1991 BR 5 BERETNING OM EN BÆREDYGTIG LANDBRUGSUDVIKLING (MILJØINITIATIVER) NR 5 1991-92, 1. SAMLING

Indledning

Folketinget vedtog den 21. marts 1991 at nedsætte et udvalg på 17 medlemmer og et antal stedfortrædere til at behandle emner vedrørende en bæredygtig landbrugsudvikling.

Udvalget har behandlet landbrugsministerens redegørelse nr. R 5 af 9. april 1991 om handlingsplan for en bæredygtig udvikling af landbruget. Redegørelsen blev behandlet i Folketinget den 17. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), forhandlingerne sp. 4748.

Udvalget fik i folketingsåret 1990-91 (2. samling) henvist et af Socialistisk Folkeparti fremsat beslutningsforslag nr. B 68 om forbedret anvendelse af husdyrgødning og formindsket forbrug af handelsgødning og af bekæmpelsesmidler.

Udvalget har besluttet at afgive et antal delberetninger over de emner, som er behandlet i handlingsplanen.

Denne beretning vedrører miljøinitiativerne.

Udvalget har afholdt 20 møder, herunder 1 heldagsmøde med oplæg fra 9 indbudte eksperter. Udvalget har modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra

Branchekoordineringsudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug,

Brancheudvalget for Frø,

Danmarks Landboungdom,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Agrokemisk Forening,

Dansk Teknologisk Institut,

Danske Husmandsforeninger,

De Danske Landboforeninger,

Foreningen for Praktisk Økologi,

Fællesudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug,

Greenpeace,

Det Grønne Kontaktudvalg,

Henrik Storm Hansen,

Ulrich Kern-Hansen,

Kommunernes Landsforening,

Landbrugsraadet,

Landsforeningen af Danske Svineproducenter,

Landsforeningen Økologisk Jordbrug,

Landsudvalget for Vikarordninger,

NOAH,

Helle Schultz og Niels Stokholm,

Sydfyns Landbocenter,

Hans Otto Sørensen,

Tolvmandsforeningerne,

Vestsjællands Landboforening,

Vor Fælles Fremtid og

WUS, Solidaritet og Bistand.

Udvalget har stillet en række spørgsmål til henholdsvis landbrugsministeren og miljøministeren, som har besvaret disse skriftligt og i samråd.

Herudover har udvalget (sammen med Landbrugs- og Fiskeriudvalget) været inviteret af Fællesudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug til et studiebesøg om økologisk landbrug. Udvalget har også besøgt Høng Landbrugsskole, hvor man bl.a. så demonstreret udstyr til gylleudbringning. Dette besøg var tilrettelagt af De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger. Endelig har udvalget været på en studietur til Holland.

I Gødningshåndtering

1) Gødningsplan og -regnskab

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) finder, at der skal udarbejdes gødningsplaner på baggrund af udnyttelsesgrad for husdyrgødning, kvælstofnormer, som justeres efter jordbundsforhold, forfrugt og den årlige kvælstofprognose. Der angives areal og afgrødesammensætning.

Et flertal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler følgende

a) Gødningsplan og -regnskab skal udfærdiges på skema udarbejdet af eller godkendt af Landbrugsministeriet. Der udarbejdes endvidere af Landbrugsministeriet et nøgletalsskema.

b) Alle jordbrugere skal indsende et nøgletalsskema til Plantedirektoratet een gang årligt.

Plantedirektoratet registrerer identifikation af bedrift og ejer samt bedriftstype og nøgletal.

c) Plan og regnskab skal redegøre for bedriftens gødningsbehov og -anvendelse.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at en gødningsplan og et gødningsregnskab efter de anviste retningslinier er et nødvendigt redskab for opbygningen af et kvote-/afgiftsforslag som foreslået i det af SF den 11. april 1991 fremsatte beslutningsforslag nr. B 68, forslag til folketingsbeslutning om forbedret anvendelse af husdyrgødning og formindsket forbrug af handelsgødning og af bekæmpelsesmidler. Et sådant system vil medføre en ændring af den økonomisk optimale N-norm til en økologisk norm, der således indebærer, at det ikke kan betale sig at tilføre de sidste 20 pct. handelsgødning. Det forbedrer endvidere »skyggeprisen« på husdyrgødning, hvilket vil give et væsentligt incitament til bedre udnyttelse. Det vil give en sikker reduktion af handelsgødningsforbruget. SF's forslag bygger således på et »skelet« med gødningsplan og regnskab sammenkoblet med en styrende afgift. Nødvendige miljøfremskridt sikres kun, dersom et sådant skelet og kvoteberegning kobles sammen med SF's afgiftsforslag.

