1992 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (UDSKYDELSE AF REVISIONSBESTEMMELSEN TIL § 48 A)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov nr. 211 af 3. april 1990 om ændring af lov om social bistand ændres i § 2, stk. 2, »1992-93« til: »1993-94«.
§ 1
I lov nr. 211 af 3. april 1990, om ændring af lov om social bistand ændres i § 2, stk. 2, »1992-93« til: »1993-94«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dette lovforslag indeholder en udskydelse af revisionsbestemmelsen til bistandslovens § 48 a (godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år) til folketingsåret 1993-94.
Med virkning fra den 2. april 1990 indførtes der med bistandslovens § 48 a en bestemmelse, hvorefter der kan ydes godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, hvis forældrene i forbindelse med sygdommen helt eller delvis opgiver arbejdet.
Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, som modtageren ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom. Det forudsættes, at barnet er alvorligt sygt, hvilket vil sige, at det har behov for behandling og pleje på et hospital i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan dog sidestilles med ophold på hospital, når barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. For enlige forældre, der er berettiget til ordinært børnetilskud, stilles der ikke krav om 25 dages sygeperiode, når barnet er indlagt på hospital.
Ifølge den gældende revisionsbestemmelse fremsætter socialministeren forslag for Folketinget om revision af bistandslovens § 48 a inden udgangen af folketingsåret 1992-93.
I bemærkningerne til lovforslaget (L 169 af 18. januar 1990) blev varslet, at der til brug for revisionen ville foreligge dels almindelige økonomisk-statistiske oplysninger og dels en undersøgelse om forældrenes vurdering af ordningen.
Da ordningen stadigvæk er ret ny, foreligger der kun meget begrænsede økonomisk-statistiske oplysninger. Ifølge disse oplysninger modtog kun 155 familier hjælp efter § 48 a i 1990, mens 1.210 familier modtog hjælp efter § 48 a i 1991.
Udgiftsniveauet blev i lovforslaget fra 1990 skønnet til 21,75 mio. kr. i 1990 og 29 mio. kr. i 1991. Udgifterne har været betydeligt mindre, nemlig 2,5 mio. kr. i 1990 og 11,2 mio. kr. i 1991. Udviklingen i udgifterne viser ligesom udviklingen i antallet af familier en betydelig stigning i anvendelsen af ordningen fra 1990 til 1991. Også i de kommmende år forventes en stigning i udgifterne og dermed i antallet af familier med hjælp efter § 48 a. På finanslovforslaget for 1993 er der således budgetteret med udgifter for det offentlige på 19 mio. kr. i 1992 og 20 mio. kr. i 1993.
Udviklingen tyder på, at anvendelsen af ordningen endnu langt fra har fundet sit naturlige leje. Dette kan antages at hænge sammen med, at kommunerne først efterhånden er blevet mere opmærksom på ordningens anvendelighed.
Indsættelse af revisionsbestemmelsen hang sammen med, at en sådan ydelse til forældre med alvorligt syge børn var en nyskabelse i socialpolitikken. Der var ved udformningen af ordningen stor usikkerhed om flere forhold - bl.a. hvordan målgruppen bedst kunne afgrænses og udgifternes størrelse. Det er derfor af stor betydning, at ordningens indhold evalueres ud fra et bredt erfaringsgrundlag.
Det må konkluderes, at der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer et sådant tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, at en egentlig evaluering - herunder en undersøgelse om forældrenes vurdering af ordningen - kan foretages nu. Det foreslås derfor at udsætte revisionen til det efterfølgende folketingsår, hvor der vil være sikkerhed for et bredere erfaringsgrundlag.
Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. april 1990.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af bistandslovens § 48 a inden udgangen af folketingsåret 1992-93.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
I lov nr. 211 af 3. april 1990 om ændring af lov om social bistand ændres i § 2, stk. 2, »1992-93« til: »1993-94«.
Ingen
Nr LSF 21
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om social bistand (Udskydelse af revisionsbestemmelsen til § 48 a)
Fremsat af socialministeren (Else Winther Andersen)
den 7. oktober 1992
Vedtaget ved tredjebehandling den 20. november 1992
Lov nr. 923 af 25/11/1992