1992 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (DISCIPLINÆRSYSTEM) (disciplinærsystem)

§ 1

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 1989, som ændret ved § 10 i lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

2. § 1, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, affattes således

»2) er myndig og ikke under lavværgemål,».

3. § 1, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,».

4. I § 1, stk. 4, ændres »nr. 1 og 6.« til: »nr. 5.«

5. I § 2, stk. 1, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 4 og 5«.

6. I § 4, stk. 1, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.

7. § 5, stk. 1, affattes således

»Beskikkelse som statsautoriseret revisor bortfalder, når vedkommende dør, eller hvis betingelserne i § 1, stk. 2, nr.1, 2, 3 eller 6, ikke længere er opfyldt.«

8. I § 5, stk. 2, ændres »nr. 7.« til: »nr. 6.«

9. I kapitel III ændres overskriften til

»Disciplinærnævn og Revisornævn«.

10. §§ 18 og 19 ophæves, og i stedet indsættes

» § 18. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer opretter et Disciplinærnævn, hvis forretningsorden godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være dommer, og mindst 4 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være statsautoriserede revisorer og 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes lige mange statsautoriserede revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 statsautoriseret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer, skal antallet af statsautoriserede revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Stk. 3. Klager over, at en statsautoriseret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Disciplinærnævnet. Klager over revisors vederlag samt kollegiale sager kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet skal behandle klagerne uden hensyn til, om indklagede er medlem af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Stk. 4. Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til Disciplinærnævnet for at få behandlet en klage.

§ 1

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 19. januar 1989, som ændret ved § 10 i lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 1 ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

2. § 1, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, affattes således: »er myndig og ikke under lavværgemål,».

3. § 1, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således: »ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,».

4. I § 1, stk. 4, ændres »nr. 1 og 6.« til: »nr. 5.«.

5. I § 2, stk. 1, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 4 og 5«.

6. I § 4, stk. 1, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.

7. § 5, stk. 1, affattes således: »Beskikkelse som statsautoriseret revisor bortfalder, når vedkommende dør, eller hvis betingelserne i § 1, stk. 2, nr.1, 2, 3 eller 6 ikke længere er opfyldt.«

8. I § 5, stk. 2, ændres »nr. 7.« til: »nr. 6.«.

9. I kapitel III ændres overskriften til: »Disciplinærnævn og Revisornævn«.

10. §§ 18 og 19 ophæves og i stedet indsættes

» § 18. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer opretter et Disciplinærnævn, hvis forretningsorden godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være dommer, og mindst 4 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være statsautoriserede revisorer og 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes lige mange statsautoriserede revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 statsautoriseret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer, skal antallet af statsautoriserede revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Stk. 3. Klager over, at en statsautoriseret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Disciplinærnævnet. Klager over revisors vederlag samt kollegiale sager kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet skal behandle klagerne uden hensyn til, om indklagede er medlem af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Stk. 4. Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til Disciplinærnævnet for at få behandlet en klage.

§ 2

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 19. januar 1989, som ændret ved § 11 i lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

2. § 1, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, affattes således

»2) er myndig og ikke under lavværgemål,».

3. § 1, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,».

4. I § 1, stk. 4, ændres »nr. 1 og 6.« til: »nr. 5.«

5. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1, 2, 4 eller 7,» til: »nr. 1, 2, 3 eller 6,».

6. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7.« til: »nr. 6.«

7. § 11 ophæves, og i stedet indsættes

» § 11. Foreningen af Registrerede Revisorer opretter et Disciplinærnævn, hvis forretningsorden godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være dommer, og mindst 4 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være registrerede revisorer og 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes lige mange registrerede revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 registreret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer, skal antallet af registrerede revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Stk. 3. Klager over, at en registreret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Disciplinærnævnet. Klager over revisors vederlag samt kollegiale sager kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet skal behandle klagerne uden hensyn til, om indklagede er medlem af Foreningen af Registrerede Revisorer.

Stk. 4. Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden eller Foreningen af Registrerede Revisorer, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til Disciplinærnævnet for at få behandlet en klage.

§ 2

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 19. januar 1989, som ændret ved § 11 i lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

2. § 1, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, affattes således: »er myndig og ikke under lavværgemål,».

3. § 1, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således: »ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,».

4. I § 1, stk. 4, ændres »nr. 1 og 6.« til: »nr. 5.«.

5. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1, 2, 4 eller 7,» til: »nr. 1, 2, 3 eller 6,».

6. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7.« til: »nr. 6.«.

