DK
1992 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG PÅ FÆRØERNE
Table of Provisions (314)
Statutory Text (314 Articles)
Kapitel 1
Færøernes repræsentation i Folketinget
Kapitel 1
Færøernes repræsentation i Folketinget
Kapitel 1
Færøernes repræsentation i Folketinget
§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
Kapitel 3
Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Valgdistrikter
Kapitel 3
Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Valgdistrikter
Kapitel 3
Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Valgdistrikter
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Kapitel 4
Valglister
Kapitel 4
Valglister
Kapitel 4
Valglister
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Kapitel 5
Valgstyrere og tilforordnede vælgere
Kapitel 5
Valgstyrere og tilforordnede vælgere
Kapitel 5
Valgstyrere og tilforordnede vælgere
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.
Kapitel 6
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
Kapitel 6
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
Kapitel 6
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.
§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.
§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning på Færøerne
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning på Færøerne
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning på Færøerne
§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven. Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen. Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i fortegnelsen.
Stk. 2 . Efter indstilling fra landsstyret kan indenrigsministeren ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.
Valgbestyrelse
§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven. Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen. Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i fortegnelsen.
Stk. 2 . Efter indstilling fra Landsstyret kan indenrigsministeren ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.
Valgbestyrelse
§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven. Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen. Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i fortegnelsen.
Stk. 2 . Efter indstilling fra landsstyret kan indenrigsministeren ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.
Valgbestyrelse
Kapitel 9
Valgets opgørelse
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
Kapitel 9
Valgets opgørelse
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
Kapitel 9
Valgets opgørelse
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for valgbestyrelsen udpeges af landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret for lovligt anset forfald.
Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan fungere som medlem af valgbestyrelsen.
§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for valgbestyrelsen udpeges af Landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte medlemmer. De af Landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af Landsstyret for lovligt anset forfald.
Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan fungere som medlem af valgbestyrelsen.
§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for valgbestyrelsen udpeges af landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret for lovligt anset forfald.
Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan fungere som medlem af valgbestyrelsen.
Kapitel 10
Folketingets godkendelse af valget m.v.
Kapitel 10
Folketingets godkendelse af valget m.v.
Kapitel 10
Folketingets godkendelse af valget m.v.
§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår endvidere opgørelsen af valget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. § 19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i fornødent omfang vejledt herom.
§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår endvidere opgørelsen af valget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. § 19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i fornødent omfang vejledt herom.
§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår endvidere opgørelsen af valget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. § 19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i fornødent omfang vejledt herom.
Kapitel 11
Folkeafstemninger
Kapitel 11
Folkeafstemninger
Kapitel 11
Folkeafstemninger
§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen tilvejebringes af indenrigsministeren.
Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.
Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.
§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen tilvejebringes af indenrigsministeren.
Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.
Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.
§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen tilvejebringes af indenrigsministeren.
Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.
Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.
§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.
§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.
Kapitel 13
Ikrafttræden
Kapitel 13
Ikrafttræden
Kapitel 13
Ikrafttræden
§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.
Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.
§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.
Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.
§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.
Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.
§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen.
Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen.
§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen.
Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen.
§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen.
Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen.
§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i kommunens folkeregister.
Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.
§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i kommunens folkeregister.
Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.
§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i kommunens folkeregister.
Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.
§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, om nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, om nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 17, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.
Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.
Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.
§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.
Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.
Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.
§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.
Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.
Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.
§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.
§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter Landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.
§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.
§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer henholdsvis tilforordnet vælger.
Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer henholdsvis tilforordnet vælger.
Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget, bortset fra Grønland.
§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer henholdsvis tilforordnet vælger.
Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget.
§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget.
§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget.
§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde dag og tid for afstemningen.
Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne brevstemmemateriale.
Kandidater til valget
§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde dag og tid for afstemningen.
Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne brevstemmemateriale.
Kandidater til valget
§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde dag og tid for afstemningen.
Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne brevstemmemateriale.
Kandidater til valget
§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.
Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse
§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.
Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse
§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.
Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse
§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.
Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn (slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.
Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette i anmeldelsen.
Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn, stilling og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.
Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn (slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn eller slægtsnævn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.
Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette i anmeldelsen.
Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne, stilling og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.
Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn (slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.
Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette i anmeldelsen.
Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn, stilling og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til kandidaten.
§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til kandidaten.
§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til kandidaten.
§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet.
Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet.
Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet.
Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst afholdte lagtingsvalg.
Bekendtgørelse om kandidater
§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst afholdte lagtingsvalg.
Bekendtgørelse om kandidater
§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst afholdte lagtingsvalg.
Bekendtgørelse om kandidater
§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra valgbestyrelsen.
Stemmesedler
§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for hvert parti samt de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra valgbestyrelsen.
Stemmesedler
§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra valgbestyrelsen.
Stemmesedler
§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er opstillet.
§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er opstillet.
§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er opstillet.
§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet »Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed vandret streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed vandret streg.
Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater, som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.
Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.
§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst med en fed, vandret streg ordet »Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed, vandret streg.
Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved en halvfed, vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater, som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde, vandrette streger.
Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt ved en halvfed, vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.
Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.
§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet »Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed vandret streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed vandret streg.
Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater, som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.
Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.
§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke anføres.
§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke anføres.
§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke anføres.
§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.
§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.
§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.
§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god tid inden afstemningens begyndelse.
§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god tid inden afstemningens begyndelse.
§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god tid inden afstemningens begyndelse.
§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende, sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.
Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.
Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.
§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende, sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.
Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.
Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, samt at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.
§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende, sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.
Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.
Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.
§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.
Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.
Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.
Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.
Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.
Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.
Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 61-64.
§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 61-64.
§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 61-64.
§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden (politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.
§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden (politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.
§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden (politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.
§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.
§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.
§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.
§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset eller institutionen.
Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan brevstemme i hjemmet.
Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1, og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget af valgstyrerne.
§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset eller institutionen.
Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet kan brevstemme i hjemmet.
Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1, samt i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget af valgstyrerne.
§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset eller institutionen.
Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan brevstemme i hjemmet.
Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1, og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget af valgstyrerne.
§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan brevstemme hos landfogden (politimesteren).
§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan brevstemme hos landfogden (politimesteren).
§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan brevstemme hos landfogden (politimesteren).
§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Brevstemmeafgivning i Danmark,
i Grønland og i udlandet
§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Brevstemmeafgivning i Danmark,
i Grønland og i udlandet
§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Brevstemmeafgivning i Danmark,
i Grønland og i udlandet
§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg
§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg
§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg
§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og deres medsejlende ægtefæller, kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.
Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.
Brevstemmematerialet
§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.
Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.
Brevstemmematerialet
§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.
Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.
Brevstemmematerialet
§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne. Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe i udenrigsfart.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne. Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe i udenrigsfart.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne. Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe i udenrigsfart.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 53.
Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for.
Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 53.
Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for.
Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 53.
Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for.
Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.
