1992 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM EN VÆRDITABSORDNING FOR BOLIGEJERE M.V.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Loven omfatter forurenede ejendomme, der anvendes til helårsbeboelse på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Stk. 2. Ved forurenede ejendomme forstås ejendomme, der registreres i henhold til lov om affaldsdepoter, og ejendomme, der inden nærværende lovs ikrafttræden er forurenede i tilsvarende grad.

§ 1. Loven omfatter forurenede ejendomme, der anvendes til helårsbeboelse på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Stk. 2. Ved forurenede ejendomme forstås ejendomme, der registreres i henhold til lov om affaldsdepoter, samt ejendomme, der inden nærværende lovs ikrafttræden er forurenede i tilsvarende grad.

§ 1. Loven omfatter forurenede ejendomme, der anvendes til helårsbeboelse på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Stk. 2. Ved forurenede ejendomme forstås ejendomme, der registreres i henhold til lov om affaldsdepoter, og ejendomme, der inden nærværende lovs ikrafttræden er forurenede i tilsvarende grad.

Kapitel 2

Garanti og oprydning

Kapitel 2

Garanti og oprydning

Kapitel 2

Garanti og oprydning

§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, omfattes følgende ejendomme ikke af loven

1) Industriejendomme og ejendomme, der er noteret som landbrugsejendomme i henhold til lov om landbrugsejendomme, samt ejendomme i landzone, der rummer skovbevoksede eller fredskovpligtige arealer i henhold til skovloven.

2) Etageejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv, hvis mere end 50 pct. af etagearealet anvendes erhvervsmæssigt. Lofts- og kælderarealer samt garager indgår ikke i beregningen af etagearealet.

3) Ejendomme i områder, som er udlagt til sommerhus- eller kolonihavebebyggelse, medmindre ejendommen anvendes til helårsbeboelse og lovligheden heraf ikke hviler på bestemmelserne i planlovens §§ 40 og 41.

4) Ejendomme i offentligt eje.

§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, omfattes følgende ejendomme ikke af loven

1) Industriejendomme og ejendomme, der er noteret som landbrugsejendomme i henhold til lov om landbrugsejendomme, samt ejendomme i landzone, der rummer skovbevoksede eller fredskovpligtige arealer i henhold til skovloven.

2) Etageejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv, hvis mere end 50 pct. af etagearealet anvendes erhvervsmæssigt. Lofts- og kælderarealer samt garager indgår ikke i beregningen af etagearealet.

3) Ejendomme i områder, som er udlagt til sommerhus- eller kolonihavebebyggelse, medmindre ejendommen anvendes til helårsbeboelse, og lovligheden heraf ikke hviler på bestemmelserne i planlovens §§ 40-41.

4) Ejendomme i offentligt eje.

§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, omfattes følgende ejendomme ikke af loven

1) Industriejendomme og ejendomme, der er noteret som landbrugsejendomme i henhold til lov om landbrugsejendomme, samt ejendomme i landzone, der rummer skovbevoksede eller fredskovpligtige arealer i henhold til skovloven.

2) Etageejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv, hvis mere end 50 pct. af etagearealet anvendes erhvervsmæssigt. Lofts- og kælderarealer samt garager indgår ikke i beregningen af etagearealet.

3) Ejendomme i områder, som er udlagt til sommerhus- eller kolonihavebebyggelse, medmindre ejendommen anvendes til helårsbeboelse og lovligheden heraf ikke hviler på bestemmelserne i planlovens §§ 40 og 41.

4) Ejendomme i offentligt eje.

Kapitel 3

Egenbetaling

Kapitel 3

Egenbetaling

Kapitel 3

Egenbetaling

§ 3. Loven omfatter grundejere, der

1) har erhvervet en ejendom, jf. §§ 1 og 2, i forurenet tilstand og

2) på erhvervelsestidspunktet hverken vidste eller burde vide, at ejendommen var forurenet.

Stk. 2. Grundejere, der har erhvervet en ejendom ved arv, ved hensidden i uskiftet bo, ved tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver, eller som har overtaget ejendommen ved skilsmisse eller separation, er omfattet af loven, hvis den tidligere ejer af ejendommen opfyldte betingelserne i stk. 1. Tilsvarende gælder for personer, der i mindst to år har haft fælles husstand med grundejeren. Tilsvarende gælder endvidere, hvis ejendommen er erhvervet ved en frivillig handel af eller ved en panthavers mellemkomst som led i en panthavers tabsbegrænsende foranstaltning.

Stk. 3. Ejere af ejendomme, der er udstykket i ejerlejligheder, er omfattet af loven uanset bestemmelserne i stk. 1.

§ 3. Loven omfatter grundejere, der

1) har erhvervet en ejendom, jf. §§ 1 og 2, i forurenet tilstand, og

2) på erhvervelsestidspunktet hverken vidste eller burde vide, at ejendommen var forurenet.

Stk. 2. Grundejere, der har erhvervet en ejendom ved arv, hensidden i uskiftet bo, ved tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver, eller har overtaget ejendommen ved skilsmisse eller separation, er omfattet af loven, hvis den tidligere ejer af ejendommen opfyldte betingelserne i stk. 1. Tilsvarende gælder for personer, der i mindst to år har haft fælles husstand med grundejeren. Tilsvarende gælder endvidere, hvis ejendommen er erhvervet ved en frivillig handel af eller ved en panthavers mellemkomst som led i en panthavers tabsbegrænsende foranstaltning.

Stk. 3. Ejere af ejendomme, der er udstykket i ejerlejligheder, er omfattet af loven, uanset bestemmelserne i stk. 1.

§ 3. Loven omfatter grundejere, der

1) har erhvervet en ejendom, jf. §§ 1 og 2, i forurenet tilstand og

2) på erhvervelsestidspunktet hverken vidste eller burde vide, at ejendommen var forurenet.

Stk. 2. Grundejere, der har erhvervet en ejendom ved arv, ved hensidden i uskiftet bo, ved tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver, eller som har overtaget ejendommen ved skilsmisse eller separation, er omfattet af loven, hvis den tidligere ejer af ejendommen opfyldte betingelserne i stk. 1. Tilsvarende gælder for personer, der i mindst to år har haft fælles husstand med grundejeren. Tilsvarende gælder endvidere, hvis ejendommen er erhvervet ved en frivillig handel af eller ved en panthavers mellemkomst som led i en panthavers tabsbegrænsende foranstaltning.

Stk. 3. Ejere af ejendomme, der er udstykket i ejerlejligheder, er omfattet af loven uanset bestemmelserne i stk. 1.

Kapitel 4

Diverse bestemmelser

Kapitel 4

Diverse bestemmelser

Kapitel 4

Diverse bestemmelser

§ 4. Loven bevirker ingen indskrænkninger for myndighederne i adgangen til at meddele påbud i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i henhold til lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Loven berører ikke myndighedernes adgang til ved civilt søgsmål at søge udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydning og erstatninger, godtgjort af den, der er ansvarlig for forureningen.

Stk. 3. Når et tilsagn om oprydning er meddelt i henhold til § 9, stk. 1, indtræder myndighederne i samtlige rettigheder, som grundejeren måtte have over for forurener eller tidligere ejere i anledning af forureningen.

§ 4. Loven bevirker ingen indskrænkninger for myndighederne i adgangen til at meddele påbud i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller regler, udstedt i henhold til lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Loven berører ikke myndighedernes adgang til ved civilt søgsmål at søge udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydning og erstatninger godtgjort af den, der er ansvarlig for forureningen.

Stk. 3. Når et tilsagn om oprydning er meddelt i henhold til § 9, stk. 1, indtræder myndighederne i samtlige rettigheder, som grundejeren måtte have over for forurener eller tidligere ejere i anledning af forureningen.

§ 4. Loven bevirker ingen indskrænkninger for myndighederne i adgangen til at meddele påbud i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i henhold til lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Loven berører ikke myndighedernes adgang til ved civilt søgsmål at søge udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydning og erstatninger, godtgjort af den, der er ansvarlig for forureningen.

Stk. 3. Når et tilsagn om oprydning er meddelt i henhold til § 9, stk. 1, indtræder myndighederne i samtlige rettigheder, som grundejeren måtte have over for forurener eller tidligere ejere i anledning af forureningen.

Kapitel 5

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 5

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 5

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 5. Ejendomme, der omfattes af loven, jf. kapitel 1, og som på begæringstidspunktet fortsat anvendes til helårsbeboelse, ryddes op, jf. dog § 11, såfremt grundejeren fremsætter begæring herom, og såfremt forureningen har en skadelig virkning på mennesker eller miljø eller indebærer en fare herfor.

Stk. 2. Oprydninger gennemføres i det omfang, der afsættes bevilling hertil på de årlige bevillingslove.

§ 5. Ejendomme, der omfattes af loven, jf. kapitel 1, og som på begæringstidspunktet fortsat anvendes til helårsbeboelse, ryddes op, jf. dog § 11, såfremt grundejeren fremsætter begæring herom, og såfremt forureningen har en skadelig virkning på mennesker eller miljø, eller indebærer en fare herfor.

Stk. 2. Oprydninger gennemføres i det omfang, der afsættes bevilling hertil på de årlige bevillingslove.

§ 5. Ejendomme, der omfattes af loven, jf. kapitel 1, og som på begæringstidspunktet fortsat anvendes til helårsbeboelse, ryddes op, jf. dog § 11, såfremt grundejeren fremsætter begæring herom, og såfremt forureningen har en skadelig virkning på mennesker eller miljø eller indebærer en fare herfor.

Stk. 2. Oprydninger gennemføres i det omfang, der afsættes bevilling hertil på de årlige bevillingslove.

§ 6 . Det påhviler grundejeren for egen regning at dokumentere, at en ejendom, der ikke er registreret som affaldsdepot i henhold til affaldsdepotloven, er forurenet i tilsvarende grad, jf. § 1, stk. 2. Amtsrådet kan stille krav til dokumentationsmaterialet.

Stk. 2. Amtsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt forureningen medfører, at ejendommen er omfattet af loven. Amtsrådet underretter kommunalbestyrelsen om den trufne afgørelse.

§ 6 . Det påhviler grundejeren for egen regning at dokumentere, at en ejendom, der ikke er registreret som affaldsdepot i henhold til affaldsdepotloven, er forurenet i tilsvarende grad, jf. § 1, stk. 2. Amtsrådet kan stille krav til dokumentationsmaterialet.

Stk. 2. Amtsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt forureningen medfører, at ejendommen er omfattet af loven. Amtsrådet underretter kommunalbestyrelsen om den trufne afgørelse.

§ 6 . Det påhviler grundejeren for egen regning at dokumentere, at en ejendom, der ikke er registreret som affaldsdepot i henhold til affaldsdepotloven, er forurenet i tilsvarende grad, jf. § 1, stk. 2. Amtsrådet kan stille krav til dokumentationsmaterialet.

Stk. 2. Amtsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt forureningen medfører, at ejendommen er omfattet af loven. Amtsrådet underretter kommunalbestyrelsen om den trufne afgørelse.

§ 7. Begæring om oprydning indsendes til amtsrådet.

Stk. 2. Sammen med begæringen fremsender grundejeren

1) Kopi af slutseddel, skøde eller tilsvarende dokument, hvorved ejendommen blev erhvervet. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der er udstykket i ejerlejligheder.

2) Kopi af registreringsdokument, hvoraf fremgår, at ejendommen er registreret som affaldsdepot, eller anden dokumentation for forureningen, jf. § 6.

3) Redegørelse bilagt dokumentation for, at betingelserne i § 2, nr. 2, er opfyldt, såfremt begæringen vedrører en etageejendom.

4) Erklæring fra tidligere eller nuværende panthaver om, at ejendommen er erhvervet som led i panthaverens tabsbegrænsende foranstaltninger af panthaveren eller ved dennes mellemkomst, såfremt grundejeren påberåber sig bestemmelsen i § 3, stk. 2, 3. pkt.

Stk. 3. Amtsrådet kan anmode grundejeren om yderligere oplysninger. Amtsrådet kan endvidere indhente oplysninger fra vedkommende kommune.

§ 7. Begæring om oprydning indsendes til amtsrådet.

Stk. 2. Sammen med begæringen fremsender grundejeren

1) Kopi af slutseddel, skøde eller tilsvarende dokument, hvorved ejendommen blev erhvervet. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der er udstykket i ejerlejligheder.

2) Kopi af registreringsdokument, hvoraf fremgår, at ejendommen er registreret som affaldsdepot, eller anden dokumentation for forureningen, jf. § 6.

3) Redegørelse, bilagt dokumentation for, at betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, såfremt begæringen vedrører en etageejendom.

4) Erklæring fra tidligere eller nuværende panthaver om, at ejendommen er erhvervet som led i panthaverens tabsbegrænsende foranstaltninger af panthaveren eller ved dennes mellemkomst, såfremt grundejeren påberåber sig bestemmelsen i § 3, stk. 2, 3. pkt.

Stk. 3. Amtsrådet kan anmode grundejeren om yderligere oplysninger. Amtsrådet kan endvidere indhente oplysninger fra vedkommende kommune.

§ 7. Begæring om oprydning indsendes til amtsrådet.

Stk. 2. Sammen med begæringen fremsender grundejeren

1) Kopi af slutseddel, skøde eller tilsvarende dokument, hvorved ejendommen blev erhvervet. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der er udstykket i ejerlejligheder.

2) Kopi af registreringsdokument, hvoraf fremgår, at ejendommen er registreret som affaldsdepot, eller anden dokumentation for forureningen, jf. § 6.

3) Redegørelse bilagt dokumentation for, at betingelserne i § 2, nr. 2, er opfyldt, såfremt begæringen vedrører en etageejendom.

4) Erklæring fra tidligere eller nuværende panthaver om, at ejendommen er erhvervet som led i panthaverens tabsbegrænsende foranstaltninger af panthaveren eller ved dennes mellemkomst, såfremt grundejeren påberåber sig bestemmelsen i § 3, stk. 2, 3. pkt.

Stk. 3. Amtsrådet kan anmode grundejeren om yderligere oplysninger. Amtsrådet kan endvidere indhente oplysninger fra vedkommende kommune.

§ 8 . Amtsrådet videresender begæringen og sagens bilag til miljøministeren ledsaget af et forslag til oprydningsprojekt eller en indstilling om, at oprydning ikke er nødvendig af hensyn til menneskers sundhed eller miljøet.

Stk. 2. Amtsrådet forelægger dog forinden en eventuel tvivl, om ejendommen eller den pågældende grundejer er omfattet af loven, for miljøministeren til afgørelse, jf. dog § 6. Miljøministeren kan indhente yderligere oplysninger fra amtsrådet og grundejeren.

Stk. 3. Begæringer, der giver anledning til udstedelse af påbud i henhold til miljøbeskyttelsesloven til den ansvarlige forurener, videresendes kun til miljøministeren, såfremt påbudet ikke efterkommes.

§ 8 . Amtsrådet videresender begæringen og sagens bilag til miljøministeren, ledsaget af et forslag til oprydningsprojekt eller en indstilling om, at oprydning ikke er nødvendig af hensyn til menneskers sundhed eller miljøet.

Stk. 2. Amtsrådet forelægger dog forinden en eventuel tvivl, om ejendommen eller den pågældende grundejer er omfattet af loven, for miljøministeren til afgørelse, jf. dog § 6. Miljøministeren kan indhente yderligere oplysninger fra amtsrådet og grundejeren.

Stk. 3. Begæringer, der giver anledning til udstedelse af påbud i henhold til miljøbeskyttelsesloven til den ansvarlige forurener, videresendes kun til miljøministeren, såfremt påbuddet ikke efterkommes.

§ 8 . Amtsrådet videresender begæringen og sagens bilag til miljøministeren ledsaget af et forslag til oprydningsprojekt eller en indstilling om, at oprydning ikke er nødvendig af hensyn til menneskers sundhed eller miljøet.

Stk. 2. Amtsrådet forelægger dog forinden en eventuel tvivl, om ejendommen eller den pågældende grundejer er omfattet af loven, for miljøministeren til afgørelse, jf. dog § 6. Miljøministeren kan indhente yderligere oplysninger fra amtsrådet og grundejeren.

