1992 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSTØTTE TIL LANDBRUGERE

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 72 mio.

kr. yde indkomststøtte til ansøgere, der driver en af ansøger eller

dennes ægtefælle ejet eller en af ansøger forpagtet landbrugsbedrift.

Stk. 2. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 72 mill.

kr. yde indkomststøtte til ansøgere, der driver en af ansøger eller

dennes ægtefælle ejet eller en af ansøger forpagtet landbrugsbedrift.

Stk. 2. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 500 mio. kr. yde

garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af

jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken

i 1992.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 64 mio. kr. yde tilskud til betaling af ydelsen på lånet.

Stk. 3. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.

§ 2. Det er en betingelse, at der på bedriften

1) i gennemsnit for 1990 og 1991 har været en familieindkomst pr. årsarbejdsenhed, der højst udgør 163.000 kr. for bedrifter beliggende i de jyske amtskommuner og Fyns Amtskommune og højst udgør 185.000 kr. for andre bedrifter,

2) i gennemsnit for 1990 og 1991 har været en indkomst fra landbrugsproduktionen, der udgør mindst 10,0 pct. af husstandsindkomsten, og

3) i 1992 er et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene 1990 og 1991.

Stk. 2. Det er en betingelse, at ansøgeren

1) har jordbrug som hovederhverv,

2) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,

3) har erhvervet eller forpagtet bedriften inden den 1. juli 1992,

4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver, og

5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser.

§ 2. Det er en betingelse, at der på bedriften

1) i gennemsnit for 1990 og 1991 har været en familieindkomst pr. årsarbejdsenhed, der højst udgør 163.000 kr. for bedrifter beliggende i de jyske amtskommuner og Fyns Amtskommune og højst udgør 185.000 kr. for andre bedrifter,

2) i gennemsnit for 1990 og 1991 har været en indkomst fra landbrugsproduktionen, der udgør mindst 10,0 pct. af familieindkomsten, og

3) i 1992 er et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene 1990 og 1991.

Stk. 2. Det er en betingelse, at ansøgeren

1) har jordbrug som hovederhverv,

2) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,

3) har erhvervet eller forpagtet bedriften inden den 1. juli 1992,

4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver, og

5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser.

§ 2. Statsgaranti kan ydes for lån til ansøgere, der

1) i 1992 på bedriften har et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene 1990 og 1991,

2) har jordbrug som hovederhverv,

3) har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,

4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver, og

5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.

§ 3. Indkomststøtten udgør 650 kr. pr. ha med landbrugsafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Indkomststøtten kan højst udgøre 71.000 kr. pr. årsarbejdsenhed og højst ydes til en årsarbejdsenhed og en ansøger pr. bedrift.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte et mindstebeløb for udbetalt indkomststøtte.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af indkomststøtte, herunder at udbetaling kan ske ratevis over flere år.

§ 3. Indkomststøtten udgør 650 kr. pr. ha med landbrugsafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Indkomststøtten kan højst udgøre 71.000 kr. pr. årsarbejdsenhed og højst ydes til en årsarbejdsenhed og en ansøger pr. bedrift.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte et mindstebeløb for udbetalt indkomststøtte.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af indkomststøtte, herunder at udbetaling kan ske ratevis over flere år.

§ 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver en erklæring, der indgår ved afgørelsen af, om ansøger opfylder betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 5.

§ 4. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder der skal indgå i opgørelsen af udbyttetabet.

§ 4. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder, der skal indgå i opgørelsen af udbyttetabet.

§ 4. Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens udbyttetab med fradrag af 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.

Stk. 2. Lånet kan udgøre indtil 100 pct. af udmålingsgrundlaget, højst 1.000.000 kr. for hver bedrift og højst 25 pct. af ejendommens kontantværdi.

Stk. 3. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

§ 5. Landbrugsministeren kan bemyndige et direktorat under ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser truffet af et direktorat under ministeren ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5. Landbrugsministeren kan bemyndige et direktorat under ministeren til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser truffet af et direktorat under ministeren ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5. Lånet ydes som et kontantlån med en løbetid på 10 år. Lånet forrentes og afdrages med en fast ydelse. I ydelsen indgår et administrationsbidrag.

§ 6. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der ydes indkomststøtte efter denne lov, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at bedømme, om betingelserne for ydelse af indkomststøtte er opfyldt. Til brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

§ 6. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der ydes indkomststøtte efter denne lov, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at bedømme om betingelserne for ydelse af indkomststøtte er opfyldt. Til brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 7. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at den ydede indkomststøtte skal tilbagebetales.

§ 7. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at den ydede indkomststøtte skal tilbagebetales.

§ 7. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for lån efter denne lov. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 8. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

§ 8. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 9, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,».