7. § 11 ophæves og i stedet indsættes

» § 11. Foreningen af Registrerede Revisorer opretter et Disciplinærnævn, hvis forretningsorden godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være dommer, og mindst 4 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være registrerede revisorer og 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes lige mange registrerede revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 registreret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer, skal antallet af registrerede revisorer svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Stk. 3. Klager over, at en registreret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Disciplinærnævnet. Klager over revisors vederlag samt kollegiale sager kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet skal behandle klagerne uden hensyn til, om indklagede er medlem af Foreningen af Registrerede Revisorer.

Stk. 4. Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden eller Foreningen af Registrerede Revisorer, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at klageren skal betale et gebyr til Disciplinærnævnet for at få behandlet en klage.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Revisornævnets formand bestemmer, om en verserende sag for Revisornævnet skal behandles af dette nævn, eller om sagen skal overgå til behandling i det pågældende Disciplinærnævn.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2. Revisornævnets formand bestemmer, om en verserende sag for Revisornævnet skal behandles af dette nævn, eller om sagen skal overgå til behandling i det pågældende Disciplinærnævn.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Formålet med lovforslaget er at styrke disciplinærsystemet for revisorer og dermed tilliden til revisorstanden.

Der har såvel i forbindelse med konkrete sager for Revisornævnet som fra mere teoretisk hold været fremført kritik af de regler, hvorunder Revisornævnet i dag fungerer. Kritikken har først og fremmest rettet sig mod den indirekte klageadgang, der gælder for nævnet. Ligeledes har man ønsket en forbedret procesform. Fra Revisornævnets side er der fremsat ønske om at få stillet en person til rådighed til at forelægge sager for nævnet og foretage afhøringer, således at det ikke længere er nævnets formand, der forelægger sagen, foretager afhøringer og samtidig deltager i sagens afgørelse. Ved forslaget imødekommes de nævnte forhold.

2. Gældende ret.

Efter de gældende love om statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer kan Revisornævnet ikende statsautoriserede eller registrerede revisorer disciplinære sanktioner, såfremt den pågældende ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører.

Sanktionerne består i en advarsel, en irettesættelse, en bøde på ikke over 50.000 kr. eller frakendelse af beskikkelsen eller retten til at være optaget i Revisorregistret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Rettighedsfrakendelse kan af den pågældende forlanges indbragt for domstolene.

Revisornævnets behandling af sager kan alene ske efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer eller Foreningen af Registrerede Revisorer. Langt hovedparten af sagerne er indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Under det gældende system har antallet af sager, der er indbragt for Revisornævnet, været ganske få. I 1990 indbragtes således 3 klagesager og i 1991 indbragtes 2 sager.

Sideløbende hermed har de to revisorforeninger,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer, i eget regi behandlet sager mod foreningernes egne medlemmer om god revisorskik.

3. Lovforslagets indhold.

Ved lovforslaget ændres det gældende disciplinærsystem, således at systemet kommer til at omfatte 2 instanser: To sideordnede disciplinærnævn som 1. instans for henholdsvis statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer. Revisornævnet vil efter forslaget fungere som 2. instans for afgørelser, der er truffet af disciplinærnævnene. Kan det komme på tale at anvende rettighedsfrakendelse, eller er det nødvendigt at gennemføre afhøringer ved retten, skal disciplinærnævnene dog indsende sagen med en begrundet redegørelse til Revisornævnet, der vil være eneste administrative instans.

Disciplinærnævnene nedsættes i foreningsregi af henholdsvis Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer. De to disciplinærnævn har fælles formand, der udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorved sikres ensartethed og koordination i nævnenes arbejde. Formanden skal være dommer.

Disciplinærnævnenes forretningsorden skal godkendes af Erhvervs-og Selskabsstyrelsen. Styrelsen skal bl.a. påse, at almindelige retssikkerhedsprincipper iagttages.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om disciplinærnævnenes sammensætning samt om, at der ved behandlingen af sager skal medvirke lige mange revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Der er direkte klageadgang til disciplinærnævnene, d.v.s. at enhver, der har en retlig interesse heri, kan klage over en statsautoriseret eller registreret revisors udførelse af sit arbejde. Endvidere vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden samt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, for så vidt angår statsautoriserede revisorer, og Foreningen af Registrerede Revisorer, for så vidt angår registrerede revisorer, altid kunne indbringe en sag for disciplinærnævnene.

Disciplinærnævnene behandler klager over statsautoriserede og registrerede revisorer, der ved udøvelsen af deres virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører. Nævnene behandler sager såvel vedrørende foreningernes medlemmer som ikke-medlemmer. Bestemmelserne om revisorernes tavshedspligt er ikke til hinder for, at en revisor afgiver de oplysninger, der er nødvendige til hans forsvar, jf. straffelovens § 152 e.