Stk. 3. Begæringer, der giver anledning til udstedelse af påbud i henhold til miljøbeskyttelsesloven til den ansvarlige forurener, videresendes kun til miljøministeren, såfremt påbudet ikke efterkommes.

§ 9. På grundlag af det fremsendte materiale træffer miljøministeren afgørelse om, i hvilket omfang der skal iværksættes en oprydning efter loven. Såfremt en offentligt bekostet oprydning skal iværksættes, meddeler miljøministeren et tilsagn om oprydning til grundejeren, herunder om det forventede tidspunkt for oprydningens påbegyndelse. Tilsagn om oprydning kan overdrages til senere erhververe af ejendommen.

Stk. 2. Tidligst ni måneder inden oprydningen påbegyndes, sender miljøministeren en anmodning om indbetaling af egenbetaling, jf. §§ 12 og 13. Betalingsfristen fastsættes til ikke under tre måneder. Såfremt grundejeren ikke betaler inden for fristen, bortfalder grundejerens ret til oprydning. Miljøministeren kan under særlige omstændigheder se bort fra mindre overskridelser af fristen.

Stk. 3. Påbegyndes oprydningen ikke senest til det meddelte tidspunkt, forrentes den indbetalte egenbetaling med en rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. januar det pågældende år med et tillæg på 5 pct. De tilskrevne renter udbetales, når oprydningen påbegyndes, eller hvis grundejeren trækker begæringen om oprydning tilbage. Trækkes begæringen tilbage, frigives egenbetalingen, og grundejeren kan ikke på ny begære oprydning på den pågældende ejendom, medmindre miljøministeren under særlige omstændigheder beslutter andet.

Stk. 4. Såfremt grundejeren på andet grundlag end nævnt i stk. 3 trækker sin begæring om oprydning tilbage efter indbetaling af egenbetaling, træffer miljøministeren beslutning om, hvorvidt oprydningen alligevel skal gennemføres. Gennemføres oprydningen ikke, kan ministeren beslutte, at egenbetalingen skal frigives helt eller delvis. Ved frigivelsen tillægges beløbet ikke renter.

Stk. 5. Såfremt en oprydning skønnes upåkrævet eller der efter en oprydning fortsat findes en forurening på ejendommen, udsteder miljøministeren en erklæring om, at forureningen er uden betydning for anvendelsen af grunden til helårsboligformål.

Stk. 6. Gennemføres der kun en delvis oprydning, træffer miljøministeren afgørelse om, hvorvidt ejendommen fortsat skal være omfattet af et tilsagn om senere oprydning.

Stk. 7. Miljøministeren underretter grundejeren om den foretagne oprydning på de i § 6 nævnte ejendomme.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte nærmere regler, der fraviger bestemmelserne i lov om affaldsdepoter om afmelding af registreringer, aflysning af tinglysning og frigivelse af depoter.

§ 9. På grundlag af det fremsendte materiale træffer miljøministeren afgørelse om, i hvilket omfang der skal iværksættes en oprydning efter loven. Såfremt en offentlig bekostet oprydning skal iværksættes, meddeler miljøministeren et tilsagn om oprydning til grundejeren, herunder om det forventede tidspunkt for oprydningens påbegyndelse. Tilsagn om oprydning kan overdrages til senere erhververe af ejendommen.

Stk. 2. Tidligst ni måneder inden oprydningen påbegyndes, sender miljøministeren en anmodning om indbetaling af egenbetaling, jf. §§ 12-13. Betalingsfristen fastsættes til ikke under tre måneder. Såfremt grundejeren ikke betaler inden for fristen, bortfalder grundejerens ret til oprydning. Miljøministeren kan under særlige omstændigheder se bort fra mindre overskridelser af fristen.

Stk. 3. Påbegyndes oprydningen ikke senest til det meddelte tidspunkt, forrentes den indbetalte egenbetaling med en rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. januar det pågældende år med et tillæg på 5 pct. De tilskrevne renter udbetales, når oprydningen påbegyndes, eller hvis grundejeren trækker begæringen om oprydning tilbage. Trækkes begæringen tilbage, frigives egenbetalingen, og grundejeren kan ikke påny begære oprydning på den pågældende ejendom, medmindre miljøministeren under særlige omstændigheder beslutter andet.

Stk. 4. Såfremt grundejeren på andet grundlag end nævnt i stk. 3 trækker sin begæring om oprydning tilbage efter indbetaling efter egenbetaling, træffer miljøministeren beslutning om, hvorvidt oprydningen alligevel skal gennemføres. Gennemføres oprydningen ikke, kan ministeren beslutte, at egenbetalingen skal frigives helt eller delvist. Ved frigivelsen tillægges beløbet ikke renter.

Stk. 5. Såfremt en oprydning skønnes upåkrævet, eller der efter en oprydning fortsat findes en forurening på ejendommen, udsteder miljøministeren en erklæring om, at forureningen er uden betydning for anvendelsen af grunden til helårsboligformål.

Stk. 6. Gennemføres der kun en delvis oprydning, træffer miljøministeren afgørelse om, hvorvidt ejendommen fortsat skal være omfattet af et tilsagn om senere oprydning.

Stk. 7. Miljøministeren underretter grundejeren om den foretagne oprydning på de i § 6 nævnte ejendomme.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte nærmere regler, der fraviger bestemmelserne i lov om affaldsdepoter om afmelding af registreringer, aflysning af tinglysning og frigivelse af depoter.

§ 9. På grundlag af det fremsendte materiale træffer miljøministeren afgørelse om, i hvilket omfang der skal iværksættes en oprydning efter loven. Såfremt en offentligt bekostet oprydning skal iværksættes, meddeler miljøministeren et tilsagn om oprydning til grundejeren, herunder om det forventede tidspunkt for oprydningens påbegyndelse. Tilsagn om oprydning kan overdrages til senere erhververe af ejendommen.

Stk. 2. Tidligst ni måneder inden oprydningen påbegyndes, sender miljøministeren en anmodning om indbetaling af egenbetaling, jf. §§ 12 og 13. Betalingsfristen fastsættes til ikke under tre måneder. Såfremt grundejeren ikke betaler inden for fristen, bortfalder grundejerens ret til oprydning. Miljøministeren kan under særlige omstændigheder se bort fra mindre overskridelser af fristen.

Stk. 3. Påbegyndes oprydningen ikke senest til det meddelte tidspunkt, forrentes den indbetalte egenbetaling med en rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. januar det pågældende år med et tillæg på 5 pct. De tilskrevne renter udbetales, når oprydningen påbegyndes, eller hvis grundejeren trækker begæringen om oprydning tilbage. Trækkes begæringen tilbage, frigives egenbetalingen, og grundejeren kan ikke på ny begære oprydning på den pågældende ejendom, medmindre miljøministeren under særlige omstændigheder beslutter andet.

Stk. 4. Såfremt grundejeren på andet grundlag end nævnt i stk. 3 trækker sin begæring om oprydning tilbage efter indbetaling af egenbetaling, træffer miljøministeren beslutning om, hvorvidt oprydningen alligevel skal gennemføres. Gennemføres oprydningen ikke, kan ministeren beslutte, at egenbetalingen skal frigives helt eller delvis. Ved frigivelsen tillægges beløbet ikke renter.

Stk. 5. Såfremt en oprydning skønnes upåkrævet eller der efter en oprydning fortsat findes en forurening på ejendommen, udsteder miljøministeren en erklæring om, at forureningen er uden betydning for anvendelsen af grunden til helårsboligformål.

Stk. 6. Gennemføres der kun en delvis oprydning, træffer miljøministeren afgørelse om, hvorvidt ejendommen fortsat skal være omfattet af et tilsagn om senere oprydning.

Stk. 7. Miljøministeren underretter grundejeren om den foretagne oprydning på de i § 6 nævnte ejendomme.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte nærmere regler, der fraviger bestemmelserne i lov om affaldsdepoter om afmelding af registreringer, aflysning af tinglysning og frigivelse af depoter.

§ 10. Staten yder efter anmodning lån til betaling af egenbetalingen til grundejere, der har fast bopæl her i landet, og som på det tidspunkt, hvor begæring om oprydning indsendes, er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager efterløn.

Stk. 2. Anmodning om lån indsendes til amtsrådet sammen med begæring om oprydning. Tilsagn om lån meddeles af miljøministeren samtidig med et eventuelt tilsagn om oprydning.

Stk. 3. Lånene, som anvendes umiddelbart til betaling af egenbetalingen, administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og ydes i øvrigt med de nødvendige tilpasninger på de samme vilkår om sikkerhed, forrentning, forfald m.v. som fastsat i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 576 af 28. august 1987 med senere ændringer.

§ 10. Staten yder efter anmodning lån til betaling af egenbetalingen til grundejere, der har fast bopæl her i landet, og som på det tidspunkt, hvor begæring om oprydning indsendes, er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager efterløn.

Stk. 2. Anmodning om lån indsendes til amtsrådet sammen med begæring om oprydning. Tilsagn om lån meddeles af miljøministeren samtidig med et eventuelt tilsagn om oprydning.

Stk. 3. Lånene, som anvendes umiddelbart til betaling af egenbetalingen, administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og ydes i øvrigt med de nødvendige tilpasninger på de samme vilkår om sikkerhed, forrentning, forfald m.v., som fastsat i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 576 af 28. august 1987 med senere ændringer.

§ 10. Staten yder efter anmodning lån til betaling af egenbetalingen til grundejere, der har fast bopæl her i landet, og som på det tidspunkt, hvor begæring om oprydning indsendes, er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager efterløn.

Stk. 2. Anmodning om lån indsendes til amtsrådet sammen med begæring om oprydning. Tilsagn om lån meddeles af miljøministeren samtidig med et eventuelt tilsagn om oprydning.

Stk. 3. Lånene, som anvendes umiddelbart til betaling af egenbetalingen, administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og ydes i øvrigt med de nødvendige tilpasninger på de samme vilkår om sikkerhed, forrentning, forfald m.v. som fastsat i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 576 af 28. august 1987 med senere ændringer.

§ 11. Uanset bestemmelsen i § 5 kan miljøministeren i særlige tilfælde fremsætte tilbud om offentlig overtagelse af ejendommen. Bestemmelserne i §§ 12 og 13 om egenbetaling finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt grundejeren ikke inden en nærmere fastsat frist på ikke under tre måneder accepterer, at ejendommen overtages i henhold til stk. 1, og indbetaler egenbetalingen, bortfalder grundejerens rettigheder i henhold til denne lov.

Stk. 3. Ved fastsættelse af overtagelsesprisen skal ejendommens værdi beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningen.

Stk. 4. I mangel af enighed om ejendommens værdi indbringer miljøministeren spørgsmålet for landvæsensretten.

Stk. 5. Overtagelsessummen udbetales til panthaverne i prioritetsrækkefølge, og resterende beløb udbetales til grundejeren.

§ 11. Uanset bestemmelsen i § 5 kan miljøministeren i særlige tilfælde fremsætte tilbud om offentlig overtagelse af ejendommen. Bestemmelserne i §§ 12 og 13 om egenbetaling finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt grundejeren ikke inden en nærmere fastsat frist på ikke under tre måneder accepterer, at ejendommen overtages i henhold til stk. 1, samt indbetaler egenbetalingen, bortfalder grundejerens rettigheder i henhold til denne lov.

Stk. 3. Ved fastsættelse af overtagelsesprisen skal ejendommens værdi beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningen.

Stk. 4. I mangel af enighed om ejendommens værdi indbringer miljøministeren spørgsmålet for landvæsensretten.

Stk. 5. Overtagelsessummen udbetales til panthaverne i prioritetsrækkefølge, og resterende beløb udbetales til grundejeren.

§ 11. Uanset bestemmelsen i § 5 kan miljøministeren i særlige tilfælde fremsætte tilbud om offentlig overtagelse af ejendommen. Bestemmelserne i §§ 12 og 13 om egenbetaling finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt grundejeren ikke inden en nærmere fastsat frist på ikke under tre måneder accepterer, at ejendommen overtages i henhold til stk. 1, og indbetaler egenbetalingen, bortfalder grundejerens rettigheder i henhold til denne lov.

Stk. 3. Ved fastsættelse af overtagelsesprisen skal ejendommens værdi beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningen.

Stk. 4. I mangel af enighed om ejendommens værdi indbringer miljøministeren spørgsmålet for landvæsensretten.

Stk. 5. Overtagelsessummen udbetales til panthaverne i prioritetsrækkefølge, og resterende beløb udbetales til grundejeren.

§ 12. Egenbetalingen udgør i grundbeløb 40.000 kr. pr. ejendom, dog mindst 7.000 kr. pr. lejlighed. Grundbeløbene reguleres i overensstemmelse med byggeomkostningsindekset for vejfondsarbejder.

Stk. 2. Egenbetalingen nedsættes for hvert hele år, der går, fra registrering af affaldsdepotet er sket henholdsvis en forurening er konstateret efter § 6, til egenbetalingen indbetales. For ejendomme, der ved lovens ikrafttræden var registreret som affaldsdepot henholdsvis konstateret forurenet, regnes nedsættelsen dog i forhold til dette tidspunkt.

Stk. 3. Den årlige nedsættelse, jf. stk. 2, udgør 2.500 kr. i grundbeløb, dog 5.000 kr. for ejendomme med 12 eller flere lejligheder. Egenbetalingen nedsættes maksimalt til 15.000 kr. henholdsvis 30.000 kr. i grundbeløb.

§ 12. Egenbetalingen udgør i grundbeløb 60.000 kr. pr. ejendom, dog mindst 10.000 kr. pr. lejlighed. Grundbeløbene reguleres i overensstemmelse med byggeomkostningsindexet for vejfondsarbejder.

Stk. 2. Egenbetalingen nedsættes for hvert hele år, der går, fra registrering af affaldsdepotet er sket, henholdsvis en forurening er konstateret efter § 6, til egenbetalingen indbetales. For ejendomme, der ved lovens ikrafttræden var registreret som affaldsdepot, henholdsvis konstateret forurenet, regnes nedsættelsen dog i forhold til dette tidspunkt.

Stk. 3. Den årlige nedsættelse, jf. stk. 2, udgør 4.000 kr. i grundbeløb, dog 8.000 kr. for ejendomme med mere end 12 lejligheder. Egenbetalingen nedsættes maksimalt til 20.000 kr., henholdsvis 40.000 kr., i grundbeløb.

§ 12. Egenbetalingen udgør i grundbeløb 40.000 kr. pr. ejendom, dog mindst 7.000 kr. pr. lejlighed. Grundbeløbene reguleres i overensstemmelse med byggeomkostningsindekset for vejfondsarbejder.

Stk. 2. Egenbetalingen nedsættes for hvert hele år, der går, fra registrering af affaldsdepotet er sket henholdsvis en forurening er konstateret efter § 6, til egenbetalingen indbetales. For ejendomme, der ved lovens ikrafttræden var registreret som affaldsdepot henholdsvis konstateret forurenet, regnes nedsættelsen dog i forhold til dette tidspunkt.

Stk. 3. Den årlige nedsættelse, jf. stk. 2, udgør 2.500 kr. i grundbeløb, dog 5.000 kr. for ejendomme med 12 eller flere lejligheder. Egenbetalingen nedsættes maksimalt til 15.000 kr. henholdsvis 30.000 kr. i grundbeløb.

§ 13. Har grundejeren afholdt udgifter til nødvendige undersøgelser, jf. § 6, nedsættes egenbetalingen tilsvarende. Overstiger udgifterne til undersøgelser egenbetalingen, refunderes det overskydende beløb ikke.

§ 13. Har grundejeren afholdt udgifter til nødvendige undersøgelser, jf. § 6, nedsættes egenbetalingen tilsvarende. Overstiger udgifterne til undersøgelser egenbetalingen, refunderes det overskydende beløb ikke.

§ 13. Har grundejeren afholdt udgifter til nødvendige undersøgelser, jf. § 6, nedsættes egenbetalingen tilsvarende. Overstiger udgifterne til undersøgelser egenbetalingen, refunderes det overskydende beløb ikke.

§ 14. Såfremt en ejendom, der er registreret som affaldsdepot, efter gennemført oprydning fortsat er forurenet i et sådant omfang, at en registrering som affaldsdepot ikke aflyses, tilbagebetales egenbetalingen.