§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.
§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.
§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den pågældende kommune.
Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye bopælskommune.
Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende valgdistrikt.
§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den pågældende kommune.
Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye bopælskommune.
Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende valgdistrikt.
§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den pågældende kommune.
Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye bopælskommune.
Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende valgdistrikt.
§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49, § 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.
Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49, § 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.
Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49, § 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.
Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.
Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.
Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.
Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning.
§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen for afgivet for partiet.
Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen.
§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 44 er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen for afgivet for partiet.
Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen.
§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen for afgivet for partiet.
Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen.
§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.
§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er opstillet eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.
§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede stemmetal, og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk. 1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og den foreløbige opgørelse af valget.
§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige valgdistrikter sammentælles de indberettede stemmetal og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk. 1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer, der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, samt den foreløbige opgørelse af valget.
§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede stemmetal, og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk. 1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og den foreløbige opgørelse af valget.
§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.
Fintælling
§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.
Fintælling
§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.
Fintælling
§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61 og 62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.
Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.
Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse
§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61-62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5-6.
Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.
Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.
Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, og meddeles de tilstedeværende.
Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse
§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61 og 62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.
Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.
Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse
§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
5) brevstemmematerialet.
Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i § 86.
Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget ved dets sammentræden.
Valgbreve
§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat, og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
5) brevstemmematerialet.
Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i § 86.
Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget ved dets sammentræden.
Valgbreve
§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
5) brevstemmematerialet.
Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i § 86.
Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget ved dets sammentræden.
Valgbreve
§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.
Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er opgjort.
§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.
Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er opgjort.
§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.
Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er opgjort.
§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse, herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse, herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse, herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender klagen til Folketinget.
§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender klagen til Folketinget.
§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender klagen til Folketinget.
§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2.
§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2.
§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2.
§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.
§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.
§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.
§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder, afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.
§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder, afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.
§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder, afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.
§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag.
§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag.
§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag.
§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.
§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.
§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.
§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget.
§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget.
§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget.
§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg til Folketinget, jf. § 8.
Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.
Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene »Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning.
§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg til Folketinget, jf. § 8.
Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.
Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene »Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning.
§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg til Folketinget, jf. § 8.
Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.
Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene »Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning.
§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning herom.
Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.
§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning herom.
Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.
§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning herom.
Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.
§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.
§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.
§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.
§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een stemmeseddel eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een stemmeseddel, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een stemmeseddel eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til Folketinget.
§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til Folketinget.
§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til Folketinget.
§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares.
§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger, opbevares af valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares.
§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares.
§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger, der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens medlemmer, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.
§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger, der påhviler valgbestyrelsen, samt til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens medlemmer, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.
§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger, der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens medlemmer, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.
§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal 200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.
§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal 200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.
§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal 200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde eller hæfte.
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde eller hæfte.
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde eller hæfte.
§ 90. Loven træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.
§ 90. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.
§ 90. Loven træder i kraft den 1. april 1993.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.
Bilag
Fortegnelse over valgdistrikterne
--------------------------------------------------------------------- Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted --------------------------------------------------------------------- Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord Haraldsund ............................... Haraldsund Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig Husar (Husum) ............................ Husum Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund Kirkja (Kirke) ........................... Kirke Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre), Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig Kunoy (Kunø) ............................. Kunø Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal Muli (Mule) .............................. Mule Norædepli (Norddeble), Depli (Deble), Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble Sv oy (Svinø) ........................... Svinø Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde --------------------------------------------------------------------- Østerø Eiæi (Ejde), Sv air (Svinåer), Ljosa (Lyså) .. Ejde Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord Funningur (Funding) ...................... Funding Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord Gjogv (Gjov) ............................. Gjov Glyvrar (Glibre), Saltangara (Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta (Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov), Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne Lambi (Lambe) ............................ Lambe Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke), Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn Skali (Skåle) ............................ Skåle Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv (Koldbensgjov) ........................... Strænder Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes (Skibenæs) ............................... Solmundefjord Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes (Saltnæs) ................................ Tofte Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig --------------------------------------------------------------------- Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur (Langesand) .............................. Haldersvig Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket), Leynar (Leynum), Skæling (Skælling) ............. Kvivig Saksun (Saksen) .......................... Saksen Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen), Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn --------------------------------------------------------------------- Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur (Kalbaksbotn) ............................ Kalbak Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø Noræradalur (Nordredal), Syæradalur (Sydredal) ............................... Nordredal Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig), Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund), Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur (Kirkebø) ................................ Velbestad --------------------------------------------------------------------- Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg --------------------------------------------------------------------- Sandø Dalur (Dal) .................................... Dal Husav\k (Husevig) ........................ Husevig Sandur (Sand) ............................ Sand Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs Skopun (Skopen) .......................... Skopen Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø --------------------------------------------------------------------- Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien Hov (Hove) ............................... Hove Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra Porkeri (Porkere) ........................ Porkere Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø), Trongisvagur (Trangisvåg), Ørav\k (Ørdevig) ................................ Tverå Vagur (Våg) .............................. Våg Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge ---------------------------------------------------------------------
Oprindeligt fremsat forslag
Bilag
Fortegnelse over valgdistrikterne
--------------------------------------------------------------------- Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted --------------------------------------------------------------------- Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord Haraldsund ............................... Haraldsund Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig Husar (Husum) ............................ Husum Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund Kirkja (Kirke) ........................... Kirke Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre), Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig Kunoy (Kunø) ............................. Kunø Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal Muli (Mule) .............................. Mule Norædepli (Norddeble), Depli (Deble), Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble Sv oy (Svinø) ........................... Svinø Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde --------------------------------------------------------------------- Østerø Eiæi (Ejde), Sv air (Svinåer), Ljosa (Lyså) ............................. Ejde Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord Funningur (Funding) ...................... Funding Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord Gjogv (Gjov) ............................. Gjov Glyvrar (Glibre), Saltangara (Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta (Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov), Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne Lambi (Lambe) ............................ Lambe Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke), Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn Skali (Skåle) ............................ Skåle Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv (Koldbensgjov) ........................... Strænder Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes (Skibenæs) ............................... Solmundefjord Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes (Saltnæs) ................................ Tofte Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig --------------------------------------------------------------------- Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur (Langesand) .............................. Haldersvig Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket), Leynar (Leynum), Skæling (Skælling) ...... Kvivig Saksun (Saksen) .......................... Saksen Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen), Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn --------------------------------------------------------------------- Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur (Kalbaksbotn) ............................ Kalbak Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø Noræradalur (Nordredal), Syæradalur (Sydredal) ............................... Nordredal Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig), Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund), Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur (Kirkebø) ................................ Velbestad --------------------------------------------------------------------- Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg --------------------------------------------------------------------- Sandø Dalur (Dal) .............................. Dal Husav\k (Husevig) ........................ Husevig Sandur (Sand) ............................ Sand Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs Skopun (Skopen) .......................... Skopen Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø --------------------------------------------------------------------- Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien Hov (Hove) ............................... Hove Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra Porkeri (Porkere) ........................ Porkere Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø), Trongisvagur (Trangisvåg), Ørav\k (Ørdevig) ......................... Tverå Vagur (Våg) .............................. Våg Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
De gældende regler om folketingsvalg på Færøerne findes i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986. Den gældende folketingsvalglov er fra 1956 og er i alt ændret 3 gange.