Sanktionerne er for disciplinærnævnene advarsel og bøde op til 200.000 kr. Disciplinærnævnene kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

Forslaget giver også mulighed for at idømme den revisionsvirksomhed, hvori revisor er ansat eller er partner, en advarsel eller en bøde på op til 500.000 kr., i de tilfælde hvor nævnet finder, at virksomheden har et medansvar.

Disciplinærnævnenes afgørelser kan indbringes for Revisornævnet af sagens parter, d.v.s. af såvel den indklagede som af den, der indbragte sagen for Disciplinærnævnet.

Revisornævnets sammensætning er ikke ændret i forhold til det gældende system. Nævnet udvides dog med en registreret revisor, så der bliver lige mange statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer i nævnet. Der er givet nævnet mulighed for at træffe afgørelser, når foruden formanden 4 andre medlemmer er til stede.

I større eller komplicerede sager kan formanden udpege en sagkyndig til at forelægge sagen og foretage afhøringer for Revisornævnet.

Revisornævnet kan idømme samme sanktioner som disciplinærnævnene og kan herudover helt eller delvis frakende en revisor beskikkelsen eller retten til at være optaget i Revisorregistret.

Det foreslås, at forældelsesfristen for at klage over en revisor er 5 år, regnet fra det tidspunkt, hvor den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Udgifterne til disciplinærsystemet fordeles således, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer hver afholder udgifterne til driften af deres disciplinærnævn. Formanden og næstformanden aflønnes dog af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er indsat hjemmel til opkrævning af gebyr for indbringelse af sager for disciplinærnævnene, navnlig for at undgå useriøse klager. Får klageren medhold, vil der ske tilbagebetaling af gebyret.

Udgifterne til Revisornævnet afholdes som under det gældende system af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Til dækning af udgifterne i forbindelse med det øgede antal sager, som forventes, opkræver Revisornævnet et gebyr, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Udgifterne til den sagkyndige person afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i sager, der vedrører statsautoriserede revisorer, og af Foreningen af Registrerede Revisorer i sager, der vedrører registrerede revisorer. Er en sag indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften til den sagkyndige af vedkommende myndighed.

4. Høringer m.m.

Lovforslaget er blevet til i samarbejde med de to revisorforeninger.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Yngre Revisorer, Foreningen af Interne Revisorer, Justitsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening, ATP, LD, Pensionskasserådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Det Danske Handelskammer, Assurandør-Societetet, Industrirådet, Håndværksrådet, Finansrådet, Dansk Revisor Union, Danmarks Rederiforening, Københavns Fondsbørs, Danmarks Nationalbank, Foreningen af Børsmæglerselskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, FDB, Detailhandelens Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Advokatrådet, Landbrugsrådet, Revisornævnet samt Revisorkommissionen.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af lovforslaget forventes kun at medføre mindre administrative og økonomiske konsekvenser for staten, idet der dog må afsættes midler til aflønning af disciplinærnævnenes formand og eventuelle næstformand. Der må forventes en merudgift til driften af Revisornævnet på grund af, at et større antal sager vil blive indbragt for nævnet. Merudgiften vil i et vist omfang blive kompenseret af det klagegebyr, der nu indføres. Udgiften vil blive afholdt inden for Industriministeriets udgiftsrammer.

Forslaget forventes at medføre øgede udgifter for de to revisorforeninger, men skønnes ikke i øvrigt at medføre udgifter for erhvervslivet, der vil få fordel af en styrkelse af disciplinærsystemet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Kravet om dansk indfødsret tillægges mindre betydning i takt med den stigende internationalisering. Da ingen udlænding kan blive statsautoriseret eller registreret revisor uden at dokumentere sine faglige kvalifikationer, herunder ikke mindst i fag som dansk skatte- og erhvervsret, er der ikke noget behov for at opretholde kravet om dansk indfødsret.

Til nr. 2 og 3.

Det nuværende alderskrav stammer fra 1930-loven. Det er fundet naturligt at sænke alderskravet, så det kommer i overensstemmelse med alderskravene på tilsvarende områder, f.eks. for advokater. Aldersmæssigt stilles der derfor alene krav om myndighed, d.v.s. at den pågældende er 18 år. På grund af uddannelsens varighed og kravet om 3 års praktik må det i praksis formodes at blive sjældent forekommende, at en person under 25 år opfylder betingelserne for at blive statsautoriseret revisor.

Ud over en sænkelse af alderskravet er der alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4-9.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 10.

