1991 BR 10 BERETNING OM KLAGER I FORBINDELSE MED FOLKEAFSTEMNINGEN OM FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER M.V. (DANMARKS TILTRÆDELSE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION) NR 10 1991-92, 1. SAMLING

Bilag 1

Indenrigsministeriet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Den 15. juni 1992

J.nr. 1992/4075-4 Fra advokat Hans Henrik Lund, Næstvedgade 22, 2100 København Ø, ha

r Indenrigsministeriet modtaget vedlagte klager af 5. juni og 9. juni 1992 over folkeafstemningen den 2. juni 1992. Hans Henrik Lund gør gældende, at folkeafstemningen den 2. juni 1992 skal erklæres ugyldig som følge af, at der er afgivet brevstemmer inden udløbet af 12 søgnedage efter statsministerens bekendtgørelse af det vedtagne lovforslag.

Indenrigsministeriet skal i den anledning udtale følgende

Lovforslag, der skal undergives folkeafstemning i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 42, skal af statsministeren bekendtgøres i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted, jf. § 95, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget. Folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen, jf. folketingsvalglovens § 95, stk. 2, 2. pkt., jf. grundlovens § 42, stk. 4.

Efter at Folketinget ved 3. behandling tirsdag den 12. maj 1992 med 130 stemmer havde vedtaget L 240, Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union), bekendtgjorde Statsministeriet i Statstidende for den 14. maj 1992 det af Folketinget vedtagne lovforslag med meddelelse om, at der i medfør af grundlovens § 20, stk. 2, tirsdag den 2. juni 1992 afholdes folkeafstemning om det af Folketinget vedtagne lovforslag. Bekendtgørelsen skete således 14 søgnedage før afstemningsdagen.

Det følger af folketingsvalglovens § 94, at folketingsvalglovens bestemmelser om folkeafstemninger bl.a. finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2. Folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger er fastsat i henhold til grundlovens § 42, stk. 8, hvorefter nærmere regler om folkeafstemning fastsættes ved lov.

Ifølge folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 8 for folketingsvalg, dog med undtagelser, der vedrører brevstemmesedlens udformning og fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen, jf. § 100, stk. 2 og 3.

Henvisningen til reglerne om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg indebærer, at der til folkeafstemningen den 2. juni 1992 har kunnet afgives brevstemme i udlandet, på Færøerne, i Grønland og på danske skibe i udenrigsfart fra 3 måneder før afstemningsdagen, dvs. fra den 2. marts 1992, jf. folketingsvalglovens § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2. I denne forbindelse bemærkes, at reglen i folketingsvalglovens § 58, stk. 3, hvorefter søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg, ikke finder anvendelse ved folkeafstemninger.

Henvisningen til reglerne om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg indebærer endvidere, at der til folkeafstemningen den 2. juni 1992 fra 3 uger før afstemningsdagen, dvs. fra tirsdag den 12. maj 1992, har kunnet afgives brevstemme her i landet, herunder på danske havanlæg på dansk område, jf. folketingsvalglovens § 56 og § 58, stk. 4.

Henvisningen til reglerne om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg indebærer således, at der kan afgives brevstemme til folkeafstemninger på et tidspunkt, der ligger før tidspunktet for den officielle bekendtgørelse af det lovforslag, hvorom der skal afholdes folkeafstemning, med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted, i dette tilfælde på et tidspunkt, der ligger før den 14. maj 1992.

Medens der til folketingsvalg kan afgives brevstemme i udlandet m.v. på ethvert tidspunkt, eventuelt med den virkning, at brevstemmen ikke kommer i betragtning, såfremt det viser sig, at folketingsvalg ikke bliver afholdt inden 3 måneder efter, at brevstemmen er afgivet, vil der til folkeafstemninger tidligst kunne afgives brevstemme på et tidspunkt, hvor der er den fornødne klarhed over, hvilken lov eller hvilket lovforslag der skal afholdes afstemning om, og i øvrigt inden for de i loven fastsatte tidsfrister i forhold til den forventede afstemningsdag.

I slutningen af januar 1992 traf regeringen og et flertal af de politiske partier i Folketinget beslutning om, at der den 2. juni 1992 skulle afholdes folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union. Den 10. marts 1992 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union) - L 240. Samme dag underrettede Indenrigsministeriet alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser m.fl. om det fremsatte lovforslag og om beslutningen om at afholde folkeafstemning den 2. juni 1992 samt om de regler, hvorefter folkeafstemningen skulle afholdes, med henblik på at give de pågældende myndigheder lejlighed til at iværksætte forberedelserne til afstemningen. Allerede nogle dage forinden, henholdsvis den 4. og den 5. marts 1992, havde Indenrigsministeriet dog underrettet rederiforeningerne og de søfarendes organisationer samt Udenrigsministeriet om den forestående folkeafstemning, herunder om, at der på danske skibe i udenrigsfart og på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet kunne afgives brevstemme fra 3 måneder før afstemningsdagen.

Den indledende meddelelse til kommunalbestyrelser og valgbestyrelser m.fl. blev senere fulgt af yderligere meddelelser og vejledninger, hvoraf bl.a. fremgik, at brevstemmeafgivning her i landet kunne finde sted fra 3 uger før afstemningsdagen, dvs. fra og med tirsdag den 12. maj 1992.

Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber blev afholdt i henhold til lov nr. 407 af 13. september 1972 om folkeafstemning vedrørende forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. I § 1 i loven om afholdelse af folkeafstemning var det fastsat, at folkeafstemningen foregår efter reglerne i lov om valg til Folketinget kapitel VII, dvs. reglerne om folkeafstemninger i den dagældende folketingsvalglov, der om brevstemmeafgivning til folkeafstemninger indeholdt en tilsvarende henvisning som den gældende lov til reglerne om brevstemmeafgivning til folketingsvalg. Tidsfristerne for brevstemmeafgivning var de samme som efter den gældende lov. (Reglen, hvorefter søfolk om bord i danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller har adgang til at afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med virkning for førstkommende folketingsvalg, hvilken regel ikke finder anvendelse ved folkeafstemning, blev først indført i 1980).

Til folkeafstemningen den 2. oktober 1972 var der adgang til at brevstemme inden for de almindelige tidsfrister, dvs. i udlandet m.v. fra 3 måneder før afstemningsdagen, hvilket var den 2. juli 1972, og her i landet fra 3 uger før afstemningsdagen, hvilket var den 11. september 1972. Lovforslaget med meddelelse om folkeafstemning den 2. oktober 1972 blev bekendtgjort i Statstidende for den 14. september 1972.

Under henvisning til foranstående må Indenrigsministeriet afvise, at brevstemmer afgivet til folkeafstemningen den 2. juni 1992 inden udløbet af 12 søgnedage efter bekendtgørelsen af det vedtagne lovforslag - eller inden datoen for bekendtgørelsen i Statstidende - burde være erklæret ugyldige (ikke være taget i betragtning).

