1992 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 500 mio. kr. yde

garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af

jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken

i 1992.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 64 mio. kr. yde tilskud til betaling af ydelsen på lånet.

Stk. 3. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 500 mill. kr. yde

garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af

jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken

i 1992.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 64 mill. kr. yde tilskud til betaling af ydelsen på lånet.

Stk. 3. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.

§ 1. Landbrugsministeren kan inden for en ramme på 500 mio. kr. yde

garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejere af

jordbrugsbedrifter, hvor høstudbyttet er nedsat som følge af tørken

i 1992.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan inden for en tilsagnsramme på 64 mio. kr. yde tilskud til betaling af ydelsen på lånet.

Stk. 3. Ansøgning skal være indgivet inden den 1. april 1993.

§ 2. Statsgaranti kan ydes for lån til ansøgere, der

1) i 1992 på bedriften har et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene 1990 og 1991,

2) har jordbrug som hovederhverv,

3) har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,

4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver, og

5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.

§ 2. Statsgaranti kan ydes for lån til ansøgere, der

1) i 1992 på bedriften har et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene 1990 og 1991,

2) har jordbrug som hovederhverv,

3) har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,

4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver, og

5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.

§ 2. Statsgaranti kan ydes for lån til ansøgere, der

1) i 1992 på bedriften har et udbytte af salgs- og foderafgrøder, som er mindst 30,0 pct. mindre end gennemsnittet af udbyttet af salgs- og foderafgrøder for årene 1990 og 1991,

2) har jordbrug som hovederhverv,

3) har erhvervet ejendommen inden den 1. juli 1992,

4) har en samlet gæld, der udgør mindst 50,0 pct. af de samlede aktiver, og

5) godtgør økonomisk overlevelsesevne.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 nævnte betingelser.

§ 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver en erklæring, der indgår ved afgørelsen af, om ansøger opfylder betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 5.

§ 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver erklæring om økonomisk overlevelsesevne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

§ 3. Ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud vedlagt konsulenterklæring om udbyttetabet og ansøgningens forhold i øvrigt skal indsendes gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut, der afgiver en erklæring, der indgår ved afgørelsen af, om ansøger opfylder betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 5.

§ 4. Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens udbyttetab med fradrag af 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.

Stk. 2. Lånet kan udgøre indtil 100 pct. af udmålingsgrundlaget, højst 1.000.000 kr. for hver bedrift og højst 25 pct. af ejendommens kontantværdi.

Stk. 3. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

§ 4. Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens udbyttetab med fradrag af 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.

Stk. 2. Lånet kan udgøre indtil 100 pct. af udmålingsgrundlaget, højst 1.000.000 kr. for hver bedrift og højst 25 pct. af ejendommens kontantværdi. Der ydes ikke lån, hvis udmålingsgrundlaget udgør mindre end 25.000 kr.

Stk. 3. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

§ 4. Udmålingsgrundlaget for lånet udgør værdien af bedriftens udbyttetab med fradrag af 20 pct. af gennemsnittet af værdien af udbyttet for årene 1990 og 1991 og med tillæg af sags- og låneomkostninger.

Stk. 2. Lånet kan udgøre indtil 100 pct. af udmålingsgrundlaget, højst 1.000.000 kr. for hver bedrift og højst 25 pct. af ejendommens kontantværdi.

Stk. 3. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

§ 5. Lånet ydes som et kontantlån med en løbetid på 10 år. Lånet forrentes og afdrages med en fast ydelse. I ydelsen indgår et administrationsbidrag.

§ 5. Lånet ydes som et kontantlån med en løbetid på 10 år. Lånet forrentes og afdrages med en fast ydelse. I ydelsen indgår et administrationsbidrag.

§ 5. Lånet ydes som et kontantlån med en løbetid på 10 år. Lånet forrentes og afdrages med en fast ydelse. I ydelsen indgår et administrationsbidrag.

§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 7. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for lån efter denne lov. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 7. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for lån efter denne lov. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 7. Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for lån efter denne lov. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 9, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,».

§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 9, samt hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 9, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

§ 8 A, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,».

§ 9. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at lånet kan overtages af ægtefællen.

§ 9. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at lånet kan overtages af ægtefællen.

§ 9. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, kan landbrugsministeren efter ansøgning bestemme, at lånet kan overtages af ægtefællen.