Stk. 2. Miljøministeren træffer efter indstilling fra amtsrådet tilsvarende afgørelse om tilbagebetaling af egenbetalingen vedrørende restforureninger på ejendomme, der ikke er omfattet af affaldsdepotloven.

§ 14. Såfremt en ejendom, der er registreret som affaldsdepot, efter gennemført oprydning fortsat er forurenet i et sådant omfang, at en registrering som affaldsdepot ikke aflyses, tilbagebetales egenbetalingen.

Stk. 2. Miljøministeren træffer efter indstilling fra amtsrådet tilsvarende afgørelse om tilbagebetaling af egenbetalingen vedrørende restforureninger på ejendomme, der ikke er omfattet af affaldsdepotloven.

§ 14. Såfremt en ejendom, der er registreret som affaldsdepot, efter gennemført oprydning fortsat er forurenet i et sådant omfang, at en registrering som affaldsdepot ikke aflyses, tilbagebetales egenbetalingen.

Stk. 2. Miljøministeren træffer efter indstilling fra amtsrådet tilsvarende afgørelse om tilbagebetaling af egenbetalingen vedrørende restforureninger på ejendomme, der ikke er omfattet af affaldsdepotloven.

§ 15. Såfremt egenbetalingen overstiger de samlede udgifter til undersøgelser og oprydning, tilbagebetales det overskydende beløb, når oprydningen er gennemført.

§ 15. Såfremt egenbetalingen overstiger de samlede udgifter til undersøgelser og oprydning, tilbagebetales det overskydende beløb, når oprydningen er gennemført.

§ 15. Såfremt egenbetalingen overstiger de samlede udgifter til undersøgelser og oprydning, tilbagebetales det overskydende beløb, når oprydningen er gennemført.

§ 16. Tilbagebetaling af egenbetaling sker til den til enhver tid værende ejer af den ejendom, som egenbetalingen vedrører. Ved tilbagebetaling tillægges egenbetalingen et rentebeløb for perioden, fra egenbetalingen blev indbetalt, til tilbagebetaling sker, svarende til Nationalbankens diskonto den 1. januar det pågældende år med et tillæg på 5 pct.

Stk. 2. For grundejere, der er bevilget lån i henhold til § 10, anvendes tilbagebetalingen dog direkte til indfrielse af det bevilgede lån. Beløbet tillægges renter svarende til de påløbne renter på lånet.

§ 16. Tilbagebetaling af egenbetaling sker til den til enhver tid værende ejer af den ejendom, som egenbetalingen vedrører. Ved tilbagebetaling tillægges egenbetalingen et rentebeløb for perioden fra egenbetalingen blev indbetalt til tilbagebetaling sker, svarende til Nationalbankens diskonto den 1. januar det pågældende år med et tillæg på 5 pct.

Stk. 2. For grundejere, der er bevilget lån i henhold til § 10, anvendes tilbagebetalingen dog direkte til indfrielse af det bevilgede lån. Beløbet tillægges renter, svarende til de påløbne renter på lånet.

§ 16. Tilbagebetaling af egenbetaling sker til den til enhver tid værende ejer af den ejendom, som egenbetalingen vedrører. Ved tilbagebetaling tillægges egenbetalingen et rentebeløb for perioden, fra egenbetalingen blev indbetalt, til tilbagebetaling sker, svarende til Nationalbankens diskonto den 1. januar det pågældende år med et tillæg på 5 pct.

Stk. 2. For grundejere, der er bevilget lån i henhold til § 10, anvendes tilbagebetalingen dog direkte til indfrielse af det bevilgede lån. Beløbet tillægges renter svarende til de påløbne renter på lånet.

§ 17. Amtsrådet udfører nødvendige forundersøgelser, udarbejder forslag til oprydningsprojekter og forestår udførelsen af oprydningsprojekterne samt driften af eventuelle andre foranstaltninger.

Stk. 2. Amtsrådet underretter miljøministeren om resultatet af oprydningsprojekterne.

§ 17. Amtsrådet udfører nødvendige forundersøgelser, udarbejder forslag til oprydningsprojekter og forestår udførelsen af oprydningsprojekterne samt driften af eventuelle andre foranstaltninger.

Stk. 2. Amtsrådet underretter miljøministeren om resultatet af oprydningsprojekterne.

§ 17. Amtsrådet udfører nødvendige forundersøgelser, udarbejder forslag til oprydningsprojekter og forestår udførelsen af oprydningsprojekterne samt driften af eventuelle andre foranstaltninger.

Stk. 2. Amtsrådet underretter miljøministeren om resultatet af oprydningsprojekterne.

§ 18. Bestemmelserne i affaldsdepotlovens § 7, stk. 2, §§ 10 og 11, § 12, stk. 2 og 3, § 13, § 16 og § 23 finder tilsvarende anvendelse for foranstaltninger efter denne lov.

§ 18. Bestemmelserne i affaldsdepotlovens § 7, stk. 2, §§ 10-11, § 12, stk. 2 og 3, § 13, § 16 samt § 23 finder tilsvarende anvendelse for foranstaltninger efter denne lov.

§ 18. Bestemmelserne i affaldsdepotlovens § 7, stk. 2, §§ 10 og 11, § 12, stk. 2 og 3, § 13, § 16 og § 23 finder tilsvarende anvendelse for foranstaltninger efter denne lov.

§ 19. Miljøministeren afholder udgifterne til oprydningsforanstaltninger, der er godkendt efter § 9, udgifter til tilbagebetaling af egenbetalingen, jf. §§ 14-16, og udgifter til erstatninger efter § 18, jf. affaldsdepotlovens § 13.

§ 19. Miljøministeren afholder udgifterne til oprydningsforanstaltninger, der er godkendt efter § 9, udgifter til tilbagebetaling af egenbetalingen, jf. §§ 14-16, samt udgifter til erstatninger efter § 18, jf. affaldsdepotlovens § 13.

§ 19. Miljøministeren afholder udgifterne til oprydningsforanstaltninger, der er godkendt efter § 9, udgifter til tilbagebetaling af egenbetalingen, jf. §§ 14-16, og udgifter til erstatninger efter § 18, jf. affaldsdepotlovens § 13.

§ 20. Amtsrådet afholder udgifterne ved udførelse af undersøgelser og drift af andre foranstaltninger efter § 17. Er beføjelserne til at udføre opgaver efter loven henlagt til amtsrådet, jf. § 22, afholder amtsrådet tillige de i § 19 nævnte udgifter.

§ 20. Amtsrådet afholder udgifterne ved udførelse af undersøgelser, projektudarbejdelse og drift af andre foranstaltninger efter § 17. Er beføjelserne til at udføre opgaver efter loven henlagt til amtsrådet, jf. § 22, afholder amtsrådet tillige de i § 19 nævnte udgifter.

§ 20. Amtsrådet afholder udgifterne ved udførelse af undersøgelser og drift af andre foranstaltninger efter § 17. Er beføjelserne til at udføre opgaver efter loven henlagt til amtsrådet, jf. § 22, afholder amtsrådet tillige de i § 19 nævnte udgifter.

§ 21. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.

§ 21. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.

§ 21. I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.

§ 22. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sagerne, herunder om eventuelle yderligere oplysninger, som grundejeren skal tilvejebringe, og om undersøgelser, oprydning og vurdering af sagerne.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udføre de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere bemyndige amtsråd og kommunalbestyrelser til at udføre opgaver efter loven.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sagerne, herunder om eventuelle yderligere oplysninger, som grundejeren skal tilvejebringe og om undersøgelser, oprydning og vurdering af sagerne.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udføre de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere bemyndige amtsråd og kommunalbestyrelser til at udføre opgaver efter loven.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sagerne, herunder om eventuelle yderligere oplysninger, som grundejeren skal tilvejebringe, og om undersøgelser, oprydning og vurdering af sagerne.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udføre de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere bemyndige amtsråd og kommunalbestyrelser til at udføre opgaver efter loven.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23. Miljøministerens og amtsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

§ 23. Miljøministerens og amtsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

§ 23. Miljøministerens og amtsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

§ 24. I lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter indsættes i § 12, stk. 1, som 2. pkt.

»Underretningen skal tillige indeholde oplysning om mulighederne for oprydning i henhold til værditabsloven.«

§ 24. I lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter indsættes i § 12, stk. 1, som 2. pkt.

»Underretningen skal tillige indeholde oplysning om mulighederne for oprydning i henhold til værditabsloven.«

§ 24. I lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter indsættes i § 12, stk. 1, som 2. pkt.

»Underretningen skal tillige indeholde oplysning om mulighederne for oprydning i henhold til værditabsloven.«

§ 25. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, indsættes i § 17 A, stk. 2, som 2. pkt.

»Det samme gælder renter af lån ydet efter værditabslovens § 10.«

§ 25. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes i § 17 A, stk. 2, som 2. punktum

»Det samme gælder renter af lån, ydet efter værditabslovens § 10.«

§ 25. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, indsættes i § 17 A, stk. 2, som 2. pkt.

»Det samme gælder renter af lån ydet efter værditabslovens § 10.«

§ 26. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22. oktober 1992, indsættes i § 11 som 3. pkt.

»Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter værditabslovens § 11 medregnes heller ikke.«

§ 26. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22. oktober 1992, indsættes i § 11 som 3. punktum

»Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter værditabslovens § 11 medregnes heller ikke.«

§ 26. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22. oktober 1992, indsættes i § 11 som 3. pkt.

»Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter værditabslovens § 11 medregnes heller ikke.«

§ 27. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, indsættes i § 86 som stk. 2

»Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven, er stempelfri.«

§ 27. I stempelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, indsættes i § 86 som stk. 3

» Stk. 3. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven, er stempelfri.«

§ 27. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1078 af 23. december 1992, indsættes i § 86 som stk. 2

»Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven, er stempelfri.«

§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) modvirker adgangen til en ejendom i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 10, eller

2) forsætligt undlader at give oplysninger i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 11.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 22, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) modvirker adgangen til en ejendom i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 10 eller

2) forsætligt undlader at give oplysninger i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 11.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 22 kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1) modvirker adgangen til en ejendom i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 10, eller

2) forsætligt undlader at give oplysninger i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 11.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 22, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. september 1993.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. september 1993.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. september 1993.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Sigtet med lovforslaget

En parcelhusejer, der uforvarende er blevet ejer af en forurenet ejendom, der er registreret som affaldsdepot, vil næppe kunne sælge ejendommen til den hidtidige markedspris. Dette kan medføre, at parcelhusejeren stavnsbindes. Hvis ejeren for eksempel som følge af nyt arbejde andet sted i landet er nødsaget til at skifte bopæl, kan en sådan stavnsbinding medføre økonomisk ruin for den pågældende familie. Uanset at en sådan ejendom vil være omfattet af den offentlige oprydningsordning efter affaldsdepotloven, kan der gå et betragteligt antal år, førend en oprydning iværksættes af myndighederne.

Også lånemulighederne påvirkes naturligvis som følge af nedgangen i markedsværdien. På nuværende tidspunkt kendes dog kun ganske få tilfælde, hvor realkreditinstitutterne har afslået at belåne ejendomme, der er registreret som affaldsdepoter. Dette skyldes formentlig en kombination af de aktuelle konjunkturer og det forholdsvis beskedne antal registrerede grunde. Med hensyn til allerede foretagne belåninger kendes ingen tilfælde, hvor registreringer har fået konsekvenser, hvis der i øvrigt foreligger en uændret situation, det vil sige hvor der ikke fra ejerens side er ønske om ny belåning eller er tale om ejerskifte. Uanset om realkreditinstitutterne måtte være berettiget hertil, har man således ikke benyttet sig af mulighederne for at opsige eller nedskrive allerede ydede lån.

Parcelhusejeren vil i mange tilfælde heller ikke kunne få erstatning fra forureneren. Dette skyldes dels, at der ofte ikke vil være noget erstatningsgrundlag, dels at forureneren ikke kendes eller ikke eksisterer længere (nedlagte virksomheder).

En oprydning på en parcelhusgrund koster efter hidtidige erfaringer i gennemsnit ca. 0,4 mio. kr., hvorfor parcelhusejeren ikke selv vil have mulighed for at løse problemerne.

Formålet med nærværende lovforslag er at hjælpe parcelhusejere og andre ejere af helårsboliger på forurenede grunde ved at etablere en statslig finansieret oprydningsordning på disse ejendomme.

Allerede i slutningen af 1980'erne opstod den første diskussion af de økonomiske følger for grundejere, der har erhvervet forurenede grunde uden kendskab til forureningen (den såkaldte Mundelstrupsag). Den konkrete sag er siden hen blevet løst ved iværksættelse af afværgeforanstaltninger m.v. i henhold til affaldsdepotloven.

I forbindelse med drøftelserne i 1989 af forslaget til lov om affaldsdepoter var den daværende miljøminister opmærksom på, at selve registreringen af en ejendom som affaldsdepot kan få privatøkonomiske følger for ejere af for eksempel parcelhusejendomme, der uden viden har erhvervet en ejendom med et affaldsdepot. Registreringen kan således bl.a. give sig udslag i, at ejendommen falder i handelsværdi, hvilket også vil kunne forringe mulighederne for at optage yderligere lån i ejendommen, for eksempel til påbudte foranstaltninger såsom fjernvarme. Allerede foreløbige vurderinger af ejendomme med henblik på, om der overhovedet skal ske en registrering, kan have samme effekt. Hvor der ikke sker en total oprensning af grunden, således at der blot sker en frigivelse til fortsat anvendelse, kan der fortsat være tale om en værdiforringelse af ejendommen. Miljøministeren tilkendegav samtidig, at denne problemstilling må betragtes som et samfundsproblem, som må løses i sammenhæng med prioriteringen af de øvrige miljø- og samfundsopgaver.

Som et led i de fortsatte overvejelser omkring værditabsproblemstillingen anmodede Miljøministeriet professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse om at udarbejde et responsum om værditabsproblemstillingen.

I responsummet konstateres, at såvel en registrering som en foreløbig kortlægning udløser et værditab for grundejere, der i god tro har erhvervet en forurenet ejendom. Værditabet optræder dels i form af en nedgang i handelsværdien (antagelig vil et parcelhus slet ikke kunne sælges), dels i form af stærkt forringede lånemuligheder. Disse konsekvenser går først og fremmest ud over de private grundejere, og i mindre udstrækning ud over virksomheder, hvor prisdannelsen og lånemulighederne tillige vil afhænge af en række andre faktorer. Hertil kommer de direkte rådighedsbegrænsninger, som en registrering i henhold til affaldsdepotloven medfører, nemlig forbud mod bebyggelse og overgang til anden anvendelse, samt standsning af byggeri, såfremt der konstateres en forurening, indtil grundene er nærmere undersøgt, og registreringen er afmeldt, eller der er sket en frigivelse til det pågældende formål.

Responsummet konkluderer, at man eventuelt kunne løse værditabsproblemstillingen via et fond, der skulle anvendes til dækning af såvel værditab i form af direkte erstatninger, ydelse af garantier i forbindelse med låneoptagelse m.v.

På denne baggrund nedsatte miljøministeren i maj 1991 et bredt sammensat udvalg (Værditabsudvalget), der skulle undersøge mulighederne for at etablere en fondsordning, hvis midler skulle tjene til en kompensation af værditabet på visse ældre, jordforurenede ejendomme, der var omfattet af affaldsdepotloven. Udvalget afgav i september 1991 en statusrapport omhandlende udvalgets foreløbige overvejelser. Statusrapporten rejste navnlig to hovedproblemstillinger, nemlig dels om en ordning skulle tilgodese alle grundejere eller kun ejere af helårsboliger, dels om hvorledes de nødvendige midler til finansiering af en ordning skulle tilvejebringes.

På baggrund af statusrapporten besluttede regeringen, at de videre overvejelser i udvalget skulle koncentrere sig om en ordning, der udelukkende tilgodeser ejere af helårsboliger. Behovet er mest påtrængende på boligejernes område, hvor de økonomiske konsekvenser kan blive direkte velfærdstruende. Hertil kommer, at de økonomiske konsekvenser af en sådan begrænset ordning vil være langt mere overskuelig, end hvis samtlige forurenede ejendomme skulle omfattes af en ordning. Endvidere har såvel Industrirådet som Landsbrugsrådet tilkendegivet i Værditabsudvalget, at disse organisationer ikke ønskede at være omfattet af en fondsfinansieret værditabsordning. Med hensyn til finansieringsspørgsmålet blev det besluttet, at udgifterne skulle finansieres af statskassen.