2) Tidspunkt for udarbejdelse af gødningsregnskab

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler følgende

Gødningsregnskabet skal udarbejdes for året 1. august til 31. juli, og nøgletalsskemaer skal være indsendt inden den 31. december, første gang for året 1. august 1993 til 31. juli 1994 inden den 31. december 1994.

3) Gødningsbehov

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) finder endvidere, at gødningsbehovet opgøres på grundlag af

- normtal (økonomisk optimum) udarbejdet af Landskontoret for Planteavl og godkendt af Statens Planteavlsforsøg,

- normtallene korrigeres for udbytteniveau,

- normtallene korrigeres for årlige kvælstofprognoser, som udarbejdes om foråret under hensyn til vinterens nedbørs- og temperaturforhold,

- normtal kan korrigeres på grundlag af individuelle forhold på bedriften. Dette kræver begrundet konsulenterklæring.

Mindretallet finder, at der ved undladelse af at udarbejde gødningsplan eller -regnskab eller af at indsende nøgletalsskema, forbrug af gødning ud over behov efter fradrag af mindste husdyrgødningsudnyttelse kan iværksættes sanktioner. Der foretages stikprøvekontrol på stedet.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at gødningsregnskabet allerede skal føres fra den 1. august 1992. Mindretallet kan ikke acceptere opgørelsen over gødningsbehovet og henviser til flertallets generelle betragtninger om gødningsplan og -regnskab, som SF finder fuldt ud egnet.

4) Adfærdsafgift

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at der indføres en adfærdsregulerende afgift på kvælstof i handelsgødning af en størrelsesorden, der vil sikre opnåelse af anbefalingen fra konsensuskonferencens hovedkonklusion, der fastslår, at det nuværende handelsgødningskvælstofforbrug skal nedsættes med 80.000-100.000 tons N. En afgift på 3 kr. pr. kg N vil sikre dette mål og samtidig sikre, at de anbefalede normer og rutiner overholdes, så en bureaukratisk kontrolordning kan undgås.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) foreslår, at provenuet ved den adfærdsregulerende afgift tilbageføres fuldt ud. Tilbageførsel kan dels ske ved suspension af ejendomsskatter på produktionsjord, dels som et ha-tilskud eller efter anden metode fastsat efter forhandling med landbrugsorganisationer. Tilbageførsel skal gå direkte til den enkelte landmand.

Beløbet svarende til promillepengene overføres fortsat til brug for den animalske produktion. Amternes økonomi holdes uændreet.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) henviser igen til det af SF fremsatte beslutningsforslag nr. B 68 og lægger især vægt på, at denne styringsmodel med en kombination af kvoteberegning og en styrende afgift giver færrest problemer med skævvridning inden for landbrugserhvervet. SF kan dog også, som det fremgår af ovenstående, tilslutte sig en helt generel afgift som foreslået af Socialdemokratiet, dog forudsat at hele beløbet føres tilbage til den enkelte landmand som et arealtilskud.

5) Udnyttelsesgrader og udbringningsregler

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) finder, at N-indholdet opgøres som dyreenheder gange standard N-indhold. Landmanden kan vælge at bruge repræsentative analyser af N-indholdet.

Udnyttelsesgrad for gylle fastsættes således

Fra 1. august 1993 - svinegylle 45 pct., - andet 40 pct., Fra 1. august 1997 - svinegylle 50 pct., - andet 45 pct.

derefter stigende, efter hvad der er teknisk muligt.

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at der i plan og regnskab indregnes husdyrgødningen ab lager (mødding) med de anførte udnyttelsesgrader.

Udbringningsregler

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) finder, at fast husdyrgødning ikke må udbringes om efteråret før 20. oktober på arealer uden efterfølgende grøn mark, og fast husdyrgødning skal nedpløjes umiddelbart efter udbringning.

Flertallet finder, at flydende husdyrgødning af miljømæssige og kontrolmæssige grunde på længere sigt bør udbringes om foråret. Der foretages senest i foråret 1997 en vurdering heraf.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at flydende husdyrgødning ikke må udbringes fra

1. juli 1993 - fra høst til 1. marts med undtagelse af vinterraps og overvintrende græs i september. Dog kan der åbnes mulighed for, at der i undtagelsestilfælde ved såning udbringes inden 1. marts.

Et andet mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at udbringning af flydende husdyrgødning kan ske fra 1. februar (fortsat forbud mod udbringning på frossen jord) til høst. Muligheden for udbringning til raps og græs i september bevares.

6) Ammoniakfordampning

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) finder, at regeringen skal udarbejde en redegørelse til Folketinget om fordampning fra stald og lager. Redegørelsen skal fremsendes inden den 1. september 1992.

