1991 BR 4 BERETNING OM BISTANDSMIDLERNES FORDELING MELLEM BI- OG MULTILATERAL INDSATS, VALG AF HOVEDSAMARBEJDSLANDE M.V. NR 4 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har på flere møder behandlet spørgsmålet om multilateral og

bilateral bistand og landevalg og har herunder haft samråd med

udenrigsministeren.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende

Udenrigsministeren har offentligt og i henvendelser til Udenrigsudvalget foreslået, at »den samlede multilaterale bistand de kommende år fastfryses på et beløb, svarende til den multilaterale bevillingsramme i indeværende år.« (Brev til Udenrigsudvalget af 29. oktober 1991). Ifølge ministeren skulle dette »indebære en gradvist faldende multilateral andel af den samlede bistand de kommende år - fra 47 pct. i 1991 til 40 pct. i 1996.«

For så vidt angår det statistiske grundlag for beregningen af den danske bistands procentuelle fordeling på henholdsvis bi- og multilateral hjælp har udenrigsministeren bekræftet, at man fra dansk side ikke følger de af OECD udformede DAC-regler, jf. ministerens brev til udvalget af 14. november 1991. Der er en lang og bredt accepteret praksis i dansk bistandssamarbejde for at anvende DAC-reglerne, en fremgangsmåde, som har betydet, at megen ufrugtbar politisk diskussion om det statistiske grundlag for bistandsarbejdets tilrettelæggelse har kunnet undgås. Ministeren har endvidere oplyst, at såfremt DAC-reglerne fulgtes, ville den danske bistand i 1991 vise en fordeling med ca. 60 pct. bilateral og ca. 40 pct. multilateral indsats, hvilket svarer til den procentfordeling, som ministerens forslag tilsigter at realisere i 1996.

Uanset hvilket regelsæt Udenrigsministeriet måtte finde det hensigtsmæssigt at anvende i sit arbejde med bistandens tilrettelæggelse, finder flertallet, at det for så vidt angår den politiske beslutningsproces er nødvendigt at basere sig på internationalt sammenlignelige tal, og ønsker derfor at fastholde anvendelsen af DAC-reglerne. Dette gælder også beslutninger om fordelingen mellem bi- og multilateral bistand, hvorfor flertallet finder, at Folketinget fremover løbende bør have en opgørelse baseret på DAC-reglerne til sin rådighed.

Flertallet finder, at den debat, som fulgte udenrigsministerens forslag om en omfordeling fra multi- til bilateral bistandsindsats, har været nyttig. Debatten har sat fokus på de særlige fordele og muligheder, som den multilaterale bistandsindsats rummer, og den har samtidig tydeliggjort den øgede vægt, som FN-systemets organisationer har lagt på at placere aktiviteter i Danmark, f.eks. UNDP's indkøbskontor (IAPSO) og UNICEF's lagerfaciliteter (UNIPAC).

Flertallet deltager gerne i en drøftelse på baggrund af grundige analyser af de forskellige bistandsformer. På det foreliggende grundlag er det imidlertid flertallets opfattelse, at den hidtidige fordeling mellem bi- og multilateral bistand bør fastholdes. Flertallet kan således ikke tilslutte sig de ændringer, som er skitseret i udenrigsministerens brev til udvalget af 14. november 1991, og ønsker specielt at understrege behovet for, at man fra dansk side påtager sig flere bistandsforpligtelser i forhold til FN-systemet, herunder at indsatsen på multi-bi-området ikke reduceres.

For så vidt angår valget af nye programsamarbejdslande har udenrigsministeren gjort det klart, at den oprindelig planlagte udpegning af Burkina Faso i indeværende år alligevel ikke vil finde sted i betragtning af de aktuelle forhold i landet, ligesom ministeren ikke har nært forestående planer om udpegning af andre samarbejdslande. Processen med valg af nye samarbejdslande er således reelt sat i stå af ministeren.

Ministeren har tidligere over for udvalget redegjort for, at man siden maj 1989 helt eller delvis har afbrudt bistandssamarbejdet med 8 lande på grund af krænkelser af menneskerettigheder, medens samarbejdet med yderligere 2 lande er afbrudt som led i den igangværende landekoncentrationsproces.

På den baggrund ønsker flertallet at gøre opmærksom på, at en fortsat udskydelse af samarbejdslande uden udpegning af nye lande kan indebære problemer med at finde egnede projekter for den bilaterale del af bistandsbevillingen. Disse problemer måtte i givet fald løses gennem en tilsvarende forøgelse af den multilaterale bistand. For at undgå sådanne ikke-planlagte og derfor uhensigtsmæssige politiske beslutninger på bistandsområdet skal flertallet henstille, at udenrigsministeren nu intensiverer arbejdet med valg af samarbejdslande.

Flertallet forventer, at de her udtrykte synspunkter vil blive indarbejdet i den rullende 5-års-plan for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene i 1992-96.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende

På grund af flertalsindstillingens sene fremkomst inden beretningsafgivelse finder mindretallet det ikke muligt på en seriøs måde at tage stilling til sagen. Mindretallet ønsker i stedet en dialog i udvalget om ulandsmidlernes fordeling.

P.u.v.

Jørgen Winther

formand

Ingen

Nr BR 4

Beretning om bistandsmidlernes fordeling mellem bi- og multilateral indsats, valg af hovedsamarbejdslande m.v.

Nr 4 1991-92, 1. samling

Afgivet af Udenrigsudvalget

Afgivet: 19911211