forbrugerens anmodning om at blive løst fra aftalen, skal efter forslaget ikke afskære forbrugeren fra at fortryde forsikringsaftalen, ligesom selskabet ikke skal kunne kræve vederlag for den allerede opfyldte del af forsikringsaftalen.

Denne fastlæggelse af fortrydelsesretten som en ret til ikke blot at opsige aftalen efter sædvanlige regler herom, men til at annullere aftalen, svarer til regler om fortrydelse, der er indført ved gennemførelsen af dørsalgsloven i den oprindelige skikkelse og ved vedtagelsen af lovændringen i 1987 på grundlag af det i pkt. 2.1. omtalte EF-direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted.

Reglerne i 2. livsforsikringsdirektiv om forsikringstagerens ret til at blive løst fra sine forpligtelser fra forsikringsaftalen gælder som nævnt kun for forsikring, der tilbydes som tjenesteydelser over landegrænserne.

Ved fastlæggelsen af området for, hvilke forsikringer der i dansk ret skal være omfattet af en fortrydelsesret, er det skønnet rimeligt - navnlig for at opnå et styrket retsstilling for forbrugerne - at gennemføre samme mulighed for fortrydelse, uanset om forsikringsaftalen er indgået på tværs af landegrænserne eller ej. De foreslåede regler om fortrydelse af forsikring, der er indgået som forbrugeraftale, skal derfor ikke kun gælde for forsikringsaftaler indgået på tværs af landegrænser, men også for forsikringsaftaler, der indgås mellem en forbruger i Danmark og et forsikringsselskab, der er etableret her i landet.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

§ 13 a. En forbruger kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset om forsikringstiden er begyndt eller ej.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for forsikring, som dækker en særlig opstået risiko, der kun strækker sig over et begrænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring.

§ 13 d bestemmer, at lovens kapitler 3 og 4 - bortset fra de bestemmelser, der er angivet i § 13 c, stk. 3 - ikke skal gælde for forsikringsaftaler, jf. herved de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til nr. 8

Det bestemmes heri, at reglerne i lovens § 17 om udløb af fortrydelsesfrist på en helligdag m.v. også skal gælde for forsikringsaftaler.

Til § 2

Med henblik på gennemførelse i dansk ret af artikel 15 i EF's 2. livsforsikringsdirektiv foreslås det, at der som supplement til fortrydelsesretten for forbrugerforsikring, der er indeholdt i forslagets § 1, indføres regler i forsikringsaftaleloven om en generel fortrydelsesret for forsikringstagere ved indgåelse af aftaler om dels livsforsikring, dels ulykkes- og sygeforsikring i tilknytning til livsforsikring.

Forsikringstageren ret til at kræve sig løst fra aftalen er udformet som en egentlig fortrydelsesret, og ikke blot som en ret til at opsige aftalen med virkning for fremtiden, jf. herved ovenfor i pkt. 3.2.3. i de almindelige bemærkninger.

Som nævnt i pkt. 3 ovenfor betyder forslaget til et nyt kapitel 4 a i lov om visse forbrugeraftaler, at der indføres en almindelig fortrydelsesret for forbrugerforsikring, herunder for livforsikringsaftaler, der må anses for forbrugeraftaler. Indførelsen af en almindelig fortrydelsesret for livsforsikringsaftaler m.v. i forsikringsaftaleloven får derfor kun særskilt betydninge for de livsforsikringsaftaler m.v., der ikke er forbrugeraftaler.

Til nr. 1

Det foreslås i stk. 1, at der i forsikringsaftaleloven indsættes en bestemmelse om, at en forsikringstager ved tegning af livsforsikring får en almindelig ret til at træde tilbage fra forsikringsaftalen inden for en frist af 14 dage. Reglerne i dette stykke og i stk. 2 om fristens længde og begyndelsestidspunkt svarer til de foreslåede bestemmelser om fortrydelsesfrist i § 13 c i lov om visse forbrugeraftaler. Reglen i stk. 3 om udskydelse af fristen, hvis den udløber på en helligdag, svarer til reglen om udskydelse af fristen i § 17 i lov om visse forbrugeraftaler.

