1992 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OMKOSTNINGSDÆKNING AF UDGIFTER TIL SAGKYNDIG BISTAND I SKATTESAGER OG LOV OM BINDENDE FORHÅNDSBESKED OM SKATTESPØRGSMÅL M.V. (OMKOSTNINGSDÆKNING I KLAGESAGER. SYN OG SKØN I LIGNINGSRÅDSSAGER OM BINDENDE FORHÅNDSBESKED)

§ 1

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 11. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1 og § 2 affattes således

» § 1. Der ydes tilskud til dækning af udgifter, der er betalt for sagkyndig bistand m.v. ved domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for Landsskatteretten, bortset fra afgørelser om vurdering af fast ejendom. Tilsvarende gælder ved Landsskatterettens prøvelse af de i 1. pkt. nævnte spørgsmål.

Stk. 2 . Bistanden skal være ydet af en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske Revisorer eller en person, der kan sidestilles hermed.

§ 1

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 11. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1 og § 2 affattes således

» § 1. Der ydes tilskud til dækning af udgifter, der er betalt for sagkyndig bistand m.v. ved klage til skatteankenævn eller Landsskatteretten over afgørelser, der efter deres art kan indbringes for Landsskatteretten, bortset fra afgørelser om vurdering af fast ejendom. Resulterer klagen i, at den myndighed, der behandler klagen, pålægger en anden myndighed at genoptage den påklagede afgørelse, dækkes betalte udgifter til bistand i genoptagelsessagen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved domstolsprøvelse af de nævnte afgørelser.

Stk. 2 . Bistanden skal være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Dansk Revisor Union eller af en person, der kan sidestilles hermed.

§ 1

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 11. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1 og § 2 affattes således

» § 1. Der ydes tilskud til dækning af udgifter, der er betalt for sagkyndig bistand m.v. ved klage til skatteankenævn eller Landsskatteretten over afgørelser, der efter deres art kan indbringes for Landsskatteretten, bortset fra afgørelser om vurdering af fast ejendom. Resulterer klagen i, at den myndighed, der behandler klagen, pålægger en anden myndighed at genoptage den påklagede afgørelse, dækkes betalte udgifter til bistand i genoptagelsessagen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved domstolsprøvelse af de nævnte afgørelser.

Stk. 2. Bistanden skal være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Dansk Revisor Union eller af en person, der kan sidestilles hermed.

§ 1. Udgifter betalt til bistand i skattesager dækkes efter reglerne i denne lov. Bistanden skal være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 4, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed, et medlem af Dansk Revisor Union eller af personer, der kan sidestilles hermed.

Stk. 2. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

§ 1

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 11. juni 1992, foretages følgende ændringer

1. § 1 og § 2 affattes således

» § 1. Der ydes tilskud til dækning af udgifter, der er betalt for sagkyndig bistand m.v. ved domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for Landsskatteretten, bortset fra afgørelser om vurdering af fast ejendom. Tilsvarende gælder ved Landsskatterettens prøvelse af de i 1. pkt. nævnte spørgsmål.

Stk. 2 . Bistanden skal være ydet af en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske Revisorer eller en person, der kan sidestilles hermed.

§ 2. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.«

2. I § 3, stk. 1 , indsættes efter »retsafgift,»: »dog ikke gebyr i landsskatteretssager, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 4,».

3. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Landsskatteretten kan bestemme, at omkostninger, der er afholdt til syn og skøn i en sag i Landsskatteretten, skal dækkes fuldt ud.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

§ 2

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 22. april 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 A. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse i sager, hvor Ligningsrådet er anmodet om bindende forhåndsbesked. Dette gælder dog ikke sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Begæres syn og skøn udmeldt, repræsenterer den centrale told- og skatteforvaltning skattemyndighederne som part i sagen.

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan fastsætte en frist, inden for hvilken spørgeren skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, udsættes sagens behandling indtil skønsforretningen er gennemført.«

2. I § 5 ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

§ 2. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.«.

2. I § 3, stk. 1 , indsættes efter »retsafgift,»: »dog ikke gebyr i landsskatteretssager, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 4,».

3. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Landsskatteretten kan bestemme, at omkostninger, der er afholdt til syn og skøn i en sag i Landsskatteretten, skal dækkes fuldt ud.«.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

§ 2

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 22. april 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 A. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse i sager, hvor Ligningsrådet er anmodet om bindende forhåndsbesked. Dette gælder dog ikke sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Begæres syn og skøn udmeldt, repræsenterer den centrale told- og skatteforvaltning skattemyndighederne som part i sagen.

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan fastsætte en frist, inden for hvilken spørgeren skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, udsættes sagens behandling indtil skønsforretningen er gennemført.«.

2. I § 5 ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

§ 2. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.«.

§ 2. Udgifter efter § 1 dækkes, når de vedrører domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke for klagesager om vurdering af fast ejendom.

2. I § 3, stk. 1 , indsættes efter »retsafgift,»: »dog ikke gebyr i landsskatteretssager, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 4,».

§ 2

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 22. april 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 A. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse i sager, hvor Ligningsrådet er anmodet om bindende forhåndsbesked. Dette gælder dog ikke sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2 . Begæres syn og skøn udmeldt, repræsenterer den centrale told- og skatteforvaltning skattemyndighederne som part i sagen.

Stk. 3 . Den centrale told- og skatteforvaltning kan fastsætte en frist, inden for hvilken spørgeren skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 4 . Begæres syn og skøn udmeldt, udsættes sagens behandling indtil skønsforretningen er gennemført.«.

2. I § 5 ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

Stk. 3. (Ophæves).

Stk. 4. Afgørelser, der går ud på afvisning, kan ikke indbringes for Landsskatteretten eller domstolene.

Efter 2. behandling den 1. april 1993

§ 2. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.«

2. I § 3, stk. 1 , indsættes efter »retsafgift,»: »dog ikke gebyr i landsskatteretssager, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 4,».

3. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Landsskatteretten kan bestemme, at omkostninger, der er afholdt til syn og skøn i en sag i Landsskatteretten, skal dækkes fuldt ud.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

§ 2

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 22. april 1992, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 A. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse i sager, hvor Ligningsrådet er anmodet om bindende forhåndsbesked. Dette gælder dog ikke sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Begæres syn og skøn udmeldt, repræsenterer den centrale told- og skatteforvaltning skattemyndighederne som part i sagen.

Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan fastsætte en frist, inden for hvilken spørgeren skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, udsættes sagens behandling indtil skønsforretningen er gennemført.«

2. I § 5 ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for udgifter, der er betalt efter lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for udgifter, der er betalt efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Lovforslagets overordnede formål er at styrke borgernes retssikkerhed i skattesager.

Under § 1 stilles der forslag om, at adgangen til omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager for domstolene udvides til også at omfatte klager til et skatteankenævn eller til Landsskatteretten, og hermed forbundne genoptagelsessager.

Der stilles endvidere forslag om, at Landsskatteretten i den enkelte landsskatteretssag skal kunne bestemme, at der skal ydes fuld dækning af udgifter ved afholdelse af syn og skøn.

Under § 2 stilles der forslag om adgang til i ligningsrådssager om bindende forhåndsbesked at indhente syn og skøn efter reglerne i retsplejeloven. Forslaget svarer til reglerne om adgang til syn og skøn i landsskatteretssager.

II. Omkostningsdækning i klagesager

1. Baggrunden for forslaget under § 1 er, at beskatning er en byrde, som det offentlige ensidigt pålægger borgerne. Det offentlige har derfor en naturlig pligt til at behandle de mange tvivlsspørgsmål, som beskatningen kan medføre, uden væsentlige udgifter for den enkelte.

2. Ved indførelse af en adgang til omkostningsdækning i klagesager på skatteområdet skæres toppen af omkostningerne ved at klage, og borgernes reelle klagemulighed styrkes. Derved skabes der en bedre ligevægt mellem den enkelte borger og det offentlige, og borgernes tillid til skattesystemet forøges.

En adgang til omkostningsdækning i klagesager på skatteområdet kan i nogle tilfælde give borgerne en bedre retsstilling i skattesager end ved andre uoverensstemmelser med det offentlige. Dette er imidlertid fundet forsvarligt, når henses til beskatningens dominerende betydning for den enkelte borger og til det forhold, at det udtrykkeligt ved loven er udelukket, at omkostninger til bistand i skattesager kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

3. Målet er, at den enkelte borger hverken skal betale for meget eller for lidt i skat.

Den formelle klageadgang yder et værn mod at borgerne kommer til at betale for meget i skat.

