1992 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM DETAILSALG PÅ SØN- OG HELLIGDAGE M.V.

§ 1. Butikker, hvorfra der foregår detailsalg, fastsætter selv

deres åbningstider bortset fra de tilfælde, der er nævnt i §§ 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder ikke for apoteker, jf. lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed med senere ændringer.

§ 1 fastslår lovens hovedregel.

Efter bestemmelsen kan butikkerne selv fastsætte deres åbningstider. Det er således muligt for butikker at holde åbent hele døgnet, hvis de ønsker dette.

Lovforslaget omfatter alene varer, der sælges fra fast forretningssted. Fast forretningssted er varige udsalgssteder, jf. næringslovens § 10, stk. 2. Er der givet tilladelse efter næringsloven til salg på messer, kortvarige udstillinger, dyrskuer, festivaler, omrejsende forlystelseshaver m.v., er dette salg ikke omfattet af lovforslaget.

Butikker omfatter, ligesom i lov om butikstid, salgs- og udleveringssteder, herunder boder og stadepladser. Lagre og håndværkeres salg fra lagre vil være omfattet af forslaget, når disse fungerer som salgs- eller udleveringssted. Fordeling af varer fra andelsforeninger er tillige omfattet af lovforslaget, når fordeling foregår fra salgs- eller udleveringssted.

Salg fra automater er ikke omfattet af lovforslaget. Heller ikke salg fra restaurationsvirksomheder er omfattet af lovforslaget. Disse virksomheder omfattes af restaurationslovens bestemmelser.

I stk. 2 er fastsat, at apoteker ikke er omfattet af loven, idet apotekers og apotekenheders åbningstider er reguleret i lov om apoteksvirksomhed.

Til § 2

Forslagets § 2, stk. 1, er en undtagelse til § 1. Ifølge stk. 1 skal butikker holdes lukket på søn- og helligdage samt grundlovsdag og juleaftensdag. Undtagelserne er begrundet dels i hensynet til kirkens højtider, dels i hensynet til de butiksansatte og forbrugerne.

Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen undtage fra reglen i stk. 1 og tillade butiksåbent på søn- og helligdage. Bestemmelsen muliggør en fleksibel tilpasning af lovens regel om søn- og helligdagslukning til lokale behov i den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, på hvilke af disse dage kommunenes butikker må holdes åbne og hvor længe. Endvidere kan kommunalbestyrelsen bestemme, om en sådan tilladelse skal gælde for alle eller kun for visse butikker i kommunen, f.eks. afhængig af geografisk beliggenhed eller butikstype. Kommunalbestyrelsen kan også begrænse en tilladelse til at gælde bestemte varegrupper. Bestemmelsen overflødiggør en række af de gældende dispensationsregler i lov om butikstid.

Forlystelseshaver, dyreparker o.lign. er ikke undtaget fra bestemmelsen i stk. 1. Fastliggende tivolier og zoologiske haver er eksempler herpå. Såfremt man ønsker herfra at foretage detailsalg på søn- og helligdagene, må kommunalbestyrelsen give tilladelse i medfør af stk. 2.

Til § 3

§ 2. De i § 1, stk. 1, nævnte butikker skal holdes lukket søn- og helligdage samt grundlovsdag og juleaftensdag.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at bestemmelsen i stk. 1 fraviges.

§ 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte begrænsninger i åbningstiden.

§ 3 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at begrænse åbningstiden for butikker alle ugens hverdage. Kommunalbestyrelsen kan begrænse åbningstiden på forskellige måder, f.eks. for samtlige butikker, for visse kategorier af butikker og/eller varer eller for butikker i bestemte områder. Kommunalbestyrelsen kan herved varetage lokale hensyn.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved beslutninger om udvidelser eller begrænsninger efter forslagets § 2, stk. 2, og § 3 hører de berørte parter og lader konkurrencemæssige hensyn indgå.

Til § 4

Forslagets § 4 sikrer, at de mest nødvendige varer, herunder brændstof, kan sælges på de dage, hvor der efter forslagets §§ 2 og 3 gælder, eller af kommunalbestyrelsen er fastsat, begrænsninger i åbningstiden. Det er i så fald op til de enkelte butikker at sikre, at andre varer end de tilladte ikke sælges. Bestemmelsen, som er udtømmende, omfatter

1) Brændstof og tilbehør til motorkøretøjer, skibe og luftfartøjer.