Det kan oplyses, at der til folkeafstemningen den 2. juni 1992 blev afgivet i alt 139.402 brevstemmer. Der foreligger ingen samlede oplysninger om, hvor mange brevstemmer der er afgivet til hvilke tidspunkter inden for den periode, hvor brevstemmeafgivning kunne finde sted (2. marts-30. maj 1992).

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 1 A

Hans Henrik Lund

Advokat

Næstvedgade 22

2100 København Ø

Indenrigsministeren

Christiansborg Slotsplads 1

København K

Den 9. juni 1992

Vedr. klage af 5.6.1992 over folkeafstemning 2.6.1992 - valglovens § 103

Den i kopi vedlagte klage blev 5. ds. telefaxet til hr. ministeren, telefax nr. 3311 1239; modtagelse er bekræftet af postens teletjeneste, Købmagergade 37.

Kopier af klagen gik samtidig til Folketingets, Statsministeriets, Udenrigsministeriets og Ritzaus Bureaus telefaxer; også her er modtagelsen bekræftet.

Jeg har bemærket den foreløbige kommentar af Indenrigsministeriets konsulent, fr. Pade, i Politiken for 6.6.1992,sektion 1, s. 5. Klagen er, som det fremgår, rettet mod brevstemmerne, valglovens § 100 med henvisningen til lovens kap. 8. Der påstås ugyldighed m.h.t.

1. brevstemmerne 12.5.1992, da forslaget endnu ikke var vedtaget; det skete, efter at folkeregistrene var lukket.

2. brevstemmerne 13. og 14.5.1992; i løbet af sidstnævnte dag fremkommer Statstidende af s.d. indeholdende meddelelse om folkeafstemning i h.t. grundlovens § 20 over det vedtagne lovforslag, som også er indeholdt in extenso i tidenden.

3. brevstemmerne 18.-29.5.1992, idet 12-søgnedages-fristen i grl. § 42, stk. 4, først udløber 30.5.1992 (12 søgnedage + 4 søn- og helligdage).

Og, såfremt hr. ministeren helt eller delvis giver medhold i punkterne 1.-3.,

4. hele folkeafstemningen, idet der som nævnt i klagen kun skal flyttes/fjernes 23.130 nej-stemmer, for at resultatet bliver et ja.

Konsekvenserne for lovforslaget, hvis hel eller delvis ugyldighed statueres m.h.t. punkterne 1.-4., må henhøre under ressortministeriet for loven, Udenrigsministeriet, eller statsministeren som ansvarlig for at have lagt loven ud til folkeafstemning.

Jeg tillader mig i alles interesse at bede om, at sagen afgøres meget hurtigt, og at hr. ministeren meddeler mig, såsnart det er muligt, hvor mange brevstemmer der er afgivet under hvert af punkterne 1.-3.

Med ærbødighed

Hans Henrik Lund

advokat

cc uden bilag til

Folketinget

Statsministeren

Udenrigsministeren

PS: På s. 1 i klagen er L 145-1980 fejlagtigt angivet som L 145-1989; det er rettet i medfølgende kopi.

Underbilag 1 B

Hans Henrik Lund

Advokat

Næstvedgade 22

2100 København Ø

Folketinget

Christiansborg

København K

Den 5. juni 1992

Indenrigsministeren

Christiansborg Slotsplads 1

København K

Vedr. klage over folkeafstemning 2.6.1992 - valglovens § 103

Som vælger, jf. det i kopi vedlagte valgkort, skal jeg herved fremføre klage over folkeafstemningen 2.6.1992 med påstand om, at den erklæres ugyldig og uforbindende af indenrigsministeren under Folketingets parlamentariske kontrol.

Hovedbegrundelsen er, at der er brevstemt inden udløbet af 12 søgnedage efter bekendtgørelsen af det vedtagne lovforslag - L 240 1991-92, som ændret 8.-12.5.1992 - Statstidende 14.5.1992. Der er efter det oplyste endda brevstemt på folkeregistre på selve dagen for lovforslagets endelige behandling og vedtagelse i Tinget 12.5.1992.

12-18-søgnedages-fristen findes som bekendt først og fremmest i grundlovens § 42, stk. 4, jf. nugældende valglovs § 95, stk. 2, før L 271 1987 i valglovens § 67, første gang L 171 1953.

I nugældende valglovs § 100 er henvist til brevstemmereglerne i kap. 8; i de ældre valglove fandtes henvisningen - med en anden formulering - i § 72.

Indtil L 145 1980 gjaldt § 67, nu § 94, ikke afstemninger i medfør af grl. § 20, men det er uden betydning her.

Adgangen til at brevstemme er gradvis blevet udvidet f.s.v. angår valg, og det har stedse været således, at man har kunnet brevstemme før valgdagen, jf. nugældende lovs § 56, 3 uger bagud her i landet og, § 57, 3 mdr. bagud i udlandet, men vælgerne har ikke krav på disse lange frister, således at valg skal udskrives med min. 3 mdr.s varsel.

Tilsvarende har det aldrig været meningen af fravige grl. § 42, stk. 4's 12-18 dages frist med en almindelig lovregel om, at vælgerne kan brevstemme uden for 12-18-dages-mellemrummet - og det har ej heller været forfatningsretligt muligt.

I motiverne til førnævnte L 145 1980, hvorved § 20-afstemninger kommer med i § 67, hedder det, FTA 1979-80, 2. saml., sp. 3596: ». . . der er også ved de afholdte folkeafstemninger iagttaget de i folketingsvalgloven § 67, stk. 1, grl. § 42, stk. 4, fastsatte tidsfrister . . .«.

Tiltrædelsesloven af 1972 blev vedtaget 8.9.1972; ved L 407 1972, jf. bek. 408 1972, lagde man loven om tiltrædelsen ud til afstemning 2.10.1972; bekendtgørelse skete i Statstidende 14.9.1972. Det antoges, at valgloven ikke gjaldt for afstemningen i 1972, derfor den særlige lov og bekendtgørelse. Det har ikke været muligt på kort tid at undersøge, hvorledes der i 1972 blev forholdt m.h.t. brevstemmer.

Afstemningen i 1986 var uden for grl. § 20 og kan derfor lades ude af betragtning her; man var ikke bundet af grl. § 42's regler. Hverken i bet. 1084 1986 om revision af valgloven, se om folkeafstemninger s. 106-108, s. 133 og s. 162, eller i motiverne til L 271 1987 er spørgsmålet om fravigelse ved brevstemning af 12-18-dages-fristen i grundloven overhovedet berørt.

Jeg er selvsagt ude af stand til at oplyse, hvor mange brevstemmer der er afgivet uden for 12-18-dages-fristen, og jeg ved ej heller, om det kan oplyses ved en undersøgelse. Men i medierne er meddelt, at der er afgivet 3.964.415 stemmer, og at der er 46.269 flere nejstemmer end jastemmer, d.v.s. at 23.135 ja-stemmer mere havde ændret resultatet. På denne baggrund ville det være urimeligt at nøjes med at ugyldiggøre brevstemmerne uden for 12-18-dages-fristen, resultatet ville blive helt tilfældigt, hvorfor hele afstemningen må gå om. En yderligere begrundelse for ugyldighed er, at angivelsen af suverænitetsafgivelsen ikke er tilstrækkelig i lovforslaget med bemærkninger; mangelen ses ikke afhjulpet under behandlingen i Tinget. Jeg har ikke stemt.