Klageadgangen kan imidlertid være hindret af en række forhold, som bevirker, at den reelle adgang til at få efterprøvet en afgørelse ikke eller kun delvis eksisterer.

F.eks. forudsætter en klagebehandling som regel et skriftligt grundlag om sagens faktiske forhold og om de momenter, hvorpå klagen beror. Er der tale om et vanskeligt regelkompleks eller et i øvrigt indviklet sagsforhold, vil alene dette kunne afholde nogle fra at iværksætte en klage.

Klage over en afgørelse betyder endvidere en forlængelse af sagsbehandlingstiden og dermed en forlængelse af den periode, hvor der hersker usikkerhed om den endelige afgørelses udfald.

Når dertil kommer det økonomiske engagement, som beslutningen om at klage indebærer, herunder at der kan være behov for sagkyndig bistand, må det antages, at et ikke ubetydeligt antal borgere afholder sig fra at klage, selv om de mener sig urigtigt behandlet.

Ved at indføre tilskud til dækning af udgifter til sagkyndig bistand i skatteklagesager, kan man modvirke dette forhold.

4. Skattemyndighederne er som andre offentlige myndigheder underkastet det almindelige official- og undersøgelsesprincip, der indebærer, at en myndighed har ansvaret for - før den træffer afgørelse i en konkret sag - at sagen er så vel oplyst, at myndigheden kan træffe en lovlig og rigtig afgørelse i sagen.

Uanset dette princip er der imidlertid modhensyn, der sætter grænser for, hvor omfattende undersøgelser en myndighed skal iværksætte for at få en sag oplyst. Den enkelte borger har således som udgangspunkt ansvaret for at fremkomme med de oplysninger om sagens faktiske forhold, som borgeren er i besiddelse af.

Afgrænsningen af relevante faktiske oplysninger er imidlertid en integreret del af retsanvendelsen og beror i høj grad på kendskab til de retsregler, herunder den administrative praksis, som styrer området. På et så kompliceret og indgribende område som skatteområdet kan borgerne derfor ofte have et stærkt behov for sagkyndig bistand.

5. Efter retsplejeloven pålægges den, der taber en sag for domstolene, som udgangspunkt at erstatte modparten de udgifter, som retssagen har påført den pågældende.

En tilsvarende ordning gælder ikke i administrative klagesager.

Med lovforslagets gennemførelse bliver der i nogen grad rettet op på dette forhold, idet de, der føler sig uretfærdigt behandlet og klager til skatteankenævn eller til Landsskatteretten, få en kompensation fra det offentlige for de udgifter, der har været forbundet med at få behandlet deres klage.

6. Forslaget om omkostningsdækning i skatteklagesager indebærer, at klagere får et tilskud, der omtrentligt svarer til skatteværdien af en fradragsret for afholdte udgifter til sagkyndig bistand.

Der stilles endvidere forslag om, at Landsskatteretten på grundlag af en konkret bedømmelse i den enkelte landsskatteretssag skal kunne bestemme, at afholdte omkostninger til syn og skøn skal dækkes fuldt ud og ikke kun med en procentdel af de afholdte omkostninger.

Baggrunden herfor er ønsket om yderligere at mindske antallet af landsskatteretskendelser, der indbringes for domstolene.

Afholdelse af syn og skøn kan være forbundet med betydelige omkostninger. Afventes domstolsbehandling, før syn og skøn begæres afholdt, vil det offentlige blive tilpligtet at betale herfor, såfremt sagen får et for skatteyderen gunstigt udfald. I modsat fald vil udgiften give adgang til omkostningsdækning.

Dette misforhold mellem syn og skøn i domstolssager og i landsskatteretssager kan imødegås ved at tillægge Landsskatteretten kompetence til at yde fuld omkostningsdækning for denne udgift i den enkelte sag.

III. Syn og skøn i ligningsrådssager om bindende forhåndsbesked

1. Det er et vigtigt led i retssikkerheden på skatteområdet, at skatteydere har mulighed for gennem en bindende forhåndsbesked at få et sikkert kendskab til de skattemæssige konsekvenser af de dispositioner, som skatteyderne påtænker at gennemføre. Adgangen til at indhente syn og skøn til brug for ligningsrådets behandling af en sag om bindende forhåndsbesked vil supplere og forbedre det gældende regelsæt.