§ 10. Tilskud, jf. § 1, stk. 2, kan ydes til ansøgere, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, og

1) har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0 pct. af de samlede aktiver, og

2) har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986.

Stk. 2 . Tilskuddet udgør

1) 100 pct. af ydelsen på lånet i de første 4 halvårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. af ydelsen på lånet i den 5. og 6. halvårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. af ydelsen på lånet i den 7. og 8. halvårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. af ydelsen på lånet i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid.

Stk. 3. Hvis lånet forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, ydes tilskuddet i medfør af stk. 2 i forhold hertil.

Stk. 4. Tilskuddet udbetales til Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 5. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.

§ 10. Tilskud, jf. § 1, stk. 2, kan ydes til ansøgere, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, samt

1) har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0 pct. af de samlede aktiver, og

2) har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986.

Stk. 2 . Tilskuddet udgør

1) 100 pct. af ydelsen på lånet i de første 4 halvårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. af ydelsen på lånet i den 5. og 6. halvårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. af ydelsen på lånet i den 7. og 8. halvårstermin af lånets løbetid, og

4) 40 pct. af ydelsen på lånet i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid.

Stk. 3. Hvis lånet forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, ydes tilskuddet i medfør af stk. 2 i forhold hertil.

Stk. 4. Tilskuddet udbetales til Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 5. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.

§ 10. Tilskud, jf. § 1, stk. 2, kan ydes til ansøgere, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, og

1) har en samlet gæld, der udgør mindst 65,0 pct. af de samlede aktiver, og

2) har erhvervet ejendommen efter den 30. juni 1986.

Stk. 2 . Tilskuddet udgør

1) 100 pct. af ydelsen på lånet i de første 4 halvårsterminer af lånets løbetid,

2) 80 pct. af ydelsen på lånet i den 5. og 6. halvårstermin af lånets løbetid,

3) 60 pct. af ydelsen på lånet i den 7. og 8. halvårstermin af lånets løbetid og

4) 40 pct. af ydelsen på lånet i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid.

Stk. 3. Hvis lånet forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, ydes tilskuddet i medfør af stk. 2 i forhold hertil.

Stk. 4. Tilskuddet udbetales til Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 5. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.

§ 11. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder der skal indgå i opgørelsen af udbyttetabet.

§ 11. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder, der skal indgå i opgørelsen af udbyttetabet.

§ 11. Udbyttetabet opgøres for bedriftens areal med salgs- og foderafgrøder i vækstsæsonen 1991-92.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om opgørelse af udbyttetabet, herunder hvilke afgrøder der skal indgå i opgørelsen af udbyttetabet.

§ 12. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.

§ 12. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.

§ 12. Landbrugsministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.

§ 13. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån mod statsgaranti efter denne lov.

Stk. 2. Landbrugsministerens beføjelser efter § 1, stk. 1 og 2, udøves af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Landbrugsministeren kan bestemme, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i visse sager afgiver bindende indstilling om opfyldelsen af kravet i § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke andre afgørelser efter loven der henlægges til fonden.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser, der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til denne lov, kan indbringes for et direktorat under ministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at direktoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 13. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån mod statsgaranti efter denne lov.

Stk. 2. Landbrugsministerens beføjelser efter § 1, stk. 1 og 2, udøves af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Landbrugsministeren kan bestemme, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i visse sager afgiver bindende indstilling om opfyldelsen af kravet i § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke andre afgørelser efter loven, der henlægges til fonden.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser, der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til denne lov, kan indbringes for et direktorat under ministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at direktoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 13. Landbrugsministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån mod statsgaranti efter denne lov.

