1991 BR 7 BERETNING OVER DANMARKS STØTTE TIL REFORMPROCESSEN I CENTRAL- OG ØSTEUROPA (SAMT DET TIDLIGERE SOVJETUNIONEN OG BALTIKUM) NR 7 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har afholdt to offentlige høringer om henholdsvis

Sovjetunionens økonomi og Baltikum samt haft et samråd med

udenrigsministeren om »Regeringens handlingsplan for Danmarks bidrag

til støtten til reformprocessen i Central- og Østeuropa i årene

1992-1994«. Endelig har udvalget holdt et møde, hvor beretningen er

blevet behandlet og afgivet.

På denne baggrund ønsker et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristelig Folkepartis medlemmer af udvalget) at udtale følgende

Folketingets Udenrigsudvalg afgav den 30. april 1991 betænkning over forslag til folketingsbeslutning om principper for samarbejdet med de østeuropæiske lande (B 50 i 1990-91, 2. samling).

I betænkningen blev det slået fast, at en fortsat stigende dansk indsats skal virke fremmende for den økonomiske omstilling til markedsøkonomi. De vigtigste samarbejdsområder for støtten blev slået fast som værende miljø, såvel det indre som det ydre, energiområdet, fødevareområdet, uddannelses-, kultur- samt arbejdsmarkedsområdet. Flertallet bag betænkningen pegede endvidere på, at støtten principielt bør kunne finansieres uden for det finanspolitiske måltal.

Beslutningsforslaget blev vedtaget i Folketinget den 7. maj 1991. På baggrund heraf blev regeringens handlingsplan for støtten i årene 1992-94 i september 1991 offentliggjort.

På dette grundlag ønsker flertallet at præcisere følgende

1. Udviklingen i Østlandene

90'erne skulle gerne blive det årti, hvor Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen (som herefter vil blive benævnt Østlandene) for alvor gennemgår en dybtgående politisk og økonomisk reformproces. Østlandene har behov for, at der nu sættes en langsigtet og målrettet indsats i gang for at få landene på fode såvel politisk som økonomisk.

Dilemmaet mellem på den ene side markedsøkonomiske reformer og på den anden side de uundgåelige økonomiske omfordelinger kræver, at den vestlige støtte må bevæge sig ad to veje: Den må støtte økonomiske reformer, og den må tilstræbe at afbøde de sociale konsekvenser af reformerne.

Flertallet finder, det er af stor betydning, også for dansk sikkerhed, at der bliver tale om en stigende dansk indsats til fremme af økonomisk omstilling i Østlandene bort fra planøkonomi til markedsøkonomi og demokrati. Uden en stabilisering af disse økonomier og en undgåelse af de værste sociale problemer er der alvorlig risiko for, at de demokratiske landvindinger vil gå tabt.

2. Finansiering

Østhjælpen er af en så vigtig karakter, at der bør aftales en flerårig ramme for Øststøtten. I 1992 afsættes i finansloven 2,1 mia. kr. til såvel de multilaterale som de bilaterale hjælpeprogrammer. På samme måde bør der frem til og med 1994 afsættes mindst 2,1 mia. kr. årligt til Øststøtten, det vil sige for en treårig periode ligesom støtten fra EF.

Ved besparelser på forsvarsbudgetterne 1991 og 1992 blev der i alt sparet 650 mio. kr., som blev øremærket til Østhjælpen. Yderligere besparelser på forsvarsbudgettet bør også i fremtiden anvendes direkte til finansiering af støtten til reformerne i Øst.

3. Faste principper for støtten

Den danske støtte bør være båret frem i en erkendelse af, at måden, vi støtter på, har betydning for, hvilken type samfund vi fremmer. Den vestlige hjælp bør indrettes på at skabe forudsætningerne for langsigtede stabile økonomiske og politiske reformer samt ud fra princippet om en økologisk bæredygtig udvikling - og ikke på illusioner om hurtige mirakelkure.

Der er på mange områder gjort en god begyndelse med hensyn til den danske indsats, men samtidig er det vigtigt, at der nu på baggrund af de indhøstede erfaringer udformes nye og faste retningslinier, og at der sker en målrettet prioritering af Østhjælpen.

Flertallet finder, at eet af de vigtigste midler til at understøtte udviklingen i Østlandene bliver handelssamarbejdsaftaler. Der må ydes en fortsat dansk indsats for at give Østlandene adgang til EF-markederne gennem handels- og associeringsaftaler.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der etableres frihandelsaftaler internt mellem Østlandene, så samhandelen mellem landene genoptages, og at valutaerne gøres konvertible.