Formålet med lovforslaget er at foretage en generel modernisering af reglerne om folketingsvalg på Færøerne efter de samme retningslinier, som har ligget til grund for moderniseringen af den danske folketingsvalglov, jf. lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget. Reglerne om folketingsvalg på Færøerne bør være tilpasset de regler, der gælder folketingsvalg i Danmark, i det omfang det under hensyntagen til de særlige forhold på Færøerne er muligt og hensigtsmæssigt.
Ved lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland er gennemført en modernisering af reglerne om folketingsvalg i Grønland efter de samme retningslinier, som har ligget til grund for moderniseringen af den danske folketingsvalglov.
Moderniseringen gennemføres dels ved en lidt ændret og navnlig mere detaljeret inddeling af lovstoffet i kapitler, dels ved en række indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende folketingsvalgslov. Endelig er gennemført sproglige moderniseringer og forenklinger overalt, hvor dette har været tiltrængt og muligt.
De indholdsmæssige ændringer i lovforslaget i forhold til den gældende folketingsvalglov vedrører navnlig reglerne om kandidatanmeldelser og om stemmesedlens indhold, reglerne om stemmeafgivning på valgdagen og reglerne om brevstemmeafgivning. Blandt de vigtigste ændringer kan nævnes
- Afskaffelse af stillere for kandidater, der opstiller for et parti. Forhøjelse af stillerkravet fra 25 til 150 for kandidater, der opstiller uden for partierne (§ 25).
- Præcisering af reglerne om, hvilke partier, der er opstillingsberettigede (§ 25).
- Partiernes godkendelse af kandidater skal ske ved en særlig meddelelse herom til valgbestyrelsen (§ 29).
- Ophævelse af adgangen til at indgå valgforbund (§ 31).
- Bogstavbetegnelser for partierne hvormed de skal opføres på stemmesedlerne (§ 30).
- Ændring af afstemningstiden på valgdagen, herunder ophævelse af reglen om, at valgstederne lukker mellem kl. 13 og 15 (§ 38).
- Generel lempelse af betingelserne for at afgive brevstemmer, således at det alene kræves, at vælgeren er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen (§ 45).
- Vælgere på sygehuse m.v. kan brevstemme på institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem til afstemningsstedet på valgdagen (§ 47).
- Ophævelse af adgangen til at brevstemme på fyr.
- Ved flere brevstemmer fra een vælger skal sidst afgivne brevstemme tages i betragtning og ikke den først afgivne (§ 58).
- Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven brevstemme (§ 60).
Med hensyn til det nærmere indhold af de enkelte forslag og begrundelsen herfor henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Færøernes hjemmestyre har tilsluttet sig lovforslaget.
Lovforslaget har været forelagt for Justitsministeriet og Finansministeriet.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Færøernes repræsentation i Folketinget
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1 om, at der på Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget, findes tilsvarende i den gældende lovs § 1, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 om valgperioden svarer til reglen i den gældende lovs § 1, stk. 2.
Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed
Til §§ 2-4
Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for at udøve valgret svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 2-2b.
Til § 5
Bestemmelsen i stk. 1 om valgbarhed svarer til reglen i gældende lovs § 3.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person altid kan opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 23.
Til § 6
Bestemmelsen, der fastslår, at ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 21, stk. 1.
Til kapitel 3. Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Til §§ 7-8
Bestemmelsen om, at Færøerne udgør eet valgområde og bestemmelsen om inddelingen i valgdistrikter, svarer til gældende lovs § 17. Det har dog ikke hidtil været direkte fastsat, at Færøerne udgør eet valgområde. Bilaget til lovforslaget - fortegnelsen over valgdistrikter - svarer til det hidtil gældende.
Til § 9
Bestemmelsen om udpegning af medlemmer og stedfortrædere til valgbestyrelsen svarer til gældende lovs § 18.
Til § 10
Bestemmelsen indeholder en kort beskrivelse af valgbestyrelsens opgaver. Endvidere fastslås, at valgbestyrelsen leder valget og dermed også har ansvaret for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne er gjort bekendt med deres opgaver ved valget og i fornødent omfang vejledt herom.
Til § 11
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand samt om valgbogen, svarer til gældende lovs § 19. Bestemmelsen i stk. 3 om valgbestyrelsens valgbog svarer til reglen i gældende lovs § 20. Det foreslås dog, at der i loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at valgbogen tilvejebringes af indenrigsministeren, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. Som en konsekvens heraf har man fundet det unødvendigt at gentage den hidtidige detaljerede beskrivelse af valgbogens indhold. Bestemmelsen i stk. 5 om befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelsen i den endelige opgørelse af valget til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, svarer til gældende lovs § 34, stk. 3, 3. pkt.
Til kapitel 4. Valglister
Til § 12
Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om optagelse på valglisten, svarer til reglen i den gældende lovs § 4. Ifølge den gældende regel skal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de har fast bopæl, hvilket normalt er den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor den faktiske opholdskommune og folkeregisterkommunen ikke er sammenfaldende. I praksis er folkeregistertilmeldingen i disse tilfælde afgørende for, hvor vælgeren optages på valglisten. Det foreslås derfor i overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 15 præciseret, at vælgeren skal optages på valglisten i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregistret.
Bestemmelsen i gældende lovs § 5 om optagelse på valglisten i seneste bopælskommune af personer, der opholder sig på Grønland uden for den kommunale inddeling, er ophævet ved lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland. Denne lov er dog endnu ikke sat i kraft for så vidt angår nævnte § 5, jf. den grønlandske folketingsvalglovs § 84, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 3.
Bestemmelsen i gældende lovs § 5 vil senest blive ophævet i forbindelse med ikrafttræden af denne lov, jf. § 90.
Til § 13
Bestemmelsen om optagelse på valglisten af vælgere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, svarer til reglen i den gældende lovs § 6.
Til §§ 14-16
Bestemmelserne om udarbejdelse af valglister og udsendelse af valgkort svarer til reglerne i gældende lovs §§ 7-9. Det foreslås dog, at vælgernes »navn« og ikke som hidtil »fulde navn« skal anføres på valglisten. I øvrigt er bestemmelserne præciseret på forskellige punkter. I relation til 18.-dagsreglen, anføres udtrykkeligt, at vælgere, der flytter eller anmelder flytning senere end 18.-dagen, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Det angives ligeledes, at vælgere omfattet af § 3, kun optages på valglisten, såfremt der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen.