Hans Henrik Lund

Bilag 2

Indenrigsministeriet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Den 15. juni 1992

J.nr. 1992/4075-5

Fra Rolf S. Johnsen, Tamperdalsvej 11, 3. tv., 8210 Århus V, har Indenrigsministeriet modtaget vedlagte klage over, at et større antal brevstemmer afgivet af de danske FN-udsendinge i Jugoslavien er blevet forsinket og dermed ikke er kommet i betragtning ved folkeafstemningen den 2. juni 1992.

Med hensyn til omstændighederne i forbindelse med forsendelse/befordring m.v. af de pågældende brevstemmer - det drejer sig om i alt ca. 650 - henvises til vedlagte kopi af Udenrigsministeriets notits af 3. juni 1992 med bilag om viderebefordring af brevstemmer afgivet af soldater i FN-kontingentet i Kroatien/Jugoslavien (Unprofor) samt til vedlagte kopi af Forsvarsministeriets notits af 4. juni 1992 vedrørende manglende viderebefordring af brevstemmer fra udsendt personel til Kroatien/Jugoslavien.

Det tilføjes, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra reglen i folketingsvalglovens § 66, stk. 4, hvorefter brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, ikke kommer i betragtning.

Forsvarsministeriet har sørget for, at det berørte personel i Kroatien/Jugoslavien er blevet orienteret om forsinkelsen ved viderebefordringen af brevstemmerne.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 2 A

Rolf S. Johnsen

Tamperdalsvej 11, 3. tv.

8210 Århus V

Den 3. juni 1992

Til Indenrigsministeriet

Emne: Folkeafstemning for FN-udsendinge

Med stor bestyrtelse har jeg netop hørt i TV-Avisen, at 900 stemmer fra vore FN-udsendinge i Jugoslavien ikke er kommet i betragtning, idet de har ligget i Indenrigsministeriet.

Jeg skal hermed klage over den forsømmelighed, man hermed har udvist over for demokratiet og vore fredsudsendinge. Hvordan skal man kunne være med til at bevare fred og demokrati i fremmede lande, når man samtidig hermed ikke selv har disse rettigheder i sit hjemland?

Som øverste myndighed for folkeafstemningen bør Indenrigsministeriet straks sørge for, at disse stemmer alligevel kommer i betragtning, sådan som demokratiets regler siger.

Hvis Indenrigsministeriet ikke selv kan finde ud af at sørge for, at disse mennesker, der har stemt på korrekt vis, skal have indflydelse på demokratiet i det samfund, som de er villige til at lade sig slå ihjel for, så kan demokratiet ligge på et lille sted.

Idet jeg håber, det drejer sig om en fejltagelse, der vil blive rettet op på, skal jeg hermed anmode om et svar, samt at de implicerede også delagtiggøres i udfaldet, idet meddelelsen herom givetvis må have haft en demoraliserende virkning på vore fredsudsendinge nede i krigshelvedet.

Med venlig hilsen

R.S. Johnsen

Underbilag 2 B

Udenrigsministeriet

JT.1.j.nr.120.D.2.a

N O T I T S

Viderebefordring af brevstemmer afgivet af soldater i

FN-kontingentet i Kroatien/Jugoslavien (Unprofor)

1. Det viste sig i løbet af 2. juni, at brevstemmerne afgivet af det danske kontingent ved Unprofor ikke var nået frem til de respektive kommunalbestyrelser, idet de blev fundet i Udenrigsministeriets reception.

2. I henhold til de gældende regler for brevstemmeafgivning kan danskere på midlertidigt ophold i udlandet brevstemme på en dansk repræsentation (ambassader eller konsulater). Nærmere regler herom, herunder for videreekspedition af afgivne brevstemmer, er indeholdt i Instruks for Udenrigstjenesten.

I forbindelse med folkeafstemningen 2. juni 1992 har JT.1 som ressortkontor på sædvanlig måde instrueret samtlige repræsentationer om deres pligter i forbindelse dermed. Instruktioner afgik 13. marts og følgende dage.

I skrivelse af 27. marts 1992 til Forsvarsministeriet bemyndigede Indenrigsministeriet som tidligere ældste danske officer ved en række enheder i udlandet, herunder ældste danske officer for det danske kontingent ved FN-beskyttelsesstyrken i Kroatien/Jugoslavien, til at virke som modtager af brevstemmer. Udenrigsministeriet blev derfor ikke inddraget i de danske soldaters brevstemmeafgivning.

3. Onsdag den 27. maj efter ankomst med SK 746 kl. 19.25 fra Budapest afleverede en kurer fra ambassaden i Budapest en papkasse i Udenrigsministeriet fra Unprofor stilet til FN-afdelingen i Jægerspris. Den indgik ikke i en samtidig kurerforsendelse til ministeriet, og JT.1 var heller ikke adviseret. Kassen blev stillet i Udenrigsministeriets reception til afhentning af FN-afdelingen i Jægerspris i henhold til aftale mellem ambassaden i Budapest og FN-afdelingen, jf. vedlagte fax af 26. maj. Kopi af faxen med påtegning indeholdende nævnte aftale blev lagt ovenpå. Papkassens indhold var ikke angivet på selve kassen.

Tirsdag den 2. juni kl. ca. 12.30 blev en medarbejder i receptionen opmærksom på kassen, der blev bragt ud i postafsendelsen og åbnet. Stemmebrevene blev frankeret og videresendt samme dag, ca. 650 i alt.

4. Formentlig også den 27. maj havde Forsvarsministeriet telefonisk bedt Udenrigsministeriets postafsendelse om at frankere og videreekspedere brevstemmerne fra Unprofor, hvilket postafsendelsen erklærede sig beredt til. Dette blev telefonisk bekræftet over for FN-afdelingen i Jægerspris, hvorved forudsattes, at brevstemmerne ville indgå til postafsendelsen på sædvanlig måde fra postmodtagelsen. Dette skete imidlertid ikke, og hverken Forsvarsministeriet eller FN-afdelingen i Jægerspris spurgte til sagen. Fredag den 29. maj forhørte postafsendelsen sig i postmodtagelsen, om Unprofor-forsendelsen var modtaget. Da dette ikke var tilfældet, gik man ud fra, at videreekspedition var sket uden om postmodtagelse/postafsendelse.

5. Som det fremgår af ovenstående, er den uheldige hændelse en følge af, at der i bestræbelserne for at opnå den hurtigste og mest sikre og effektive ekspedition er gået uden om de sædvanlige kanaler (dvs. postmodtagelse/postafsendelse), hvortil kommer, at den særligt aftalte ekspeditionsform er blevet ændret undervejs.

Det er JT.1's erfaring fra dette og tidligere valg/folkeafstemninger, at man overalt i Udenrigsministeriets system og ikke mindst i postmodtagelse/postafsendelse er særdeles opmærksom på at måtte »gribe alle skæve bolde« i de mange spørgsmål, der opstår vedrørende brevstemmerne fra udlandet.