Endelig skal den geografiske fordeling af midlerne være baseret på en kvalitativ vurdering af de enkelte projekter og udmøntes så decentralt som muligt.

Al hjælp til Østlandene bør ydes på en sådan måde, at udnyttelsesgraden maksimeres. Princippet for støtten bør være, at den tilvejebringes ad den vej, som sikrer størst mulig udnyttelse af pengene til gavn for det påtænkte land.

Flertallet lægger stor vægt på gennemførelse af projekter i Østersøregionen.

På baggrund af de positive danske erfaringer på de øvrige hjælpeområder påpeger flertallet, at organisationer, der ikke repræsenterer regeringen (NGO'er), og folkelige bevægelser bør prioriteres højt i projektudvælgelsen på alle områder af Østhjælpen.

Flertallet ønsker at understrege, at det på alle områder må være en dialog med modtagerlandet samt projekternes kvalitet, der danner grundlag for tildelingen af både multilaterale og bilaterale midler.

4. En social, kulturel og miljømæssig dimension

Det er flertallets opfattelse, at Øststøtten skal tage hensyn til og aktivt modvirke de negative sociale eftervirkninger, som følger med en omstilling til markedsøkonomi. Der bør ydes støtte til etablering af velfærdsskabende ordninger og institutioner. På disse områder har Danmark en viden og erfaring, som kan overføres til de nye demokratier i Øst.

Den økologiske dimension bør endvidere indgå som en vigtig gennemgående faktor i alle de danske støtteprogrammer. Netop miljøet er tidligere blevet meget lavt prioriteret i Østlandene, hvorfor det må sikres, at økonomisk støtte fremmer en bæredygtig udvikling.

En styrkelse af respekten for menneskerettighederne bør være et gennemgående træk, når der stilles kriterier for, hvilke projekter vi ønsker at støtte.

Østhjælpen bør desuden indeholde en kulturel, uddannelses- og forskningsmæssig dimension, som kan være med til at sikre en harmonisk, stabil og forhåbentlig demokratisk udvikling. En videreførelse af kulturinstituttet i Baltikum vil være eet blandt mange initiativer, som kan virke befordrende for den »bløde del« af reformerne.

5. Udvalgte områder

Flertallet opfordrer til, at der dels på grund af landenes behov og dels på grundlag af Danmarks ekspertise sker en koncentration om bestemte områder. Det drejer sig primært om miljø-, energi-, fødevare-, infrastruktur- og uddannelsesområdet samt arbejdsmarkedsområdet.

Støtte til omlægning af produktionen fra militær til civil produktion (conversion) er et område, der påkalder sig særlig opmærksomhed. Omlægning er en væsentlig forudsætning for at få den civile produktion moderniseret og dermed en forudsætning for en økonomisk udvikling af Østlandene. Flertallet mener derfor, at conversion bør være et af de områder, der bør gives høj prioritet.

I forbindelse med tilbagetrækning af de sovjetiske tropper fra Østlandene bør der kunne ydes økonomisk støtte til eksempelvis genbosætning.

Ud fra de danske erfaringer på arbejdsmarkedsområdet er det flertallets opfattelse, at Danmark bør opprioritere arbejdsmarkedsområdet, blandt andet sådan at uddannelse af arbejdsmarkedets parter prioriteres ved tildeling af statslige midler.

Inden for miljø- og energiområdet bør blandt andet energibesparelser, anvendelse af indenlandske brændsler og fremme af vedvarende energi have en vigtig placering.

På fødevareområdet bør det især være udviklingen af landbruget, herunder også de økologiske produktionsformer og distributionen, som Danmark forsøger at støtte, medens en eventuel direkte fødevarehjælp først og fremmest vil finde sted gennem de multilaterale programmer, specielt gennem EF.

Forbedring af infrastrukturen i Østlandene er en forudsætning for etablering af markedsøkonomiske rammer. Flertallet finder det naturligt, at den danske støtte til infrastrukturen koncentrerer sig om områder, hvor Danmark tidligere har vist ekspertise. Blandt andet vil der være behov for støtte på det politiske og administrative område. Danmark har i den forbindelse erfaringer med hensyn til forvaltning, lovgivning m.v., som via systemeksport og direkte støtte kan være Østlandene til stor nytte. Telekommunikation og transport er andre områder, hvor Danmark har forudsætningerne for at give god støtte.