7) Harmoniregler

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) finder, at uanset om husdyrbruget reguleres efter bekendtgørelsen om godkendelsespligtige virksomheder eller efter bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage, er forudsætningen, at der er egnede arealer til opfyldelse af harmonikravene.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker, at de gældende regler i kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (godkendelse af erhvervsmæssigt dyrehold på mere end 120 dyreenheder) opretholdes.

8) Besætningsstørrelse

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) opfordrer regeringen til i henhold til handlingsplanen senest den 1. maj 1992 at fremlægge en redegørelse for Folketinget om besætningsstørrelse på den enkelte bedrift begrundet i miljømæssige og veterinære hensyn.

9) Tilskud til opbevaringskapacitet m.v.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har noteret sig, at regeringen har fremsat forslag til forlængelse af miljøstøtteloven, og at der her åbnes mulighed for tilskud til fællesanlæg og biogasanlæg, i det omfang sådanne anlæg kan etableres veterinært forsvarligt.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) er for så vidt angår gødning af den holdning, at hverken landmænd, private eller kommuner og amter på deres jordarealer bør gødske jorden mere, end de afgrøder og planter, der vokser på de pågældende arealer, kan omsætte, hvilket medfører, at så meget som muligt af de næringsstoffer, der tilføres, går til vækst af afgrøder og ikke til fordampning eller nedsivning.

Efter Fremskridtspartiets opfattelse har så godt som alle, der har med jordbrug at gøre, denne holdning og målsætning, for det er jo også den mest rentable.

Inden for landbrug og gartneri har de fleste udøvende været på grundskoler eller har forbindelse med landbrugsorganisationer og landbrugskonsulenter. De læser diverse fagblade og tidsskrifter, således at de er ret godt inde i problemstillingerne, og er i dag disponeret for at afpasse mængden af tilført gødning til afgrødens udnyttelsesgrad. Her tænkes på både fast og flydende husdyrgødning og sammenblandingen, kaldet gylle, samt kunstgødning.

Fremskridtspartiet er imod, at landmænd skal udfylde diverse skemaer til indsendelse i forbindelse med forskellige godkendelsesprocedurer. Vi er imod, at der via lovgivningen opstilles tidsplaner for udkørsel af næringsstofferne, og dette begrunder vi med (som det ovenfor er anført), at landmænd af i dag har erhvervet sig så stor en viden, at de nøje følger, hvad der (også økonomisk) er mest rentabelt. Hvad der er økonomisk bedst for landmændene, er også det, der rent miljømæssigt er bedst, nemlig at kvælstof og fosfor optages i planterne.

Endvidere er kravet om udfyldelse af bestemte skemaer til godkendelse i direkte modstrid med regeringens målsætning om færre offentligt ansatte, idet denne procedure ville kræve en forøget ansættelse af personer til at kontrollere både skemaerne og landmændenes overholdelse af angivelserne på disse.

Angående tidspunkterne for udbringning, kan eet tidspunkt være rigtigt det ene år og et andet det næste afhængigt vejrforholdene (frost, nedbør, sol og blæst) og af, hvilke afgrøder landmanden har på de forskellige marker, samt af bundforholdene. Det vil altså sige, at ud over at der vil være forskel på gødskningsforholdene fra år til år, vil der også være en kæmpedivergens fra landsdel til landsdel på grund af forskellige jordbundsforhold og alt efter, om der satses på planteavl eller på husdyr.

Alle disse forskellige forhold, som gælder for landbruget såvel som for den øvrige befolkning, mener vi den danske landmand gennem generationer selv har klaret på fortrinlig vis, og hans viden er i dag større, end den nogen sinde har været. Landmandens bevidsthed herom samt hans tilskyndelse til at være nænsom mod naturen er vidt fremskreden.

Fremskridtspartiet mener, at dette ikke er et område, der skal lovgives om, idet landmanden ikke ubegrundet ville optage det som »formynderi og bedreviden fra anden side«. Derfor går vi imod både tvungen gødningsplan, tvungne udkørselstidspunkter og gødningsafgifter. Vi stoler på, at landmanden selv laver sine planer og beregninger samt selv sørger for at foretage gylleudkørsel i de mest gunstige perioder. Men naturligvis vil vi ikke modsætte os, at en landmand frivilligt får udvirket gødningsplaner og skemaer af sin konsulent, som netop mange landmænd i dag bruger det. Men vi understreger, at dette skal ske på frivillig basis.

II Sprøjtemidler

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) indstiller, at forbruget af bekæmpelsesmidler skal reduceres i henhold til handlingsplanen fra 1986.

Det er fortsat målet at reducere behandlingshyppigheden, og bortfald af målsætningen om en halvering af behandlingshyppigheden forudsætter udarbejdelse af mere miljørigtige og sikrere målekriterier. Der er behov for en effektiv og hurtig indsats, herunder en skærpelse af kravene til bekæmpelsesmidlernes miljøpåvirkning. Udvalget er i øvrigt bekendt med alm. del - bilag 28, pkt. 13.