Med hensyn til udsendelse af valgkort fastslås i overensstemmelse med gældende praksis, at valgkort kun skal udsendes til de vælgere, der - foruden at være optaget på valglisten - er tilmeldt folkeregistret. Det betyder bl.a., at vælgere, der opholder sig i udlandet (§ 3-vælgere), ikke får valgkort.
Efter at udsendelse af valgkort, hvorpå bl.a. afstemningsstedets beliggenhed er anført, er gjort obligatorisk, kan bestemmelsen i gældende lovs § 25, stk. 2, sidste pkt., om kundgørelse af afstemningsstederne, ophæves.
Til § 17
Bestemmelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen senest 10 dage før valget på sædvanlig måde bekendtgør dag og tid for valget samt udsendelse af valgkort, træder i stedet for gældende lovs § 10 og § 25, stk. 2, 3. pkt. Efter gældende lovs § 10 skal kommunalbestyrelsen senest 10 dage før valget bekendtgøre udsendelsen af valgkort, mens formændene for valgstyrerne efter § 25, stk. 2, 3. pkt., bekendtgør dag og klokkeslæt for afstemningen. Ved forslaget om bekendtgørelse ved kommunalbestyrelsens foranstaltning opnås en forenkling, idet det alene er kommunalbestyrelsen, der skal foretage bekendtgørelsen.
Til § 18
Bestemmelsen i § 18, stk. 1, om behandling af indsigelser vedrørende valgkort m.v. svarer til reglerne i den gældende lovs § 11. Bestemmelsen i § 18, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til af egen drift at berigtige valglisten i visse tilfælde, svarer til gældende (ulovbestemte) retstilstand.
Til kapitel 5. Valgstyrere og tilforordnede vælgere
Til § 19
Bestemmelserne i stk. 1-3 om valg af valgstyrere svarer til bestemmelserne i gældende lovs § 26, stk. 1, med nedennævnte undtagelser.
Der stilles ikke mere krav om, at nogle af valgstyrerne skal vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, selv om det i mange tilfælde vil være formålstjenstligt.
Det fastslås, at formændene for valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg. Efter gældende lov er det uklart, om hver valgstyrerformand skal vælges ved flertalsvalg eller om de skal vælges under eet ved forholdstalsvalg.
Personer, der er opstillet til valget, kan vælges til valgstyrere. Dette er udtrykkeligt nævnt i gældende lovs § 26, stk. 1, 4. pkt. Det er dog ikke nødvendigt at fastslå dette i selve lovteksten, da det følger af almindelige lovfortolkningsprincipper (modsætningsslutning fra reglerne om, at kandidater ikke kan være medlemmer af valgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2).
Vedrørende muligheden for udpegelse af valgstyrere og formænd for disse i enighed henvises til bemærkninger neden for til § 21.
Det foreslås, at den »valgbog«, valgstyrerne skal føre, for fremtiden benævnes »afstemningsbog« for at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog.
Bestemmelserne i § 19 svarer til reglerne i den danske folketingsvalglovs § 29, bortset fra, at det ikke er fundet påkrævet at indføre en regel om, at indenrigsministeren skal fastsætte regler om afstemningsbogens indhold og udformning.
Til § 20
Bestemmelsen, der indeholder regler om, at landsstyret fastsætter, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere hver kommunalbestyrelse vælger for valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, samt hvilken kommunalbestyrelse, der vælger formanden, svarer til gældende lovs § 26, stk. 2.
Til § 21
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de tilforordnede vælgere, svarer til gældende lovs § 29, stk. 2. Selv om det nu alene nævnes i lovteksten, at valg af tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg, er der ikke noget i vejen for, at de - her som andetsteds, hvor forholdstalsvalgmåden er foreskrevet - udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen. Der er intet til hinder for, at en kandidat til valget kan vælges til tilforordnet vælger. Om baggrunden for, at dette ikke mere udtrykkeligt fastsættes i loven henvises til bemærkningerne oven for til § 19.
Af hensyn til de særlige færøske forhold - en del valgdistrikter med et meget lille antal vælgere - foreslås det, at kommunalbestyrelsen kun vælger tilforordnede i de tilfælde, hvor dette er fornødent.
Til § 22
I stk. 1 fastslås det, at hvervet som valgstyrer og tilforordnet vælger er et borgerligt ombud. I gældende lov indeholdes reglerne herom i § 26, stk. 3, 2. pkt., og § 29, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 om diæter svarer til gældende lovs § 26, stk. 4. Det foreslås dog, at der ydes diæter ikke blot for virksomhed på valgdagen, men for virksomhed i forbindelse med valget, f.eks. gennemgang af brevstemmer dagen før valgdagen (valgstyrere). Diæterne er af samme størrelse som de tilsvarende diæter i Danmark.
Til kapitel 6. Forberedelserne til valget
Til § 23
Bestemmelsen, hvorefter det ved det kongelige åbne brev om valgets udskrivelse kan overlades til rigsombudsmanden at fastsætte valgdagen på Færøerne, svarer til reglen i den gældende lovs § 25, stk. 2, 1. pkt.
Til § 24
Bestemmelsen i stk. 1 vedrørende rigsombudsmandens bekendtgørelse i forbindelse med valgets udskrivelse svarer til reglen i den gældende lovs § 25, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne er gjort bekendt med deres opgaver, er ny i forhold til gældende lov, men svarer til gældende praksis. Reglen i stk. 3, hvorefter rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne og brevstemmemodtagerne bliver forsynet med brevstemmemateriale, er også ny i forhold til gældende lovgivning, men svarer til gældende praksis.
Lovfæstelse af valgbestyrelsens generelle ansvar på dette område medfører, at en række af gældende lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne skal varetages, kan ophæves. Nærmere regler om udførelse af opgaverne på afstemningsstedet kan for fremtiden fastsættes af valgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 37, stk. 4.
Til §§ 25-26
Bestemmelserne indeholder reglerne om kandidatanmeldelser, herunder om fristen herfor (kl. 18 elleve dage før valget). I forhold til den gældende lov, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i § 21 og § 22, stk. 1-3, indeholder de foreslåede bestemmelser i overensstemmelse med reglerne i den danske folketingsvalglovs § 32 og § 33 den væsentlige ændring, at der ikke mere kræves stillere for kandidater, der opstiller for et parti. I stedet kræves udtrykkelig efterfølgende godkendelse af kandidaten fra partiet, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 29. Kandidaterne skal dog fortsat i anmeldelsen angive navnet på en vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til vedrørende kandidatanmeldelsen. For kandidater uden for partierne foreslås stillerantallet forhøjet fra mindst 25 og højst 50 til mindst 150 og højst 200, hvilket svarer til stillerantallet for kandidater uden for partierne i Danmark. Endvidere er indført en regel om, at alle stillere skal underskrive kandidatanmeldelsen (af kandidater uden for partierne).
For så vidt angår de opstillingsberettigede partier er det præciseret, at partiet skal have opnået repræsentation i Lagtinget ved sidste lagtingsvalg og fortsat skal være repræsenteret i dette ved valgets udskrivelse. Dette svarer til reglerne om opstillingsret til lagtingsvalg.
Reglerne i § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt., om kandidaternes navne på stemmesedlerne svarer til reglerne i gældende lovs § 22, stk. 2, 3.-5. pkt.
Endelig bemærkes, at af hensyn til de særlige trafikale forhold på Færøerne er fristerne med klokkeslæt i forbindelse med kandidatanmeldelser, partiernes godkendelse og anmeldelse af valgforbund bibeholdt til kl. 18 i modsætning til den danske folketingsvalglov, hvorefter fristerne udløber kl. 12.
Til § 27
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om kandidatens adgang til at tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse og om, at stillerne ikke kan tilbagekalde deres anbefaling, er ny, men svarer til § 34 i den danske folketingsvalglov. Fristen for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse er den samme som sidste frist for indlevering af kandidatanmeldelser til valgbestyrelsens formand, jf. forslagets § 26, stk. 1.
Til § 28
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens undersøgelse af de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser, svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 22, stk. 4. Som hidtil skal valgbestyrelsen først og fremmest undersøge, om anmeldelsen indeholder de foreskrevne oplysninger om kandidaten m.v. For så vidt angår kandidater uden for partierne skal tillige undersøges, om anmeldelsen er underskrevet af det fornødne antal stillere med angivelse af navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Den øvrige del af bestemmelsen om adgang til at afhjælpe mangler svarer til gældende lovs § 22, stk. 4.
Til § 29
Bestemmelsen indeholder de regler om partiernes godkendelse af kandidaterne, der træder i stedet for det hidtidige stillerkrav. Bestemmelsen svarer til § 37 i den danske folketingsvalglov. I forhold til de hidtil gældende bestemmelser om partiernes godkendelse af kandidater, jf. gældende lovs § 22, stk. 5, indebærer forslaget til § 29, at kandidater, der ikke udtrykkeligt godkendes, ikke kan opstille til valget, heller ikke som kandidater uden for partierne. En udtrykkelig godkendelse fra partiet er dermed også en betingelse for, at der i det hele taget kan opstilles kandidater for partiet. Det bemærkes, at partiet ikke kan godkende en kandidat, hvis kandidaten ikke selv har anmeldt sig, jf. lovforslagets §§ 25 og 26. Meddelelsen fra partiet om de godkendte kandidater, der skal indgives til valgbestyrelsen, skal indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
Den hidtidige adgang til at indgå valgforbund, jf. gældende lovs § 22, stk. 5, 3. pkt., foreslås ophævet og er derfor ikke medtaget i lovforslaget. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at der ved lagtingsvalg ikke er adgang til at indgå valgforbund.
Til § 30
Bestemmelsen om tildeling af en bogstavbetegnelse til de partier, der har opstillet kandidater til valget, er ny. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder ved folketingsvalg i Danmark samt ved lagtingsvalg på Færøerne. Af hensyn til partierne og til vælgerne tildeles partierne den bogstavbetegnelse, de havde ved det sidst afholdte lagtingsvalg. Tildeling af bogstavbetegnelser har ikke blot betydning for stemmesedlens indhold og partiernes rækkefølge herpå, jf. §§ 32-33, men også for brevstemmeafgivningen. Vælgere kan brevstemme på et parti ved blot at anføre partiets bogstavbetegnelse på brevstemmesedlen, jf. § 54, stk. 2, ligesom ved folketingsvalg i Danmark og lagtingsvalg på Færøerne.
Til § 31
Bestemmelsen om valgbestyrelsens bekendtgørelse af de godkendte kandidatanmeldelser svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 22, stk. 6, dog således at den lokale bekendtgørelse skal foretages af kommunalbestyrelsen og ikke af formændene for valgstyrerne. Endvidere er der den ændring i forhold til gældende lovs § 22, stk. 6, der følger af, at der ikke mere er adgang til at indgå valgforbund. Bestemmelsen om underretning af rigsombudsmanden svarer til gældende lovs § 19, stk. 1, 2. pkt.
Til §§ 32-35
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om stemmesedlernes indhold og udformning, svarer til gældende lovs § 28 med de ændringer, der følger af, at partierne nu skal tildeles en bogstavbetegnelse, hvormed de skal opføres på stemmesedlerne, samt at bogstavbetegnelsen og ikke partiets navn er afgørende for rækkefølgen på stemmesedlen. Bestemmelserne er detaljeret udformet således, at en særskilt bekendtgørelse om stemmesedlers indhold og udformning ikke behøver at blive udstedt. Hjemlen hertil foreslås dog opretholdt, bl.a. af hensyn til den situation, at det skulle blive nødvendigt at anvende stemmesedler, hvor kandidaternes navne er opført i 2 eller flere kolonner.
Til § 36
Bestemmelsen om, at valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag er bragt ud til valgstederne, svarer til reglen i gældende lovs § 19, stk. 2, 3. pkt.
Til kapitel 7. Afstemning på valgdagen
Til § 37
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om stemmelokaler, stemmerum og stemmekasser svarer til reglerne i den gældende lovs § 19, stk. 2, 4. pkt., og § 27. De hidtidige detaljerede regler om indretningen af stemmerummet foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 45, stk. 2, udeladt, idet det blot anføres, at stemmerummet skal være indrettet således, at der kan afgives stemme uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer, samt være forsynet med det nødvendige udstyr til stemmeafgivning. Sidstnævnte indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken skriftfarve skriveredskabet skal have, idet det naturligvis er en forudsætning, at det skriveredskab, der anvendes, er egnet (farven skal gøre stemmeafgivningen iøjnefaldende, farven må ikke kunne smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende). Bestemmelsen i stk. 3 om, at der i stemmelokalet skal være opslag med oplysning om de opstillede partier og kandidater, svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 30, stk. 1, dog er det tilføjet, at opslagene tillige skal indeholde partiernes bogstavbetegnelse. Bestemmelsen i den gældende lovs § 30, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en valgstyrer oplæser kandidaternes navne, foreslås udeladt som overflødig. Den tilsvarende bestemmelse i den danske folketingsvalglov udgik ved en lovændring i 1980.
Til § 38
Bestemmelsen i stk. 1 om tidsrummet for stemmeafgivningen svarer til reglen i den danske lov § 46, stk. 1. I forhold til den gældende lovs § 31 foreslås, at afstemningen begynder kl. 9 (mod hidtil kl. 10) og fortsætter uafbrudt til kl. 20. Hidtil har det været bestemt, at valgstederne lukker mellem kl. 13 og 15. På grund af de særlige færøske forhold (valgdistrikter med få vælgere) er der indsat en bestemmelse om, at afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.