Stk. 2. Landbrugsministerens beføjelser efter § 1, stk. 1 og 2, udøves af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Landbrugsministeren kan bestemme, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i visse sager afgiver bindende indstilling om opfyldelsen af kravet i § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke andre afgørelser efter loven der henlægges til fonden.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at afgørelser, der er truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i henhold til denne lov, kan indbringes for et direktorat under ministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at direktoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at træffe andre afgørelser efter loven end de i § 13 nævnte.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at træffe andre afgørelser efter loven end de i § 13 nævnte.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eller et direktorat under ministeren til at træffe andre afgørelser efter loven end de i § 13 nævnte.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der ydes garanti for lån efter denne lov, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at bedømme, om betingelserne for ydelse af garanti og tilskud er opfyldt. Til brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

§ 15. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der ydes garanti for lån efter denne lov, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at bedømme om betingelserne for ydelse af garanti og tilskud er opfyldt. Til brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

§ 15. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter, hvortil der ydes garanti for lån efter denne lov, for at foretage eftersyn af bedriften samt regnskaber m.m. med henblik på at bedømme, om betingelserne for ydelse af garanti og tilskud er opfyldt. Til brug ved bedømmelsen kan landbrugsministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

§ 16. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet efter § 10 skal tilbagebetales.

§ 16. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet efter § 10 skal tilbagebetales.

§ 16. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at lån forlanges indfriet, og at beløb ydet efter § 10 skal tilbagebetales.

§ 17. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 17. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

§ 17. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 17, stk. 2, fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 18. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, foretages følgende ændringer: Efter § 62 indsættes

» § 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.«

§ 18. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 17, stk. 2, fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 19. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, foretages følgende ændring

Efter § 62 indsættes

» § 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.«

§ 19. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 19. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 27. august 1992, foretages følgende ændring

Efter § 62 indsættes

» § 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.«

§ 20. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, foretages følgende ændring

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Efter forslaget kan der til ejere af jordbrugsbedrifter, hvor der i 1992 har været et udbyttetab i planteproduktionen på mindst 30 pct. i forhold til gennemsnittet af udbyttet for 1990 og 1991, ydes statsgaranti for et lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond. Til visse af jordbrugerne kan der endvidere ydes et tilskud til betaling af ydelsen på lånet.

Det er en betingelse for ydelse af statsgaranti, at ansøger har jordbrug som hovederhverv og har en gældsprocent på mindst 50. Ansøger skal endvidere kunne godtgøre økonomisk overlevelsesevne. Ejendommen skal være erhvervet inden 1. juli 1992.

Høsttabslånet udgør maksimalt udbyttetabet med tillæg af sags- og låneomkostninger og med fradrag af 20 pct. af det gennemsnitlige udbytte for årene 1990 og 1991.

Lånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond, og staten yder 100 pct. garanti for lånet.

Lånet ydes som et 10-årigt annuitetslån og skal placeres inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi med oprykkende panteret. Den effektive rente på et sådant lån udgør pr. 30. september 1992 knap 11 pct. p.a.

For at lette betaling af ydelsen på høsttabslånet for nyetablerede landmænd med høj gældsbelastning foreslås det, at der kan gives ydelsestilskud til jordbrugere, der har etableret sig på ejendommen efter 30. juni 1986, og som har en gældsprocent på mindst 65.

Ydelsestilskuddet udbetales i 5 år og udgør de første 2 år 100 pct. af ydelsen på lånet. I år 3-5 nedtrappes ydelsestilskuddet til henholdsvis 80, 60 og 40 pct. af ydelsen.

Det foreslås endvidere at fritage dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1, for stempelafgift.

2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at ca. 5.400 jordbrugere opfylder betingelserne for at opnå garanti for høsttabslån, og at det gennemsnitlige lån vil udgøre ca. 122.000 kr.

Ca. 41.000 jordbrugere skønnes at opfylde hovederhvervskravet, heraf har ca. 16.000 en gældsprocent på mindst 50, og heraf har ca. 5.400 et høsttab på mindst 30 pct.

Det skønnede høsttab, der ligger til grund for vurderingen af ordningens omfang, er baseret på foreløbige vurderinger og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Ved vurderingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser antages det, at ca. 75 pct. af de, der skønnes at opfylde betingelserne, ansøger om høsttabslån.

På denne baggrund omfatter lovforslaget et samlet lånebeløb og statsgaranti på 500 mill. kr., svarende til ca. 4.100 ansøgere.

På baggrund af erfaringer fra tidligere høsttabsordninger anslås statens udgifter til indfrielse af garantier at udgøre ca. 10 pct. i nutidsværdi af de samlede garantier, svarende til ca. 50 mill. kr.

Det skønnes, at ca. 800 af de låneberettigede jordbrugere er nyetablerede og har en gældsprocent på mindst 65. Det forudsættes, at alle, der opfylder betingelserne, ansøger om ydelsestilskud. De samlede udgifter til ydelsestilskud anslås til ca. 56 mill. kr. (nutidsværdi), svarende til et gennemsnitligt ydelsestilskud på ca. 70.000 kr.