Regeringen opfordres til senest den 1. juli 1992 at fremlægge en redegørelse for mulighederne for at fastlægge sådanne målkriterier og for gennem en fremskyndelse af den igangværende revurdering at opnå en hurtigere virkning af de skærpede krav til bekæmpelsesmidler.

Flertallet opfordrer til, at den frivillige undervisning efter bekendtgørelse om undervisning af erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler gøres obligatorisk, jf. miljøministerens svar på spørgsmål 28. Flertallet peger på muligheden for finansiering af denne undervisning via det provenu, der kommer gennem opkrævningen af afgiften på bekæmpelsesmidler.

Flertallet noterer sig, at regeringen vil tage kemikalieloven op til revison blandt andet med henblik på udvidelse af kriterierne for anvendelsesmuligheder af afgift på bekæmpelsesmidlerne.

Flertallet ønsker endvidere at pege på, at kriteriet »væsentlighed« i kemikalieloven tages op til revision.

Flertallet opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige forslag om revision af kemikalieloven senest oktober 1992.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler, at de holdninger, Fremskridtspartiet har givet udtryk for om gødningsforhold, kan mindretallet overføre til anvendelse af sprøjtemidler. Mindretallet ved, at landmændene på grund af lovgivningen allerede nu har sørget for at have mange flere grønne marker end før i den hensigt at kunne holde på kvælstoffet. Dette forhindrer til gengæld, at man som før i tiden kan harve markerne lige efter høst, mens jorden er tør, så ukrudtet på denne måde fjernes. Med de mange flere grønne marker og vinterafgrøder optrappes behovet for at sprøjte uønskede vækstarter bort.

Mindretallet nærer ikke bekymring for, at der bliver sprøjtet uhæmmet, som det måske var tendensen for 5-10 år siden, hvor kendskabet til sprøjtemidlerne ikke var så udbredt. Men også her har landmænd og gartnere i dag, både via deres konsulenter og via fabrikanter af ukrudts- og insektbekæmpelsesmidler, fået relevante oplysninger om eksakte behov. Endvidere vil landmanden, da han er prisbevidst, normalt kun bruge det kvantum af midlerne, der er behov for, samt gøre det på de korrekte tidspunkter. Ligeledes her mener vi, at den mængde råd og vejledning, der er påkrævet, allerede forefindes. Hvis der skal vedtages reguleringsinitiativer på disse områder, må det ske på ensartede vilkår for alle EF-lande, for i det tilfælde, at Danmark ensidigt pålægger sit landbrug (som i forvejen er EF's mest forgældede) yderligere restriktioner, bliver dansk landbrugs konkurrencedygtighed endnu en gang svækket.

III Beskyttelse af grundvand i særligt følsomme områder og anden naturbeskyttelse

Et flertal (udvalget med undtagelse Fremskridtspartiets medlem) indstiller, jf. handlingsplanen, at ca. 50.000 ha miljøfølsomme områder i Nordjyllands, Viborg og Århus Amter undtages med henblik på at reducere gødskning og sprøjtning tilstrækkeligt til at opnå den påkrævede reduktion i udvaskningen fra rodzonen. Landbrugsministeren orienterer udvalget om, hvordan og hvornår indsatsen påbegyndes og forventes gennemført.

Der arbejdes på, at landmændene kan få tilskud til etablering af 6-rækkede løvfældende læhegn.

Der opfordres til, at der iværksættes pilotprojekter om denitrifikation i engarealer, og at regeringen orienterer udvalget om, hvornår og hvordan disse projekter påbegyndes, og hvorledes resultaterne kan videreudvikles.

Endelig opfordres regeringen til at arbejde for, at EF's fremtidige landbrugs-/miljøordninger og ekstensiveringsordninger kan anvendes til omlægning, fremme af økologisk landbrug, udtagning af miljøfølsomme områder og til etablering af læhegn.

IV Økologi

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) indstiller, at forskning i økologisk jordbrug styrkes i 1992.

Regeringen fremlægger for Folketinget en 3-årig plan indeholdende de overordnede retningslinier for forskning i økologisk jordbrug senest 1. oktober 1992.

Landbrugsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det forventes, at alle ansøgninger om omlægning til økologisk drift imødekommes.

Udvalget forudsætter, at for de områder, der ikke direkte er omtalt i denne beretning, fastholdes regeringens plan for en bæredygtig udvikling af landbruget og vandmiljøplanens målsætninger for reduktioner.

P.u.v.

Bjørn Westh

formand

Ingen

Nr BR 5

Beretning om en bæredygtig landbrugsudvikling (miljøinitiativer)

Nr 5 1991-92, 1. samling

Afgivet af Udvalget vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling

Afgivet: 19911217