§ 9. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 9. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 9. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at lånet kan overtages af ægtefællen.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. EF-indkomststøtteordningen

Ordningen med overgangsstøtte til landbrugsindkomster (Rådets forordning nr. 768/89) blev gennemført i forbindelse med reformen af fællesskabets landbrugspolitik i 1988. Det er frivilligt for medlemslandene at gennemføre ordningen.

Der kan efter forordningen ydes indkomststøtte til landbrugere og medlemmer af deres familie, der arbejder på bedriften, og hvis samlede familieindkomst på bedriften pr. årsarbejdsenhed ligger under et loft, som medlemsstaten fastlægger. Loftet kan ikke overstige 70 pct. af den nationale gennemsnitsindkomst eller 90 pct. af gennemsnitsindkomsten i den region, hvor bedriften er beliggende.

Den samlede indkomststøtte må ikke overstige tabet, der er forårsaget af reformen af den fælles landbrugspolitik. Støtten må ikke ydes i forhold til priserne og/eller mængden af den pågældende bedrifts produktion. Støtten må ikke ydes til landbrugere, hvis landbrugsindkomst kun udgør en uvæsentlig del af den samlede indkomst.

Støtten kan udgøre indtil 2.500 ecu pr. år pr. årsarbejdsenhed. Støtten er degressiv og udbetales som hovedregel over en 5-årig periode. I særlige tilfælde kan støttebeløb udbetales som et engangsbeløb.

EF-refusionen udgør 25 pct. af indkomststøtten. Refusionen omfatter højst indkomststøtte på 1.000 ecu pr. arbejdsenhed pr. år. Det er en betingelse for EF-refusion, at ansøgeren eller et medlem af ansøgers familie, der arbejder på bedriften, besidder en tilstrækkelig faglig dygtighed og har jordbrug som hovederhverv.

2. Gennemførelse af indkomststøtteordningen i Danmark

Det foreslås at yde indkomststøtte til producenter, der har jordbrug som hovederhverv og som opfylder et uddannelseskrav. Det er en betingelse, at der på bedriften har været et udbytte i 1992, som har været mindst 30 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet for årene 1990 og 1991, og at ansøgeren har en samlet gæld, der udgør mindst 50 pct. af de samlede aktiver. Ansøgeren skal have økonomisk overlevelsesevne.

Det er endvidere en betingelse, at den samlede familieindkomst pr. årsarbejdsenhed ikke overstiger 185.000 kr. for bedrifter øst for Storebælt og 163.000 kr. vest for Storebælt, svarende til de maksimumsgrænser, der er fastsat i forordningen. Landbrugsindkomsten skal udgøre mindst 10 pct. af familieindkomsten.

Indkomststøtten udgør 650 kr. pr. ha med landbrugsafgrøder og højst 71.000 kr. pr. årsarbejdsenhed. Indkomststøtten ydes til den, der driver bedriften, og kan højst ydes til een årsarbejdsenhed og een ansøger pr. bedrift. Støtten foreslås udbetalt som et eengangsbeløb.

3. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at ca. 2.600 landbrugere opfylder betingelserne for at modtage indkomststøtte, og at det gennemsnitlige støttebeløb vil udgøre ca. 28.000 kr.

Til grund for dette skøn ligger, at ca. 40.000 landbrugere opfylder hovederhvervskravet. Heraf har ca. 23.000 en familieindkomst, der ligger inden for indkomstgrænserne, og heraf har ca. 8.000 en gældsprocent på mindst 50. Godt 2.600 skønnes at have et høsttab på mindst 30 pct. Det forudsættes, at alle, der opfylder betingelserne, vil ansøge om indkomststøtte.

Det skønnede høsttab, der ligger til grund for vurderingen af ordningens omfang, er baseret på foreløbige vurderinger og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Lovforslaget skønnes at medføre følgende udgifter til indkomststøtte og indtægter i form af refusion fra EF (årets priser)

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 1997 --------------------------------------------------------------------- Statens udgifter til indkomststøtte ..................... 72,0 - - - - --------------------------------------------------------------------- Finansiering: EF-refusion ............................ 4,5 4,2 3,7 3,2 2,5 Indbetaling af grovvaregaranti- fondsmidler ............................ 56,0 - - - - --------------------------------------------------------------------- Finanslov .............................. 11,5 -4,2 -3,7 -3,2 -2,5 ---------------------------------------------------------------------

Det er ved fastsættelsen af tilsagnsrammen på 72 mill. kr. forudsat, at indkomststøtten kan udbetales som et engangsbeløb. Refusionen fra EF indbetales over en 5-årig periode, svarende til at indkomststøtten var blevet udbetalt over en 5-årig periode.

Ikke udnyttede rammer kan overføres til senere finansår.