Det skete vil selvsagt give anledning til, at JT.1 vil søge yderligere at stramme sikkerhedsnettet for udenrigstjenestens ekspedition af brevstemmer.

JT.1, den 3. juni 1992

F. Kiær

Underbilag 2 C

Royal Danish Embassy

Hatarør ut 37

H-1122

Budapest XII

TELEFAX MESSAGE

Address: Jægersprislejren

Attention: Sergeant Svend Jacobsen, FN-afdelingen

Med henvisning til telefonsamtale af d.d. bekræftes hermed, at undertegnede i morgen, den 27. maj, ankommer til Danmark medbringende en sending stemmesedler fra de danske FN-styrker i det tidligere Jugoslavien.

Jægersprislejren anmodes om at afhente stemmesedlerne i Udenrigsministeriets reception, Asiatisk Plads 2, senest fredag den 29. ds.

Venligst bekræft Deres indforståelse med dette arrangement.

Med venlig hilsen

Per Skovgaard Andersen

Handelsråd

Håndskrevet

(påtegning)

270730 MAJ 92

Fax modtaget - sagerne afvikles som anført.

Med venlig hilsen

S. Jacobsen/sergent

FN-afdelingen

Postboks 30

3630 Jægerspris

Underbilag 2 D

Forsvarsministeriets 2. kontor

Den 4/6 1992

2.kt.87-0143-7/0671

Notits

vedrørende manglende viderebefordring af brevstemmer

fra udsendt personel til Kroatien/Jugoslavien

I forbindelse med folkeafstemningen 2/6 1992 udpegede (bemyndigede) Indenrigsministeriet ved skrivelse af 27/3 1992 bl.a. 3 personer til at virke som stemmemodtagere ved folketingsvalg, folkeafstemninger, kommunale valg samt valg til Europa-Parlamentet i Danmark for forsvarets stemmeberettigede personel udsendt til Kroatien/Jugoslavien

a. Ældste danske officer for det danske kontingent ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Kroatien/Jugoslavien (860 mand).

b. Ældste danske officer for dansk personel ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrkes hovedkvarter, Sektor Nords hovedkvarter, observatørstyrken og militærpolitistyrken i Kroatien/Jugoslavien (20 mand).

c. Ældste danske repræsentant ved EF-missionen i Jugoslavien (22 mand).

Ad a.

Forsvarsministeriet blev 3/6 1992 af Indenrigsministeriet orienteret om, at pårørende til udsendt personel til Kroatien/Jugoslavien havde påpeget, at der manglede brevstemmer fra dette personel.

En hurtig undersøgelse afslørede, at et antal brevstemmer fra det udsendte personel til Kroatien/Jugoslavien ikke var viderebefordret til respektive kommunalbestyrelser i tide.

Stemmemodtagerne i Kroatien/Jugoslavien er af FN-afdelingen i Danmark blevet pålagt at sende afgivne brevstemmer i neutral kuvertering til FN-afdelingen, der herefter foranstalter disse videresendt til respektive kommunalbestyrelser.

Transporten fra Kroatien/Jugoslavien blev foretaget ved kurer fra ambassaden i Beograd. 26/5 1992 blev FN-afdelingen i Danmark orienteret om dette af handelsråd Per Skovgaard Andersen, der ville fungere som kurer. Brevstemmerne skulle afleveres i Udenrigsministeriets reception, hvor de ville blive afhentet af FN-afdelingen senest fredag 29/5 1992.

Foranlediget af Forsvarsministeriet ændredes ovennævnte aftale den 27/5 1992. Af tidsmæssige årsager fandtes det hensigtsmæssigt, at viderebefordring af brevstemmerne skete ved Udenrigsministeriets foranstaltning frem for FN-afdelingen.

Forsvarsministeriet indhentede Udenrigsministeriets (postafsendelsens) accept af dette og orienterede efterfølgende FN-afdelingen om ændringerne af den oprindelige aftale.

FN-afdelingen sikrede selv ved telefonisk henvendelse til Udenrigsministeriets postafsendelse, at Udenrigsministeriet var indforstået hermed.

Herefter foretog Forsvarsministeriet/FN-afdelingen ikke videre i sagen.

Ad b.

For så vidt angår personellet ved diverse hovedkvarterer m.m. (20 mand) har stemmemodtageren den 4/6 1992 orienteret ministeriet om, at det fremsendte stemmemateriale fra Danmark først er modtaget 3/6 1992. Han oplyste endvidere, at et ukendt antal af de 20 personer, der er spredt over en række geografiske lokaliteter i Kroatien/Jugoslavien, har afgivet brevstemme på ambassaden i Beograd. Hvor mange dette drejer sig om, er endnu uklart.

Forsvarsministeriet undersøger fortsat årsagen til den sene modtagelse af stemmematerialet.

Ad c.

Der er ikke ved FN-afdelingen modtaget brevstemmer fra EF-missionen. Dette spørgsmål undersøges ligeledes af Forsvarsministeriet.

Hidtidig praksis har ikke tidligere givet anledning til problemer af nærværende karakter. Forsvarsministeriet vil dog på given foranledning revurdere procedurerne for fremsendelse af stemmemateriale og viderebefordring af brevstemmer fra stemmemodtagerne m.v.

Bialg 3

Indenrigsministeriet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Den 15. juni 1992

J.nr. 1992/4075-7

Fra Københavns Magistrat har Indenrigsministeriet den 9. juni 1992 modtaget vedlagte brev af 2. juni 1992 fra Lis Larsen, Faksegade 5, 3. tv., 2100 København Ø, hvori hun klager over kødannelse ved et af valgbordene på afstemningsstedet på Langelinieskolen ved folkeafstemningen den 2. juni 1992.

Københavns Magistrat har i fremsendelsesskrivelsen af 9. juni 1992, der vedlægges, afgivet en udtalelse i anledning af klagen.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 3 A

Lis Larsen

Faksegade 5, 3. tv.

2100 København Ø

Den 2. juni 1992

Københavns Kommune

Valgtilsynet

Rådhuset

1599 København V

Sag: Stemmeafgivelse til valg om EF-unionen

Undertegnede har d.d. været på Langelinieskolen for at afgive min stemme vedrørende EF-unionen.

Der var på valgstedet 8 valgborde. Ved eet og kun eet valgbord (nr. 2) var der meget lang kø - det tog 35 min. at få udleveret stemmeseddel.

Det er naturligvis glædeligt, at mange har ønsket at stemme, men der var almindelig utilfredshed blandt mange af de fremmødte, og flere valgte at rive stemmekort i stykker og forlade valgstedet. En tilsynsførende forklarede den lange ventetid med, at flere manglede deres stemmekort, men det virker ikke troværdigt, at manglende stemmekort kun skulle henvises til valgborg 2. (Jeg så dog ingen manglende stemmekort blandt de ventende).

Jeg mener helt klart, at valgbestyrelsen ikke har udvist den nødvendige konduite i den aktuelle situation.