2) Proviant til skibe og luftfartøjer samt til lastmotorkøretøjer i langturstrafik. Ved »proviant« forstås i dette forslag kun levnedsmidler.

3) Brændsel.

4) Aviser, brød og mejeriprodukter.

Hvis der fra en butik sælges andre varer end de tilladte, kan indehaveren straffes med bøde i medfør af § 6.

Til § 5

Af hensyn til både detailhandlen og forbrugerne i de enkelte kommuner er det i denne bestemmelse foreslået, at kommunalbestyrelsens beslutninger om henholdsvis udvidelser og indskrænkninger af butikstiden efter forslagets §§ 2 og 3 skal offentliggøres i det eller de lokale blade. Dette skal for hver enkelt beslutning ske mindst 2 gange før ikrafttræden. Dækkes en kommune af flere blade, er det tilstrækkeligt med en offentliggørelse i et af disse.

Finder kommunalbestyrelsen, at denne offentliggørelse ikke er tilstrækkelig, skal den selv sørge for, at kommunens borgere på anden passende måde får de nødvendige oplysninger om de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i medfør af denne lov.

Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1 omhandler sanktionerne ved overtrædelse af lovforslagets bestemmelser og bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen. Reglen i lov om butikstid om begrænset påtaleret er udeladt i lovforslaget. På grund af den forenkling, der sker ved lovforslaget, er det ikke nødvendigt at forbeholde påtaleretten for bestemte organisationer o.lign. Overtrædelse af forbudet mod detailsalg på søn- og helligdage m.v. samt bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen er herefter undergivet offentlig påtale. En enkeltperson eller en organisation, som mener at have konstateret en overtrædelse, kan herefter indgive anmeldelse til politiet.

Da forslagets bestemmelser også vil gælde offentlige institutioners virksomhed, er det indføjet i stk. 2, at bødeansvar tillige kan pålægges staten eller en kommune, herunder også en amtskommune eller et kommunalt fællesskab.

Til § 7

Det tilstræbes, at loven kan træde i kraft den 1. juli 1993. Det er herved muligt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 1993 at tage højde for lovforslagets liberalisering af reglerne om åbningstider. For at sikre, at overenskomstforhandlingerne kan afsluttes fuldt ud inden lovens ikrafttræden, foreslås det, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af industriministeren.

Da visse kommuner allerede har fastsat bestemmelser om åbningstid i forbindelse med frikommuneforsøg, er det i stk. 3 fastsat, at frikommuneregulativerne forbliver i kraft til 31. december 1993. Kommunerne har dog samme mulighed som hidtil for at ophæve regulativet før denne dato, hvis de ønsker dette.

§ 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 1, og § 3 gælder ikke for salg af følgende varer

1) Brændstof og tilbehør til motorkøretøjer, skibe og luftfartøjer.

2) Proviant til skibe og luftfartøjer samt til lastmotorkøretøjer i langturstrafik.

3) Brændsel.

4) Aviser, brød og mejeriprodukter.

§ 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter denne lov skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. I øvrigt drager kommunalbestyrelsen omsorg for, at kommunens borgere i nødvendigt omfang informeres om beslutningerne.

§ 6. Erhvervsdrivende, der overtræder § 2, stk. 1, og bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen efter § 3, straffes med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan bødeansvar pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab.

§ 7. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov om butikstid, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 18. august 1989, ophæves.

Stk. 3. Endvidere ophæves § 19 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991. Frikommuneregulativer, der er udstedt i medfør af § 19 i lov om frikommuner, udløber senest ved udgangen af 1993.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Formålet med lovforslaget er at ophæve lov om butikstid (lukkeloven), således at der som udgangspunkt ikke længere fastsættes begrænsninger for butikkers åbningstid. Butikkerne kan herefter selv fastsætte deres åbningstider. Dog skal alle butikker - med nærmere angivne undtagelser - holdes lukket på søn- og helligdage samt juleaftensdag og grundlovsdag, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse til butiksåbent på disse dage. Derudover får kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte begrænsninger i åbningstiden. Forslaget giver således de lokale myndigheder mulighed for i samarbejde med detailhandlen og forbrugerne at fastlægge åbningstiden efter lokale behov.

