1992 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI OG RENTETILSKUD M.M. VED UDLÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE

§ 1

I lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, som ændret ved § 26 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 14 indsættes

» § 14 a. Låntagere, der har opnået lån efter reglerne i denne lov, kan i tilfælde, hvor lånet er udmålt på grundlag af en kontant handelsværdi beregnet på grundlag af en vurdering, hvori der er foretaget fradrag for værdi af mælkekvote, opnå et supplerende lån, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Lånet beregnes som differencen mellem det udbetalte lån og det lån, der kunne være ydet, såfremt der i vurderingen ikke var foretaget fradrag for værdi af mælkekvote.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 4 a.«

2. Overskriften til kapitel 5 affattes således

» Administration og straffebestemmelser ».

3. Efter § 19 a indsættes

» § 19 b. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

§ 1

I lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, som ændret ved § 26 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 14 indsættes

» § 14 a. Låntagere, der har opnået lån efter reglerne i denne lov, kan i tilfælde, hvor lånet er udmålt på grundlag af en kontant handelsværdi, beregnet på grundlag af en vurdering, hvori der er foretaget fradrag for værdi af mælkekvote, opnå et supplerende lån, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Lånet beregnes som differencen mellem det udbetalte lån og det lån, der kunne være ydet, såfremt der i vurderingen ikke var foretaget fradrag for værdi af mælkekvote.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 4 a.«

2. Overskriften til kapitel 5 affattes således

» Administration og straffebestemmelser ».

3. Efter § 19 a indsættes

» § 19 b. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Ansøgning om lån efter § 14 a, som affattet ved denne lovs § 1, skal indgives inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Ansøgning om lån efter § 14 a, som affattet ved denne lovs § 1, skal indgives inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget tilsigter at åbne mulighed for at yde et særligt supplerende yngre jordbruger-lån til landmænd, der i slutningen af 1991 og begyndelsen af 1992 har fået udmålt lån på grundlag af en værdiansættelse, hvori der er foretaget fradrag for værdi af mælkekvote.

I efteråret 1991 besluttede Realkreditrådet at ændre vurderingspraksis for mælkeproduktionsejendomme, således at der blev taget udgangspunkt i en værdiansættelse af ejendommen uden mælkekvote.

Dansk Landbrugs Realkreditfond, der administrerer ordningen med lån til yngre jordbrugere, ændrede tilsvarende sin vurderingspraksis. Afhængig af ejendommens karakter indebar den ændrede praksis en væsentlig reduktion af værdiansættelsen ved vurderingen og dermed af låneudmålingsgrundlaget.

Baggrunden for den ændrede vurderingspraksis var, at det af et af Justitsministeriet udarbejdet notat af 12. august 1991 om mælkekvotens panteretlige stilling fremgik, at en mælkekvote næppe kan anses for omfattet af pant i fast ejendom (Tinglysningslovens § 37).

Landbrugsministeren nedsatte i januar 1992 en arbejdsgruppe, som skulle fremkomme med forslag til løsning af de herved opståede problemer.

Arbejdsgruppens arbejde har resulteret i en løsning, der indebærer, at disse ejendomme nu kan realkreditbelånes uden fradrag for værdi af mælkekvote ved vurderingen. Løsningen består først og fremmest i, at en ejendom, der kommer på tvangsauktion senest 3 år efter at mælkekvoten er solgt fra under en ophørsordning, påny kan få tildelt mælkekvote.

Som følge af Dansk Landbrugs Realkreditfonds ændrede vurderingspraksis er yngre jordbrugerlån til mælkeproduktionsejendomme i en periode blevet op til ca. 40 pct. mindre end de ville have været på grundlag af den indtil da gældende vurderingspraksis.

Dansk Landbrugs Realkreditfond har oplyst, at den ændrede vurderingspraksis berører 18 låneforhold. Låntagerne har fået udbetalt lån, der er fra 1.800 kr. til 80.700 kr. mindre eller ialt 577.000 kr. mindre, end hvis lånene var blevet udmålt på grundlag af en vurdering uden fradrag for værdi af mælkekvote.

Formålet med lovforslaget er at stille jordbrugerne i de 18 ovennævnte låneforhold lige med de jordbrugere, der har opnået yngre jordbrugerlån på grundlag af en vurdering, hvori der ikke er foretaget fradrag for mælkekvoter, ved at yde jordbrugerne i de 18 omhandlede låneforhold et supplerende lån.

Udmålingsgrundlaget for det i lovforslagets § 1 omhandlede lån medregnes ved opgørelse af det resterende udmålingsgrundlag for et eventuelt fremtidigt supplerende lån, jf. lovens § 14, stk. 1.

Endvidere foreslås i overensstemmelse med praksis i Landbrugsministeriets nyere lovgivning indføjet straffebestemmelser i loven.

Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Loven administreres af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Dansk Landbrugs Realkreditfond vil rette henvendelse til de berørte landmænd. Lånet vil blive ydet på grundlag af den tidligere indsendte ansøgning om yngre jordbrugerlån.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

Hvis alle berørte låntagere optager det supplerende lån, vil statens udgifter til ydelsestilskud udgøre ca. 70.000 kr. årligt i de første 4 år, hvorefter udgiften aftrappes. Der må endvidere forventes et begrænset udgiftsbeløb til indløsning af statsgarantier. Disse beløb indgår i de budgetterede udgifter til ordningen, idet der ikke ved budgetteringen har været forudsat reduktion i udmålingsgrundlaget for værdien af mælkekvoten.

Ingen

Nr LSF 37

Forslag til Lov om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 7. oktober 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. november 1992

Lov nr. 917 af 25/11/1992