Ved efterfølgende henvendelse til valgsekretæren udviste denne meget stor forundring over oplysningen om den lange ventetid og oplyste, at der var lige mange vælgere til hvert valgbord, men at der var en del nye folk ved bordene. Han ville dog se på problemet. Klokken var da 18.35, og køen var ikke blevet mindre, tværtimod.

Valgbestyrelsen må betragtes som absolut inkompetent, når det kl. 18.35 kan komme som en overraskelse, at der - efter det for mig oplyste - har været kø hele dagen. Jeg havde valgnr. 905.

Jeg beder derfor om oplysning om, hvad årsagen til dette problem er, og om man eventuelt vil ændre denne procedure ved fremtidige valg.

Med venlig hilsen

Lis Larsen

Underbilag 3 B

Københavns Magistrat

1. afdeling

Rådhuset

1599 København V

København, den 9. juni 1992

J.nr. 6.04.1-92

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Vedr. folkeafstemningen den 2. juni 1992

Hermed fremsendes klage af 2. juni 1992 fra Lis Larsen, Faksegade 5, 3.tv., 2100 København Ø, over afviklingen af afstemningen på Langelinieskolen (Københavns 6. kreds Østbane).

Magistraten skal i anledning af klagen og efter konsultation af valgstyrelsens sekretær oplyse følgende

Der opstod sidst på eftermiddagen kø ved bord 2. Der blev ikke konstateret køproblemer ved de andre borde. Den listefører, der fungerede ved bord 2 på tidspunktet for køens opståen, var ny, mens medhjælperen var rutineret. Det kunne dog ikke konstateres, at der blev arbejdet langsomt ved bord 2 i forhold til de øvrige borde, eller at særlig mange vælgere mødte uden valgkort. De få, der var, blev i øvrigt henvist til oplysningskontoret.

Der var i alt optaget 10.690 vælgere på afstemningsstedets valgliste. Vælgerne var fordelt på 8 borde med 1.337 henholdsvis 1.336 vælgere pr. bord.

Listeføreren blev afløst efter ca. en time. Køen var afviklet i løbet af et par timer.

Det er ikke muligt at finde årsagen til de beskrevne problemer, som formentlig beror på en tilfældighed.

Magistraten er ikke bekendt med, at der har været tilsvarende køproblemer på andre afstemningssteder.

Lis Larsen er herfra orienteret om oversendelsen af klagen til ministeriet.

Med venlig hilsen

Thyge Trentemøller

fuldmægtig

Bilag 4

Indenrigsministeriet

Den 18. juni 1992

J.nr. 1992/4075-1

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Fra Henrik Bladt, Kirkevænget 12, 7000 Fredericia, har Indenrigsministeriet modtaget vedlagte skrivelse af 2. juni 1992, hvori der klages over et indslag i TV-Avisen den 2. juni 1992 kl. 17.45 med optagelser fra et valglokale.

Indenrigsministeriet har den 5. juni 1992 anmodet Danmarks Radio om en udtalelse i anledning af klagen. Så snart udtalelsen foreligger, vil den blive oversendt til Folketinget.

Klageren er herfra underrettet om, at klagen vil blive oversendt til Folketinget.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 4 A

Til indenrigsminister

Thor Pedersen

Fredericia, den 2. juni 1992

Ofte bliver det sagt og skrevet, at meningsmålinger og dermed valgresultater bliver styret af medierne, men det er der ikke noget at gøre ved.

Men hvis der, som ved folkeafstemningen om EF-traktaten den 2. juni 1992, sker en klar overskridelse af valgloven, kan det få konsekvenser. I DR's TV-Avisen kl. 17.45 blev der vist direkte optagelse fra et valglokale. Vi så meget tydeligt, at en vælger lagde sin stemmeseddel i boksen, den var ikke sammenfoldet, og vi så tydeligt og temmelig længe, at der var sat kryds ved nej, med andre ord, man viste på skærmen, at der blev stemt nej fra det valglokale, der blev optaget i TV. Da dette sker, er der knap 50 pct. af vælgerne, der endnu ikke har afgivet deres stemme. Denne handling er en klar overskridelse af valgloven, og nu foreligger valgresultatet med meget, meget lille overvægt af nejstemmer. Med så lille en margin kan den nævnte ulovlige handling have haft afgørende betydning.

Jeg vil hermed anmode om, at min klage over valghandlingen den 2. juni 1992, som ovenfor fremført, bliver forelagt for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse.

Med venlig hilsen

Henrik Bladt

Kirkevænget 12

7000 Fredericia

Bilag 5

Indenrigsministeriet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Den 18. juni 1992

J.nr. 1992/4075-2

Fra Byrial Jensen, Gudrunsvej 64, 5.th., 8220 Brabrand, har Indenrigsministeriet modtaget vedlagte skrivelse af 3. juni 1992, hvori der klages over uberettiget bortvisning fra et valglokale i Århus Kommune under stemmeoptællingen umiddelbart efter afstemningens afslutning den 2. juni 1992.

Fra Århus Byråd er indhentet vedlagte udtalelse af 12. juni 1992.

Klageren er herfra underrettet om, at klagen vil blive oversendt til Folketinget.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 5 A

Til Folketinget

Brabrand, den 3. juni 1992

Klage over folkeafstemningen om EF-unionen den 2. juni 1992

Hermed klager jeg over uberettiget bortvisning fra valglokalet Nordgårdshallen ved Nordgårdsskolen i Århus Kommune under stemmeoptællingen umiddelbart efter folkeafstemningen.

Jeg var mødt frem på nævnte afstemningssted umiddelbart før afstemningens afslutning kl. 20.00 for at overvære stemmeoptællingen. Tidligere på valgdagen havde jeg i øvrigt afgivet min egen stemme sammesteds. Da afstemningen var afsluttet og stemmeoptællingen begyndte, var jeg, bortset fra valgstyrere og tilforordnede vælgere, den eneste tilstedeværende i lokalet. Der var ingen bemærkninger hertil eller nogen form for instruktioner til et evt. publikum i øvrigt.

Efter ca. tyve minutters forløb kom formanden for valgstyrerne hen til mig og bad mig om at forlade valgstedet. På min forespørgsel om grunden til hans anmodning angav han blot at publikum ikke havde adgang til stedet, efter at valghandlingen var afsluttet. Jeg angav, at stemmeoptællingen skulle foregå offentligt, men forlod herefter valglokalet under protest.

Der er således ikke tale om, at man mente, at jeg ved min adfærd forstyrrede optællingen, udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko eller lignende. Havde der været tale om noget sådant, havde jeg selvfølgelig straks efterkommet enhver henstilling om at rette disse forhold, ligesom jeg også efterkom påbudet om helt at fjerne mig fra stedet.

Ifølge Folketingsvalgloven (lov nr. 271 af 13. maj 1987 med senere ændringer) § 101, stk. 1, og § 68, 2. punktum, er stemmeoptællingen offentlig, og min bortvisning fra stedet var følgelig uberettiget.