2. Gældende ret.

Efter lov om butikstid er den almindelige butikstid fastsat til kl. 6 - 17.30 på hverdage og kl. 6 - 12 på lørdage. Hertil kommer en supplerende åbningstid på 10 timer ugentligt. Den længst tilladte åbningstid er på hverdage fastsat til kl. 20 og på lørdage til kl. 14. Ved ændringen i 1989 indførtes »lang lørdag« den første lørdag i måneden til kl. 17.

Disse åbningstidsregler suppleres af en lang række undtagelser og dispensationer. Blandt disse kan nævnes bestemmelserne om sortimentsbutikker, hvorefter butikker, der kun fører et nærmere fastsat varesortiment, ikke er omfattet af lovens bestemmelser. Herudover har kommunalbestyrelserne mulighed for at undtage områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold. Kommunalbestyrelserne kan endvidere give tilladelse til udvidede åbningstider i haveforeninger, på lejrpladser, i større trafikknudepunkter m.v. samt til butikker, der i særlig grad betjener turister, og som kun fører et nærmere angivet varesortiment. Kommunalbestyrelsen kan også give tilladelse - lejlighedsvis og tidsbegrænset - til udvidede butikstider i forbindelse med store turistbesøg, kongresser o.lign.

Endelig kan politimesteren give tilladelse til udvidede butikstider for salg i forlystelseshaver m.v. samt ved omfattende festligheder o.lign.

Påtale for overtrædelse af lovens bestemmelser kan kun finde sted efter anmodning fra de foreninger eller organisationer, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiger hertil.

3. Baggrunden for lovforslaget.

Lov om butikstid har de senere år været genstand for debat i Folketinget, i brancheorganisationerne og i medierne. Debatten er taget til i takt med samfundsudviklingen, hvor bl.a. grænsen mellem arbejdstid og fritid er blevet mere og mere flydende. Udviklingen stiller krav til detailhandlen om fleksibilitet. Kravet er rejst både fra forbrugernes og fra detailhandlens side.

De gældende åbningstidsbestemmelser har i en årrække skabt problemer og besværligheder for detailhandlen og forbrugerne.

Udarbejdelse af sortimentsbestemmelserne har været forbundet med problemer omkring afgrænsning af varesortimenter. Endvidere har en del sortimentsbutikker i praksis ikke overholdt disse bestemmelser. Derved er skabt konkurrenceforvridning i forhold til butikker, omfattet af lovens åbningstidsregler.

Også reglerne om kommunalbestyrelsens mulighed for at fastsætte undtagelser fra lovens åbningstider i sommerhusområder, samt kommunalbestyrelsens mulighed for at tillade udvidede butikstider i haveforeninger, i trafikknudepunkter, i forbindelse med store turistbesøg m.m. har givet anledning til problemer, hvad de mange sager indbragt for tilsynsrådene vidner om. Disse dispensationsbestemmelser er blevet underkastet en meget forskellig - og til tider yderst liberal - fortolkning i de enkelte kommuner. Der er herved skabt konkurrenceforvridende skel mellem butikker i og butikker uden for dispensationsområderne.

Forsøget med frikommuner, som startede i midten af 1980-erne, giver frikommunerne mulighed for på alle hverdage at fravige de gældende regler i lov om butikstid. Ved sådanne forsøg skal i videst muligt omfang undgås konkurrenceforvridning i forhold til butikker beliggende i tilstødende kommuner. I praksis har det været næsten umuligt at undgå en vis konkurrenceforvridning.

4. Lovforslagets indhold.

Ved lovforslaget ophæves den gældende lov om butikstid. Ifølge lovforslaget kan alle butikker herefter selv fastsætte deres åbningstider. Butikkerne får mulighed for ubegrænset åbningstid alle ugens hverdage herunder lørdag. Søn- og helligdage samt grundlovsdag og juleaftensdag er som udgangspunkt lukkedage. Åbningsforbudet på søn- og helligdagene gælder dog kun i det omfang, kommunalbestyrelsen ikke tillader butiksåbent i kommunen. Det er således overladt til kommunalbestyrelsens beslutning, om f.eks. biler, blomster og konfekturevarer skal kunne sælges i kommunen på søn- og helligdage m.v.

Fortsat adgang til søn- og helligdagsåbent i bl.a. sommerhusområder tilgodeses ved kommunalbestyrelsens mulighed for at tillade butiksåbent på disse dage.