Endelig skulle ordningen omfatte såvel ældre som nyere forureninger. Det fremgår af kommissoriet for Værditabsudvalget, at fremtidige forureninger ikke skulle omfattes af den ordning, som udvalget fik til opgave at overveje, idet disse forureninger blev forudsat omfattet af en kommende lov om erstatning for miljøskade. Der kan i den forbindelse være anledning til at pege på, at Miljøerstatningsudvalgets udkast til lov om miljøerstatning alene angår erstatningsansvar for visse miljøskader og ikke indeholder en almindelig finansieringsordning for fremtidige forureninger.

Lovforslaget bygger på den betænkning, som Værditabsudvalget afgav den 24. juli 1992. Betænkningen, der indeholdt et udkast til lovforslag, har i sommeren 1992 været udsendt til høring blandt berørte myndigheder og organisationer.

2. Lovforslagets indhold

Hovedordningen i lovforslaget er den, at grundejeren kan begære en offentlig foranstaltet og bekostet oprydning. Oprydningerne gennemføres hurtigst muligt, i det omfang der er bevillingsmæssig dækning for afholdelse af udgifterne. Såfremt ikke alle oprydninger kan gennemføres, så snart grundejeren begærer en oprydning, vil oprydningerne som udgangspunkt blive gennemført i den rækkefølge, der indgives begæringer.

En begæring kan fremsættes når som helst og er således ikke betinget af, at der foreligger særlig dokumentation for værditabet i form af manglende mulighed for salg til sædvanlig markedspris, afslag på ansøgning om realkreditlån til om- og tilbygninger eller lignende. Dette skyldes, dels at sådanne betingelser ville være svære at administrere i praksis, dels at et sådant system ville kunne omgås ved for eksempel ægtefællehandler.

Til gengæld forudsætter grundejerens ret til oprydning, at det er dokumenteret, at grunden er forurenet, samt at der indbetales en egenbetaling. Om baggrunden for kravet om egenbetaling henvises til afsnit 4 nedenfor.

Som nævnt under afsnit 1 foreslås loven kun at omfatte ejendomme med helårsboliger. Da dette begreb imidlertid ikke er eentydigt - mange ejendomme rummer blandede anvendelser - indeholder forslaget i § 2 en nærmere afgrænsning af, hvilke ejendomme der omfattes. Ejendomme i offentligt eje foreslås generelt undtaget, dels fordi der i forvejen er tale om en offentlig finansieret ordning, dels fordi værditabsproblemerne ikke indgår med samme vægt, når grundejeren er en offentlig myndighed eller institution.

Begrebet forurenet ejendom omfatter først og fremmest de ejendomme, som registreres i henhold til lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter. I henhold til denne lov skal amtsrådene i samarbejde med kommunalbestyrelserne foretage en registrering af affaldsdepoter, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Affaldsdepoter er i loven defineret som depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976, olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972 samt lossepladser m.v. uden olie- eller kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke var i drift pr. 1. september 1990. Registreringerne skal tinglyses på ejendommene. De nævnte årstal er fastsat ud fra, hvornår der blev fastlagt nærmere regler for sådan virksomhed.

Erfaringerne tyder på, at jordforureningsproblemerne ikke altid er blevet løst med miljøbeskyttelseslovkomplekset, og at der derfor også er sket forureninger, der ikke er omfattet af affaldsdepotlovens tidsmæssige afgrænsning. Jordforureningsproblemer skyldes således ikke altid bevidste deponeringer eller større uheld, men også i en betydelig grad almindeligt spild, gennemtærede tanke o.lign.

For den enkelte grundejer er de økonomiske problemer de samme, uanset om forureningen er af gammel eller ny dato, omend der for nyere forureninger ikke gennemføres en registrering og tinglysning af forureningerne på ejendommene. På denne baggrund foreslås det, at ejere af helårsboligejendomme, hvorpå der findes en forurening, skal være omfattet af den foreslåede oprydningsordning, uanset hvornår forureningen måtte være opstået. Da der ikke for forureninger, der tidsmæssigt falder uden for affaldsdepotloven, er gennemført en ordning, hvorefter de offentlige myndigheder af egen drift skal lokalisere forureningerne, vil det være op til den enkelte grundejer at dokumentere forureningen.

Ordningen er tænkt som en hjælp til uskyldige grundejere. Forslaget indeholder derfor nogle betingelser, som grundejeren skal opfylde for at kunne gøre brug af ordningen. Det er klart, at grundejere, der ved lovbrud eller uforsvarlig adfærd selv har forårsaget en forurening, ikke skal have mulighed for en offentlig finansieret oprydning. Her må »forureneren betaler-princippet« føre til, at ejeren selv må bekoste en oprydning - om nødvendigt efter påbud fra den ansvarlige myndighed. Men heller ikke ved hændelige uheld skønnes det rimeligt, at udgifterne til en oprydning skal dækkes efter værditabslovens ordning.

Grundejere, der på købstidspunktet vidste eller burde vide, at ejendommen var forurenet, foreslås heller ikke omfattet af loven. I disse tilfælde må køberen selv bære risikoen for købet. Kendskab til en forurening vil i øvrigt ofte medføre, at købsprisen er lavere end sædvanlig markedspris, hvorfor der ikke - eller ikke i samme omfang - er tale om et tab, når ejendommen videresælges.

3. Oprydninger i henhold til gældende regler

Ejendomme, der er registreret i henhold til affaldsdepotloven, ryddes op af det offentlige uden udgift for den uskyldige grundejer. Til dette formål blev der i forbindelse med vedtagelsen af loven afsat i alt 570 mio. kr. til undersøgelses- og afværgeforanstaltninger for perioden 1990-1993. I de nærmest kommende år forventes en oprydningstakt for offentlige midler på ca. 30 - 40 depoter årligt. Såfremt bevillingerne holdes på det nuværende niveau, vil der gå 30 år eller mere, førend der er ryddet op på samtlige grunde.

De bevilgede midler prioriteres ud fra en vurdering af faren for beboernes sundhed, grundvandets anvendelighed som drikkevand og hensynet til recipienterne. Foreligger der således en overfladeforurening af en parcelhusejendom, der kan medføre fare for eksempelvis legende småbørn eller udgør hindringer for anvendelsen af køkkenhaven m.v., vil en sådan ejendom blive prioriteret meget højt og dermed ryddet op tidligt.

Som nævnt indeholder affaldsdepotloven en tidsmæssig afgrænsning af, hvilke forureninger der er omfattet af den etablerede oprydningsordning. For nyere forureninger findes udelukkende reglerne i miljøbeskyttelsesloven og den deraf dannede praksis.

Efter miljøbeskyttelsesloven er der ingen generel ordning, hvorefter myndighederne har pligt til at rydde op. Udgangspunktet er, at forureneren - såfremt denne kan findes - kan pålægges at rydde op, når forureneren har opført sig uansvarligt. Ligesom for de gamle forureninger kan situationen ofte være den, at der ikke kan findes en ansvarlig forurener, blandt andet fordi forureneren ikke længere eksisterer (virksomheden ophørt, gået konkurs eller lignende).

I sådanne tilfælde er myndighederne kun ansvarlige for en oprydning, såfremt forureningen medfører en overhængende alvorlig fare for sundheden, og hvor øjeblikkeligt indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse.

Myndighedsansvaret efter miljøbeskyttelsesloven tager således sigte på at imødegå de alvorligste problemer i relation til miljø og sundhed.

Der kan som nævnt ovenfor gå adskillige år, førend en ejendom, der er omfattet af affaldsdepotloven, ryddes op. Er forureningen ikke omfattet af depotloven, er der slet ingen oprydningsordning bortset fra tilfælde, der rummer akut fare for miljø og sundhed. Grundejeren vil derfor ofte være henvist til selv at gennemføre oprydningen, såfremt han ønsker det og kan betale denne.

Det primære og overordnede hensyn bag lovforslaget er ikke miljøhensynet, som nævnt ovenfor, men en stabilisering af ejendomsmarkedet, således at forurenede ejendomme kan sælges og belånes på rimelige vilkår. Overfor den enkelte grundejer, der i god tro har erhvervet en forurenet ejendom, er det således væsentligt, at ejendommen kan afhændes - til en værdi, der svarer til sædvanlig markedsværdi - og at der kan gives sædvanlige lån i ejendommen ved ejerskifte, om- og tilbygninger eller i forbindelse med foranstaltninger, der påbydes af det offentlige. Det er navnlig i disse situationer, at værditabet aktualiseres.

4. Egenbetalingen

Egenbetalingen skal sikre, at begæring om oprydninger først fremsættes på det tidspunkt, hvor grundejeren virkelig har behov for en oprydning, det vil sige, hvor der foreligger et for grundejeren væsentligt og aktualiseret værditab. Egenbetalingen kan betragtes som betalingen for den ekstra ydelse, grundejeren får ved at kunne få gennemført en oprydning på et tidligere tidspunkt, end hvis oprydningen skulle ske efter affaldsdepotloven, hvor oprydningerne indgår i den almindelige prioritering, baseret på den konkrete miljø- og sundhedsfare. Grundejeren vil ved henvendelse til amtsrådet kunne få oplysninger om, hvorledes den enkelte ejendom er prioriteret. For nyere forureninger udgør egenbetalingen betaling for, at det offentlige gennemfører oprydninger, som myndighederne ellers ikke var forpligtet til.

Egenbetalingen skal samtidig sikre, at der sker en tidsmæssig udstrækning af udgifterne til ordningen, og således at disse udgifter kan indpasses i den generelle samfundsmæssige prioritering af offentlige udgiftskrævende foranstaltninger.

For at sikre en sådan adfærdsregulerende virkning af egenbetalingen er det nødvendigt, at denne fastsættes til et betragteligt beløb, der dog ikke må være så højt, at den reelt vil forhindre grundejere, der har et virkeligt behov, i at gøre brug af ordningen. På denne baggrund foreslås det, at egenbetalingen som udgangspunkt fastsættes til 60.000 kr. pr. ejendom, dog mindst 10.000 kr. pr. lejlighed. Til sammenligning kan nævnes, at erfaringerne med oprydninger efter affaldsdepotloven har vist, at de gennemsnitlige udgifter til oprydning af hensyn til arealanvendelsen på en parcelhusgrund udgør ca. 400.000 kr.

Af hensyn til at få en tidsmæssig udstrækning af udgifterne foreslås det, at egenbetalingen gradueres, således at jo længere, grundejeren venter med at gøre brug af ordningen, jo billigere vil det blive for grundejeren. Jo længere tid, grundejeren venter, jo mindre forskel vil der også blive til det tidspunkt, hvor ejendomme, omfattet af depotloven, alligevel ville blive ryddet op - uden udgifter for grundejeren. Også dette taler for at gennemføre en gradueret egenbetaling. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12.

For at sikre den størst mulige adfærdsregulerende virkning af egenbetalingen og som det administrativt enkleste, foreslås det, at egenbetalingen skal være indbetalt, inden grundejeren kan erhverve en ret til offentlig finansieret oprydning. Omvendt udgør egenbetalingen delvis betaling for en ydelse fra det offentlige, hvorfor det ikke findes rimeligt at kræve indbetaling på begæringstidspunktet, hvor der dels kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende grundejer og dennes ejendom er omfattet af loven, dels kan det vare nogen tid, førend bevillingerne muliggør en oprydning. På denne baggrund foreslås det, at egenbetalingen først forfalder til betaling, når en oprydning på ejendommen kan påbegyndes inden seks måneder fra indbetalingstidspunktet.

Som følge af egenbetalingens størrelse foreslås der bl.a. indført en særlig ordning for pensionister, svarende til adgangen til at yde pensionister lån til betaling af ejendomsskatter. Lånene forfalder typisk først til betaling, når ejendommen afhændes.

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at egenbetalingen i visse situationer nedsættes eller tilbagebetales helt eller delvist. Der henvises herom til bemærkningerne til §§ 12-16.

5. Oprydningernes omfang

Lovforslaget medfører, at der gennemføres oprydninger, hvorefter registreringen af depoter på ejendommene som hovedregel afmeldes. Oprydninger vil dog kun blive gennemført, såfremt dette er miljø- eller sundhedsmæssigt begrundet. Værditabshensynet udstrækkes således ikke længere end til at gennemføre oprydninger på et tidligere tidspunkt end de oprydninger, der iværksættes efter affaldsdepotloven, såfremt forureningen er omfattet af affaldsdepotloven, eller der er tale om en sammenlignelig, nyere forurening. Myndighedernes vurdering af de konkrete sager i henhold til denne lov kan således undtagelsesvist føre til, at en registrering efter affaldsdepotloven fortsat må opretholdes, enten fordi oprydning slet ikke skønnes nødvendig, eller fordi der ikke sker en fuldstændig oprydning. Udgør en forurening udelukkende en grundvandstrussel eller en trussel mod overfladevand, vil en oprydning som oftest ikke skulle iværksættes efter nærværende lovforslag, men efter affaldsdepotloven. I sådanne situationer vil forureningen ikke påvirke arealanvendelsen og dermed grundejerens sædvanlige udnyttelse af grunden. I disse tilfælde foreslås det, at miljøministeren udsteder en erklæring om, at forureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse til helårsboligformål, evt. suppleret med en aflysning af den tinglyste registrering, samtidig frigivelse af ejendommen i henhold til affaldsdepotloven o.lign. Miljøministeren foreslås derfor samtidig bemyndiget til at fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i affaldsdeptoloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9.

Det kan ikke afvises, at der kan være et værditab på sådanne ejendomme, fordi ejendomsmarkedet af psykologiske årsager kan blive påvirket af en registrering, uanset en erklæring om, at forureningen er helt betydningsløs for ejendommens anvendelse, for eksempel fordi den ligger dybt nede i undergrunden. Af samme årsager kan det tænkes, at også ejendomme, der efter en fuldstændig oprydning afmeldes som affaldsdepot, hvorefter den tinglyste registrering aflyses, fortsat kan have en lavere markedsværdi end tilsvarende ejendomme, der aldrig har været forurenede.

Disse psykologiske markedsreaktioner løses ikke ved en lov, der sikrer en hurtig gennemførelse af nødvendige oprydninger. Umiddelbart kan sådanne problemer kun løses ved enten direkte at udbetale en godtgørelse for værdinedgangen til de berørte grundejere eller ved en offentlig overtagelse af sådanne ejendomme. Sådanne løsninger vil imidlertid være overordentligt kostbare og vil medføre udgifter, der ikke giver noget miljø for pengene og i øvrigt ikke kan karakteriseres som en sædvanlig offentlig opgave.

På denne baggrund er det tanken i stedet for en direkte kompensation til sådanne grundejere at søge at påvirke ejendomsmarkedet til ikke at reagere negativt. En sådan indsats må gennemføres ved både generelt og konkret at informere offentligheden og potentielle købere om forureningens betydning for ejendommene. Miljøministeriet påtænker således at gennemføre en oplysningskampagne, der navnlig skal rettes til de professionelle ejendomsformidlere. På samme måde må amtsrådene ved konkrete henvendelser give udførlige oplysninger om karakteren af en eventuel restforurening på en ejendom og de gennemførte undersøgelser. Der vil være tale om en langsigtet afhjælpningsstrategi, der må forventes at tage en rum tid, førend den kan slå igennem på ejendomsmarkedet.

Også det forhold, at en ejendom er omfattet af den foreløbige kortlægning, som gennemføres som følge af affaldsdepotloven, kan påvirke markedsværdien. Af samme grund vil Miljøstyrelsen i en vejledning henstille, at der inden for en begrænset tidsramme efter en kortlægning gennemføres de nødvendige undersøgelser til endelig vurdering af, hvorvidt der rent faktisk foreligger en forurening af en sådan art og omfang, at ejendommen omfattes af affaldsdepotloven og derfor registreres. I disse tilfælde vil et sådant værditab på en ejendom således kun optræde i en begrænset periode.

Det er lovforslagets hovedregel, at der skal gennemføres en oprydning på ejendommene. Der kan imidlertid forekomme helt specielle tilfælde, hvor eksempelvis omkostningerne til en oprydning ikke står i rimeligt forhold til den værdi, ejendommen vil have efter oprydning. I sådanne tilfælde foreslås det, at grundejeren tilbydes en offentlig overtagelse af ejendommen til en pris, der svarer til markedsværdien for en tilsvarende, uforurenet ejendom. I mangel af enighed om overtagelsesprisen, indbringer myndighederne dette spørgsmål for landvæsensretten.

6. Myndighedsstrukturen

De enkelte affaldsdepoter ligger som oftest på mere end een ejendom. På samme depot kan der således være såvel ejendomme, omfattet af lovforslaget som andre ejendomme, for eksempel erhvervsejendomme. Der kan derfor være grund til at vurdere behovet for en koordineret oprydning af et helt depot, når en boligejer begærer en oprydning efter nærværende lovforslag. I denne vurdering må også indgå de økonomiske følger af en etapevis oprydning. Denne vurdering vil derfor kunne influere på prioriteringerne af oprydningerne efter affaldsdepotloven - i sammenhæng med den almindelige miljø- og sundhedsmæssige prioritering af disse oprydninger.

Resultatet af en sådan vurdering kan blive, at der gennemføres en samlet oprydning af hele depotet, også selv om dette omfatter andre boligejendomme, som de pågældende boligejere ikke har indsendt begæring om.

Man kunne i sådanne tilfælde forestille sig en ordning, hvorefter disse grundejere også skulle betale egenbetaling. Dette vil imidlertid modvirke en af hensigterne med ordningen, nemlig at tilgodese den enkelte grundejer ud fra individuelle behov. Herudover ville der også fortsat være et problem med for eksempel erhvervsejendomme, der slet ikke foreslås omfattet af ordningen.

På denne baggrund stiller forslaget ikke krav om samlet begæring fra alle boligejere på et depot eller krav om egenbetaling fra samtlige ejere. For at muliggøre en samlet vurdering af oprydningsindsatsen på et helt depot fastlægger lovforslaget en myndighedsstruktur, der svarer til den, der gælder på affaldsdepotlovens område.

Ligesom efter affaldsdepotloven er det amtsrådene, der skal udarbejde forslag til oprydningsprojekter og som efter en godkendelse skal iværksætte denne. Det er også op til amtsrådene at vurdere, om en forurening, der ikke er omfattet af affaldsdepotloven, falder ind under loven. Dette svarer til amtsrådenes beføjelser til at træffe afgørelse om registrering af ejendomme i henhold til affaldsdepotloven. Omvendt er det miljøministeren (Miljøstyrelsen), der beslutter, hvilke oprydningsprojekter der iværksættes, ligesom det er her, tidspunktet for gennemførelsen af oprydningerne - afhængig af de bevillingsmæssige forudsætninger - besluttes. Lovforslaget indeholder hjemmel til at delegere ministerens kompetence til amtsrådene.

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

a. De samlede udgifter ved loven.

Der er ikke i loven lagt op til egentlige nye udgifter for det offentlige, udover oprydningen af de nyere forureninger, der ville have været omfattet af affaldsdepotloven, såfremt tidsgrænserne i denne lov ikke havde gjaldt. Derimod sker der en fremrykning af den indsats, som det offentlige på et senere tidspunkt alligevel skulle have gennemført på boligejendommene som følge af affaldsdepotloven.Som det fremgår af lovforslaget, gennemføres oprydninger i det omfang, der afsættes bevilling hertil på de årlige bevillingslove. De udgifter, der følger af loven, vil således være afhængig af de årlige finanslove. Det er tanken at inddrage værditabslovforslaget i de overvejelser, der skal gennemføres på affaldsdepotlovens område med henblik på at fastlægge udgiftsrammerne for denne lov i en ny 4 års-periode. Denne nyvurdering af rammerne for indsatsen efter affaldsdepotloven og rammerne for nærværende lovforslag vil blive gennemført i første halvdel af 1993 med henblik på optagelse på finanslovforslaget for 1994. Udgifterne i 1993 som følge af lovforslaget vil blive søgt bevilget via aktstykke. Da værditabsloven først foreslås at træde i kraft den 1. september 1993, vil Miljøministeriet søge en bevilling på op til 15 mio. kr. til området. Udover udgifter til administration, undersøgelser og oprydning, forventes der inden for rammen afholdt udgifter på i størrelsesorden ca. 200.000 -500.000 kr. til gennemførelse af en oplysningskampagne.

I det følgende opstilles et skøn over de maksimale omkostninger, der kan være ved værditabsloven - hvis det lægges til grund, at alle oprydninger skal være gennemført inden for en 15-årig periode set i sammenligning med en situation, hvor affaldsdepotloven alene gjaldt i den samme periode.

Værditabsudvalget har i sin betænkning på baggrund af oplysninger om antal registrerede depoter i 6 amter skønnet, at der samlet på landsbasis ville blive registreret i alt ca. 2.200 ejendomme med helårsbeboelse som affaldsdepoter. Af disse ville næsten 2/3 være parcelhuse og lidt mere end 1/3 være andre helårsbeboelser, dvs. navnlig etagebyggeri. Det samlede antal depoter fremgår af tabel 1 og andelen af helårsboliger i tabel 2.

Skønnene tager udgangspunkt i de vurderinger, der lå til grund ved vedtagelsen af den nye affaldsdepotlov i 1990. Der er fortsat stor usikkerhed herom. Skønnene vil som nævnt blive revideret i forbindelse med fastlæggelsen af udgiftsrammen for affaldsdepotloven for perioden 1994-1997.

Tabel 1

Antal depoter

--------------------------------------------------------------------- Antal depoter Antal ejendomme --------------------------------------------------------------------- Registrerede i 6 amter medio 1991 ......... 752 1.266 Registrerede i hele landet medio 1991 ..... 2.256 3.798 Forventet registeret i alt i hele landet .. 6.000 10.200 --------------------------------------------------------------------- Tabel 2: Helårsbeboelse registreret som depot (antal ejendomme): --------------------------------------------------------------------- Parcelhuse Andre Boligejendomme bolig- ialt ejendomme --------------------------------------------------------------------- Registrerede i 6 amter medio 1991 .. 175 96 271 Registrerede i hele landet medio 1991 .................. 525 288 813 Forventet registreret i alt i hele landet ........................ 1.400 800 2.200 ---------------------------------------------------------------------

Udvalget har videre skønnet som meget grove gennemsnitsbetragtninger, at en oprydning af hensyn til arealanvendelsen på en parcelhusgrund ville koste ca. 400.000 kr. og en oprydning af hensyn til arealanvendelsen på en etageejendom ca. 500.000 kr. På denne baggrund kan oprydningsomkostningerne for registrerede helårsboliger anslås til ca. 960 mio. kr.

Som det fremgår ovenfor, foreslås ordningen også at omfatte nyere forureninger. På dette område er der ikke gennemført en systematisk opsporing og registrering. Som grundlag har Miljøstyrelsen taget udgangspunkt i industrikortlægningen i et enkelt amt, der også har medtaget nyere virksomheder. Ud fra en række forudsætninger anslås det i Værditabsudvalgets betænkning, at en oprydning af de nyere forureninger på helårsboliger kan betyde en forøgelse af udgifterne på 12,5%, eller 120 mio. kr., dvs. samlede oprydningsomkostninger på ca. 1.080 mio. kr. Som det fremgår, er der tale om et meget groft skøn.

Den foreslåede egenbetaling, der for de fleste helårsboligers vedkommende er sat til 60.000 kr. som grundbeløb og med en gradvis aftrapning, vurderes til at svare til 8% af oprydningsbeløbet eller ca. 86 mio. kr.

Til administration af ordningen skønnes det, at amterne skulle have ca. 10% af oprydningsomkostningerne og staten ca. 3%. Dette bygger på en antagelse om, at en sag i gennemsnit vil tage 35 manddage at administrere i amtskommunerne og 10,5 manddage at administrere i staten. Der vil derfor være administrationsudgifter på ca. 140 mio. kr. De samlede offentlige omkostninger til ordningen bliver derefter ca. 1.134 mio. kr. eller i gennemsnit pr. år i den 15-årige periode ca. 75 mio. kr.

Dette forudsætter et nogenlunde jævnt afløb fra loven. Dette sikres for det første gennem den ret høje, men tidsmæssigt faldende egenbetaling, der betyder, at ordningen hovedsageligt kan forventes at blive brugt i salgssituationer. For det andet gennem det årlige bevillingsmæssige maksimum på ordningen.

Af disse ca. 75 mio. kr. pr. år er de ca. 66 mio. kr. en fremskyndelse af udgifter, der alligevel på et senere tidspunkt skulle afholdes af det offentlige i medfør af affaldsdepotloven, mens de ca. 9. mio. kr. pr. år til oprydning på de nyere forureninger dækker en egentlig ny opgave. De maksimale udgifter til ordningen er opsummeret i tabel 3.

Tabel 3

Omkostninger ved værditabslov

Mio. kr. Oprydning på parcelhuse 1.400 stk. a 400.000 kr........... 560 Oprydning på andre ejendomme 800 stk. a 500.000 kr. ...... 400 ----------- I alt .................................................... 960 Tillæg for nyere forureninger 12,5% af 960 mio. kr. ...... 120 ----------- I alt .................................................... 1.080 Fradrag for egenbetaling 8% af 1.080 mio. kr. ............ 86 ----------- I alt .................................................... 994 Tillæg for administrationsudgifter 13% af 1.080 mio. kr. . 140 ----------- I alt .................................................... 1.134 ----------- Årlige udgifter i 15 år .................................. 75 -----------

Der skal gøres opmærksom på, at der er væsentlige usikkerheder ved det fremlagte skøn. Der er tre hovedkilder hertil. For det første spørgsmålet om, hvor mange af de mulige grundejere der vil benytte sig af ordningen med den fastsatte egenbetaling. For det andet spørgsmålet om det samlede antal depoter. De her opgivne tal bygger på det skøn, der blev frembragt i forbindelse med vedtagelsen af affaldsdepotloven i 1990. Amtsrådsforeningen mente imidlertid dengang, at der var tale om ca. 12.000 depoter. Miljøstyrelsen har dog ikke siden fundet anledning til at ændre skønnet over antallet af depoter. Ifølge bemærkningerne til affaldsdepotloven skal der som nævnt foretages et nyt skøn over antallet af depoter og udgifterne til oprydning i løbet af 1993. For det tredje at beregningen er baseret på gennemsnitsomkostninger pr. oprydning pr. grund. Der er stor forskel på omkostningerne ved oprydninger alt efter forureningens karakter og udbredelse.

b. Udgiftsfordelingen mellem myndighederne samt kompensationer

Der er i loven lagt op til, at der opretholdes samme myndighedssystem som indenfor affaldsdepotloven, således at amterne modtager ansøgningerne, foretager de nødvendige undersøgelser og udarbejder skitseprojekter med økonomiske overslag og videresender ansøgningerne til Miljøministeriet med en indstilling. Miljøministeriet godkender derefter projekterne, såfremt der er plads indenfor årets bevillingsramme. Amterne står for den praktiske iværksættelse af afværgeprojekterne og kontrollerer, at disse udføres og afsluttes efter skitseprojekterne.

På den baggrund skønnes det, at der maksimalt kan blive tale om ekstra administration i amterne svarende til ca. 10 % eller i alt ca. 108 mio. kr. i den 15-årige periode svarende til 7 mio. kr. ekstra om året. Dertil kommer, at de statslige administrationsudgifter kan øges med op til ca. 32 mio. kr. i den 15-årige periode svarende til 2 mio. kr. pr. år.

Derudover skal der gives amterne kompensation indenfor oprydningsbeløbet for de ikke administrative udgifter til undersøgelser i forbindelse med skitseprojekter. Der vil være tale om udgifter i størrelsesorden ca. 10 % af de samlede oprydningsomkostninger, altså maksimalt 108 mio. kr. i den 15-årige periode svarende til 7 mio. kr. ekstra om året. Det vil sige, at der samlet maksimalt kan gives amtskommunerne en kompensation på ca. 14 mio. kr. pga. fremrykning af arbejdsopgaver.

Den endelige fordeling af udgifterne er endnu ikke lagt fast, men beror på nærmere forhandlinger med Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Der findes i § 22 i lovforslaget en mulighed for at uddelegere opgaver indenfor loven til amtskommunerne. Indenfor affaldsdepotområdet er der sket en uddelegering af 3 brancher til amtskommunerne. Der lægges op til at uddelegere samme typer af oprydninger indenfor værditabsloven, samt at uddelegere mindre sager, f.eks. oprydninger, hvor der kun ligger en helårsbeboelse på depotet. I forbindelse med en sådan uddelegering skal der ske yderligere kompensation til amterne.

c. Personaleforbrug

Det skønnes, at der i amterne som følge af fremrykning maksimalt skal bruges ca. 20 årsværk pr. år i den 15-årige periode og i Miljøministeriet maksimalt 6 årsværk pr. år i den 15-årige periode.

De foreslåede ændringer af ligningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og stempelloven medfører ikke nævneværdige provenumæssige eller administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Kapitlet indeholder en afgrænsning af lovens anvendelsesområde, både for så vidt angår, hvilke ejendomme der kan omfattes af ordningen, og hvilke betingelser den enkelte grundejer skal opfylde for at kunne gøre brug af den foreslåede ordning.

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 angiver, at kun ejendomme, der anvendes til helårsbeboelse, omfattes af loven. Dette gælder, uanset om der er tale om parcelhuse, ejerlejligheder, andelsboliger eller lejerboliger, og uanset om der er tale om fritliggende enfamiliehuse eller etageejendomme. Om begrundelsen for kun at lade helårsboliger omfatte af ordningen henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Udgangspunktet for, om en ejendom skal omfattes af loven, er, om ejendommen faktisk anvendes til helårsbeboelse. Denne afgrænsning medfører, at ejendomme, der ligger i områder, der i henhold til planloven er udlagt til helårsbeboelse, men som anvendes til andet formål, ikke omfattes af loven. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor, er sigtet med ordningen at hjælpe boligejere, der er kommet i klemme på grund af en senere konstateret forurening. Ejendomme, der i dag anvendes til andet formål, må således underlægges samme betingelser som ejendomme, der eksempelvis ligger i erhvervsområder. For at imødegå, at ejendomme senere ændrer anvendelse til helårsbeboelse alene med det sigte at gøre brug af ordningen, hvis ejeren har en mistanke om en forurening på grunden, er det fastlagt, at anvendelsen på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er afgørende for, om en ejendom falder inden for lovens anvendelsesområde.

Afgrænsningen til den faktiske anvendelse på dette tidspunkt medfører, at ubebyggede grunde ikke omfattes af loven. Navnlig for ubebyggede grunde ville en eventuel inddragelse under ordningen virke som et bidrag til finansiering af byggemodningsomkostninger. En oprydning vil medføre, at ejendommen stiger i værdi. Er der tale om en grund, der efter bebyggelse skal videresælges, forekommer det ikke rimeligt, at oprydningen skal bekostes af det offentlige, mens værdistigningen indkasseres af en ofte professionel bygherre ved videresalg.

Bestemmelserne i stk. 2 afgrænser, hvad der forstås ved begrebet forurenet ejendom. Begrebet rummer i tidsmæssig henseende to typer forureninger, dels ejendomme, hvorpå der er konstateret en forurening, der er omfattet af affaldsdepotloven, dels ejendomme, hvor forureningen er af nyere dato.

Affaldsdepotloven omfatter depoter indeholdende 1) kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976, 2) olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før den 1. november 1972 og 3) lossepladser m.v. uden olie- og kemikalieaffald, der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke pr. 1. september 1990 var i drift.