Jeg har ingen grund til at antage, at selve stemmeoptællingen er sket på en forkert måde, eller at der på anden måde har været uregelmæssigheder på det pågældende valgsted. Men set fra et demokratisk synspunkt er det meget betænkeligt, om ikke enhver vælger med lyst dertil ved selvsyn skulle kunne konstatere, om optællingen sker på betryggende vis. Derfor denne klage.

Med venlig hilsen

Byrial Jensen

Gudrunsvej 64, 5.th.,

8220 Brabrand

Underbilag 5 B

Skatteforvaltningen i Århus

Valgbestyrelsen

J.nr. B.9.6.5.2.06.32.

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K.

Att.: Anne Birte Pade

Vedrørende klage over bortvisning fra stemmeoptællingen i Nordgårdshallen ved Nordgårdsskolen, beliggende i Århus Amts 4. opstillingskreds, Vestkredsen

Valgbestyrelsen i Århus er først ved nærværende klage blevet bekendt med den episode, som Byrial Jensen refererer i sin klage. Valgbestyrelsen har herefter undersøgt sagen via den valgtekniske leder på afstemningsstedet.

Den valgtekniske leder kan bekræfte det skitserede handlingsforløb, som han først blev bekendt med, efter at Byrial Jensen var blevet bortvist, og han kunne derfor først på dette tidspunkt gøre valgstyrerformanden opmærksom på, at enhver vælger har ret til at overvære stemmeoptællingen, placeret efter nærmere anvisning fra valgstyrerformanden.

Valgbestyrelsen skal meget beklage, at vælgeren er blevet bortvist og vil tage skridt til ved kommende valg at forbedre orienteringen af valgstyrere og tilforordnede om vælgernes ret til at overvære stemmeoptællingen.

Med venlig hilsen

Thorkild Simonsen

/ Per C. Byrialsen

Bilag 6

Indenrigsministeriet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Den 18. juni 1992

J.nr. 1992/4075-3

Fra Pernille Anduin, Askøgade 12, 4.tv., 2100 København Ø., har Indenrigsministeriet modtaget vedlagte skrivelse af 3. juni 1992, hvori der på en nærmere angiven baggrund klages over afstemningen på Vognmandsmarkens Skole i Københavns Kommune ved folkeafstemningen den 2. juni 1992.

Indenrigsministeriet har den 5. juni 1992 bedt Københavns Kommune om en udtalelse i anledning af klagen. Så snart udtalelsen foreligger, vil den blive oversendt til Folketinget.

Klageren er herfra underrettet om, at klagen vil blive oversendt til Folketinget.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 6 A

Pernille Anduin,

Askøgade 12, 4.tv.,

2100 København Ø.

Indenrigsministeren

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K.

Vedr. valgproceduren ved gårsdagens EF-valg

Jeg skal hermed gøre indsigelse overfor afstemningen på Vognmandsmarkens Skole, valgbord 1, på følgende baggrund

To synligt åndssvage personer ledsaget af en pædagog (der ikke selv skulle afgive stemme), blev guided af samme pædagog til valgbordet, hvor de fik taget valgkortet ud af hænderne af pædagogen, der afleverede dem til de valgtilforordnede. Da de 2 åndssvage (samtidigt) blev spurgt om deres fødselsdag, var det pædagogen, der svarede - med besvær og ufuldstændigt, hvorefter de to åndssvage fik trykket en valgseddel i hånden og af pædagogen blev guidede til stemmeboksene.

Jeg mener klart ovenstående er i modstrid med loven om Folketingsvalg (som også folkeafstemninger hører under vedr. proceduren på valgstedet) § 47, hvor ». . . vælgeren på forespørgsel skal. . .«, og der i tvivlstilfælde skal gives dokumentation for identitet, hvilket i øvrigt heller ikke blev gjort.

Jeg må også stille mig i tvivl om, hvorvidt §§ 49, 50 og 51 er overholdt, idet de to åndssvage ikke på noget tidspunkt selv tilkendegav et ønske om hjælp og pædagogen ikke selv skulle stemme og dermed ikke havde noget at gøre i valglokalet, ligesom det må være et spørgsmål, hvorvidt der er øvet indflydelse på de afgivne stemmer umiddelbart i forbindelse med valget, da der for mig ikke er nogen som helst tvivl om, at de to ikke er i stand til at foretage et teoretisk valg på egen hånd (da de bl.a. ikke selv var i stand til at finde ud af proceduren eller oplyse egen identitet uden i øvrigt at have fysiske problemer med at tale eller gå). Desuden var det ikke de valgtilforordnede, der hjalp til, men en absolut ikke uvildig person.

Jeg vil desuden gerne have oplyst, hvorledes man sikrer sig, at personalet på institutioner for mentalt handicappede ikke udnytter situationen til via de »indsatte« at afgive flere stemmer, hvilket for mig var tydeligt at den »ledsagende« pædagog gjorde. Det var meget tydeligt, at de to åndssvage var blevet grundigt instrueret i, hvor på papiret krydset skulle stå, uden i øvrigt at fatte noget af, hvad det hele gik ud på. De to åndssvage gav ikke indtryk af at foretage en selvstændig handling, til hvilken de havde medbragt en pædagog til hjælp - derimod så det ud, som om en pædagog havde medbragt to åndssvage, der var »dresseret« til lejligheden.

Jeg vil gerne som borger i Danmark kunne være sikker på, at »een mand een stemme« sikres i videst muligt omfang, og jeg har desværre g.d. set, at dette, som jeg opfatter det, absolut ikke er tilfældet. Alene at holde sig til, hvorvidt en person er umyndiggjort, er ikke nok, idet mange på grund af forholdene i det sociale system ikke lader deres senile/mentalt handicappede osv. slægtninge erklære umyndige, selv om personen definitivt er ude af stand til at træffe beslutninger om noget som helst på egen hånd, da dette skaber temmelig mange problemer og besværligheder bl.a. af økonomisk art.

Venlig hilsen

Pernille Anduin

Bilag 7

Indenrigsministeriet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Den 18. juni 1992

J.nr. 1992/4075-3

I fortsættelse af skrivelse herfra af 18. juni 1992 vedrørende en klage fra Pernille Anduin, København, over afstemningen på et afstemningssted i Københavns Kommune den 2. juni 1992 fremsendes vedlagt Københavns Kommunes udtalelse af 17. juni 1992 med bilag i anledning af klagen.

Københavns Kommunes udtalelse, herunder redegørelsen fra formanden for valgstyrelsen på Kildevældsskolen, giver ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 7 A

Københavns Magistrat

1. afdeling

Rådhuset

1599 København V.

København, den 17. juni 1992

J.nr. 6.04.1/92

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K.

Vedr. klage fra Pernille Anduin af 3. juni 1992 over afviklingen af afstemningen den 2. juni 1992 på Kildevældsskolen (tidl. Vognmandsmarkens Skole)

Indenrigsministeriet har pr. telefax fremsendt ovennævnte klage til Københavns Kommune den 5. juni 1992. Da Rådhuset var lukket såvel grundlovsdag som 2. pinsedag, kunne klagen først den 9. juni 1992 videresendes til formanden for valgstyrelsen. Det har derfor først efter en uge været muligt at foretage en undersøgelse af hændelsen.