Det foreslås, at statens udgifter til indkomststøtte finansieres af grovvaregarantifondsmidlerne.

Ved Akt 551 12/8 81 tiltrådte finansudvalget, at staten indskød 150 mill. kr. i 2 grovvareforsikringsfonde, som var under stiftelse, Andelsgrovvarehandelens Garantifond og Grovvarehandelens Garantifond, fordelt med 75 mill. kr. til hver fond. Disse fondes formuer bestod udover de oprindelige indskud fra staten af ansvarlig lånekapital indskudt af de deltagende grovvareselskaber. Fondsformuerne med tillæg af renteindtægter og kursgevinster og med fradrag af tab på garantier og administrationsomkostninger blev delt ved fondenes ophør. Halvdelen af fondenes nettoformuer blev tilbagebetalt til de indskydende grovvareselskaber. Den statslige andel af grovvarefondsmidlerne blev i 1984 placeret i Finansieringsfonden af 1963 til særskilt forvaltning og forrentning på en konto benævnt afdeling 84. Den statslige andel skal i henhold til Akt 551 12/8 81 og de senere fondsvedtægter anvendes til landbrugsmæssige formål efter forhandling mellem Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger samt landbrugsministeren og efter dennes godkendelse.

Spørgsmålet om finansiering af statens udgifter til indkomststøtte af grovvaregarantifondsmidlerne har været forhandlet mellem landbrugsministeren og Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.

4. Lovforslagets administrative konsekvenser

Jordbrugsdirektoratet træffer afgørelse om indkomststøtte. Ansøgningsproceduren for indkomststøtteordningen vil blive koordineret med ansøgningsproceduren for den foreslåede ordning med statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån, således at det er muligt at indgive en samlet ansøgning. Ved behandling af ansøgninger om indkomststøtte, der samtidig omfatter ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån, vil Jordbrugsdirektoratet normalt lægge Dansk Landbrugs Realkreditfonds afgørelse til grund for så vidt angår de betingelser, der er fælles for de to ordninger. Ansøgninger, der kun vedrører indkomststøtte, indsendes direkte til Jordbrugsdirektoratet.

Administrationen i Jordbrugsdirektoratet forventes at kræve et personaleforbrug på 1,5 årsværk i 1993 og 0,5 årsværk i de efterfølgende år. Lønudgiften anslås til 0,5 mill. kr. i 1993 og 0,2 mill. kr. pr. år i de efterfølgende år. Øvrige driftsudgifter inklusive drift og udvikling af EDB anslås til 0,5 mill. kr. i 1993 og 0,2 mill. kr. i de efterfølgende år. Øvrige driftsudgifter i 1993 dækkes ved forbrug af opsparing til administrative konsekvenser af ny lovgivning. Udgifterne vil blive afholdt inden for Landbrugsministeriets rammer.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

5. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Ved opgørelse af familieindkomsten medregnes til familien ansøger og de medlemmer af ansøgers familie, der arbejder mindst 450 timer pr. år på bedriften og modtager en form for modydelse, der kan medføre beskatning. Ansøgers ægtefælle eller samlever medregnes til familien uanset den pågældendes arbejdsindsats på bedriften.

Familieindkomsten omfatter familiens indkomst fra bedriften og uden for bedriften.

Familiens andel af den samlede indkomst fra bedriften opgøres i forhold til familiens arbejdsindsats på bedriften. Indkomsten fra bedriften opgøres efter fradrag af afskrivninger og nettorenteudgifter.

Familiens indkomst uden for bedriften omfatter arbejdsindkomst, indkomst fra anden selvstændig erhvervsvirksomhed, nettorente- og udbytteindtægter, pensioner, dagpenge og sociale ydelser med undtagelse af børnetilskud.

Antallet af årsarbejdsenheder opgøres som summen af familiens arbejdstimer på bedriften og uden for bedriften. En årsarbejdsenhed udgør 1.800 arbejdstimer.

Indkomsten fra landbrugsproduktionen udgør den del af familieindkomsten, der hidrører fra den primære landbrugsdrift.

Reglerne om jordbrug som hovederhverv fastsættes i overensstemmelse med de tilsvarende regler efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 19. februar 1991 med senere ændringer. For at jordbrug kan anses som hovederhverv kræves,

1) at mere end halvdelen af ansøgers arbejdstid anvendes ved egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, og

2) at mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.

Reglerne om opfyldelse af uddannelseskravet fastsættes i overensstemmelse med de tilsvarende regler efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. Ansøger skal have det grønne bevis. For ansøgere født før 1958 vil kravet dog kunne opfyldes, hvis det skønnes, at ansøgeren er i besiddelse af de fornødne faglige kvalifikationer.

Som erhvervelsestidspunkt regnes den tidligste dato for underskrift af slutseddel eller skøde.