Som konsekvens af det 2-instanssystem, forslaget indfører, er den nuværende § 18 ændret helt. De foreslåede § 18 a - § 18 c indeholder de nærmere bestemmelser om det Disciplinærnævn, der skal fungere som 1. instans.

§ 11 a. En registreret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.

Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf. § 19 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, eller at det til sagens oplysning er nødvendigt at lade parterne eller vidner afhøre af retten, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.

Stk. 3. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde, der tilfalder statskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.

Stk. 4. Disciplinærnævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 11 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter inden 3 måneder efter afgørelsens meddelelse indbringes for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.

Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har opsættende virkning.

§ 11 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.

§ 11 d. Reglerne i §§ 19 - 22 i lov om statsautoriserede revisorer finder anvendelse på Revisornævnets behandling af sager vedrørende registrerede revisorer.«

§ 11 a. En registreret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.

Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf. § 19a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer eller at det til sagens oplysning er nødvendigt at lade parterne eller vidner afhøre af retten, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.

Stk. 3. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold, som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde, der tilfalder statskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.

Stk. 4. Disciplinærnævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 11 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter inden 3 måneder efter afgørelsens meddelelse indbringes for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.

Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har opsættende virkning.

§ 11 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.

§ 11 d. Reglerne i §§ 19 - 22 i lov om statsautoriserede revisorer finder anvendelse på Revisornævnets behandling af sager vedrørende registrerede revisorer.«

§ 18 a. En statsautoriseret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.

Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf. § 19 a, stk. 2, eller at det til sagens oplysning er nødvendigt at lade parterne eller vidner afhøre af retten, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.

Stk. 3. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde, der tilfalder statskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.

Stk. 4. Disciplinærnævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 18 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter inden 3 måneder efter afgørelsens meddelelse indbringes for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.

Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har opsættende virkning.

§ 18 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.

§ 18 a. En statsautoriseret revisor, der ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 200.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.

Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf. § 19a, stk. 2, eller at det til sagens oplysning er nødvendigt at lade parterne eller vidner afhøre af retten, skal nævnet med en begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.

Stk. 3. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold, som nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde, der tilfalder statskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.

Stk. 4. Disciplinærnævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 18 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens parter inden 3 måneder efter afgørelsens meddelelse indbringes for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer kan inden for samme frist indbringe enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.

Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har opsættende virkning.

§ 18 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.

§ 18, stk. 1, indeholder reglerne om Disciplinærnævnets oprettelse og sammensætning. Nævnet skal oprettes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, og forretningsordenen skal godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det forudsættes, at nævnets forretningsorden indeholder bestemmelser om afgivelse af årsberetning. Styrelsen udpeger nævnets formand og eventuelle næstformand samt nævnets medlemmer. Lovforslaget fastsætter et mindste antal medlemmer, nævnet kan bestå af, og fastsætter endvidere, at mindst 2 medlemmer skal være statsautoriserede revisorer og mindst 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugere. På dette grundlag fastsætter Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i forretningsordenen det antal medlemmer, nævnet består af. Bestemmelsen sikrer, at der altid er en ligelig repræsentation af revisorer og regnskabsbrugere i Disciplinærnævnet.

Kravet om medvirken af repræsentanter for regnskabsbrugerne vil sikre, at sagerne også ses fra et brugersynspunkt, og at faglig indsigt er til stede. Formanden, og eventuelt næstformanden, skal være dommer, og det forudsættes, at formanden er den samme for det af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og det af Foreningen af Registrerede Revisorer oprettede Disciplinærnævn. Dette skal sikre ensartethed i bedømmelsen og koordination imellem de to nævn. Udnævnes en næstformand vil formanden - i samråd med næstformanden - kunne fordele de enkelte sager mellem sig, således at der ved den enkelte sags behandling enten deltager formanden eller næstformanden.

Stk. 2. Det er fundet hensigtsmæssigt, at nævnet i mindre komplicerede eller rutineprægede sager samt i sager med klar praksis og lignende er beslutningsdygtigt, når foruden formanden eller næstformanden mindst en statsautoriseret revisor og mindst en repræsentant for regnskabsbrugerne deltager. Det er formandens afgørelse ud fra en bedømmelse af den enkelte sag at tage stilling til, hvor mange og hvilke medlemmer der skal deltage ved behandlingen af en sag. Det er dog en betingelse, at der foruden formanden deltager lige mange revisorer og repræsentanter for regnskabsbrugerne ved en sags behandling.

Da Disciplinærnævnet etableres på et offentligretligt grundlag, gælder forvaltningsloven samt lov om offentlighed i forvaltningen for nævnets virksomhed. Nævnet forventes at benytte undtagelsen i § 15 i forvaltningsloven samt undtagelserne i § 12 og § 13, stk. 1, nr. 3, i lov om offentlighed i forvaltningen.