I stk. 4 i den foreslåede bestemmelse er det angivet, hvilke forsikringsaftaler der skal være undtaget fra den generelle fortrydelsesret for livsforsikringer. Der er tale om dels forsikringer, der indgås for en kortere periode af højst en måneds varighed (korttidsforsikring), dels de såkaldte gruppeforsikringer eller andre kollektive forsikringer.

Den foreslåede bestemmelse om, hvilke forsikringer der skal være undtaget fra fortrydelsesret, er i overensstemmelse med artikel 15 i 2. livsforsikringsdirektiv.

Stk. 5 bestemmer, at forsikringstageren, der benytter sig af sin ret til at blive løst fra aftalen, frigøres fra alle forpligtelser i henhold til aftalen. Forsikringstageren får således ikke blot en ret til at opsige aftalen, men en ret til at annullere aftalen, svarende til de foreslåede regler om fortrydelsesret i lov om visse forbrugeraftaler. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3.

I stk. 6 fastsættes det, at reglerne om fortrydelsesret ikke kan fraviges til skade for forsikringstageren.

Til nr. 2

Det fastsættes i denne regel, at den generelle fortrydelsesret for forsikringstagere, der tegner livsforsikring, skal gælde tilsvarende for ulykkesforsikring og sygeforsikring, der tegnes i tilknytning til livsforsikring. Bestemmelsens henvisning til § 97 a gælder alle dele af § 97 a, således også denne regels stk. 4 om, at korttidsforsikring og gruppeforsikring er undtaget fra fortrydelsesretten.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1993.

Endvidere bestemmes det, at loven finder anvendelse, når aftalen er indgået efter lovens ikrafttræden. Er den endelige afslutning af aftalen sket efter lovens ikrafttræden, vil aftalen være omfattet af loven, uanset om forsikringstagerens tilbud om aftaleindgåelse forelå før eller efter lovens ikrafttræden.

Til § 4

Det fastsættes heri, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Efter 2. behandling den 27. april 1993

§ 13 a. En forbruger kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset om forsikringstiden er begyndt eller ej.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for forsikring, som dækker en særlig opstået risiko, der kun strækker sig over et begrænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring.

§ 13 b. Forsikringsselskabet skal senest ved udlevering af forsikringsbetingelserne give forbrugeren tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten efter loven.

Stk. 2. Giver forsikringsselskabet ikke oplysning i overensstemmelse med stk. 1, er aftalen ikke bindende for forbrugeren.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om oplysningens form og indhold.

§ 13 c. Vil forbrugeren efter tegning af forsikring bruge sin fortrydelsesret, skal han underrette forsikringsselskabet herom senest 14 dage efter, at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt, hvor forbrugeren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis han har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.

Stk. 3. § 6, stk. 3 og 4, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.

§ 13 d. Bortset fra bestemmelsen i § 13 c, stk. 3, gælder lovens kapitler 3 og 4 ikke for forsikringsaftaler.«

9. I § 17 ændres »kapitel 3 og 4« til: »kapitel 3, 4 eller 4 a«.

§ 13 b. Forsikringsselskabet skal senest ved udlevering af forsikringsbetingelserne give forbrugeren tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten efter loven.

Stk. 2. Giver forsikringsselskabet ikke oplysning i overensstemmelse med stk. 1, er aftalen ikke bindende for forbrugeren.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om oplysningens form og indhold.

§ 13 c. Vil forbrugeren efter tegning af forsikring bruge sin fortrydelsesret, skal han underrette forsikringsselskabet herom senest 14 dage efter, at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt, hvor forbrugeren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis han har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.

Stk. 3. § 6, stk. 3 og 4, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.

§ 13 d. Bortset fra bestemmelsen i § 13 c, stk. 3, gælder lovens kapitler 3 og 4 ikke for forsikringsaftaler.«

9. I § 17 ændres »kapitel 3 og 4« til: »kapitel 3, 4 eller 4 a«.

§ 13 a. En forbruger kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset om forsikringstiden er begyndt eller ej.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for forsikring, som dækker en særlig opstået risiko, der kun strækker sig over et begrænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring.

§ 13 b. Forsikringsselskabet skal senest ved udlevering af forsikringsbetingelserne give forbrugeren tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten efter loven.