Bestemmelsen i stk. 2 om forevisning af de tomme stemmekasser inden afstemningens begyndelse svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 2. Den hidtidige bestemmelse i gældende lovs § 30, stk. 2, om, at nøglen til stemmekassen skal afleveres til valglisteføreren, foreslås dog ophævet, idet valgbestyrelsen selv kan fastsætte regler herom, jf. ovenfor i bemærkningerne til § 24.
Til § 39
Bestemmelsen, der vedrører vælgerens personlige fremmøde på afstemningsstedet og udlevering af stemmeseddel, svarer til reglerne i gældende lovs § 30, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4. Det foreslås dog udtrykkeligt anført, at vælgerens identitet skal fastslås, hvis der er tvivl om denne. Det er ikke fundet nødvendigt at gentage den hidtidige bestemmelse om, at stemmesedlen ved udlevering ikke må være sammenfoldet.
Til § 40
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen, svarer til reglerne i gældende lovs § 30, stk. 5-9. Den hidtidige regel i § 30, stk. 6, om, at ingen samtidig kan stemme for flere partiers kandidater eller for mere end en kandidat uden for partierne, er dog ikke medtaget, da den vedrører spørgsmålet om stemmesedlers gyldighed, og reglerne herom indeholdes i kapitel 9, jf. bemærkningerne nedenfor til § 62. Den hidtidige regel i § 30, stk. 8, om, at det er stemmemodtageren forbudt at gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt, er heller ikke medtaget, da den indeholdes i bestemmelsen om, at vælgeren skal sammenfolde stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt, samt at vælgeren selv skal lægge stemmesedlen i stemmekassen.
Til § 41
Bestemmelsen om hjælp til stemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 10. Som i den danske folketingsvalglovs § 49, stk. 2, foreslås det dog, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Endvidere foreslås det, som i den danske folketingsvalglovs § 49, stk. 3, udtrykkeligt præciseret, at det er en betingelse for hjælp til udfyldning af stemmesedlen, at vælgeren over for dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive, hvordan vedkommende ønsker at stemme.
Til § 42
Bestemmelsen, der vedrører valgstyrernes beføjelser med henblik på at opretholde ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår valgagitation, svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 3, og den danske folketingsvalglovs § 50.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 30, stk. 3, om kandidaternes eller deres repræsentanters særlige ret til at opholde sig i stemmelokalet foreslås dog ophævet som overflødig.
Til § 43
Bestemmelserne om forbud mod påvirkning af den enkelte vælgers stemmeafgivning, om tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til reglerne i den gældende lovs § 61, stk. 1 og stk. 3. Det vil således fortsat være forbudt gennem partibureauer eller på anden måde at føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
Til § 44
Bestemmelsen om, hvad der skal foretages efter afstemningen er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes, svarer stort set til gældende lovs § 32, stk. 1. Reglerne om, at valgstyrerne og deres medhjælpere først afgiver stemme, når den øvrige stemmeafgivning er ophørt, er ikke medtaget, da de må anses for overflødige.
Til kapitel 8. Brevstemmeafgivning
Til §§ 45-49
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om brevstemmeafgivning på Færøerne, svarer med enkelte ændringer til reglerne i den gældende lovs §§ 39-43.
I forhold til de gældende regler foreslås den ændring, at alle vælgere der blot er forhindret i at møde frem på valgdagen kan afgive brevstemme. Der kræves ikke mere en absolut forhindring eller, at vælgeren skal have uforholdsmæssig vanskelighed med at møde frem. Kravet om afgivelse af en erklæring på tro og love i forbindelse med brevstemmeafgivning er derfor ikke medtaget i lovforslaget. Det foreslås endvidere, at alle vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner eller er indsat i arresthuset i Thorshavn, skal have adgang til at brevstemme på sygehuset eller institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Fristen for stemmeafgivning på Færøerne svarer til fristen i den gældende lovs § 40, stk. 8.
Søfolks og fiskeres særlige adgang til at stemme hos landfogden (politimesteren) eller vedkommende sysselmand eller hos en mønstringsbestyrer er bevaret. Den særlige brevstemmefrist for søfolk og fiskere er forlænget fra 8 uger til 3 måneder før valgdagen, den samme frist som generelt gælder for brevstemmeafgivning uden for Færøerne.
Adgangen til at stemme på fyr, for så vidt angår personer ansat ved fyrvæsenet, er ophævet.
Vedrørende stemmemodtagere på sygehuse og andre helbredelses- og plejeinstitutioner foreslås udtrykkeligt, at disse udpeges af valgstyrerne, f.eks. blandt det overordnede administrative personale på institutionen.
Til §§ 50-52
Disse bestemmelser indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning i den øvrige del af riget og i udlandet samt på skibe i udenrigsfart, der er hjemmehørende i riget. Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 40, stk. 5-6 og 9.
Til § 53
Bestemmelsen om tilvejebringelse og udformning af det brevstemmemateriale, der skal benyttes ved brevstemmeafgivningen på Færøerne svarer til reglerne i gældende lovs § 41. Det er fundet unødvendigt i loven detaljeret at fastsætte, hvorledes brevstemmematerialet skal udformes.
Til § 54
Bestemmelserne i stk. 1-4 og 6, om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs §§ 42 og 43 med den ændring, der er en konsekvens af tildeling af bogstavbetegnelser til partierne, jf. bemærkningerne til § 30. Man har dog ikke fundet det nødvendigt, at lovens regler udformes så detaljeret som hidtil. Mere detaljerede regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af brevstemmeafgivning kan om fornødent fastsættes af indenrigsministeren, jf. § 56.
Bestemmelserne i stk. 5 om stemmemodtagerens hjælp til udfyldning af stemmesedlen svarer til den tilsvarende bestemmelse om hjælp til udfyldning af stemmesedlen på valgdagen, jf. lovforslagets § 41, stk. 3.
Til § 55
Det foreslås, at der som i den danske folketingsvalglovs § 62 indsættes udtrykkelige bestemmelser om, at en brevstemmemodtager ikke må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, om brevstemmemodtagerens tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver brevstemme. Lovforslagets § 43 indeholder tilsvarende regler om afstemningen på valgdagen.
Til § 56
Der henvises til bemærkningerne til § 54.
Til §§ 57-60
Bestemmelserne om modtagelse og kontrol af brevstemmer svarer med enkelte ændringer til reglerne i gældende lovs §§ 43a-45. Svarende til reglerne i den danske folketingsvalglov foreslås det, at den hidtidige brevstemmebog, hvori hver enkelt modtagen brevstemme skal optegnes, erstattes af en protokol, hvor der foretages en mere summarisk angivelse af antal modtagne og videresendte brevstemmer. Endvidere foreslås det for så vidt angår brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, udtrykkeligt anført, at brevstemmer afgivet tidligere end de relevante frister (henholdsvis 3 uger og 3 måneder før valgdagen) ikke kommer i betragtning.