Under en disciplinærsag kan der efterkomme oplysninger om en klients forretningsforhold eller økonomiske forhold i øvrigt, som klienten har en væsentlig interresse i at hemmeligholde såvel over for offentligheden som over for klager, jf. bestemmelserne om revisors tavhedspligt i § 17 i lov om statsautoriserede revisorer, § 10 i lov om registrerede revisorer og § 61 l i årsregnskabsloven.

En disciplinærsag er alene retter mod revisor, og efter sagens indbringelse for nævnet vil dette drage omsorg for, at sagen oplyses bedst muligt. Hensynet til hemmeligholdelse af følsomme oplysninger om klienter forventes derfor tillagt betydelig vægt ikke blot ved behandlingen af anmodninger fra offentligheden om aktindsigt med også ved afvejningen af, i hvilket omfang en klager skal have adgang til sagens oplysninger.

Efter stk. 3, 1. pkt. , behandler Disciplinærnævnet sager, hvor en statsautoriseret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører. Disciplinærnævnet skal efter 2. pkt. ikke behandle kollegiale sager eller klager over revisors vederlag. De behandles af foreningen inden for andre rammer. Disciplinærnævnene skal ved deres virksomhed fastlægge rammerne for god revisorskik. Det følger af 3. pkt., at Disciplinærnævnet skal behandle klager over alle statsautoriserede revisorer, uanset medlemskab af foreningen.

Af Stk. 4, 1. pkt. følger princippet om direkte klageadgang til Disciplinærnævnet, idet alle, der har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, kan indbringe en sag for nævnet, f.eks. en aktionær. Dette bryder afgørende med det hidtidige princip, hvor klager alene kan indbringes for Revisornævnet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, revisorforeningerne og skatteministeren. Disciplinærnævnet kan afvise at behandle klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Herved får nævnet mulighed for at afvise en klager, der vil misbruge klageadgangen til at få indsigt i en virksomheds forretningshemmeligheder.

2. pkt. opretholder muligheden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skatteministeren og revisorforeningerne til at kunne indbringe sager for nævnet, uanset om der er tale om en retlig interesse i sagen. Tilsvarende kompetence foreslås givet Finanstilsynet og anklagemyndigheden.

Det forudsættes, at formanden eller sekretariatet efter bemyndigelse fra formanden kan afvise sager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence.

Efter stk. 5 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler om betaling af gebyr til Disciplinærnævnet, for at få en sag behandlet ved nævnet. Det er hensigten, at der også skal fastsættes regler om tilbagebetaling af gebyret, hvis klageren får medhold. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer skal dog ikke betale gebyr.

Ved fastsættelse af gebyrets størrelse vil det blive taget i betragtning, at formålet navnlig er at undgå useriøse klager. Gebyret vil derfor ikke blive fastsat til en sådan størrelse, at det fuldt ud kan dække udgifterne til Disciplinærnævnets virksomhed.

§ 18 a, stk. 1, 1. pkt. angiver de sanktioner, Disciplinærnævnet kan pålægge. Sanktionerne kendes allerede fra det nuværende system, idet dog irettesættelse er bortfaldet, således at der foruden en bødesanktion alene kan tildeles en advarsel. Bødestørrelsen er dog forhøjet til 200.000 kr., hvilket svarer til de bøder, der kan pålægges af Advokatnævnet. Bøden tilfalder statskassen og er eksigibel efter samme principper, som gælder for bøder pålagt af Advokatnævnet, jf. Østre Landsrets kendelse af 3. august 1988 refereret i Fuldmægtigen 1988, side 114.

Disciplinærnævnet kan ikke frakende en revisor autorisationen. Enhver form for frakendelse - helt eller delvis - skal derfor behandles i Revisornævnet. Efter stk. 2 skal Disciplinærnævnet henvise enhver sag, hvor det kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i medfør af § 19 a, stk. 2, i anvendelse, til Revisornævnet. Dette skal ske med en redegørelse, der bør være udførlig. Det er således Disciplinærnævnets opgave at klarlægge sagens faktiske omstændigheder og herunder foretage eventuelle tekniske undersøgelser. Endvidere skal sagen henvises til Revisornævnet, hvis afhøring ved retten er nødvendig til sagens oplysning.

Stk. 3 er en nyskabelse på revisorområdet, idet det foreslås, at også den revisionsvirksomhed, hvori revisor er ansat eller partner, kan ifalde medansvar og idømmes sanktioner i form af en advarsel eller en bøde op til 500.000 kr. Det kan således komme på tale at pålægge såvel revisoren som revisionsvirksomheden et bødeansvar. Der vil ved udmålingen af bødestørrelse bl.a. kunne tages hensyn til virksomhedens størrelse.