Stk. 2. Giver forsikringsselskabet ikke oplysning i overensstemmelse med stk. 1, er aftalen ikke bindende for forbrugeren.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om oplysningens form og indhold.

§ 13 c. Vil forbrugeren efter tegning af forsikring bruge sin fortrydelsesret, skal han underrette forsikringsselskabet herom senest 14 dage efter, at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt, hvor forbrugeren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis han har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.

Stk. 3. § 6, stk. 3-4, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.

§ 13 d. Bortset fra bestemmelsen i § 13 c, stk. 3, gælder lovens kapitler 3 og 4 ikke for forsikringsaftaler.«

8. I § 17 ændres »kapitel 3 og 4« til »kapitel 3, 4 eller 4 a.«

§ 13 b, stk.1, fastlægger forsikringsselskabets pligt til at give skriftlig oplysning om fortrydelsesretten. Ved den foreslåede regel slås det fast, at selskabet skal oplyse forbrugeren om fortrydelsesretten senest ved udlevering af forsikringsbetingelserne. Ved forsikringsbetingelserne forstås selskabets almindelige vilkår for den pågældende forsikringstype og eventuelle særlige vilkår, der er aftalt for den konkrete forsikring.

Stk. 2 i bestemmelsen angiver retsvirkningen af, at oplysningspligten tilsidesættes. I så fald er aftalen ikke bindende for forbrugeren.

Denne regel svarer til de gældende regler i lovens § 7, stk. 2, og § 13, stk. 3, om virkningen af manglende oplysning om fortrydelsesret ved henholdsvis aftaler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalg. Ugyldigheden i medfør af det foreslåede stk. 2 indebærer således, at forbrugeren kan kræve sig frigjort fra aftalen, uden at retten dertil er begrænset af en bestemt tidsfrist. Heri ligger imidlertid ikke, at forbrugeren altid vil kunne fremsætte krav om aftalens ophævelse på et hvilket som helst senere tidspunkt. Bestemmelsen må forstås i overensstemmelse med almindelige regler om aftalers ugyldighed, hvorefter forbrugeren ved sin handlemåde efter omstændighederne vil kunne fortabe sin ret til at gøre ugyldigheden gældende.

I stk. 3 gives der hjemmel til, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler om formen og indholdet af de oplysninger, der skal gives i medfør af § 13 b.

Det forudsættes, at der i forbindelse med lovens ikrafttræden skal ske ændring af bekendtgørelse nr. 887 af 23. december 1987 vedrørende oplysning om fortrydelsesret i henhold til lov om visse forbrugeraftaler. Således bør forsikringsaftaler ikke længere være omfattet af bekendtgørelsens §§ 2 og 6 og de dertil knyttede bilag 1 og 5. I bekendtgørelsen tænkes i stedet indsat en særlig regel om fortrydelsesretten for forsikringer, og et bilag 6 om indholdet af oplysningerne til forsikringstageren om fortrydelsesretten bør udarbejdes i tilknytning dertil.

I § 13 c er der fastsat regler om den frist, som forbrugeren skal gøre sin fortrydelsesret gældende indenfor. Om fastsættelse af fristen på 14 dage henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

I stk. 1 bestemmes, at forbrugeren har fortrydelsesret i 14 dage efter modtagelsen af forsikringsbetingelserne. Har forbrugeren f.eks. modtaget forsikringsbetingelserne den 1. i en måned, har han frist til at træde tilbage fra aftalen til og med den 15. i måneden.

For så vidt angår de situationer, hvor forbrugeren modtager forsikringsbetingelserne før underretningen om, at aftalen er indgået, bestemmes det i stk. 2, at fortrydelsesfristen i så fald først løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager underretning om, at aftalen er indgået.

Artikel 15 i 2. livsforsikringsdirektiv er ikke begrænset til livsforsikring, der indgås ved forbrugeraftaler, men omfatter også livsforsikring, der ikke måtte være indgået ved forbrugeraftale.

Som udgangspunkt må det kunne antages, at langt de fleste livsforsikringsaftaler skal anses som forbrugeraftaler. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at visse aftaler om livsforsikring mv. ikke kan anses som forbrugeraftaler.