Valgstyrelsens formand Kim Maskell har i vedlagte redegørelse af 16. juni 1992 redegjort for forholdene på valgstedet.

Valgsekretariatet kan henholde sig til redegørelsen.

Med venlig hilsen

Thyge Trentemøller

fuldmægtig

Underbilag 7 B

Magistratens 1. afdeling

Rådhuset

1599 København V

Den 16. juni 1992

j.nr. 6.04. 1/92

Magistraten har ved skrivelse af 9. juni 1992 fremsendt klage af 3. juni 1992 vedrørende afviklingen af folkeafstemningen den 2. juni 1992 på Kildevældsskolen med anmodning om en udtalelse.

Det skal indledningsvis understreges, at det enkelte valgsted ikke tager stilling til, som det anføres i klagen, den enkelte vælgers evne til at træffe beslutninger på egen hånd. Overlades vurderinger af denne art til valgstederne, vil der kunne frygtes en stærk forskellighed og uacceptabel subjektivitet i bedømmelsen.

Valgstedet vurderer således ikke den enkelte vælger, men skal alene sikre sig, at den fremmødte vælger er optaget på valglisten. Personer med dansk indfødsret, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i landet, er optaget på valglisten medmindre personen er umyndiggjort, jf. valglovens § 1.

Det er i klagen anført, at de omtalte vælgere var fremmødt med valgkort. I denne situation er yderligere skridt til at fastslå vælgerens identitet ikke påkrævet medmindre der er tvivl herom, f.eks. uoverensstemmelse vedrørende køn eller alder mellem valglisten og den fremmødte vælger. Valglisteførerens forespørgsel om de i klagen omtalte vælgeres fødselsdato kan således ikke været påkrævet, jf. valglovens § 47. De to vælgeres evne til at besvare spørgsmålet om deres fødselsdato er heller ikke afgørende, da der ikke har foreligget tvivl om vælgernes identitet.

Valgstedet har ikke kendskab til, at der er sket stemmeafgivning, hvor andre end vælgeren har været til stede, og hvor dette ikke er sket efter valglovens § 49. Var dette sket, havde der i givet fald været tale om en overtrædelse af valglovens § 48. Det ses ikke, at klagen omfatter dette forhold.

Valglovens § 50 giver valgstyrelsen mulighed for at bestemme, at der i stemmelokalet kun må opholde sig personer, der skal afgive stemme. Der foreligger således ikke nogen pligt for valgstyrelsen til at sikre dette. Det kan oplyses, at valgstyrelsen på Kildevældsskolen ikke har valgt at gøre brug af den i § 50 anførte mulighed. Ledsageren til de i klagen angivne vælgere har således ikke overtrådt denne bestemmelse.

Endelig kan det oplyses, at valgstedet ikke har kendskab til, at der, som anført i klagen, er »øvet indflydelse på de afgivne stemmer umiddelbart i forbindelse med valget«.

Med venlig hilsen

Kim Maskell

Valgstyreformand

Kildevældsskolen

Bilag 8

Indenrigsministeriet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Den 18. juni 1992

J.nr. 1992/4075-2

Fra Mogens Engsig-Karup, Erantisvænget 31, 8362 Hørning, har Indenrigsministeriet modtaget vedlagte skrivelse af 7. juni 1992, hvori der klages over, at der på afstemningsdagen den 2. juni ved afstemningsstedet i Hørning-Hallen, Hørning by, ud over Dannebrog var hejst det blå EF-flag.

Indenrigsministeriet har den 10. juni 1992 bedt Hørning Byråd om en udtalelse i anledning af klagen. Så snart udtalelsen foreligger, vil denne blive oversendt til Folketinget.

Klageren er herfra underrettet om, at klagen vil blive oversendt til Folketinget.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Underbilag 8 A

Mogens Engsig-Karup

Erantisvænget 31

8362 Hørning

Hørning, den 7. juni 1992

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K.

Klage over valghandlingen i Hørning den 2. juni 1992

Undertegnede skal hermed tillade sig at klage over den måde, hvorpå Hørning Kommune arrangerede afstemningen om EF-unionen den 2. juni 1992 i Hørning by.

Afstemningen foregik i Hørning-Hallen. Uden for havde man hejst Dannebrog - hvilket der ikke er noget forkert i - og det blå EF-flag.

Jeg mener, at det blå EF-flag på det pågældende sted og tidspunkt er klart i strid med de regler, der handler om, at man ikke må agitere på eller ved et afstemningssted.

Det blå EF-flag var en klar markering af et ja-standpunkt. Det virkede provokerende på dem, der havde tænkt sig at stemme nej - og jeg fik da også indtryk af, at provokationen var tilsigtet, da jeg talte med een af de tilforordnede.

Hvis der var vælgere, som var i tvivl, da de kom til afstemningsstedet, blev de udsat for en form for valgtryk ved, at Dannebrog vejede side om side med EF-flaget.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg ikke har noget imod, at man bruger EF-flaget i almindelighed. Det ville formentlig også være i orden at bruge det, f.eks. i forbindelse med et valg til EF-parlamentet, men det var oplagt misbrug at bruge det den 2. juni på et afstemningssted.

Med venlig hilsen

Mogens E. Karup

Bilag 9

Palle Wiingaard

Amtslæge, dr.med.

Mølleåparken 17, 4.tv.

Brede/2800 Lyngby

Til Folketingets formand

Den 4. juni 1992

Åbent brev

Efter at have erfaret, at flere borgere i dette land ved folkeafstemningen den 2.6.92 ikke - som forudsat - ved deres stemmeafgivning har tilkendegivet deres holdning til Maastricht - forslagene, men derimod ved deres kryds på stemmesedlen har ytret sig om forskellige forhold, der klart angår Rom-traktaten (f.eks. m.h.t. fiskekvoter, marginalisering af landbrugsjord m.v.), er jeg og formentlig mange andre med mig kommet i tvivl om den anvendte stemmeseddels brugbarhed i den givne sammenhæng.

Derfor tillader jeg mig ved nærværende at anmode Folketingets høje formand om at foranledige gennemført en nærmere bedømmelse af folkeafstemningens relevans med udgangspunkt i spørgsmålet om den anvendte stemmeseddels udformning og dermed: Dens retlige brugbarhed som et gyldigt udtryk for befolkningens opfattelse af afstemningsemnet.

Nærværende må opfattes som en klage over folkeafstemningens formelle foretagelse. Jeg henstiller, at klagen gennemføres ved forelæggelse for rette vedkommende til prøvelse og sikring af afstemningens gyldighed.

Jeg vil være interesseret i at erfare, hvad der videre måtte passere i sagens anledning.

I ærbødighed

Wiingaard

Indenrigsministeren har med skrivelser af henholdsvis 15. og 18.

juni 1992 til Folketinget fremsendt 7 klager og henvendelser

vedrørende folkeafstemningen, der blev afholdt den 2. juni 1992.