Det er endvidere et formål at styrke samspillet mellem dansk erhvervsliv og modtagerlandets.

Som et eksempel på et projekt, der støtter en folkelig bevægelse og behovet for en miljømæssig og humanitær støtte, kan nævnes støtte til selvhjælpsgrupper og folkelige initiativer omkring Tjernobyl.

Endelig er der på uddannelses- og kulturområdet gjort en god begyndelse med henholdsvis praktikantordningen og etableringen af et kulturinstitut i Baltikum. Flertallet ønsker dog at understrege betydningen af, at der fortsat arbejdes på at få etableret flere initiativer på disse områder, ikke mindst til fremme af den mellemfolkelige forståelse.

6. Om de enkelte støtteordninger

Idet der konstateres en positiv effekt af de eksisterende ordningers virke, har det samtidig vist sig nødvendigt med en opfølgning og opstramning af

- IØ-FONDEN: Det bør sikres, at der bliver bedre muligheder for, at små virksomheder kan få en del af den støtteramme, der i 1992 er fastsat til 150 mio. kr.

- ØSTLANDEPULJEN: Den interne fordelingspraksis i det interministerielle Østlandeudvalg (IMØ-udvalget) angående Østlandepuljen trænger til en revurdering og opstramning. Der er i 1992 afsat 100 mio. kr.

- EKSPORTKREDITFACILITETEN: Den eksisterende eksportkreditordning for Østlandene har ikke fungeret tilfredsstillende. Hovedårsagen hertil er manglende risikovillighed og præmiernes størrelse samt manglende mulighed for at kunne få forhåndstilsagn om garanti, som det kendes fra sektion 1 og 2 under eksportkreditten. Det er positivt, at hensættelserne på finansloven for 1992 er sat til 250 mio. kr. mod tidligere 100 mio. kr.

Flertallet opfordrer til, at der sideløbende med stigningen i hensættelserne sikres en mere imødekommende risikovurdering, og til, at præmiesatserne generelt nedsættes til et niveau, der svarer til det øvrige Vesteuropa. Endvidere mener flertallet, at et mindre gebyr for tilsagn eventuelt kombineret med korte tilsagnsfrister, som i givet fald kan forlænges, vil kunne løse problemet omkring forhåndstilsagn.

- PRAKTIKANTORDNINGEN: Ordningen forlænges ud over 1992.

- DEMOKRATIFONDEN: Denne fond har i det forløbne år gjort stor gavn. Der er pr. 5. september tiltrådt ansøgninger til et samlet beløb på 45,9 mio. kr. For 1992 udvides den med 30 mio. kr. til 75,9 mio. kr., hvilket også afsættes i 1993 og 1994. Danmark skal give en reel håndsrækning til de spirende demokratier i Østlandene. Demokratifonden er eet vigtigt skridt i den retning.

- MILJØSTØTTEORDNINGEN: Arbejdet med at få nedbragt den eksisterende forurening og fremme naturbeskyttelsen og således medvirke til, at udviklingen generelt kommer til at foregå på et bæredygtigt grundlag, skal også i de kommende år have en betydelig vægt i den danske støtte. Miljøstøtteordningens målrettede indsats for at forbedre miljøet bør også i de kommende år have en finansiel ramme på mindst 100 mio. kr.

- ØSTERSØINITIATIVET: Der afsættes en pulje på 550 mio. kr. til styrkelse af infrastruktur, miljø, uddannelse etc., som nærmere bestemt under punkt 5, til de Østlande, som grænser op til Østersøen. I denne er Baltikum og Skt. Petersborg-regionen en meget vigtig del med et stort behov for ekstraordinær støtte. Den nærmere udformning af ordningen skal ske i samarbejde med partierne bag beretningen, herunder den endelige fastlæggelse af ordningens omfang.

- RESERVE: En reserve på cirka 80 mio. kr. udmøntes under hensyn til de principper, der er beskrevet i denne beretning. Udmøntningen forudsættes at ske i samarbejde med partierne bag beretningen.

7. Effektiv og koordineret administration af ordningerne

Det er flertallets opfattelse, at der på baggrund af den foreløbige karakter af midlernes fordeling er behov for en nærmere analyse og prioritering af administrationen. Eksempelvis kan det påpeges, at eksportkreditfaciliteten hidtil ikke har virket efter hensigten.