Lovforslaget skønnes at medføre følgende udgifter til ydelsestilskud og indfrielse af garantier

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Statens udgifter til: - Ydelsestilskud ................. 6,9 17,4 15,6 12,1 8,6 3,4 - Indfrielse af garantier ........ - 12,5 24,2 10,7 10,7 7,2 --------------------------------------------------------------------- Udgifter i alt ................... 6,9 29,9 39,8 22,8 19,3 10,6 Indbetaling af grovvare- garantifondsmidler ............... 6,9 29,9 39,8 22,8 19,3 10,6 --------------------------------------------------------------------~

Ikke udnyttede rammer kan overføres til senere finansår.

Det foreslås, at statens udgifter til ydelsestilskud og indfrielse af garantier finansieres af grovvaregarantifondsmidlerne.

Ved Akt 551 12/8 81 tiltrådte Finansudvalget, at staten indskød 150 mill. kr. i 2 grovvaresikringsfonde, som var under stiftelse, Andelsgrovvarehandelens Garantifond og Grovvarehandelens Garantifond, fordelt med 75 mill. kr. til hver fond. Disse fondes formuer bestod udover de oprindelige indskud fra staten af ansvarlig lånekapital indskudt af de deltagende grovvareselskaber. Fondsformuerne med tillæg af renteindtægter og kursgevinster og med fradrag af tab på garantier og administrationsomkostninger blev delt ved fondenes ophør. Halvdelen af fondenes nettoformuer blev tilbagebetalt til de indskydende grovvareselskaber. Den statslige andel af grovvarefondsmidlerne blev i 1984 placeret i Finansieringsfonden af 1963 til særskilt forvaltning og forrentning på en konto benævnt afdeling 84. Den statslige andel skal i henhold til Akt 551 12/8 81 og de senere fondsvedtægter anvendes til landbrugsmæssige formål efter forhandling mellem Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger samt landbrugsministeren og efter dennes godkendelse.

Spørgsmålet om finansiering af statens udgifter til indfrielse af garantier og ydelsestilskud af grovvaregarantifondsmidlerne har været forhandlet mellem landbrugsministeren og Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger.

Provenutabet ved den foreslåede stempelafgiftsfritagelse af dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond i forbindelse med ordningen, vil afhænge af det samlede låneomfang. Med baggrund i, at låneordningen forventes at omfatte høsttabslån på 500 mill. kr., vil den foreslåede stempelfritagelse medføre et provenutab på ca. 7,5 mill. kr. for staten for finansåret 1993.

3. Lovforslagets administrative konsekvenser

Efter forslaget afgør Dansk Landbrugs Realkreditfond, om betingelserne for statsgaranti og ydelsestilskud er opfyldt. Ansøgning udarbejdes og attesteres af ansøgers planteavlskonsulent for så vidt angår høsttabets størrelse og af ansøgers økonomikonsulent for den øvrige del af ansøgningen. Ansøgningen indsendes til Dansk Landbrugs Realkreditfond gennem ansøgers pengeinstitut. Pengeinstituttet afgiver erklæring om den økonomiske overlevelsesevne og bevilger eventuel rykning med egne lån. Dansk Landbrugs Realkreditfonds afgørelse af, om betingelsen om økonomisk overlevelsesevne er opfyldt, sker på grundlag af konsulentens og pengeinstituttets erklæring og det vedlagte materiale samt instituttets kendskab til ansøgeren og husstandens økonomi. I visse sager indhenter Dansk Landbrugs Realkreditfond indstilling fra Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om den økonomiske overlevelsesevne.

Ansøgningsproceduren for ordningen med statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån vil blive koordineret med ansøgningsproceduren for den foreslåede ordning om indkomststøtte, således at det er muligt at indgive en samlet ansøgning.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager forvaltningen af statsgarantierne m.v. Jordbrugsdirektoratet er klageinstans for ordningen.

I øvrigt skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for staten.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

4. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Det er hensigten, at landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om jordbrug som hovederhverv i overensstemmelse med de tilsvarende regler efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 19. februar 1991 med senere ændringer. For at jordbrug kan anses som hovederhverv kræves,

1) at mere end halvdelen af ansøgers arbejdstid anvendes ved egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, og

2) at mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.