Sanktioner over for en revisionsvirksomhed kunne f.eks. tænkes anvendt, hvor en virksomhed, der er generalforsamlingsvalgt revisor - trods viden om faglig inkompetence - undlader at gribe ind over for sin ansatte revisor, som herefter overtræder god-skikreglerne. Det gælder naturligvis også, hvis den revisor, der har overtrådt god-skikreglerne, er partner i virksomheden. Medansvar kan tillige foreligge, hvor de interne instrukser er utilstrækkelige eller utidssvarende i forhold til de konkrete revisionsopgaver, virksomheden beskæftiger sig med.

Efter stk. 4 kan nævnet bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres. Da offentliggørelsen i sig selv kan have en præventiv betydning, og da regnskabsbrugerne har et berettiget behov for at kende de sager, hvor revisorer ikke lever op til de krav, der stilles til dem, forudsættes det, at Disciplinærnævnets afgørelser som altovervejende hovedregel offentliggøres. Hidtil er Revisornævnets kendelser blevet offentliggjort i Justitsministeriets retsinformationsdatabase, hvilket fortsat skal være tilfældet også for Disciplinærnævnet. Offentliggørelse kan desuden ske i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens informationssystem.

Efter forslagets § 18 b, stk. 1 , kan sagens parter indbringe Disciplinærnævnets afgørelse for Revisornævnet indtil 3 måneder efter afgørelsen. 3 månedersfristen er fastsat under hensyn til, at der ofte vil være tale om meget komplicerede og omfattende sager. Ud over sagens parter kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og revisorforeningerne indbringe Disciplinærnævnets afgørelser for Revisornævnet.

Stk. 2 fastslår, at indbringelse af en sag for Revisornævnet medfører opsættende virkning med hensyn til iværksættelse af den sanktion, som Disciplinærnævnet har pålagt.

I § 18 c foreslås det, at en klage over en revisor skal indbringes for Disciplinærnævnet inden en periode på 5 år regnet fra den dag, hvor den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt. Forældelsesfristen afbrydes, når en klage indgives til Disciplinærnævnet. Ved fastsættelsen af denne forældelsesfrist er der foretaget en afvejning af modstående hensyn. På den ene side hensynet til sagens forsvarlige oplysning og til revisorerne, som må gå med uvished omkring eventuel kritik og sanktionering af deres arbejde, og på den anden side almenhedens interesse i, at problemer, der først viser sig efter en årrække - f.eks. i forbindelse med revisorskift eller konkurs - kan indbringes for disciplinærnævnet.

Fastlæggelsen af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt følger straffelovens almindelige bestemmelser om forældelse.

Den strafferetlige forældelsesfrist for de forhold, revisorer normalt vil kunne tiltales for, er 2 år. Da disciplinærsager imidlertid ofte må afvente en strafferetlig efterforskning, har man fundet en 5-årsgrænse rimelig.

Den nuværende § 19 er ændret, så den nu er tilpasset det 2-instanssystem, som lovforslaget indfører. Revisornævnet behandler sager om såvel statsautoriserede som registrerede revisorer. Revisornævnet vil fortrinsvis skulle behandle de større og mere komplicerede sager.

§ 19. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et Revisornævn bestående af en dommer som formand samt 8 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 2 være registrerede revisorer, 1 have nationaløkonomisk uddannelse, 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udpege en dommer som næstformand. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Revisornævnet behandler sager, der henvises til eller indbringes for Revisornævnet i medfør af § 18 a, stk. 2, eller § 18 b, stk. 1, i denne lov eller i medfør af § 11 a, stk. 2, eller § 11 b, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.

Stk. 3. Ved Revisornævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 statsautoriseret revisor, 1 registreret revisor og 2 medlemmer af nævnet, der ikke er revisorer. Deltager flere medlemmer, må antallet af revisorer ikke overstige antallet af medlemmer, der ikke er revisorer.

Stk. 4. Revisornævnets formand kan i større eller komplicerede sager udvælge en sagkyndig person til at forelægge sagen for Revisornævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i sager vedrørende statsautoriserede revisorer og af Foreningen af Registrerede Revisorer i sager vedrørende registrerede revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.