Med henblik på opfyldelsen af artikel 15 i 2. livsforsikringsdirektiv foreslås det derfor, at der som supplement til reglerne om fortrydelsesret i lov om visse forbrugeraftaler indføres regler i forsikringsaftaleloven om en generel fortrydelsesret for dels livsforsikring, dels ulykkes- og sygeforsikring, der tegnes i tilknytning til livsforsikring.

Regler til opfyldelse af det omtalte direktiv skal gennemføres i dansk ret senest den 20. november 1992, og de ændrede bestemmelser skal herefter træde i kraft senest den 20. maj 1993.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.

5. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslaget har været til høring hos Advokatrådet, Assurandør-Societetet, Butikshandelens Fællesråd, Dansk Industri, Den danske Dommerforening, Det Danske Handelskammer, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark, Håndværksrådet, Industriministeriet, Pensionskasserådet og præsidenterne for Østre og for Vestre Landsret, for Sø- og Handelsretten, for Københavns byret og for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde.

Benærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Om begrundelsen for den foreslåede ændring henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter køb af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 3, nr. 1. I stedet skal reglerne om fortrydelsesret ved aftaler om enkeltstående tjenesteydelser finde tilsvarende anvendelse på sådanne køb.

Til nr. 2-6

Den ændrede affattelse er for alle disse bestemmelsers vedkommende en konsekvens af ændringen i nr.7, hvorefter der ved indsættelse af et nyt kapitel 4 a i loven gennemføres almindelige regler om fortrydelsesret for forsikringsaftaler. Herefter skal reglerne i lovens kapitler 3 og 4 ikke længere gælde for forsikring, og henvisninger til forsikringsaftaler i de enkelte bestemmelser i kapitel 3-4 udgår derfor.

Til nr. 7

Bestemmelsen betyder, at der i loven indføres et nyt kapitel om fortrydelsesret for forbrugerforsikring.

Bestemmelsen i § 13 a indeholder i stk. 1 den almindelige regel om fortrydelsesret i forbrugeraftaler om forsikring.

Fortrydelsesretten gælder, uanset hvilke omstændigheder aftalen er indgået under, herunder uanset om forbrugeren selv tager initiativet til tegning af forsikringen, eller initiativet kommer fra selskabet i form af f.eks. en opringning til forbrugeren. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.

Bedømmelsen af, om en forsikringsaftale skal anses som en forbrugeraftale, vil fortsat skulle foretages efter den gældende regel i lovens § 1, stk. 2. Efter denne bestemmelse er en forbrugeraftale en aftale, som en erhvervsdrivende indgår i sit erhverv, når den erhvervsdrivendes ydelse hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for den anden part (forbrugeren), og den erhvervsdrivende vidste eller burde vide dette.

For eksempel vil denne definition af en forbrugeraftale betyde, at de såkaldte gruppeforsikringer eller andre kollektive forsikringsaftaler som udgangspunkt ikke vil være omfattet af lovens regler. Disse forsikringer er bl.a. kendetegnet ved, at forsikringsaftalen ikke indgås mellem forbruger og selskab, at forsikringstageren ikke er identisk med sikrede, og at der kun udstedes een police og betales een samlet præmie. Selskabet har normalt ikke kendskab til identiteten af de sikrede. En række af disse forsikringer vil i praksis være led i kollektive (i praksis obligatoriske) aftaler på arbejdsmarkedet, herunder forsikrings- og pensionsaftaler etableret på grundlag af overenskomst eller ansættelsesforhold, men der kan også være tale om frivillige ordninger.

I stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at fortrydelsesretten gælder, uanset om forsikringstiden er begyndt eller ej. I forsikringsforhold vil det for eksempel kunne tænkes, at forsikringsselskabet har påbegyndt opfyldelsen af sine forpligtelser (i form af løbende at garantere risikodækning) inden fortrydelsesfristens udløb. Efter forslaget vil dette ikke kunne afskære forbrugeren fra at udnytte fortrydelsesretten, ligesom selskabet ikke skal kunne kræve vederlag for den allerede opfyldte del af forsikringsaftalen. Dette svarer til den gældende retstilstand på de områder, hvor der i dag gælder fortrydelsesret.