Flertallet finder, at regeringen, som det er tilfældet med udviklingsbistanden, fremover een gang om året giver en redegørelse for støttens udgiftsramme, samt for hvordan støtten agtes tilrettelagt og udmøntet i det kommende år. Endvidere bør regeringen ved finansårets slutning give en redegørelse vedrørende ordningens administration og virkning.

Flertallet er af den opfattelse, at der kan ske en omfordeling mellem de i beretningen nævnte puljer, der ikke er lovbundne. Flertallet forudsætter, at en eventuel omfordeling sker efter aftale med partierne bag beretningen.

Flertallet forudsætter, at en eventuel uudnyttet del af den årlige ramme i et finansår kan overføres til følgende finansår.

Flertallet forudsætter, at endelig udmøntning af Østhjælpen skal ske i tæt samarbejde med partierne bag beslutningen. Endvidere opfordres ministeren til løbende at informere om ordningernes planlægning, udmøntning og administration.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) ønsker dog at understrege, at partiet ikke vil binde sig til besparelser på forsvaret for at finde penge til Øststøtten. Situationen i den østlige del af Europa er så flydende, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at forudse eventuelle senere besparelser på forsvaret. Derfor mener mindretallet, at man ikke på nuværende tidspunkt skal indregne besparelser på forsvaret som en del af det økonomiske grundlag for støtten til Øst. Hvis det senere på baggrund af generelle aftaler om nedskæring af forsvaret i Europa skulle vise sig muligt at overføre penge til Øststøtten, vil det naturligvis være glædeligt. Mindretallet ønsker ikke at presse på med forsvarsbesparelser for at opnå økonomisk baggrund for en i øvrigt nødvendig økonomisk støtte til Østlandene.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at udtale følgende

Det er med glæde og stor spænding, at mindretallet betragter udviklingen i det tidligere marxistiske totalitært styrede Østeuropa.

Forsigtighed fra dansk og vestlig side er en nødvendighed, hvorfor vi også bør være særdeles varsomme med den form for hjælp, vi yder de nye regimer. Først og fremmest skal vi gøre op med os selv, hvad det er, vi vil fremme. Er det de nye regeringer, der bygger videre på gammelkommunisme, eller er det befolkningernes ret til frie samfund?

For mindretallet er der ingen tvivl: Det må og skal være folkenes ret til frie samfund med fri markedsøkonomi. Derfor er det ødelæggende med den hjælp, flertallet foreslår idet man koncentrerer sig om hjælp til forskellige institutioner i stedet for hjælp til afsætning af varer, således at borgerne kan se, at de får noget ud af at arbejde.

Markedsøkonomi bygger på, at der viser sig et kontant udbytte ved at arbejde. Glæden ved selv at kunne klare sig er frihed. Derfor skal hjælpen heller ikke opbygge et afhængighedsforhold til de vestlige lande og ej heller føre til, at de kommer i taknemmelighedsgæld, da dette kun medfører aggressioner.

Fri handel er det forløsende ord. Danmark skal stå som garant for, at EF ikke bliver protektionistisk. Vi kan hjælpe med råd og vejledning, når vi bliver spurgt, men Danmark skal ikke belære andre om, hvilket system de skal bruge, hverken når det gælder økologiske dimensioner, sociale institutioner eller lignende.

Hvis man fra dansk side ønsker at sikre en stabil udvikling for de nye lande, skal man hjælpe med at opbygge deres selvrespekt og derigennem det enkelte individs forståelse for, at det nytter noget, at deres fædreland kan hive sig selv op ved håret, når det skal. Ellers lægger vi blot ved til bålet af utilfredshed og dermed ustabilitet. Ved at give 2,1 mia. kr. om året i Øststøtte får vi kun et øget dansk skatteniveau og en større splittelse inden for modtagerlandene.

Akut fødevarehjælp til storbyerne i det tidligere Sovjetunionen er naturligvis en EF-forpligtelse, men derefter er det lige så naturligt og nødvendigt, at EF åbner sine markeder.

P.u.v.

Gammelgaard

formand

Ingen

Nr BR 7

Beretning over Danmarks støtte til reformprocessen i Central- og Østeuropa (samt det tidligere Sovjetunionen og Baltikum)

Nr 7 1991-92, 1. samling

Afgivet af Udvalget vedrørende Dansk Sikkerhedspolitik

Afgivet: 19911217