Adgangen til at indhente syn og skøn vil således styrke ligningsrådets beslutningsgrundlag i disse sager og dermed spørgerens retsstilling.

2. En del anmodninger om bindende forhåndsbesked vedrører værdiansættelsen af aktiver som pante- og gældsbreve, unoterede aktier og good-will. Anmodningerne fremkommer ofte i forbindelse med en påtænkt overdragelse af aktiverne.

Værdiansættelsen af sådanne aktiver beror til dels på et skøn fra myndighedernes side. Borgeren kan derfor i visse tilfælde have en interesse i, at denne skønsudøvelse baseres på eksterne sagkyndiges udsagn.

3. Efter retsplejelovens § 343 kan de almindelige domstole tillade, at der udmeldes syn og skøn om en sagsgenstand, selv om der ikke er anlagt retssag.

Retsplejelovens regler om syn og skøn indebærer, at det er retten, der udmelder den eller dem, der skal foretage syn og skøn, og at reglerne om værneting og om afhjemling i retten under vidneansvar finder anvendelse.

Anvendelsen af disse regler giver resultatet af skønsforretningen den optimale bevismæssige værdi.

IV. Provenumæssige og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser.

Ad lovforslagets § 1

1. Lovforslaget skønnes at medføre øgede udgifter til omkostningsdækning på ca. 25 mill. kr. årligt. Dette skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed, da enkeltsager kan være meget omkostningskrævende. Udgiften påregnes dækket ved reducerede udgifter på skatteområdet i øvrigt som følge af en begrænset udskydelse af reguleringstidspunkt efter personskattelovens § 20.

2. Administrationen af omkostningsdækningsloven ændres ikke af lovforslaget.

Loven administreres af de statslige told- og skattemyndigheder. Den som følge af loven øgede mængde af anmodninger om omkostningsdækning skønnes at medføre en mindre administrativ merbelastning for disse myndigheder.

3. Lovforslaget skønnes at medføre en administrativ merbelastning for skatteankenævn, herunder deres sekretariater, på grund af et øget antal klagesager.

4. Lovforslaget skønnes som helhed ikke at medføre nævneværdige administrative virkninger for Landsskatteretten.

Lovforslaget kan på den ene side medføre, at flere klager end i dag afgøres endeligt i skatteankenævn, fordi flere klagere vil inddrage sagkyndig bistand i disse sager.

Lovforslaget kan på den anden side medføre, at flere end i dag indbringer sager for Landsskatteretten, fordi den økonomiske risiko herved mindskes.

5. Lovforslaget skønnes at skabe grundlag for, at færre skattesager indbringes for domstolene af borgerne, fordi sagerne allerede i skatteankenævn eller i Landsskatteretten er blevet fuldt belyst.

Ad lovforslagets § 2

Det må forventes, at adgangen til at indhente syn og skøn kun vil blive anvendt i et begrænset antal sager. Derfor skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

En begæring om syn og skøn vil medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden i Ligningsrådet, men også medføre en reduktion af antallet af sager, der rejses i Landsskatteretten eller indbringes for domstolene.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen overføres de gældende bestemmelser om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand ved domstolsbehandling af skattesager til også at gælde klager til skatteankenævn eller Landsskatteretten.

De sagstyper, hvori der kan gives omkostningsdækning, er de samme som i dag, d.v.s. sager vedrørende de i skattestyrelseslovens § 4, stk. 5, og § 23, stk. 1, nr. 1-2 og 4-6, nævnte afgørelser. Som i dag ydes der ikke omkostningsdækning i sager om vurdering af fast ejendom.

Omkostningsdækningen omfatter ikke kun egentlige klagesager i skatteankenævn og i Landsskatteretten, men tillige genoptagelsessager i de nævnte myndigheder samt i den kommunale skattemyndighed, når genoptagelsessagen er foranlediget af en højere instans. Disse sager opstår ved, at den myndighed, hvortil der er klaget, eller den domstol, for hvilken sagen er indbragt, træffer afgørelse om genoptagelse ved en anden myndighed.

Den sagkyndige bistand skal ydes af den samme personkreds som i dag.

Endvidere ydes der omkostningsdækning til samme udgiftstyper som i dag. Omkostningsdækningen omfatter således bl.a. udgifter til syn og skøn i landsskatteretssager.