§ 19 a. Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og 3, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 3, i lov om registrerede revisorer tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt en statsautoriseret eller en registreret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende beskikkelsen eller retten til at være optaget i Revisorregistret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 20 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Revisornævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 19 b. Revisornævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

11. § 20, stk. 1, affattes således

»En afgørelse efter § 19 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for landsretten.«

12. I § 21, 1. pkt., ændres »§ 19, stk. 2,» til: »§ 19 a, stk. 2,».

13. I § 21, 2. pkt., ændres »domstolene« til: »landsretten«.

14. I § 21, 3. pkt., ændres »§ 19, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 19 a, stk. 2, 2. pkt.«

15. § 22, stk. 1, affattes således

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter de nærmere regler for Revisornævnets virksomhed og regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer skal dog ikke betale gebyr.«

16. I § 22, stk. 2, ændres »underretten« til: »byretten«.

§ 19. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et Revisornævn bestående af en dommer som formand samt 8 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 2 være registrerede revisorer, 1 have nationaløkonomisk uddannelse, 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udpege en dommer som næstformand. Formandsskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.

Stk. 2. Revisornævnet behandler sager, der henvises til eller indbringes for Revisornævnet i medfør af § 18a, stk. 2, eller § 18 b, stk. 1, i denne lov eller i medfør af § 11a, stk. 2, eller § 11 b, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.

Stk. 3. Ved Revisornævnets behandling af en sag skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 statsautoriseret revisor, 1 registreret revisor og 2 medlemmer af nævnet, der ikke er revisorer. Deltager flere medlemmer, må antallet af revisorer ikke overstige antallet af medlemmer, der ikke er revisorer.

Stk. 4. Revisornævnets formand kan i større eller komplicerede sager udvælge en sagkyndig person til at forelægge sagen for Revisornævnet og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i sager vedrørende statsautoriserede revisorer og af Foreningen af Registrerede Revisorer i sager vedrørende registrerede revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af den pågældende myndighed.

§ 19 a. Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og 3, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 3, i lov om registrerede revisorer, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt en statsautoriseret eller en registreret revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig revision eller frakende beskikkelsen eller retten til at være optaget i Revisorregistret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 20 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Revisornævnet kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.

§ 19 b. Revisornævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

11. § 20, stk. 1, affattes således: »En afgørelse efter § 19 a, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for landsretten.«

12. I § 21, 1. pkt., ændres »§ 19, stk. 2,» til: »§ 19 a, stk. 2,».

13. I § 21, 2. pkt., ændres »domstolene« til: »landsretten«.

14. I § 21, 3. pkt., ændres »§ 19, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 19 a, stk. 2, 2. pkt.«.

15. § 22, stk. 1, affattes således

»§ 22. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter de nærmere regler for Revisornævnets virksomhed og regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer skal dog ikke betale gebyr.«

16. I § 22, stk. 2, ændres »underretten« til: »byretten«.

§ 19, stk. 1 , svarer til den gældende lovs § 18. Dog udvides Revisornævnet med et yderligere medlem - en registreret revisor - således, at der er såvel 2 statsautoriserede som 2 registrerede revisorer i nævnet.

I konsekvens af, at Revisornævnet skal være ankeinstans for disciplinærnævnene, hvis formand skal være dommer, er det hensigten at udpege en landsdommer som formand for Revisornævnet.

Stk. 2 fastslår, hvilke sager Revisornævnet skal behandle. Revisornævnet skal alene behandle sager, som har været behandlet i et af Disciplinærnævnene, og som enten er blevet indbragt for Revisornævnet i medfør af § 18 b, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 11 b, stk. 1, i lov om registrerede revisorer, samt sager som med en udførlig begrundelse er henvist til nævnet på grund af muligheden for rettighedsfrakendelse eller mulighed for afhøring ved retten.

Revisornævnet er undergivet reglerne i forvaltningsloven samt lov om offentlighed i forvaltningen. Nævnet vil i konkrete sager kunne benytte undtagelsen i § 15 i forvaltningsloven samt undtagelserne i § 12 og § 13, stk. 1, nr. 3, i lov om offentlighed i forvaltningen. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til nr. 10.

Under det bestående system har der været eksempler på, at det har voldt problemer at samle samtlige medlemmer af Revisornævnet til nævnets møder. Behandlingen af disse sager har derfor trukket længere ud end nødvendigt. For at undgå dette og for at give Revisornævnet mere fleksible arbejdsgange foreslås det i stk. 3 , at Revisornævnet kan behandle sager, når foruden formanden 4 medlemmer deltager, heraf altid en statsautoriseret og en registreret revisor samt 2 medlemmer, der ikke er statsautoriseret eller registreret revisor. Deltager flere medlemmer, må antallet af revisorer ikke overstige antallet af medlemmer, der ikke er revisorer, mens det omvendte godt kan være tilfældet. Det er iøvrigt formanden, som udfra en bedømmelse af den enkelte sag tager stilling til, hvilke medlemmer der skal deltage.