Som en konsekvens af affaldsdepotloven gennemføres en foreløbig kortlægning af ejendomme, der kan være forurenede - med baggrund i de aktiviteter, der har været på ejendommene. Denne foreløbige kortlægning indeholder ingen konkret vurdering af, om ejendommen er forurenet, men er et arbejdsredskab for myndighederne i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet med at finde de forurenede ejendomme. Miljøstyrelsen vil i en vejledning henstille, at arbejdet tilrettelægges således, at der inden for en begrænset tidsramme efter en kortlægning gennemføres de nødvendige undersøgelser til endelig vurdering af, hvorvidt der rent faktisk foreligger en forurening af en sådan art og omfang, at ejendommen omfattes af depotloven. Da det ikke på kortlægningstidspunktet er konstateret, at en ejendom rent faktisk er forurenet, og da ordningen i henhold til denne lov er en oprydningsordning, foreslås kortlagte ejendomme ikke omfattet af loven. Konstateres det senere, at kortlagte ejendomme rent faktisk er forurenede, medfører dette, at ejendommene registreres og fra det tidspunkt omfattes af loven.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget tyder erfaringerne i dag på, at der ikke blot kan være jordforureningsproblemer i forbindelse med tidligere tiders virksomheder. Uanset at der for nyere forureninger er et noget klarere regelsæt med hensyn til ansvar for forureninger, vil de samme hensyn gøre sig gældende over for den uskyldige grundejer, der har erhvervet en forurenet grund, uanset hvornår forureningen er sket. Bestemmelsen omfatter derfor også nyere forureninger - op til tidspunktet for lovens ikrafttræden. Fremtidige forureninger omfattes således ikke af lovforslaget, fordi der nu er en sådan almen viden om problemerne med forurenede grunde, at potentielle, fremtidige købere selv må sikre sig viden om en grunds eventuelle forureningstilstand.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger en række præciseringer af, hvad der skal forstås ved begrebet ejendomme, der anvendes til helårsbeboelse. Behovet for præciseringer skyldes, at mange ejendomme har en blandet anvendelse (bolig/erhverv), og det forekommer ikke i alle disse tilfælde rimeligt, at sådanne ejendomme omfattes af ordningen. Herudover fastsættes det, at visse nærmere angivne ejendomme skal undtages, uanset om ejendommen udelukkende anvendes til helårsbeboelse.

I nr. 1) fastslås, at industriejendomme ikke skal omfattes af loven, uanset om der også forefindes en bolig. Der tænkes her på egentlige industriejendomme, hvor der på industrigrunden er placeret en portnerbolig eller lignende. I sådanne situationer forekommer det mest rimeligt at betragte boligen som en integreret del af erhvervsvirksomheden, hvorfor ejendommen i sin helhed undtages fra lovens anvendelsesområde.

Bestemmelsen i nr. 1) indeholder også en præcisering vedrørende ejendomme, der er noteret som landbrugsejendomme i henhold til landbrugsloven. Sådanne ejendomme vil typisk omfatte en helårsbolig, idet der for ejere af landbrugspligtige ejendomme består en pligt til at tage bopæl på ejendommen, jf. landbrugslovens § 16. Også i disse tilfælde udgør boligen en så integreret del af landbrugsdriften, at det ikke skønnes rimeligt at lade ejendommen som sådan omfatte af loven. Boligen vil heller ikke i matrikulær henseende være en selvstændig fast ejendom, hvorfor det typisk heller ikke vil være muligt at adskille ejendommen i en boligdel og en erhvervsdel. Selv om der er meddelt tilladelse til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, foreslås ejendommen undtaget, når landbrugspligten fortsat hviler på ejendommen. Tilladelser til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse gives typisk for en begrænset periode.

Endelig præciseres det i nr. 1), at heller ikke ejendomme i landzone, der er skovbevoksede eller fredskovpligtige, omfattes af loven, selv om der på ejendommen er placeret en bolig. Heller ikke i disse situationer vil det være muligt at adskille ejendommen i en boligdel og en erhvervs (skov)-del. Når bestemmelsen kun omfatter skovejendomme i landzone, skyldes dette, at »almindelige« parcelhusejendomme i byzone fortsat kan være pålagt fredskovpligt.

Et særligt problem udgør etageejendomme, der ofte indeholder såvel erhverv som boliger, men hvor der i modsætning til de under nr. 1 omtalte situationer typisk ikke er tale om nogen sammenhæng mellem den erhvervsmæssige anvendelse og boliganvendelsen. Omvendt er der tale om een samlet fast ejendom i matrikulær henseende, omend bygningen naturligvis kan være opdelt i ejerlejligheder. Det kan, navnlig hvis der er tale om en ejendom, der er udstykket i ejerlejligheder, være vanskeligt at opdele oprydningsudgifterne, således at grundejeren betaler for oprydningen i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse, mens det offentlige bekoster oprydningen i forhold til den andel, der anvendes til beboelse. Med baggrund i sigtet med lovforslaget forekommer det heller ikke rimeligt at inddrage etageejendomme under ordningen, når blot en mindre del af ejendommen anvendes til beboelse.

På denne baggrund og som den administrativt enkleste løsning foreslås det derfor, at etageejendomme undtages fra loven, såfremt mindst 50% af ejendommens etageareal anvendes erhvervsmæssigt. I etagearealet indgår ikke lofts- og kælderarealer samt garager, uanset om disse benyttes erhvervsmæssigt.

Andre ejendomme end de under nr. 1 og 2 nævnte foreslås omfattet af loven, uanset om der i bygningen tillige foregår en erhvervsmæssig anvendelse. Der tænkes her navnlig på parcelhuse og lign., hvor der eksempelvis drives mindre, liberale erhverv, frisørvirksomhed m.v. Begrundelsen herfor er, at boliganvendelsen normalt vil være den primære anvendelse af ejendommen.

I nr. 3) fastslås, at ejendomme, der er udlagt til sommerhus- eller kolonihavebebyggelse, undtages fra loven, medmindre ejendommen rent faktisk anvendes som helårsbeboelse, og lovligheden heraf ikke følger af bestemmelserne i planlovens §§ 40-41.

Det følger heraf, at sommerhuse og kolonihavehuse, der anvendes som sådan, ikke omfattes af loven. Men også ejendomme, der lovligt anvendes som helårsbeboelse i sådanne områder, foreslås undtaget, hvis lovligheden af helårsbeboelsen hviler på en konkret tilladelse i henhold til planlovens § 40 eller følger af bestemmelserne i planlovens § 41. Begrundelsen herfor er, at retten til helårsbeboelse er personlig og normalt bortfalder ved ejerskifte. Der er således ikke de samme hensyn at tage til en sådan ejer af en helårsbolig, som for andre helårsboligejere. Omvendt vil ejendomme i sådanne områder være omfattet af loven, hvis lovligheden af helårsanvendelsen eksempelvis bygger på, at ejendommen blev anvendt som helårsbolig, allerede før området blev udlagt til sommerhusanvendelse.

Med nr. 4) fastslås det, at ejendomme i offentligt eje undtages fra lovens anvendelsesområde. Dette gælder for eksempel statslige tjenesteboliger og kommunale udlejningsejendomme, uanset om disse anvendes til helårsbeboelse. Baggrunden herfor er dels, at loven i forvejen finansieres af det offentlige, dels at problemerne, der følger af ejerskab af forurenede boliger (forringede salgs- og lånemuligheder m.v.), ikke indgår med samme vægt, når grundejeren er en offentlig myndighed eller institution.

Foreninger, selvejende institutioner og selskaber, der er organiseret på privatretligt grundlag, falder uden for begrebet offentligt eje, uanset om disse helt eller delvist ejes eller støttes af offentlige midler.

Til § 3

Med bestemmelserne fastlægges en afgrænsning af, hvilke subjektive krav grundejeren skal opfylde for at være berettiget til en offentlig finansieret oprydning.

Ifølge bestemmelserne i stk. 1 skal grundejeren efter nr. 1) have erhvervet ejendommen i forurenet tilstand. Grundejere, der selv ved ansvarspådragende handlinger har forårsaget en forurening, skal naturligvis ikke have krav på en offentlig finansieret oprydning. En oprydning i sådanne tilfælde må fortsat gennemføres efter miljøbeskyttelsesloven, således at den pågældende meddeles et påbud om oprydning eller pålægges et erstatningsansvar, såfremt tilsynsmyndigheden gennemfører en selvhjælpshandling.

Grundejere kan ikke altid gøres ansvarlige for forureninger, heller ikke selv om forureningen er opstået i den nuværende ejers tid. Der tænkes her på eksempelvis hændelige uheld, hvor miljølovgivningen ikke pålægger et objektivt ansvar, eller på forureninger, som forårsages af lejere eller brugere af ejendommen uden grundejerens viden. I de tilfælde, hvor grundejeren efter de almindelige ansvarsregler i miljølovgivningen ikke kan gøres ansvarlig for en forurening, findes det dog alligevel ikke rimeligt, at grundejeren i sådanne tilfælde skal have et krav på en offentlig finansieret oprydning.

Med bestemmelsen i nr. 2) fastsættes som betingelse, at grundejeren heller ikke på købstidspunktet vidste eller burde have vidst, at ejendommen var forurenet. Grundejere, der har erhvervet ejendomme med viden om en forurening, må selv tage det fulde økonomiske ansvar for købet. I sådanne situationer vil ejendommen også ofte blive erhvervet til en pris, der ligger under den sædvanlige markedspris, hvorfor der derfor heller ikke vil være tale om et værditab.

Ejendomme, der er erhvervet på et tidspunkt, hvor grunden er tinglyst som affaldsdepot, falder således klart uden for loven, men også kendskab til forureningen på andet grundlag, for eksempel sælgers oplysninger, indhentede erklæringer fra kommunen o.lign., kan bevirke, at betingelserne ikke er opfyldt.

Omvendt vil det forhold, at ejendommen var omfattet af en kortlægning efter affaldsdepotloven, ikke bevirke, at grundejeren ikke kan gøre brug af lovens oprydningsordning. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1. Heller ikke det forhold, at ejendommen har været registreret, men hvor registreringen før erhvervelsen er blevet afmeldt eller aflyst, medfører, at grundejeren udelukkes fra ordningen.

Spørgsmålet om de nævnte betingelser er opfyldt, må således vurderes konkret i de enkelte sager. For så vidt angår evt. kendskab til forureningen på købstidspunktet, kan der eksempelvis lægges vægt på, hvad der fremgår af slutseddel og skøde, eller hvorledes købsprisen har ligget i forhold til sædvanlig markedspris.

Det følger omvendt af bestemmelsen i forslagets § 9, stk. 1, at når der i henhold til loven er meddelt et tilsagn om oprydning, kan et sådant tilsagn overdrages til senere erhververe. Betingelserne, der er anført i § 3, stk. 1, skal således ikke være opfyldt, hvis en ejendom sælges, efter at en garanti er meddelt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9.

Er der tale om flere personer, der ejer en ejendom i sameje, må alle ejere opfylde de fastsatte betingelser, jf. dog stk. 3, om ejerlejlighedsejere.

Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en præcisering af, hvad der skal forstås ved erhvervelse. Er ejendommen overtaget ved arv, findes det rimeligst, at arvingen, eksempelvis ægtefællen, succederer i den oprindelige ejers rettigheder. Det skal således ikke komme arvingen til skade, at en forurening konstateres på en ejendom nogen tid efter et køb, men før køberens død. Tilsvarende gælder ved hensidden i uskiftet bo, skilsmisse eller separation, og hvis overtagelsen sker af en person, der i mindst to år har haft fælles husstand med grundejeren.

Er erhvervelsen sket ved tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver, foreslås det tilsvarende, at sådanne erhververe skal bevare de rettigheder, som den oprindelige grundejer havde. Begrundelsen er her, at det ikke bør komme disse erhververe til skade, at en forurening er opdaget, efter at den oprindelige køber erhvervede ejendommen, idet lånene, der ligger til grund for pantet, som regel vil være bevilget på et tidspunkt, hvor forureningen ikke var erkendt. Såfremt bestemmelsen kun omfattede overtagelser på tvangsauktion, kunne dette alene af den grund nødvendiggøre tvangsauktioner, der ellers kunne være undgået. Dette er såvel samfunds- som privatøkonomisk uhensigtsmæssigt. På denne baggrund foreslås det, at også andre erhvervelser, der sker som led i en panthavers tabsbegrænsende foranstaltninger, skal være omfattet af bestemmelsen, hvadenten erhververen er en hidtidig panthaver, eller købet sker ved panthaverens mellemkomst. Panthaveren skal, jf. bestemmelsen i § 7, stk. 2, afgive en erklæring om, at ovennævnte betingelser er opfyldt.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastslås det, at de subjektive krav til grundejerne ikke skal gælde for ejere af ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder. En ejerlejlighedsejendom må nødvendigvis i relation til en oprydning betragtes som en helhed. Grunden ejes af de til enhver tid værende ejere af ejerlejlighederne i ejendommen, hvorfor »grundejeren« er et skiftende begreb på disse ejendomme. På denne baggrund er det vanskeligt på rimelig måde at fastsætte subjektive krav til »grundejeren« på ejerlejlighedsejendomme. Såfremt kravene til grundejeren skulle opfyldes af alle ejerlejlighedsindehavere, ville dette medføre, at når blot en ejerlejlighedsindehaver har erhvervet en ejerlejlighed, efter at der er sket en registrering af ejendommen efter affaldsdepotloven, ville ejendommen falde uden for lovens ordning.

Noget tilsvarende gør sig ikke gældende ved andre former for boligfællesskaber, for eksempel andelsboliger, hvor ejendommen indehaves af andelsboligforeningen.

Til § 4

Bestemmelserne svarer til reglerne i affaldsdepotloven. Ifølge miljøbeskyttelsesloven har tilsynsmyndigheden kompetencen til at meddele påbud om undersøgelser og oprydning, såfremt der konstateres en forurening på en ejendom. Det er også tilsynsmyndigheden, der har pligt til at udføre selvhjælpshandlinger, hvis der er tale om akut sundhedsfare og ret til at udføre selvhjælpshandlinger i andre situationer, hvis et påbud om oprydning ikke efterkommes.

Spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer en forurener, der kan gøres ansvarlig (og har midlerne), er ofte tvivlsomt. Der kan derfor gå lang tid, før en sådan sag er afgjort, også fordi sagerne ofte vil blive påklaget, da der som regel vil være store udgifter forbundet med at efterkomme påbuddet.

Dette står i modstrid med formålet med værditabsordningen, der netop skal sikre grundejeren en hurtig oprydning. Grundejerne bør også stilles ens, uanset om forureningen hidrører fra en forurener, der fortsat findes og kan gøres ansvarlig, eller om en sådan forurener ikke findes.

Dette kunne tale for, at man med værditabsloven ophæver adgangen efter miljøbeskyttelsesloven til at meddele påbud om undersøgelser og oprydning.

Omvendt kan der godt - navnlig ved nyere forureninger - findes tilfælde, hvor der oplagt findes en ansvarlig forurener, der også vil være rede til at efterkomme et påbud. Også grundejeren har en interesse i, at påbudsmuligheden bevares, idet grundejeren i så fald ikke skal betale egenbetaling.

På denne baggrund foreslås det, at man ikke med værditabsloven ophæver miljøbeskyttelseslovens påbudsadgang. En løsning på disse modstående hensyn må herefter overlades til praksis, hvor man i de konkrete sager må tage stilling til, om det er muligt at meddele et påbud til en forurener, der sikrer en oprydning inden for samme tidsrum, hvor en oprydning ellers ville blive gennemført ved offentlig foranstaltning. En sådan løsning indebærer naturligvis, at sagerne afgøres i tæt samarbejde med den pågældende kommunalbestyrelse. Et påbud vil i øvrigt også nødvendiggøre, at grundejeren tiltræder denne løsning, da påbuddet skal rettes til en anden end grundejeren.

Stiller sagen sig mere tvivlsomt, fastslår bestemmelsen i stk. 2, at myndighederne har mulighed for efterfølgende at anlægge en retssag og dermed søge afholdte udgifter erstattet af forureneren.

Bestemmelsen i stk. 3 skal sikre, at der ikke er nogen tvivl om myndighedernes regresret i forbindelse med anlæggelse af erstatningssager.

Til kapitel 2

Kapitlet indeholder de nærmere bestemmelser om selve ordningens tilrettelæggelse. Hovedreglen er, at der inden for de årlige bevillingsrammer gennemføres en offentlig bekostet oprydning - i det omfang denne er miljømæssig nødvendig - såfremt grundejeren fremsætter begæring herom og indbetaler en egenbetaling. Miljøministeren kan dog i særlige tilfælde vælge i stedet at tilbyde at overtage ejendommen.

Til § 5

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, varetages oprydninger efter forureninger, hvor et hurtigt indgreb er påkrævet, enten efter affaldsdepotloven eller miljøbeskyttelsesloven. Det påhviler de ansvarlige myndigheder at sørge for, at disse oprydninger gennemføres. De forureninger, der således omfattes af lovforslaget, er af en sådan karakter, at en oprydning ikke er akut presserende.

Oprydninger, som gennemføres efter denne lov, er begrundet i, at den uskyldige grundejer kan lide et værditab, fordi ejendommen er påhæftet betegnelsen »forurenet«. Modsat de ovenfor omtalte situationer foreslås det derfor, at det er ejeren, der skal tage intiativet til at få gennemført en oprydning. Det følger af almindelige forvaltningsprincipper, at grundejeren til brug for sine overvejelser om evt. at gøre brug af sin ret efter loven kan få oplysninger fra amtsrådet om, hvorledes ejendommen er prioriteret i den generelle oprydningsindsats efter affaldsdepotloven. Prioriteringen kan dog ændre sig i takt med amtsrådets kendskab til antallet af forureninger og disses karakter, samt de til enhver tid værende bevillinger til området. Grundejeren vil på dette grundlag kunne vælge at afvente denne gratis oprydning eller at gøre brug af værditabsordningen med den deraf følgende forpligtelse til at betale egenbetaling.

Uanset at oprydningerne efter loven først og fremmest er begrundet i værditabsbetragtninger, fastsætter bestemmelsen i stk. 1 som forudsætning, at der også er miljø- og sundhedsmæssige grunde til at foretage en oprydning. Dette vil sædvanligvis være tilfældet, når grunden er registreret efter affaldsdepotloven, men der kan godt forekomme situationer, hvor forureningen er placeret således, at den slet ikke påvirker aktiviteter på overfladen. En registrering i sådanne situationer kan for eksempel være foretaget for at sikre, at der ved evt. fremtidige dybe udgravninger stilles de nødvendige krav til håndtering af jorden m.v.

Er der miljø- eller sundhedsmæssige grunde til at foretage en oprydning, har grundejeren som hovedregel krav på en offentligt finansieret oprydning.

Som også omtalt i bemærkningerne til § 4 er det ikke rimeligt at udelukke, at myndighederne i stedet for selv at skulle gennemføre en oprydning, pålægger en ansvarlig forurener at gennemføre og bekoste dette arbejde - med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Erfaringer fra sager om forureneres ansvar viser imidlertid, at disse kan være meget vanskelige og dermed tage lang tid. For grundejeren er det omvendt af væsentlig interesse, at ejendommen ryddes op rimeligt hurtigt. Det forudsættes derfor, at påbudshjemlen i miljøbeskyttelsesloven kun skal anvendes i sager, hvor det vurderes sandsynligt, at påbuddet rent faktisk resulterer i en hurtig oprydning.

I langt de fleste sager vil det klare grundlag for et påbud næppe være til stede. I så fald er myndighederne henvist til efterfølgende at rejse en sag om erstatning for de afholdte udgifter i forbindelse med oprydningen. Denne ordning svarer til, hvad der gælder for foranstaltninger efter depotloven.

Udgifterne til den foreslåede værditabsordning skal indpasses i den generelle samfundsmæssige prioritering af offentlige udgiftskrævende foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt at sikre en tidsmæssig udstrækning af oprydningerne. Det fastslås således med bestemmelsen i stk. 2, at oprydninger gennemføres i det omfang, der er bevilling hertil på de årlige bevillingslove. Udgiftsskønnene, der er anført i de økonomiske og administrative bemærkninger til lovforslaget, er baseret på, at udgifterne udstrækkes over en 15-årig periode. De årlige bevillinger fastlægges på finansloven og indgår dermed i den almindelige prioritering af de offentlige udgifter.

Også kravet om egenbetaling, herunder om nedsættelse af egenbetalingens størrelse, hvis grundejeren venter med at gøre brug af ordningen, vil bidrage til en udstrækning af oprydningerne.

Til § 6

Som det fremgår af lovforslagets § 1, foreslås også ejendomme omfattet, der ikke er registreret efter affaldsdepotloven. Disse ejendomme har således ikke været underkastet en vurdering af en eventuel forurenings betydning, omfang og art. Det foreslås derfor, at grundejeren i sådanne tilfælde selv må tilvejebringe og bekoste den fornødne dokumentation, hvis denne ikke allerede findes hos myndighederne. Amtsrådet kan stille krav til dokumentationsmaterialet, der som udgangspunkt må svare til de krav, der gælder for amternes dokumentation af forureninger forud for registreringer efter affaldsdepotloven. En bekendtgørelse om registrering af affaldsdepoter, der præciserer kravene til amternes dokumentation, vil blive udsendt om kort tid. Når fornøden dokumentation er tilvejebragt, er det op til amtsrådene at træffe afgørelse om, hvorvidt forureningen er af en sådan karakter, at ejendommen omfattes af loven. Dette svarer til affaldsdepotlovens ordning.

Amtsrådet underretter kommunalbestyrelsen om den trufne afgørelse. Derimod påhviler det grundejeren selv at underrette panthaverne. Dette følger af Justitsministeriets pantebrevsformularer, hvorefter kreditor kan forlange kapitalen indfriet, hvis pantet forringes, uden at der efter påkrav stilles betryggende sikkerhed (Pantebrevsformular A og B, pkt. 9 c).

Til § 7

Bestemmelsen fastlægger, hvilket materiale grundejeren skal indsende sammen med en begæring om oprydning. Materialet skal muliggøre en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at være omfattet af loven er opfyldt. Der kan indhentes yderligere oplysninger fra både grundejeren og kommunalbestyrelsen. Sidstnævnte besidder oplysninger om eksempelvis ejendommens anvendelse, etageareal og lignende, der kan være et nødvendigt supplement til de oplysninger, grundejeren har fremsendt.

Til § 8

Når en begæring er modtaget, skal amtsrådet gennemføre de nødvendige forundersøgelser samt udarbejde et forslag til oprydningsprojekt, medmindre amtsrådet vurderer, at en oprydning ikke er miljø- og sundhedsmæssig nødvendig. Amtsrådet videresender det samlede materiale til miljøministeren. Begrundelsen for, at amtsrådet skal gennemføre det ovennævnte arbejde, inden materialet sendes til ministeren, er, at man derved undgår, at ministeren først skal underrette grundejeren om, at han er omfattet af loven og bagefter, når et forslag til oprydningsprojekt foreligger, skal oplyse om det forventede tidspunkt for en oprydning.

Er amtsrådet i tvivl om, hvorvidt begæringen overhovedet falder ind under lovens anvendelsesområde, kan amtsrådet allerede på dette tidspunkt forelægge spørgsmålet for miljøministeren til afgørelse. Dette gælder dog ikke tvivl om forureningen på ikke registrerede ejendomme, da amtsrådet selv har kompetencen til at afgøre dette spørgsmål, jf. bestemmelsen i § 6, stk. 2. Kan en oprydning gennemføres ved udstedelse af påbud til den ansvarlige forurener, skal sagen ikke fremsendes til miljøministeren.

Til § 9

Svarende til bestemmelserne i affaldsdepotloven foreslås det, at miljøministeren har kompetencen til at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres på de omfattede ejendomme. Såfremt en offentligt bekostet oprydning skal gennemføres, meddeler ministeren på dette tidspunkt et tilsagn om oprydning, herunder om det forventede tidspunkt for oprydningens gennemførelse. Det forudsættes, at oprydningerne så vidt muligt gennemføres i den rækkefølge, grundejerne fremsætter begæringer. Tilsagn kan overdrages. Bestemmelsen har til formål at sikre, at ejendommene kan handles, også før oprydninger rent faktisk er gennemført. I modsat fald ville nye købere falde uden for ordningen som følge af kendskab til forureningen på erhvervelsestidspunktet, jf. betingelserne i § 3. Tilsagnet kan anvendes som dokumentation overfor eksempelvis realkreditinstitutter eller andre långivere i forbindelse med salg, ombygning o.lign.

Da det ikke skønnes rimeligt, at grundejeren skal betale den forholdsvis betragtelige egenbetaling, inden det ligger klart, om han opfylder betingelserne for at kunne gøre brug af ordningen, eller hvor der måske - på grund af bevillingerne - kan gå en længere tid, inden oprydningen påbegyndes, fastsættes det i stk. 2, at anmodning om indbetaling af egenbetaling tidligst sendes ni måneder, før oprydning påbegyndes. På grund af beløbets størrelse skal betalingsfristen være mindst tre måneder.

Egenbetaling skal kun betales, hvis der rent faktisk skal ske en oprydning. Gennemføres oprydningen af den ansvarlige forurener, skal grundejeren naturligvis ikke betale egenbetaling. Dette følger af det sædvanlige system efter miljøbeskyttelsesloven.

Af bestemmelsen i stk. 2 følger endvidere, at hvis grundejeren ikke betaler inden for fristen - og denne i øvrigt ikke forlænges, hvis der er tale om undskyldelige momenter - bortfalder grundejerens krav på oprydning i henhold til denne lov. Begrundelsen herfor er, at myndighederne på dette tidspunkt har afholdt ikke uvæsentlige beløb til gennemførelse af forundersøgelser m.v. Går der en længere tid, kan det være nødvendigt at gennemføre nye undersøgelser, fordi forureningen kan have spredt sig yderligere i den mellemliggende periode. Det forekommer derfor rimeligt, at grundejeren kun een gang skal have krav på foranstaltninger efter loven, idet ministeren dog jf. ovenfor kan forlænge betalingsfristen.

Hvis omvendt oprydningen ikke påbegyndes inden for det meddelte tidspunkt, fastslås det med bestemmelsen i stk. 3, at egenbetalingen forrentes, indtil oprydningen påbegyndes. Det står også grundejeren frit for at trække begæringen tilbage. Han kan da ikke på et senere tidspunkt påny begære en oprydning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, eksempelvis at myndighederne endnu ikke har gennemført undersøgelser.

Af bestemmelsen i stk. 4 fremgår, at ministeren - bortset fra de tilfælde, hvor oprydningen forsinkes i forhold til det lovede - kan beslutte at gennemføre en oprydning, selvom grundejeren trækker sin begæring om oprydning tilbage.

Forslaget er begrundet i, at ministeriet eksempelvis kan blive mødt med erstatningskrav som følge af indgåede kontrakter om oprydningens gennemførelse. Overstiger et sådant erstatningskrav egenbetalingen, findes det rimeligst, at oprydningsarbejdet kan gennemføres, uanset om grundejeren på et sent tidspunkt ombestemmer sig. Myndighederne kan ligeledes have en interesse i at gennemføre oprydningen, såfremt grundejerens begæring om oprydning af hans ejendom har resulteret i, at der iværksættes en samlet oprydning af et helt depot, omfattende flere ejendomme. Det følger af bestemmelsen i stk. 2, at grundejeren frit kan trække en begæring om oprydning tilbage, når der endnu ikke er indbetalt egenbetaling.

Såfremt det besluttes, at en oprydning ikke skal gennemføres, fremgår det endvidere af bestemmelsen, at ministeren skal beslutte, om egenbetalingen kan frigives helt eller delvist. Der skal herved lægges vægt på, om og i givet fald hvor mange udgifter, ministeriet har afholdt i anledning af sagen. Der tænkes her eksempelvis på udgifter til ekstern bistand, erstatningskrav o. lign. Det foreslås, at der ikke tillægges renter ved frigivelsen, da myndighederne under alle omstændigheder på dette sene tidspunkt har iværksat en større arbejdsproces.

Som allerede nævnt ovenfor, kan en vurdering af konkrete sager føre til, at oprydninger slet ikke skal gennemføres, fordi dette ikke er miljø- eller sundhedsmæssigt nødvendigt. Det kan også af samme grunde tænkes, at der på trods af en oprydning fortsat er en (dybereliggende) forurening på ejendommen, eller at en fuldstændig oprydning ikke umiddelbart er mulig, fordi forureningen eksempelvis ligger under bygningen. I sådanne tilfælde foreslås det i stk. 5, at miljøministeren skal udstede en erklæring om, at forureningen er uden betydning for anvendelsen af grunden til helårsboligformål. I erklæringen angives tillige, at det offentlige vil afholde alle udgifter, som udløses af forureningens skadelige virkninger for grundvandet. En sådan erklæring medfører ikke i sig selv, at ejendomme, der er registreret som affaldsdepot, ikke længere vil være underlagt de anvendelsesbegrænsninger, der følger af denne lov, men erklæringen vil kunne bruges som dokumentation overfor senere købere af ejendommen.

Af bestemmelsen i stk. 6 følger, at der ved delvise oprydninger skal træffes beslutning om, hvorvidt der fortsat skal være en garanti for oprydning. Dette kan være aktuelt ved forureninger, der ligger under bygninger, og som derfor først vil kunne fjernes, når bygningen er nedrevet.

Endvidere fremgår det af stk. 7, at grundejeren skal orienteres om den foretagne oprydning, når denne sker på ejendomme, der ikke er registrerede som affaldsdepot. For ejendomme, der er registreret efter affaldsdepotloven, skal det besluttes, om registreringen skal afmeldes eller der i øvrigt skal træffes anden beslutning, jf. bemærkningerne til stk. 8.

Med bestemmelsen i stk. 8 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler, der fraviger affaldsdepotlovens regler om afmelding, aflysning af tinglysning og frigivelse.

Forureninger, der er placeret således, at de ikke udgør en fare for hverken overfladeaktiviteter eller grund- eller overfladevand, vil ikke blive ryddet op efter forslaget, men der vil, jf. bestemmelserne i stk. 5, blive udstedt en erklæring om, at forureningen er uden betydning for en anvendelse af grunden til helårsboligformål.

Det samme gælder som oftest forureninger, der udelukkende udgør en trussel mod grundvand eller overfladevand.

I henhold til gældende praksis efter affaldsdepotloven sker der imidlertid ingen afmelding af registreringen af sådanne forureninger. I førstnævnte situation sikrer registreringen, at der ikke uden kontrol sker eksempelvis dybe udgravninger. I sidstnævnte situation vil der på et tidspunkt antageligt skulle gennemføres afværgeforanstaltninger efter affaldsdepotloven efter dennes prioritering af oprydningsindsatsen.

Dokumenterer undersøgelser i henhold til værditabsordningen, at forureningen er stabil og derfor ikke skal fjernes, taler hensynet til at imødegå værditab på sådanne ejendomme, at en registrering efter affaldsdepotloven afmeldes. Såfremt grundejeren i forbindelse med eventuelle dybe udgravninger støder på en forurening, er grundejeren forpligtet til at anmelde dette til myndighederne, jf. affaldsdepotlovens §§ 19 og 20 og miljøbeskyttelseslovens § 21. Bemyndigelsen skal således anvendes til at sikre, at der uanset hidtidig praksis efter affaldsdepotloven sker en afmelding i disse situationer.

Forureninger, der udelukkende er grundvands- eller overfladevandstruende kan imidlertid ikke afmeldes, da en oprydningsindsats antageligt på et tidspunkt skal gennemføres. Der ses imidlertid ikke noget behov for, at en sådan registrering er tinglyst, da forureningen ikke har betydning for arealanvendelsen. Aflysningen skal således - sammen med den nævnte erklæring - markere, at ejendommens anvendelse til boligformål er problemfri.

Ulempen ved en aflysning vil være, at en køber ikke via tingbogen direkte kan se, at der er en forurening på grunden, som nødvendiggør en senere indsats efter affaldsdepotloven. Oprydningsindsatsen kan ofte bestå i en afværgepumpning, der etableres enten på denne eller andre ejendomme, afhængig af grundvandsstrømmene, eventuelt suppleret med en bortgravning af jord. Køberen vil dog af tingbogen kunne se, at der tidligere har været tinglyst en registrering af ejendommen efter affaldsdepotloven.

Køberen vil tillige kunne få oplysninger hos myndighederne. For at muliggøre dette vil det være nødvendigt, at amterne har oplysninger - ikke alene om registrerede ejendomme, men også om afregistrerede ejendomme - der er umiddelbart tilgængelige ved eventuelle henvendelser. Endelig vil en sælger være forpligtet til at oplyse om forureningen i forbindelse med salget (sælgers loyale oplysningspligt).