Ved forslaget er de mest nødvendige varer helt friholdt af bestemmelserne om åbningsforbud og kommunalbestyrelsens adgang til at indskrænke åbningstiden. Herved sikres, at der også på søn- og helligdage m.v. kan købes f.eks. brændstof.

Lovforslaget overflødiggør de gældende sortimentsbestemmelser samt de fleste af de gældende undtagelses- og dispensationsbestemmelser i lov om butikstid.

Der er landet over og fra butik til butik forskellige behov og begrundelser for de ønskede åbningstider. Blandt andet derfor overlades det til den enkelte butik at fastsætte åbningstid.

Forslaget giver endvidere de enkelte kommunalbestyrelser ret til at træffe beslutning om begrænsninger i åbningstiden på alle hverdage. Kommunalbestyrelsen vil således kunne bestemme, at der om lørdagen skal holdes lukket en del af dagen. Søn- og helligdage m.v. er derimod som udgangspunkt lukkedage, men kommunalbestyrelsen kan undtage herfra. Herved tilgodeses lokalsamfundenes behov og holdninger.

Behovet og interessen afhænger af detailhandlens og forbrugernes ønsker i de enkelte områder af landet og kan endvidere være afhængigt af antallet af turister, grænsehandel m.m. Det beror derfor i høj grad på et lokalt skøn, i hvilket omfang butikkerne har behov for at holde åbent f.eks. alle ugens syv dage, ligesom hensynet til den lokale udvikling i butiksstrukturen kan spille ind.

Lovforslaget viderefører således den decentralisering af opgavevaretagelsen, som skete ved ændringen af lov om butikstid i 1989, hvor bl.a. den supplerende butikstid blev udvidet og »lang lørdag« indført.

Uanset de foreslåede beføjelser for kommunalbestyrelsen til lokalt at regulere åbningstiderne er det forventningen, at kommunalbestyrelserne som altovervejende hovedregel ikke vil begrænse de indkøbsmuligheder, forbrugerne har efter den hidtil gældende butikstidslovgivning.

Med lovforslaget ophæves bestemmelsen, hvorefter kun visse organisationer, foreninger m.v. har adgang til at begære påtale. Dette har været et ønske fra flere organisationers side.

Næringslovens regler for handlende gælder fortsat. Således skal detailhandlende stadig have fast forretningssted, medmindre de kun handler med sådanne varer, som falder ind under næringslovens regler om omførsel. Det er alene detailhandlende med fast forretningssted, som er omfattet af lovforslaget.

5. Høringer m.m.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Energiministeriet, Finansministeriet, Fiskeriministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, kommunikationsministeren, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Håndværksrådet, Danmarks Turistråd, Turismens Fællesråd, Det Danske Handelskammer, HK/Handel, Butik og Kontor Arbejdsgiverforeningen, Detailhandelens Fællesråd, De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Landsforeningen Loyal Handel, Danske Andelsselskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Kooperative Fællesforbund, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Dansk Textil Union, Danmarks Isenkræmmerforening, Danske Kioskers Centralforening, Dansk Is- og Konfektureforening, Dansk Blomsterhandlerforening, Centralforeningen af Benzinforhandlere i Danmark, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Automat Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Magistrat, Frederiksberg kommunalbestyrelse, Foreningen af politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Københavns City Center, Danmarks Frugthandlere, Danske Slagtermestres Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Dansk Fødevareråd, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Statens Husholdningsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Finansrådet, Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Finansforbundet, Danmarks Sparekasseforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Realkreditrådet, AssurandørSocietetet og Vin- og Tobakshandlernes Landsforening.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser.

Vedtagelsen af lovforslaget vil medføre en forenkling i forhold til det gældende system, idet de mange undtagelser og dispensationer, som i medfør af lov om butikstid gives af kommunalbestyrelserne, politimestrene og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, afløses af enklere, mere generelle bestemmelser. Forslaget kan, afhængigt af hvor fleksibelt kommunalbestyrelsen administrerer lovforslaget, medføre administrative lettelser for kommunalbestyrelserne, ligesom det i mindre omfang forventes at medføre administrative lettelser for politiet.

Forslaget vil ikke medføre udgifter for erhvervslivet, der gennem muligheden for mere fleksible åbningstider vil kunne tilrettelægge åbningstiderne efter lokale behov.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ingen

Nr LSF 9

Forslag til Lov om detailsalg på søn- og helligdage m.v.

Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)

den 7. oktober 1992