Gældsprocenten opgøres som forholdet mellem de samlede passiver og de samlede aktiver. De samlede aktiver og de samlede passiver opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter nedskrivning af varelager og besætning. De skattemæssigt opgjorte passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og nedskrivning.

Opgørelsen af ansøgerens gældsprocent foretages på grundlag af den seneste slutlignede skattemæssige status for indkomståret 1991. Hvis de på ansøgningstidspunktet foreliggende gælds- og formueforhold afviger betydeligt fra denne, kan gældsprocenten opgøres på grundlag af en aktuel status.

For at kravet om økonomisk overlevelsesevne kan anses for opfyldt, skal det godtgøres, at

1) ansøger kan forrente og afdrage gælden,

2) ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (konsolidering), og

3) ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige likviditet.

Har der i 1990 og 1991 været positiv konsolidering opgjort efter sædvanlige driftøkonomiske principper, kan ansøgers konsulent afgive erklæring om økonomisk overlevelsesevne på baggrund heraf og kendskab til ansøgers økonomi i øvrigt. Er der ikke positiv konsolidering i de nævnte regnskabsår, afgives erklæringen på baggrund af regnskaber og flerårige drifts- og likviditetsbudgetter.

Der kan kun indgives een ansøgning pr. bedrift. I tilfælde hvor flere ejer eller driver en bedrift fastsættes nærmere regler om ansøgning og om opfyldelsen af kravene i § 2, stk. 2, nr. 4 og 5.

Det foreslås, at ansøgningen om indkomststøtte skal attesteres af en planteavlskonsulent for så vidt angår høsttabsopgørelsen og for så vidt angår andre forhold af en konsulent, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget.

Til § 3

Der ydes tilskud til arealer med landbrugsafgrøder, der omfatter landbrugssalgs- og foderafgrøder.

Det anførte loft på kr. 71.000 pr. årsarbejdsenhed for det samlede støttebeløb svarer til EF's maksimumsgrænse i henhold til forordningen.

Det er hensigten, at indkomststøtten udbetales som et engangsbeløb. Landbrugsministeren kan dog efter stk. 4 fastsætte, at støtten udbetales som en 5-årig degressiv ydelse i overensstemmelse med forordningens hovedregel herom.

Til § 4

Udbyttet og udbyttetabet af salgs- og foderafgrøder opgøres på samme måde som i forslag til lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Til § 5

Det er hensigten at henlægge administrationen af ordningen til Jordbrugsdirektoratet. Vedrørende sammenhængen mellem administrationen af denne ordning og den foreslåede ordning med statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån henvises til de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Jordbrugsdirektoratet ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Til § 9

Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Efter 2. behandling den

§ 10. Tilskud, jf. § 1, stk. 2, kan ydes til ansøgere, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, og

1) har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0 pct. af de samlede aktiver, og

2) har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986.

Stk. 2 . Tilskuddet udgør

1) 100 pct. af ydelsen på lånet i de første 4 halvårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. af ydelsen på lånet i den 5. og 6. halvårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. af ydelsen på lånet i den 7. og 8. halvårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. af ydelsen på lånet i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid.

Stk. 3. Hvis lånet forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, ydes tilskuddet i medfør af stk. 2 i forhold hertil.

Stk. 4. Tilskuddet udbetales til Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 5. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.

§ 11. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder der skal indgå i opgørelsen af udbyttetabet.

§ 12. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.

§ 13. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån mod statsgaranti efter denne lov.

Stk. 2. Landbrugsministerens beføjelser efter § 1, stk. 1 og 2, udøves af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Landbrugsministeren kan bestemme, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i visse sager afgiver bindende indstilling om opfyldelsen af kravet i § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke andre afgørelser efter loven der henlægges til fonden.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser, der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til denne lov, kan indbringes for et direktorat under ministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at direktoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at træffe andre afgørelser efter loven end de i § 13 nævnte.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der ydes garanti for lån efter denne lov, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at bedømme, om betingelserne for ydelse af garanti og tilskud er opfyldt. Til brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

§ 16. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet efter § 10 skal tilbagebetales.

§ 17. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 17, stk. 2, fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 19. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, foretages følgende ændring

Efter § 62 indsættes

» § 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.«

§ 20. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, foretages følgende ændring

§ 21. I lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, jf. lov nr. 194 af 29. marts 1989, som ændret ved lov nr. 281 af 8. maj 1991, foretages følgende ændring

Efter § 4, stk. 5, indsættes som nyt stykke.

»Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at reglen om reduktion i medfør af stk. 5 ikke finder anvendelse ved tilskud til retablering af kulturer, der er skadet af tørken i 1992.«

§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 39

Forslag til Lov om indkomststøtte til landbrugere

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 7. oktober 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. november 1992

Lov nr. 919 af 25/11/1992