Endelig foreslås, at i det tilfælde, hvor en vælger har afgivet 2 eller flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i betragtning. En væsentlig del af begrundelsen for adgangen til at afgive stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme vil hermed være bortfaldet. Adgangen til at afgive stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme foreslåes derfor ophævet.
De hidtidige regler om skibsføreres, konsulatsembedsmænds med fleres pligt til uopholdeligt at underrette komunalbestyrelsen, såfremt de erfarer, at en vælger, der har brevstemt, er afgået ved døden inden valgdagen, er ikke medtaget i lovforslaget.
Til kapitel 9. Valgets opgørelse
Til § 61
Bestemmelsen, der indeholder regler om stemmeoptællingen på afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet, svarer til gældende lovs § 33, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er dog mindre detaljeret. Til gengæld er indføjet regler om optælling af brevstemmer som henholdsvis stemmer for et parti og stemmer for en kandidat uden for partierne.
Til § 62
Bestemmelsen i stk. 1 vedrører gyldigheden af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet. Bestemmelsen svarer til reglen i gældende lovs § 33, stk. 3. For at undgå tvivl om, hvorvidt blanke stemmesedler er gyldige eller ugyldige, foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 1, udtrykkeligt anført, at en blank stemmeseddel er ugyldig.
Bestemmelsen i stk. 2 vedrører gyldigheden af brevstemmesedler. Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 46. Som for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet foreslås det udtrykkeligt anført, at en blank brevstemmeseddel er ugyldig. Endelig foreslås det, at en brevstemmeseddel ligesom en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, når der er givet stemmesedlen et særpræg. Tilsvarende bestemmelse findes i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 om, at det af afstemningsbogen skal fremgå, hvor mange stemmesedler, der er anset for ugyldige, og grundene hertil, svarer til reglen i den gældende lovs § 33, stk. 3, sidste pkt.
Til § 63
Bestemmelsen i stk. 1, om resultatets indførelse i afstemningsbogen og underretning om resultatet til valgbestyrelsens formand svarer til reglen i gældende lovs § 34, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen i stk. 2 om indberetning til rigsombudsmanden er ny, men svarer til gældende (ulovbestemte) praksis.
Til § 64
Bestemmelsen om pakning og fremsendelse af valglister, valgkort, stemmesedler og brevstemmemateriale til valgbestyrelsen svarer til gældende lovs § 34, stk. 2.
Til § 65
Bestemmelsen i stk. 1 og 2 om valgbestyrelsens sammentræden senest ugedagen efter, at afstemningen har fundet sted, eller eventuelt på et tidligere tidspunkt svarer til gældende lovs § 34, stk. 3.
I overensstemmelse med den danske folketingsvalglovs § 72, stk. 1, foreslås det fastsat, at fintællingen er offentlig. Efter gældende lovs § 36, stk. 2, har hver af de opstillede kandidater ret til selv tillige med to af ham til formanden for valgbestyrelsens opgivne vælgere, at overvære opgørelsen af afstemningens udfald. Denne regel, hvorefter fintællingen kun kan overværes af kandidaterne og 2 særligt udpegede vælgere for hver kandidat, er i modstrid med det almindelige princip i valglovgivningen om, at offentligheden skal kunne kontrollere optællingen.
Bestemmelsen i stk. 3 om valgbestyrelsens fornyede optælling svarer til gældende lovs § 34, stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 3-6 om opgørelsen af personlige stemmer og partistemmer svarer til reglerne i gældende lovs § 34, stk. 5.
Bestemmelsen i gældende lovs § 36, stk. 6, om, at valgbestyrelsen ikke kan forkaste stemmer, fordi disse er faldet på personer, om hvis valgbarhed, der kan rejses tvivl, er ikke medtaget, da bestemmelsen er selvfølgelig.
Til § 66
Bestemmelserne om mandaternes fordeling og kandidatudvælgelsen, svarer til gældende lovs § 35, stk. 1-4, med de ændringer, der er en følge af, at der ikke mere er adgang til at indgå valgforbund.
Til § 67
Bestemmelsen om stedfortrædernes rækkefølge svarer til gældende lovs § 35, stk. 5.
Til § 68
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afslutningen af arbejdet efter fintællingen, svarer med sproglige ændringer til de gældende bestemmelser i § 36, stk. 1.
Bestemmelsen i gældende lovs § 36, stk. 1, 6. pkt., om, hvornår stemmesedler og valgkort skal tilintetgøres, foreslås dog placeret i kapitel 11 sammen med de øvrige kassationsregler, jf. bemærkninger nedenfor til § 86.
Til § 69
Bestemmelsen om udfærdigelse af valgbreve svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 37, stk. 4.
Til kapitel 10. Folketingets godkendelse af valget m.v.
Til § 70
Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg, findes tilsvarende (indirekte) i den gældende lovs § 36, stk. 1, 6. pkt.
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 87, stk. 2, foreslås det i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at Folketinget kan pålægge valgbestyrelsen at foretage en ny opgørelse, og at Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
Til § 71
Bestemmelsen, der vedrører klager over folketingsvalg, svarer til reglen i den gældende lovs § 58. Det foreslås dog, at klagefristen fastsættes til ugedagen efter valgdagen svarende til klagefristen for den øvrige del af riget uanset, at den endelige opgørelse af valget normalt først foretages ugedagen efter valgdagen, jf. lovforslagets § 65, stk. 1.
Til § 72
Bestemmelsen om afholdelse af omvalg er ny, men svarer til nuværende (ulovbestemte) retstilstand. Som i den danske folketingsvalglovs § 89 foreslås det præciseret, at kandidaterne foreløbig anses for lovligt valgte. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 90, stk. 1, udtrykkeligt fastsat, at kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den oprindelige valgdag, kan deltage i omvalget.
Til § 73
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 91 foreslås indføjet en bestemmelse om, at stedfortræderen for en kandidat indtræder efter de almindelige stedfortræderregler, hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar.
Til §§ 74-75
Bestemmelsen i § 74, stk. 1, om stedfortræderens indtræden i Folketinget svarer til reglerne i gældende lovs § 35, stk. 6. Bestemmelsen i § 74, stk. 2, om afholdelse af udfyldningsvalg svarer til gældende lovs § 35, stk. 7. I § 75 foreslås det præciseret, at hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag.
Til § 76
Bestemmelsen, der fastslår, at folketingsmedlemmer oppebærer vederlag efter de regler, der er fastsat herom i den danske folketingsvalglov, præciserer den gældende retstilstand.