Klagerne er sammen med den brevveksling, der har fundet sted mellem klagerne og Indenrigsministeriet, videregivet til Udvalget til Valgs Prøvelse, jf. Folketingstidende 1991-92, forhandlingerne sp. 11063. Indenrigsministerens skrivelser er sammen med klagerne optrykt som bilag til denne beretning.

Udvalget har i nogle møder drøftet de modtagne klager og kan tilslutte sig de bemærkninger, som indenrigsministeren i skrivelserne til Folketinget har knyttet til klagerne.

Hvad specielt angår den klage, der er modtaget fra Rolf S. Johnsen, Århus V, over, at et større antal brevstemmer afgivet af soldater i FN-kontingentet i Kroatien/Jugoslavien (Unprofor) er blevet forsinket og dermed ikke er kommet i betragtning ved folkeafstemningen den 2. juni 1992, finder udvalget anledning til at bemærke, at man finder det stærkt beklageligt, at en sådan forsinkelse har kunnet finde sted. Indenrigsministeren har derfor af udvalget været indkaldt til samråd, hvorunder ministeren gav tilsagn om, at Indenrigsministeriet optager forhandlinger med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet med henblik på at få fastsat sådanne procedurer, evt. et kvitteringssystem, at gentagelse så vidt muligt undgås. Udvalget har taget ministerens oplysninger til efterretning.

Særligt for så vidt angår klagerne af 5. juni og 9. juni 1992 fra advokat Hans Henrik Lund, København Ø, der gør gældende, at folkeafstemningen skal erklæres ugyldig som følge af, at der er afgivet brevstemmer inden udløbet af 12 søgnedage efter statsministerens bekendtgørelse af det vedtagne lovforslag, skal udvalget bemærke, at det følger af folketingsvalglovens § 94, at lovens bestemmelser om folkeafstemninger bl.a. finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2, sådan som folkeafstemningen den 2. juni 1992. Ifølge folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved folkeafstemning brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 8 for folketingsvalg, dog med undtagelser, der vedrører brevstemmesedlens udformning og fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen, jf. § 100, stk. 2 og 3. Henvisningen til reglerne om brevstemmeafgivning indebærer, at der kan afgives brevstemme til folkeafstemninger på et tidspunkt, der ligger før tidspunktet for den officielle bekendtgørelse af det lovforslag, hvorom der skal afholdes folkeafstemning, med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted; i dette tilfælde på et tidspunkt, der ligger før den 14. maj 1992, hvor meddelelsen om folkeafstemningen blev bekendtgjort i Statstidende.

Udvalget har ud over de fra indenrigsministeren fremsendte klager drøftet en klage fra Palle Wiingaard, Lyngby, der har fremsendt sin klage direkte til Folketinget. Palle Wiingaard har bl.a. anmodet om en nærmere bedømmelse af folkeafstemningens relevans med udgangspunkt i spørgsmålet om den anvendte stemmeseddels udformning og dermed dens retlige brugbarhed som et gyldigt udtryk for befolkningens opfattelse af afstemningstemaet. Endvidere har Palle Wiingaard anmodet om prøvelse og sikring af afstemningens gyldighed. Udvalget har ikke fundet anledning til at iværksætte en undersøgelse som nævnt, da stemmesedlens udformning er i overensstemmelse med grundloven og folketingsvalgloven. Udvalget skal endvidere bemærke, at Folketinget ikke skal afgøre gyldigheden af en folkeafstemning, men alene har den parlamentariske kontrol. Klagen, der ligeledes er optrykt som bilag til beretningen, er videresendt til Indenrigsministeriet med henblik på besvarelse.

Udvalget har herefter ikke fundet anledning til at gøre indstilling vedrørende de modtagne klager.

P.u.v.

Jens Jørgensen

formand

Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Indenrigsministeriets skrivelse af 15. juni 1992, hvormed fremsendes klager af 5. juni og 9. juni 1992 fra advokat Hens Henrik Lund, København Ø.

Underbilag 1 A

Klage af 9. juni 1992 fra advokat Hans Henrik Lund, København Ø.

Underbilag 1 B

Klage af 5. juni 1992 fra advokat Hans Henrik Lund, København Ø.

Bilag 2

Indenrigsministeriets skrivelse af 15. juni 1992, hvormed fremsendes klage af 3. juni 1992 fra Rolf S. Johnsen, Århus V.

Underbilag 2 A

Klage af 3. juni 1992 fra Rolf S. Johnsen, Århus V.

Underbilag 2 B

Notits af 3. juni 1992 fra Udenrigsministeriet.

Underbilag 2 C

Telefax af 26. maj 1992 fra FN-afdelingen i Jægerspris til den danske ambassade i Budapest.

Underbilag 2 D

Notits af 4. juni 1992 fra Forsvarsministeriet.

Bilag 3

Indenrigsministeriets skrivelse af 15. juni 1992, hvormed fremsendes klage af 2. juni 1992, modtaget gennem Københavns Magistrat, fra Lis Larsen, København Ø.

Underbilag 3 A

Klage af 2. juni 1992 fra Lis Larsen, København Ø.

Underbilag 3 B

Skrivelse af 9. juni fra Københavns Magistrat.

Bilag 4

Indenrigsministeriets skrivelse af 18. juni 1992, hvormed fremsendes klage af 2. juni 1992 fra Henrik Bladt, Fredericia.

Underbilag 4 A

Klage af 2. juni 1992 fra Henrik Bladt, Fredericia.

Bilag 5

Indenrigsministeriets skrivelse af 18. juni 1992, hvormed fremsendes klage af 3. juni 1992 fra Byrial Jensen, Brabrand.

Underbilag 5 A

Klage af 3. juni 1992 fra Byrial Jensen, Brabrand.

Underbilag 5 B

Skrivelse af 12. juni 1992 fra valgbestyrelsen i Århus.

Bilag 6

Indenrigsministeriets skrivelse af 18. juni 1992, hvormed fremsendes klage af 3. juni 1992 fra Pernille Auduin, København Ø.

Underbilag 6 A

Klage af 3. juni 1992 fra Pernille Auduin, København Ø.

Bilag 7

Indenrigsministeriets skrivelse af 18. juni 1992, hvormed fremsendes udtalelse fra Københavns Kommune vedrørende klage fra Pernille Auduin, København Ø.

Underbilag 7 A

Skrivelse af 17. juni 1992 fra Københavns Magistrat.

Underbilag 7 B

Skrivelse af 16. juni 1992 fra valgstyrelsens formand.

Bilag 8

Indenrigsministeriets skrivelse af 18. juni 1992, hvormed fremsendes klage af 7. juni 1992 fra Mogens Engsig-Krarup, Hørning.

Underbilag 8 A

Klage af 7. juni 1992 fra Mogens Engsig-Karup, Hørning.

Bilag 9

Klage af 4. juni 1992 fra amtslæge, dr.med. Palle Wiingaard, Lyngby.

Ingen

Nr BR 10

Beretning om klager i forbindelse med folkeafstemningen om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union)

Nr 10 1991-92, 1. samling

Afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse

Afgivet: 19920618