I stk. 2 er det angivet, hvilke forsikringsaftaler der ikke er omfattet af den generelle fortrydelsesret.

På baggrund af de hensyn, der ligger til grund for en fortrydelsesret for forbrugeraftaler om forsikring, jf. det, der er anført under pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, bør en sådan ret have karakter af en almindelig regel, hvorfra der kun gøres undtagelse, hvis særlige hensyn tilsiger det. Dette synspunkt er der lagt særlig vægt på ved udformningen af bestemmelsen i stk. 2.

Det bemærkes, at forsikringer omfattet af stk. 2 fortsat vil være omfattet af de almindelige regler om opsigelse i bl.a. forsikringsaftaleloven, herunder opsigelse fra forsikringstagerens side.

I bestemmelsen fastsættes det, at der ikke skal gælde fortrydelsesret for såkaldte korttidsforsikringer, der angår en risiko, som er aktuel i et begrænset tidsrum på indtil en måned. Der er tale om forsikringer, der tegnes med bestemt afgrænsede formål for øje, f.eks. rejseulykkesforsikring og rejsegodsforsikring. Assurandør-Societetet har i denne forbindelse oplyst over for Justitsministeriet, at de mest typiske korttidsforsikringer er rejsegodsforsikringer, og at sådanne forsikringer i dag ikke i praksis tegnes som særskilte forsikringer ved dørsalg.

En del af formålet med en række af sådanne forsikringer vil ikke sjældent være opfyldt, før lovens frist for udnyttelse af fortrydelsesretten er udløbet. I det omfang forsikringsaftalen er opfyldt før udløbet af fortrydelsesretten, ville der derfor være mulighed for, at forbrugeren kunne spekulere i fortrydelse af sådanne forsikringer.

Muligheden for en vis spekulation i fortrydelse af korttidsforsikringer ville tilsvarende være til stede ved tegning af forsikringer, der angår en risiko, der strækker sig over en periode på mere end 14 dage, men som på den anden side ikke har en lang forsikringstid.

For eksempel kan det tænkes, at en forbruger tegner en rejsegodsforsikring til brug for en ferierejse, der varer i tre uger, og at han får udleveret forsikringsbetingelserne på afrejsedagen. Hvis der ikke er indtruffet skader under de første 13 dage af ferien, ville en fortrydelsesret for forbrugeren føre til, at han efter de 13 dage kunne fortryde med den virkning, at han havde opnået 2/3 af forsikringsselskabets ydelse og samtidig skulle have sin fulde præmiebetaling tilbage.

På denne baggrund foreslås korttidsforsikringer, der angår en risiko, der strækker sig over et tidsrum på op til en måned, undtaget fra fortrydelsesretten. Dette skal dog ikke gælde for korttidsforsikring, der indgår som en del af en anden forsikring. Indgår en rejsegodsforsikring således som en del af en tegnet familieforsikring, skal der være fortrydelsesret for forsikringen som helhed.

§ 97 a. Forsikringstageren har ret til at træde tilbage fra aftalen senest 14 dage efter, at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis han har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.

Stk. 3. Udløber fristen i stk. 1 på en helligdag, en lørdag eller på grundlovsdagen den 5. juni, udskydes fristens udløb til den følgende hverdag.

Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for

1) livsforsikring, der dækker en risiko, der kun strækker sig over en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring, og

2) livsforsikring, der tegnes som gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring, hvor forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for forsikringstageren.

Stk. 5. Træder forsikringstageren tilbage fra forsikringsaftalen i medfør af stk. 1, frigøres han for alle forpligtelser i henhold til aftalen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 og 5 kan ikke fraviges til skade for forsikringstageren.'

2. Efter § 119 indsættes

»§ 119 a. Bestemmelsen i § 97 a om forsikringstagerens ret til at træde tilbage fra aftaler om livsforsikring gælder tilsvarende for ulykkesforsikring og sygeforsikring, der tegnes i tilknytning til livsforsikring.«

Ingen

Nr LSF 101

Forslag til Lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (Fortrydelsesret ved bestillingskøb og i forsikringsaftaler)

Fremsat af justitsministeren (Engell)

den 18. november 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 29. april 1993

Lov nr. 262 af 06/05/1993