Til kapitel 11. Folkeafstemninger
Til §§ 77-78
Bestemmelserne om, hvilke folkeafstemninger der skal afholdes på Færøerne, og om tidspunktet for afstemningen, svarer til reglerne i den gældende lovs § 49 a, dog således, at det tillige om folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og ikke blot § 42, er anført, at de kun skal afholdes på Færøerne, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne.
Til § 79
Bestemmelsen, der vedrører rigsombudsmandens bekendtgørelse af den lov eller det lovforslag, der skal til folkeafstemning, og af dagen for folkeafstemningen, svarer til reglen i den gældende lovs § 50.
Til §§ 80-81
Bestemmelserne om, hvem der kan deltage i folkeafstemningen, samt om valgdistrikter, om afstemningens ledelse om forberedelserne til afstemningen findes tilsvarende i den gældende lovs §§ 51 og 52, stk. 1.
Til § 82
Bestemmelsen om afstemningen på afstemningsdagen findes tilsvarende i gældende lovs §§ 53 og 54.
I stk. 3 er det fastsat, hvorledes afstemningen skal foregå, såfremt der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag. Bestemmelsen i den gældende lovs § 52, stk. 2, om, at såfremt der på samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere lovforslag eller love, fastsætter indenrigsministeren de bestemmelser, der er nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse, kan derfor udgå.
Til § 83
Bestemmelsen om brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 55.
Til § 84
Bestemmelsen, der vedrører opgørelsen af afstemningens resultat svarer til reglerne i gældende lovs § 56. Der foreslås dog foretaget visse ændringer i reglerne om stemmesedlers ugyldighed, hvorved disse bringes i overensstemmelse med ugyldighedsreglen i den danske folketingsvalglovs § 101, stk. 2.
Det foreslås således, at det som for stemmesedler ved folketingsvalg udtrykkeligt fastslås, at en blank stemmeseddel er ugyldig.
Endvidere foreslås det, at en stemmeseddel skal være ugyldig, hvis den ikke er afkrydset på den foreskrevne måde. Bestemmelsen træder i stedet for reglen i den gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 1, hvorefter en stemme er ugyldig, når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren har villet stemme. Medens der efter den gældende regel i praksis kunne opstå tvivl om, hvorvidt en stemmeseddel, der var udfyldt med »ja« eller »nej« skulle anses for gyldig eller ugyldig, vil en sådan stemme fremover altid være ugyldig.
Efter reglen i den gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 3, er en stemme ugyldig, hvis den forsætlig er givet et særpræg. Afgørelsen af, hvorvidt særpræget er påført stemmesedlen forsætligt, er imidlertid i praksis vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår af lovteksten. Den hidtidige udtrykkelige bestemmelse om, at understregning eller overstregning af den påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen ikke anses som særpræg, er ikke medtaget i loven, men der tilsigtes ikke hermed nogen realitetsændring i forhold til hidtil.
Det foreslås endelig, at ugyldighedsbestemmelsen udbygges med regler om brevstemmesedlers ugyldighed. Der findes ikke i den gældende lov udtrykkelige bestemmelser om, hvornår brevstemmer afgivet ved folkeafstemning er ugyldige.
Til § 85
Bestemmelsen, der vedrører klager over folkeafstemninger, svarer til reglen i gældende lovs § 58. Det foreslås dog, at fristen for indgivelse af klage fastsættes til senest ugedagen efter afstemningen, som for den øvrige del af riget, jf. bemærkninger til lovforslagets § 71.
Til kapitel 12. Forskellige bestemmelser
Til § 86
Bestemmelsen indeholder regler om opbevaring og kassation af valgmateriale. I den gældende lov er der alene bestemmelser om kassation af stemmesedler og valgkort. Forslaget til § 86 angiver udtømmende reglerne om opbevaring og kassation af valgmateriale.
Til §§ 87-88
Bestemmelsen om udgifternes fordeling og om statstilskud svarer til gældende lovs § 62. Ved folketingsvalget i 1990 udgjorde tilskuddet 167.400 kr.
Bestemmelsen om, hvilke udgifter der afholdes af landskassen, er dog ny, men svarer til praksis.
Til § 89
Sanktionsbestemmelsen svarer til gældende lovs § 59, dog at det nærmere er angivet, hvilke lovbestemmelsers overtrædelse, der medfører strafansvar. Bestemmelsen svarer til den danske folketingsvalglovs § 106, stk. 1.
Til kapitel 13. Ikrafttræden
Til § 90
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1993.
Efter 2. behandling den 3. december 1992
Bilag
Fortegnelse over valgdistrikterne
--------------------------------------------------------------------- Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted --------------------------------------------------------------------- Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord Haraldsund ............................... Haraldsund Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig Husar (Husum) ............................ Husum Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund Kirkja (Kirke) ........................... Kirke Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre), Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig Kunoy (Kunø) ............................. Kunø Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal Muli (Mule) .............................. Mule Norædepli (Norddeble), Depli (Deble), Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble Sv oy (Svinø) ........................... Svinø Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde --------------------------------------------------------------------- Østerø Eiæi (Ejde), Sv air (Svinåer), Ljosa (Lyså) .. Ejde Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord Funningur (Funding) ...................... Funding Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord Gjogv (Gjov) ............................. Gjov Glyvrar (Glibre), Saltangara (Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta (Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov), Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne Lambi (Lambe) ............................ Lambe Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke), Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn Skali (Skåle) ............................ Skåle Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv (Koldbensgjov) ........................... Strænder Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes (Skibenæs) ............................... Solmundefjord Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes (Saltnæs) ................................ Tofte Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig --------------------------------------------------------------------- Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur (Langesand) .............................. Haldersvig Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket), Leynar (Leynum), Skæling (Skælling) ............. Kvivig Saksun (Saksen) .......................... Saksen Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen), Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn --------------------------------------------------------------------- Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur (Kalbaksbotn) ............................ Kalbak Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø Noræradalur (Nordredal), Syæradalur (Sydredal) ............................... Nordredal Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig), Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund), Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur (Kirkebø) ................................ Velbestad --------------------------------------------------------------------- Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg --------------------------------------------------------------------- Sandø Dalur (Dal) .................................... Dal Husav\k (Husevig) ........................ Husevig Sandur (Sand) ............................ Sand Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs Skopun (Skopen) .......................... Skopen Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø --------------------------------------------------------------------- Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien Hov (Hove) ............................... Hove Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra Porkeri (Porkere) ........................ Porkere Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø), Trongisvagur (Trangisvåg), Ørav\k (Ørdevig) ................................ Tverå Vagur (Våg) .............................. Våg Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge ---------------------------------------------------------------------
Ingen
Nr LSF 2
Forslag til Lov om folketingsvalg på Færøerne
Fremsat af indenrigsministeren (Thor Pedersen)
den 7. oktober 1992
Vedtaget ved tredjebehandling den 18. juni 1993
Lov nr. 458 af 30/06/1993