Som erhvervelsestidspunkt regnes den tidligste dato for underskrift af slutseddel eller skøde.

Gældsprocenten opgøres som forholdet mellem de samlede passiver og de samlede aktiver. De samlede aktiver og de samlede passiver opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter nedskrivning af varelager og besætning. De skattemæssigt opgjorte passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og nedskrivning.

Opgørelsen af ansøgerens gældsprocent foretages på grundlag af den seneste slutlignede skattemæssige status for indkomståret 1991. Hvis de på ansøgningstidspunktet foreliggende gælds- og formueforhold afviger væsentligt fra denne, kan gældsprocenten opgøres på grundlag af en aktuel status.

For at kravet om økonomisk overlevelsesevne kan anses for opfyldt, skal det godtgøres, at

1) ansøger kan forrente og afdrage gælden,

2) ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (konsolidering), og

3) ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige likviditet.

Har der i 1990 og 1991 været positiv konsolidering opgjort efter sædvanlige driftsøkonomiske principper, kan konsulent og pengeinstitut afgive erklæring om økonomisk overlevelsesevne på baggrund heraf og kendskab til ansøgers økonomi i øvrigt. Er der ikke positiv konsolidering i de nævnte regnskabsår, afgives erklæringen på baggrund af regnskaber og flerårige drifts- og likviditetsbudgetter.

Der forudsættes kun een ansøger pr. bedrift. Hvis en ejendom ejes af flere i fællesskab, skal ejerne tilsammen opfylde kravene i stk. 1, nr. 4 og 5.

Vedrørende opgørelsen af høsttabet henvises til bemærkningerne til § 11.

Til § 3

Det foreslås, at ansøgningen om høsttabslån og eventuelt ydelsestilskud skal attesteres af en planteavlskonsulent for så vidt angår høsttabsopgørelsen og for så vidt angår oplysninger om andre forhold af en konsulent, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget.

Ansøgningen indsendes til Dansk Landbrugs Realkreditfond gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut. Pengeinstituttet erklærer, om instituttet på baggrund af oplysningerne i ansøgningen og pengeinstituttets almindelige kendskab til ansøger og i overensstemmelse med det pågældende pengeinstituts sædvanlige forretningsmæssige praksis i øvrigt finder, at ansøger har økonomisk overlevelsesevne.

Pengeinstituttet forventes i øvrigt at skulle tage stilling til ansøgers økonomiske overlevelsesevne i forbindelse med eventuel rykning for det nye realkreditlån.

Til § 4

Ved sagsomkostninger forstås omkostninger til konsulent, der følger de for konsulentbistand sædvanlige satser. Ved låneomkostninger forstås omkostninger til pengeinstitut i forbindelse med låneformidling, der følger de for pengeinstitutter sædvanlige gebyrer.

Tinglysningsafgift kan medregnes som låneomkostning. Endvidere kan gebyrer m.v. ved lånesagens behandling i Dansk Landbrugs Realkreditfond medregnes som låneomkostning.

Til § 6

Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi. Ved kontantværdien forstås den værdi, der ansættes ved vurdering til låneefterretning for Dansk Landbrugs Realkreditfond. Vurderingen skal være foretaget mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand og være foretaget uden forbindelse med en tvangsauktion eller lignende.

Det vil normalt være en forudsætning for ydelse af statsgaranti, at muligheden for realkreditbelåning er udnyttet fuldt ud.

Det vil endvidere normalt være en forudsætning for ydelse af statsgaranti, at lånet placeres umiddelbart efter eksisterende realkreditlån.

Til § 10

Hvis bedriften omfatter mere end een ejendom, er tidspunktet for den første ejendomserhvervelse afgørende.

Ved ejendomme, der ejes af flere i fællesskab, skal ejerne tilsammen opfylde kravet i § 10, stk. 1, nr. 1. Endvidere skal alle ejere have erhvervet anpart i ejendommen efter den 30. juni 1986.

Til § 11

Udbyttetabet på bedriften opgøres efter følgende retningslinier

For hvert af årene 1990, 1991 og 1992 udregnes værdien af udbyttet på grundlag af oplysning om det mængdemæssige udbytte på bedriften og priser fastsat af landbrugsministeren. Værdien af udbyttet opgøres samlet for hele planteproduktionen, der omfatter landbrugssalgs- og foderafgrøder, frilandsgartneriprodukter samt frugt og bær. Opgørelsen sker i 1992-priser.

På baggrund heraf udregnes det gennemsnitlige udbytte pr. ha for 1990 og 1991 og det gennemsnitlige udbytte pr. ha for 1992. Forskellen mellem de to gennemsnit er høsttabet pr. ha, og høsttabet pr. ha i forhold til 1990/91-gennemsnittet udgør høsttabsprocenten, som er afgørende for, om jordbrugeren kommer med i ordningen, jf. forslagets § 2, stk. 1, nr. 1. Værdien af høsttabet udregnes som høsttabet pr. ha multipliceret med det samlede antal ha i 1992.

Ved opgørelsen af udbyttet i 1992 kan der for arealer, der er kunstvandet i vækstsæsonen 1991-92, fratrækkes et beløb pr. ha, der fastsættes af landbrugsministeren.

For tab på planteskoleplanter vil der blive fastsat særlige regler, herunder at tabet beregnes på grundlag af merudgifter til vanding. For planter, der er gået ud, beregnes tabet på grundlag af en konkret vurdering foretaget af en uvildig konsulent.

Arealer, der er erhvervet eller tilforpagtet efter den 30. juni 1992, kan ikke indgå i opgørelsen af udbyttetabet.

Høsttabsopgørelsen skal udfærdiges på et særligt skema. Hvis ansøgeren ikke kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for beregningen af høstudbytterne i 1990 og 1991, kan høsttabet opgøres på baggrund af et anslået udbytte for disse år.

Til § 12

Der vil blive fastsat regler om opgørelse og godkendelse af tab på lån samt regler om bortfald af statsgarantien ved misligholdelse.

Til § 13

Efter forslaget træffer Dansk Landbrugs Realkreditfond afgørelse om bevilling af statsgaranti og ydelsestilskud. Forinden afgørelse træffes indhenter Dansk Landbrugs Realkreditfond indstilling fra Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om ansøgers økonomiske overlevelsesevne i sager, hvor der ikke har været positiv konsolidering i 1990 og 1991. Lånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond i overensstemmelse med reglerne i denne lov og i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Aftalen mellem landbrugsministeren og Dansk Landbrugs Realkreditfond omfatter blandt andet retningslinier for fondens administration af ordningen.

Det er hensigten, at Jordbrugsdirektoratet skal være klageinstans. Der vil blive fastsat regler om, at Jordbrugsdirektoratet skal anmode Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om en indstilling til brug for afgørelsen af visse sager. Der vil blive fastsat regler om, at Jordbrugsdirektoratets afgørelse i klagesager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Til § 14

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning står for forvaltningen af statsgarantierne, herunder godkendelse af tab.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Jordbrugsdirektoratet og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Til § 18

Efter stempellovens § 57, stk. 1, stemples som hovedregel pantebreve med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at fritage dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, for stempelafgift, når lånet ydes med garanti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Det er efter forslaget en betingelse for stempelfrihed, at dokumentet forsynes med en påtegning fra panthaver om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhedsstillelse for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Dansk Landbrugs Realkreditfond og det pågældende pengeinstitut kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter stempellovens § 28.

Til § 19

Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Efter 2. behandling den 19. november 1992

§ 20. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, foretages følgende ændring

§ 21. I lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, jf. lov nr. 194 af 29. marts 1989, som ændret ved lov nr. 281 af 8. maj 1991, foretages følgende ændring

Efter § 4, stk. 5, indsættes som nyt stykke.

»Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at reglen om reduktion i medfør af stk. 5 ikke finder anvendelse ved tilskud til retablering af kulturer, der er skadet af tørken i 1992.«

§ 21. I lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger, jf. lov nr. 194 af 29. marts 1989, som ændret ved lov nr. 281 af 8. maj 1991, foretages følgende ændring

Efter § 4, stk. 5, indsættes som nyt stykke.

»Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at reglen om reduktion i medfør af stk. 5 ikke finder anvendelse ved tilskud til retablering af kulturer, der er skadet af tørken i 1992.«

§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 22. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 38

Forslag til Lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 7. oktober 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. november 1992

Lov nr. 918 af 25/11/1992