Bemyndigelsen skal muliggøre, at en tinglysning af registreringen efter affaldsdepotloven kan aflyses, og at den pågældende grundejer uanset bestemmelsen i affaldsdepotlovens § 18 kan gennemføre byggeri og ændret anvendelse, dog forudsat, at mulighederne for en fremtidig afværgeindsats ikke væsentligt forringes. Ifølge affaldsdepotlovens § 17 kræver sådanne aktiviteter en frigivelse, det vil sige en forudgående tilladelse. Også i disse situationer er grundejeren forpligtet til at anmelde konstaterede forureninger, herunder at standse byggerier, såfremt der graves så dybt, at en forurening afdækkes, jf. ovenfor.

Den nærmere udformning af bestemmelserne, herunder hvornår en fravigelse af affaldsdepotlovens regler er forsvarlig, vil blive drøftet med Justitsministeriet, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til § 10

Da egenbetalingen udgør et betragteligt beløb, jf. bestemmelserne i § 12, foreslås det, at pensionister får ret til at opnå et lån fra staten til betalingen. Ordningen svarer til, hvad der gælder for bl.a. ejendomsskatter, hvor pensionister har adgang til lån mod sikkerhed i tinglyst skadesløshedsbrev eller ejerpantebrev, og hvor sådanne lån først forfalder til betaling, når ejendommen eller en andel af ejendommen skifter ejer, medmindre der er tale om overtagelse til hensidden i uskiftet bo o.lign.

Til § 11

Der kan tænkes særlige situationer, hvor en oprydning ikke ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er hensigtsmæssig. Der tænkes her for eksempel på tilfælde, hvor omkostningerne til en oprydning langt vil overstige den mulige værdi af ejendommen efter oprydning, og hvor en oprydning ikke i en overskuelig fremtid er nødvendig af miljø- eller sundhedsmæssige årsager.

I disse situationer foreslås det, at miljøministeren kan vælge at konvertere oprydningsforpligtelsen til et tilbud om overtagelse af ejendommen til markedsprisen for tilsvarende, uforurenede ejendomme. Tilbuddet skal accepteres inden for en nærmere fastsat frist. En accept af et sådant tilbud forudsætter ikke, at der er enighed om overtagelsesprisen, idet dette spørgsmål i givet fald skal indbringes for landvæsensretten. Også i denne situation har grundejeren pligt til egenbetaling.

Til kapitel 3

Kapitlet fastsætter bestemmelser om størrelsen af egenbetalingerne og visse situationer, hvor egenbetalingen nedsættes eller helt bortfalder. Om selve baggrunden for kravet om egenbetaling henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 12

Udgangspunktet for egenbetalingens størrelse er de udgifter, det erfaringsmæssigt koster at gennemføre oprydninger ud fra gennemsnitsbetragtninger. Der kan dog være tale om store udsving i de konkrete oprydningsomkostninger, afhængig af forureningens karakter og beliggenhed i forhold grundvand o.lign. Ud fra disse betragtninger foreslås det, at egenbetalingen udgør 60.000 kr. pr. ejendom, svarende til 15% af de gennemsnitlige oprydningsudgifter på en parcelhusgrund.

Egenbetalingen er udover delvis betaling for en ydelse et adfærdsregulerende instrument, der skal virke bremsende på, hvor mange og hvornår begæringer om oprydninger fremsættes. Store ejendomme, hvad enten der er tale om ejerlejligheder, udlejningsejendomme eller lignende, vil alt andet lige lettere kunne præstere en egenbetaling, fordi der er flere økonomiske ressourcer. For at fastholde den adfærdsregulerende effekt foreslås det, at egenbetalingen mindst skal udgøre 10.000 kr. pr. lejlighed. De anførte beløb skal pristalsreguleres, således at egenbetalingen bevarer sin værdi, uanset inflation.

Af hensyn til ønsket om at få en nogenlunde jævn afvikling af oprydningerne over en længere periode foreslås det, at egenbetalingen gradueres, det vil sige nedsættes med 4.000 kr. pr. år, henholdsvis 8.000 kr. pr. år for ejendomme med flere end 12 lejligheder. Da langt fra alle ejendomme, der kan komme i betragtning, vil være registreret på tidspunktet for lovens ikrafttræden, foreslås der i stk. 2 en løbende nedsættelse af egenbetalingen, der sættes i forhold til det antal år, der er gået fra registreringen er sket, til egenbetalingen indbetales. Tilsvarende skal naturligvis gælde for forurenede ejendomme, der ikke er registreret, hvor nedsættelsen må beregnes med udgangspunkt i amtsrådets afgørelse i henhold til bestemmelsen i § 6. For ejendomme, der allerede ved lovens ikrafttræden er registreret eller konstateret forurenet, beregnes tidsrummet i forhold til lovens ikrafttræden. Egenbetalingen kan maksimalt nedsættes til 20.000 kr., henholdsvis 40.000 kr., svarende til, at parcelhusejeren venter mindst 10 år med at igangsætte sagen.

Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor, er egenbetalingen fastsat i forhold til, hvad oprydninger gennemsnitligt vil koste. Da der forekommer store udsving i udgifterne for de enkelte oprydninger, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor egenbetalingen viser sig at overstige de afholdte udgifter til undersøgelser og oprydning. Det foreslås derfor i stk. 4, at egenbetalingen ikke kan overstige de samlede offentlige udgifter.

Til § 13

Udgifter til gennemførelse af undersøgelser til dokumentation af, at der foreligger en forurening, vil ofte udgøre i størrelsesorden 15-20.000 kr. Såfremt der hertil skulle lægges udgifter til egenbetaling, kan det i mange tilfælde medføre, at grundejeren af økonomiske grunde helt må afstå fra at gøre brug af ordningen. På denne baggrund foreslås det, at nødvendige udgifter til undersøgelser fragår i egenbetalingen.

Til § 14

Som det fremgår ovenfor, kan der forekomme tilfælde, hvor der efter oprydning fortsat vil være en restforurening på ejendommen, således at en registrering efter affaldsdepotloven ikke aflyses. Grundejeren må i sådanne tilfælde fortsat tåle, at betegnelsen »forurenet« er knyttet til ejendommen. I sådanne situationer forekommer det mest rimeligt, at der sker tilbagebetaling af egenbetalingen.

Som det fremgår, er det afgørende for, om tilbagebetaling skal ske, at en registrering er tinglyst på ejendommen. Såfremt en registrering fastholdes, men tinglysningen aflyses efter regler, udstedt med hjemmel i § 9, stk. 8, vil der således ikke skulle ske tilbagebetaling. Der henvises til bemærkningerne til § 9 ovenfor.

En sådan klar situation foreligger ikke, når det drejer sig om forurenede ejendomme, der ikke er registrerede. Med bestemmelsen i stk. 2 fastslås det derfor, at miljøministeren tilsvarende skal træffe afgørelse for ejendomme, der ikke er omfattet af affaldsdepotloven. Afgørende momenter for, om tilbagebetaling herefter skal ske, er, om en registrering af ejendommen fortsat ville være tinglyst efter depotloven, hvis der var tale om en forurening, der i tidsmæssig henseende var omfattet af denne lov.

Til § 15

Som det fremgår af bemærkningerne til § 12, er egenbetalingen fastsat i forhold til, hvad oprydninger gennemsnitligt vil koste. Da der forekommer store udsving i udgifterne for de enkelte oprydninger, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor egenbetalingen viser sig at overstige de afholdte udgifter til undersøgelser og oprydning. I sådanne tilfælde foreslås det, at det overskydende beløb tilbagebetales.

Til § 16

Med bestemmelsen fastslås det, at egenbetalingen i tilfælde af tilbagebetaling altid skal ske til den til enhver tid værende grundejer, og at tilbagebetalingen sker med renter, svarende til Nationalbankens diskonto pr. 1. januar det pågældende år med et tillæg på 5%. Hermed vil renten ligge på niveau med den gennemsnitlige udlånsrente.

For pensionister, hvor egenbetaling er indbetalt på grundlag af bevilling af lån, fremgår det af bestemmelsen i stk. 2, at tilbagebetalingen anvendes direkte til indfrielse af lånet. I disse tilfælde tillægges tilbagebetalingen derfor renter, svarende til de renter, der er påløbet lånet i den mellemliggende periode.

Til kapitel 4

Til § 17

Bestemmelsen fastlægger amtsrådets opgaver i henhold til loven. Opgaverne svarer til, hvad amtsrådet skal varetage i henhold til affaldsdepotloven. Der ændres ikke hermed ved gældende regler om myndighedernes opgaver efter miljøbeskyttelsesloven.

Til § 18

Som det fremgår af bestemmelsen i § 1 omfatter lovforslaget også forureninger, der ikke er omfattet af affaldsdepotloven, fordi forureningen er af nyere dato. Affaldsdepotloven indeholder en række bestemmelser om procedurer m.v., som det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om, også efter denne lov. Det drejer sig om følgende

1) Amtsrådet skal offentliggøre forslag til afværgeprojekter, der indebærer, at oppumpet forurenet grundvand skal udledes i vandløb, søer eller havet. Offentligheden skal have adgang til at fremsætte indsigelser inden for en frist af 4 uger og fremkomne indsigelser skal fremsendes til miljøministeren sammen med projektforslaget.

2) Bestemmelser om adgang uden retskendelse til privat ejendom, herunder om politiets bistand.

3) Forpligtelse for ejere eller brugere af ejendomme samt for forurenere til at afgive oplysninger efter anmodning.

4) Bestemmelser om, at amtsrådet skal underrette grundejer og den, der er ansvarlig for forureningen, før der udføres undersøgelser og afværgeforanstaltninger. Underretningen skal indeholde oplysninger om omfanget af de påtænkte beslutninger og om udgifterne hertil. De pågældende skal have lejlighed til at udtale sig.

5) Bestemmelser om amtsrådets adgang til på fremmed grund at foretage diverse undersøgelser, om erstatning, hvis der sker skader, og om at miljøministerens godkendelse skal indhentes, forinden amtsrådet træffer beslutning om erstatning. Er der ikke enighed mellem grundejeren og myndighederne om erstatningsberegningen, forelægges spørgsmålet for landvæsensretten.

6) Bestemmelser om, at visse tilladelser efter anden lovgivning er ufornøden. Formålet er at sikre en så hurtig indsats som muligt.

Til §§ 19-20

Bestemmelserne vedrørende udgiftsfordelingen mellem amtsråd og miljøministeren svarer til, hvad der gælder efter affaldsdepotloven.

Til § 21

Bestemmelsen fastlægger, at det i Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommunalbestyrelserne, der udøver de opgaver, som er henlagt til amtsrådet.

Til § 22

Bestemmelsen giver i stk. 1 hjemmel til, at ministeren kan fastlægge nærmere regler om behandlingen af sagerne, herunder om oplysning, undersøgelser, oprydning og vurdering af sagerne.

Med stk. 2 har ministeren adgang til at delegere sine beføjelser til en styrelse. I overensstemmelse med administrationen af affaldsdepotloven vil Miljøstyrelsen blive bemyndiget til at varetage ministerens opgaver. Det vil samtidig efter bestemmelsen i stk. 3 blive fastsat, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages til ministeren.

Stk. 2 giver ligeledes ministeren adgang til at delegere beføjelser til amtsrådene. Størsteparten af de sager, der forventes efter denne lov, vil tillige være omfattet af affaldsdepotloven, fordi sagerne ofte vil dreje sig om oprydninger på ejendomme, der er registreret efter depotloven. Udover godkendelse af alle frivillige oprydninger, der foranstaltes af grundejeren selv, har miljøministeren på affaldsdepotlovens område allerede delegeret visse typer af sager i forbindelse med udstedelse af branchebekendtgørelser. De områder, der er delegeret, er forurenede tjære-/asfaltgrunde, garverigrunde og træimprægneringsgrunde.

Af hensyn til det samlede arbejde med oprydninger på affaldsdepoterne er det umiddelbart tanken at uddelegere de sager, der vedrører ejendomme på depoter, som i henhold til affaldsdepotloven er delegeret til amterne. Herved sikres det, at amterne, hvis dette af miljømæssige eller økonomiske årsager skønnes hensigtsmæssigt, kan vælge at lave en samlet oprydning på hele depotet, hvis dette omfatter flere ejendomme. Det kunne ligeledes overvejes at uddelegere sager, hvor kun een ejendom er omfattet af en forurening, hvad enten der er tale om et affaldsdepot eller en nyere forurening. En sådan uddelegering af sager forudsætter, at der særskilt aftales en årlig, økonomisk ramme for de udgifter, amterne herefter skal afholde.

I lighed med reglerne efter affaldsdepotloven vil klage samtidig blive afskåret.

Til § 23

Bestemmelsen afskærer alle klager over afgørelser i henhold til loven. Dette svarer til, hvad der gælder efter affaldsdepotloven.

Amtsrådenes afgørelser vedrører en bedømmelse af, hvorvidt en ejendom, der ikke er registreret som affaldsdepot, er forurenet i tilsvarende grad. Amtsrådene skal således træffe samme type afgørelse, som disse træffer, når det skal vurderes, om en ejendom skal registreres efter affaldsdepotloven. Sådanne afgørelser kan ikke påklages i henhold til affaldsdepotloven.

Miljøministeren træffer bl.a. afgørelse, dels om hvorvidt betingelserne for at falde ind under loven er opfyldt, hvor dette er tvivlsomt, dels om, og i givet fald hvilken oprydning, der skal gennemføres - efter indstilling fra amtsrådet. Sidstnævnte afgørelser svarer til afgørelser, der træffes efter affaldsdepotloven, som ikke giver adgang til klage.

Da afgørelsestyperne i høj grad svarer til affaldsdepotlovens, og da det for grundejerne generelt er af betydning, at afgørelserne træffes hurtigt - ordningen har netop til formål at sikre hurtige oprydninger - foreslås det, at afgørelser ikke skal kunne påklages. Dette gælder også i det omfang, ministerens afgørelser delegeres til amtsrådene, jf. bemærkningerne til § 22.

Uanset der ikke er mulighed for administrativ klage, kan afgørelser naturligvis indbringes for domstolene inden for de rammer, der gælder for domstolenes virksomhed. Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes en frist for anlæggelse af retssag.

Til § 24

Bestemmelsen har til formål at sikre, at grundejerne underrettes om deres rettigheder i henhold til denne lov, så snart der træffes beslutning om registrering af ejendomme i henhold til affaldsdepotloven.

I øvrigt vil der snarest efter lovens vedtagelse blive gennemført informationsinitiativer, der sigter på, at kendskabet til loven udbredes mest muligt.

Til § 25

Ifølge forslagets § 10 bør principperne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter finde tilsvarende anvendelse for lån til betaling af egenbetalingen. Efter sidstnævnte lov gælder bl.a., at påløbne renter ikke betales særskilt, men tilskrives lånet, som i sin helhed først forfalder til betaling, når ejendommen skifter ejer. Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at vedkommende grundejer heller ikke får fradragsret for renteudgifter til lån til egenbetalingen.

Til § 26

Det foreslås, at en eventuel fortjeneste indvundet ved det offentliges overtagelse af ejendommen efter forslagets § 11 ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis den overtagne ejendom er erhvervet som led i næring, er en eventuel fortjeneste skattepligtig efter statsskattelovens almindelige regler.

Til § 27

Det foreslås, at dokumenter, der udstedes til sikkerhed for betaling af egenbetaling efter værditabsloven, fritages for stempelafgift.

Efter stempelloven er i forvejen en række andre dokumenter, der udstedes til sikkerhed til staten og kommunerne, fritaget for stempelafgift. Det drejer sig bl.a. om dokumenter, der udstedes til sikkerhed for ejendomsskatter, dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter lov om individuel boligstøtte og dokumenter, der udstedes som sikkerhed for betaling for varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55.

Til § 28

Reglerne om straf svarer stort set til, hvad der gælder efter affaldsdepotloven.

Til § 29

En ikrafttrædelse den 1. september 1993 skal muliggøre, at der er den fornødne tid til at informere myndigheder og borgere om loven.

Efter 2. behandling den 15. april 1993

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 99

Forslag til Lov om en værditabsordning for boligejere m.v.

Fremsat af miljøministeren (Per Stig Møller)

den 18. november 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. april 1993

Lov nr. 214 af 28/04/1993