Omkostningsdækningen ydes med samme procentsatser som i dag, d.v.s. at omkostningsdækningen omtrentligt svarer til den skattemæssige værdi af en fradragsret for udgifterne. Tilskuddet er skattefrit.

Som i dag kan udgifter til bistand i skattesager ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen ydes der ikke tilskud til dækning af udgifter til det i skattestyrelseslovens § 25, stk. 4, nævnte gebyr ved klage til Landsskatteretten.

Baggrunden herfor er, at gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen kan Landsskatteretten på grundlag af en konkret bedømmelse i den enkelte sag bestemme, at afholdte udgifter til syn og skøn efter skattestyrelseslovens § 30 skal dækkes fuldt ud og ikke kun med den procentsats (50/44,7/34), der ellers er gældende.

Bestemmelsen skal tilskynde klagere til optimalt at søge en sag belyst ved Landsskatteretten, således at antallet af landsskatteretssager, der indbringes for domstolene, nedbringes.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde, hvor afholdelse af syn og skøn har tilført sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet indhentes på anden måde.

Til § 2

Til nr. 1

Efter forslaget skal den, der anmoder Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked, kunne kræve syn og skøn foretaget efter reglerne i retsplejelovens § 343, før Ligningsrådet træffer afgørelse i sagen.

I retsplejelovens § 343 findes hjemmel til at anmode de almindelige domstole om at udmelde syn og skøn om sagsgenstanden, uanset at der endnu ikke er anlagt retssag.

Det er imidlertid forudsat i skattestyrelsesloven, jf. lov nr. 824 af 19. december 1989, at lovens § 31, stk. 1, 1. pkt., afskærer henvendelser til de almindelige domstole om udmeldelse af syn og skøn i sager, der efter deres art kan indbringes for Landsskatteretten (herunder meddelelser om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet), før Landsskatteretten har taget stilling til sagen, eller fristen på 6 måneder i § 31, stk. 1, 2. pkt., er udløbet.

Denne forudsætning er kommet til udtryk i skattestyrelseslovens § 30, hvorefter der gives adgang til udmeldelse af syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i landsskatteretssager.

På denne baggrund er en særskilt lovbestemmelse om adgang til syn og skøn i ligningsrådssager om bindende forhåndsbesked fundet nødvendig.

Som i landsskatteretssager, jf. skattestyrelseslovens § 30, er der efter lovforslaget ikke adgang til at begære syn og skøn vedrørende vurdering af fast ejendom.

Fremsættes et krav om syn og skøn, skal Ligningsrådet stille sagen i bero, indtil der er foretaget syn og skøn,

Den centrale told- og skatteforvaltning repræsenterer skattemyndighederne som part i sagen. Skattestyrelseslovens § 16 om den centrale told- og skatteforvaltnings kompetence til at udlægge opgaver til told- og skatteregioner finder tilsvarende anvendelse på dette forhold.

Som sekretariat for Ligningsrådet kan den centrale told- og skatteforvaltning fastsætte en frist, inden for hvilken spørgeren skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn foretaget i sagen.

De med afholdelsen af syn og skøn forbundne udgifter afholdes efter reglerne herom i retsplejelovens § 343.

Efter § 3 i lov om bindende forhåndsbesked kan Ligningsrådet afvise at besvare en anmodning om bindende forhåndsbesked, når det rejste spørgsmål er af en sådan beskaffenhed, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod at fremkomme med en besvarelse.

Det forudsættes, at Ligningsrådet ved anvendelsen af denne kompetence giver spørgeren meddelelse om afvisning på det tidligst mulige tidspunkt, således at situationer, hvor afvisning først meddeles efter at syn og skøn er foretaget, undgås.

Til nr. 2

Forslaget er redaktionelt.

§ 3. Ved opgørelsen af de dækningsberettigede udgifter kan medregnes retsafgifter, udgifter til syn og skøn samt udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

3. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Landsskatteretten kan bestemme, at omkostninger, der er afholdt til syn og skøn i en sag i Landsskatteretten, skal dækkes fuldt ud.«.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for udgifter, der er betalt efter lovens ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 80

Forslag til Lov om ændring af lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager og lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. (Omkostningsdækning i klagesager. Syn og skøn i ligningsrådssager om bindende forhåndsbesked)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 28. oktober 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. april 1993

Lov nr. 215 af 28/04/1993