Stk. 4 giver Revisornævnets formand mulighed for i større eller komplicerede sager at udpege en sagkyndig til at forelægge sagen for nævnet og foretage afhøringer. En sådan ordning vil foruden at sikre en bedre oplysning af sagen også være et rimeligt modspil til det forhold, at indklagede som oftest er mødt med advokat, ligesom det vil sikre processen et mere objektivt forløb, når den person, der skal forelægge sagen, ikke deltager i sagens afgørelse. Tilliden til nævnets objektivitet og effektivitet vil derved blive styrket. Formanden udvælger selv den sagkyndige. Udgiften hertil afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i sager, der vedrører statsautoriserede revisorer, og af Foreningen af Registrerede Revisorer i sager, der vedrører registrerede revisorer. Er sagen indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften af vedkommende myndighed.

Efter forslagets § 19 a, stk. 1 kan Revisornævnet pålægge indklagede samme sanktioner som Disciplinærnævnene. Der henvises herom til bemærkningerne til § 18 a.

Som det har været tilfældet under det gældende system, giver § 19 a, stk. 2 , Revisornævnet mulighed for at frakende en statsautoriseret revisor beskikkelsen eller en registreret revisor adgangen til at være optaget i Revisorregistret på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Betingelsen er, at den statsautoriserede eller registrerede revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse, og der således er grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil drive revisorvirksomhed på forsvarlig måde. Som en nyskabelse kan Revisornævnet endvidere under de samme betingelser begrænse revisors ret til at udøve lovpligtig revision. En revisors adgang til at udøve lovpligtig revision kunne f.eks. begrænses til kun at omfatte anpartsselskaber, selskaber under en vis størrelsesgrænse eller selskaber, der ikke er børsnoterede. Tilsvarende vil revisor kunne afskæres retten til at foretage revision af bank- og sparekasseregnskaber. Der vil være tale om en alvorlig sanktion for en revisor, men dog mildere end en fuldstændig frakendelse, og det må antages, at Revisornævnets brug af denne sanktion vil have en betydelig præventiv effekt og derved medvirke til efterlevelsen og håndhævelsen af den faglige disciplin inden for revisorernes rækker.

Efter stk. 3 kan Revisornævnet offentliggøre en afgørelse. Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 18 a, stk. 4, hvortil der henvises.

Efter § 19 b er Revisornævnet højeste administrative myndighed. Afgørelser om frakendelse kan i medfør af § 20 forlanges indbragt for landsretten. Andre afgørelser kan revisoren indbringe for domstolene.

Til nr. 11.

Det foreslås, at afgørelser om begrænsning af revisorers adgang til at udøve lovpligtig revision eller om frakendelse af beskikkelsen kan indbringes for landsretten. Efter den gældende bestemmelse kan afgørelsen forlanges indbragt for domstolene. Bortset herfra er bestemmelsen uændret.

Til nr. 12-14.

Redaktionelle ændringer. Som en konsekvens af nr. 11 kan spørgsmålet om generhvervelse indbringes for landsretten.

Til nr. 15.

For at holde udgifterne til Revisornævnet nede og begrænse antallet af ubegrundede indbringelser af disciplinærnævnes afgørelser kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte et gebyr for Revisornævnets behandling af en klage.

Til nr. 16.

Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet underretten ændres til byretten.

Til § 2

Til nr. 1-3.

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i forslaget til de statsautoriserede revisorer, og der henvises til bemærkningerne herom.

Til nr. 4-6.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 7.

Disciplinærsystemet for de registrerede revisorer svarer til systemet for de statsautoriserede revisorer, og der henvises til bemærkningerne herom.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder ikraft den 1. juli 1993.

Det foreslås, at Revisornævnets formand afgør, hvorvidt en verserende sag for nævnet skal behandles af nævnet, eller om sagen skal overgå til behandling i Disciplinærnævnet som 1. instans.

Derimod er der ikke fastsat regler om, hvorvidt en sag skal afgøres efter de hidtil gældende regler eller efter de foreslåede regler, idet dette spørgsmål er reguleret i straffelovens § 3. Heraf følger blandt andet, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end den ældre lov. De nugældende bestemmelser om, hvem der kan pålægges sanktioner samt om sanktionernes størrelse, kan derfor være relevante også efter lovens ikrafttræden.

Ingen

Nr LSF 11

Forslag til Lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer (Disciplinærsystem)

Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)

den 7. oktober 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 11. december 1992

Lov nr. 1003 af 19/12/1992