Legislator Case Law & Legislation
19911EA00072 DK

1991 BRB 72 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEREGNING AF LOVFORSLAGS MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER NR 72 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 1991 72 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) kan tilslutte sig beslutningsforslagets sigte om, at lovforslag ledsages af bemærkninger om de miljømæssige konsekvenser.

Flertallet har bemærket, at miljøministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der inden den 1. oktober 1992 vil fremkomme med

1) En redegørelse om internationale erfaringer på området, herunder EF-Kommissionens overvejelser om miljøvurderinger,

2) forslag til, hvordan vurderinger af miljøkonsekvenser kan udarbejdes,

3) en analyse af, hvor stort det administrative ressourceforbrug i forbindelse med sådanne miljøkonsekvensvurderinger bliver, og

4) områder, hvor der er behov for miljøkonsekvensvurderinger, og hvor det er muligt at foretage sådanne med den viden, vi har i dag.

Flertallet lægger vægt på, at beslutningsforslagets intentioner gennemføres med virkning fra begyndelsen af næste folketingsår for alle lovforslag med væsentlige miljømæssige virkninger.

Flertallet går ud fra, at punkt 4 i redegørelsen vil udmunde i opstilling af kriterier for de lovforslag, der skal være ledsaget af miljøbemærkninger.

Flertallet opfordrer miljøministeren til samtidig med redegørelsen at fremlægge en plan for en løsning af de mangler i statistik og administrativ kapacitet, der måtte lægge begrænsninger på regeringens muligheder for at give fyldestgørende bemærkninger om lovforslags miljømæssige konsekvenser.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) har noteret sig, at miljøministeren i forbindelse med 1. behandling af beslutningsforslaget oplyste, at regeringen ville nedsætte en arbejdsgruppe, som frem til efteråret 1992 skal se på mulighederne for at fremme den proces, som beslutningsforslaget beskriver.

Mindretallet finder det derfor rigtigst, at kriterierne er afklaret, inden man implementerer dem.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan ikke tilslutte sig flertallets indstilling og skal henvise til, at mindretallet allerede under 1. behandling afviste beslutningsforslaget. Mindretallet finder, at forslaget kun vil føre til yderligere offentlige ansættelser, idet der allerede i dag foretages en miljømæssig vurdering på de områder, hvor det vil være naturligt at gøre det.

P.u.v

Brusgaard

Formand

Beretning over beslutningsforslag 1991 72 Valid

Nr BRB 72

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om beregning af lovforslags miljømæssige konsekvenser

Nr 72 1991-92, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19920513

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →