1991 BTB 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT STILLE EN DANSK MILITÆR STYRKE TIL RÅDIGHED FOR DE FORENEDE NATIONER NR B 95 1991-92, 1. SAMLING

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål nr. 30

»Der bedes om en oversigt over størrelsen af de enkelte FN-deltagerlandes nuværende militære kontingenter i Kroatien og størrelsen af landenes tilsvarende forventede kontingenter i Bosnien-Herzegovina.«

Svar

De nuværende militære kontingenter i Kroatien fremgår af følgende oversigt, som dags dato er oplyst af FN i New York (udsendt politi er ikke medregnet)

Argentina 886 Kenya 891

Australien 1 Luxembourg 40

Bangladesh 4 Nepal 904

Belgien 514 New Zealand 4

Canada 1.147 Nigeria 871

Colombia 4 Norge 104

Danmark 880 Polen 883

Egypten 3 Portugal 3

Finland 296 Rusland 903

Frankrig 2.054 Sverige 119

Ghana 3 Schweiz 4

Holland 314 Storbrit. 289

Indien 1 Tjekkoslov. 504

Irland 4 Venezuela 3

Jordan 860

Den nuværende styrke i Bosnien-Herzegovina på ca. 1.500 FN-soldater, der kommer fra Egypten, Frankrig og Ukraine, forventes forøget med ca. 6.000 mand fra disse tre lande samt Canada, Spanien, Storbritannien, Danmark, Holland, Belgien og Portugal. Fordelingen mellem disse nationer er ikke endeligt fastlagt.

CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL (CS) Bilag 2

Folketingets Forsvarsudvalg

28. august 1992

Centralforeningen for Stampersonel (CS) skal hermed, som faglig organisation for det ansatte stampersonel i flyvevåbnet, søværnet og sergentgruppen i hæren, henlede opmærksomheden på, at en udsendelse af danske soldater til Jugoslavien, hvor disse skal udføre andre end de hidtidige fredsbevarende opgaver, i henhold til de for organisationen foreliggende oplysninger vil have som konsekvens, at såvel kollektive/overenskomstmæssige som privattegnede livs- og ulykkesforsikringer i en sådan situation ikke vil komme til udbetaling på normale vilkår, idet en sådan opgave af forsikringsselskaberne betegnes som aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende uden for dansk område.

På den baggrund skal organisationen påpege, at der i forbindelse med en eventuel beslutning om udsendelse af danske soldater til løsning af fredsskabende og/eller humanitære beskyttelsesopgaver i FN/NATO-regi, bør træffes beslutning om, at disse i påkommende tilfælde sikres erstatninger, der mindst svarer til de erstatninger, de ville have opnået, hvis hændelsen var sket under normale fredstidsvilkår i Danmark.

Centralforeningen for Stampersonel skal ikke undlade at påpege, at netop de forsikringsmæssige forhold spiller en meget stor rolle for såvel den udsendte soldat som dennes tilbageblevne familie, hvorfor det må anses for endda særdeles betydningsfuldt, at der i det mindste ikke sker det, at danske soldater udsendt i forbindelse med internationale operationer er ringere stillet forsikringsmæssigt, end hvis de var blevet hjemme.

Til orientering vedlægges en oversigt over de forsikringsordninger, som organisationens medlemmer er - eller kan være - omfattet af. Det skal i den forbindelse fremhæves, at oversigten ikke medtager eventuelt privattegnede forsikringer.

Med venlig hilsen

Finn Busse Jensen

formand

/ E.B. Henry F. Olsen

administrationschef

CS-FORSIKRING 28. august 1992

Til Centralforeningen for Stampersonel

att. adm.chef Henry Olsen

Emne: CS' kollektive forsikringer i Jugoslavien

I henhold til dagens drøftelser kan det oplyses, at inden for CS' forhandlingskompetenceområde er der følgende kollektive forsikringer

CS' medlemmer er d.d. omfattet af følgende kollektive forsikringer, jf. vedlagte oversigter af 4. dm. I oversigterne har vi opdelt medlemmerne i ansættelsesgrupper, og vi har anført en samlet forsikringssum for alle forsikringer. Til sammenligning har vi medtaget ikke-medlemmers forsikringssummer, idet en del af de kollektive forsikringer også dækker ikke-medlemmer.

1. CS'medlemsforsikring (obligatorisk forsikring)

Dækning: medlems dødsfald og ægtefælles/sambos dødsfald.

Forsikringen er tegnet af CS hos Forenede Gruppeliv, og samtlige kontingentbetalende medlemmer af CS-organisationer er omfattet af forsikringen.

Præmien er en andel af kontingentet til organisationen.

2. Forsikring af korttidsansatte med arbejdsmarkedspension (obligatorisk forsikring)

Dækning: medlems invaliditet og børnerente ved medlems dødsfald.

Forsikringen er tegnet af CS hos Forenede Gruppeliv, og alle, der betaler arbejdsmarkedspension til CS-KAPfond, er omfattet.

Præmien er andel af arbejdsmarkedspensionsbidraget.

3. Forsikring af langtidsansatte med kapitalpension (obligatorisk forsikring)

Dækning: medlems død og ægtefælles/sambos død samt medlems erhvervsudygtighed.

Forsikringen er tegnet af CS hos Forenede Gruppeliv, og alle, der indbetaler obligatoriske kapitalpensionsbidrag til CS-KAPfond, er omfattet.

Præmien er andel af kapitalpensionsbidraget.

4. Forsikring af CS' tjenestemænd/tjenestemandslignende (frivillig forsikring)

Dækning: medlems død og ægtefælles/sambos død samt medlems erhvervsudygtighed.

Ægtefælles/sambos dækning kan fravælges.

Forsikringen er tegnet af CS hos Forenede Gruppeliv.

Forsikringspræmien fratrækkes på de tilmeldte medlemmers lønsedler.

5. CFU-forsikring for statens tjenestemænd (obligatorisk forsikring)

Dækning: medlems død.

Forsikringen er tegnet af Finansministeriet hos Forenede Gruppeliv, og alle tjenestemænd inden for CS' forhandlingskompetenceområde er omfattet.

Forsikringspræmien betales af staten, hvorfor medlemmerne må betale den skattemæssige værdi af præmien.

6. CFU-forsikring for statens overenskomstansatte (obligatorisk forsikring)

Dækning: medlems død.

Forsikringen er tegnet af Finansministeriet hos Forenede Gruppeliv, og alle CS' korttidsansatte (dog ekskl. elever) og CS' langtidsansatte med kapitalpension er omfattet.

Forsikringspræmien betales af staten, hvorfor medlemmerne må betale den skattemæssige værdi af præmien.

7. Fritidsulykkesforsikring for CS' medlemmer (obligatorisk forsikring)

Dækning: medlems ulykke i fritiden.

Forsikringen er tegnet af CS hos Hafnia, og samtlige kontingentbetalende medlemmer af CS-organisationer er omfattet af forsikringen.

Præmien udgør en andel af kontingentet til organisationen. Med venlig hilsen Jørgen Ahrens H. C. Drewsen fondschef konsulent

CS' KOLLEKTIVE FORSIKRINGER

Den 4. august 1992

Dødsfaldssummer efter afdøde medlemmer

Nuværende ordning

Medlemmer af CS-organisation

--------------------------------------------------------------------- Elever Korttids- Korttids- Langtids- Tjenestemænd Tjenestemænd ansatte ansatte ansatte m/tj. u/tj. u/arb. m/arb. m/kapital forsikring forsikring markeds- markeds- pension pension pension --------------------------------------------------------------------- Alle: Alle: Alle: Alle: u/41 år: 723.700 187.700 337.700 337.700 828.700 41-45 - 652.700 46-50 - 581.700 51-52 - 509.700 u/53 år: 232.700 53 - 506.100 53 - 229.100 54 - 502.500 54 - 225.500 55 - 498.900 55 - 221.900 56 - 421.300 56 - 218.300 57 - 417.700 57 - 214-700 58 - 414.100 58 - 211.100 + 10.000 59 - 410.500 59 - 207.500 i løbende rater + 49.100 + 55.100 + 6.000 pr. barn pr. barn pr. barn pr. barn u/21 år u/21 år u/21 år u/21 år --------------------------------------------------------------------- Ikke-medlemmer --------------------------------------------------------------------- Alle: Alle: Alle: Alle: Ikke-medlemmer u/ 53 år: 45.000 0 150.000 150.000 641.000 kan ikke til- 53 - 41.400 melde sig til 54 - 37.800 denne tj- 55 - 34.200 forsikring 56 - 30.600 57 - 27.000 58 - 23.400 59 - 19.800 + 10.000 i løbende rater + 49.100 + 6.000 pr. barn pr. barn pr. barn u/21 år u/21 år u/21 år ---------------------------------------------------------------------

Dødsfaldssummerne udbetales til

1) ægtefælle, evt. registreret partner

2) begunstiget person (tvangsarv skal respekteres. Hvis begunstiget er sambo, så mindst 2 års samliv)

3) livsarvinger

4) arvinger iflg. testamente

5) Arvinger iflg. arvelov: forældre søskende søskendes børn

Erhvervsudygtighedssum/-rente til medlemmer afskediget pga. sygdom

Nuværende ordning

Medlemmer af CS-organisation

--------------------------------------------------------------------- Elever Korttids- Korttids- Langtids- Tjenestemænd Tjenestemænd ansatte ansatte ansatte m/tj. u/tj. u/arb. m/arb. m/kapital forsikring forsikring markeds- markeds- pension pension pension --------------------------------------------------------------------- Alle: Alle: Alle: Alle: Sumudb: Alle: 0 0 80.000 i 49.100 i u/41 år: 295.000 0 løbende løbende 41-45 - 252.000 rater rater 46-50 - 209.000 51-55 - 167.000 56-59 - 122.000 --------------------------------------------------------------------- Ikke-medlemmer --------------------------------------------------------------------- Alle: Alle: Alle: Alle: Ikke-medlemmer Alle: 0 0 80.000 i 49.100 i kan ikke til- 0 løbende løbende melde sig til rater rater denne tj- forsikring --------------------------------------------------------------------- Erhvervsudygtighedsraterne/-summerne udbetales kun til medlemmet (bortfalder ved medlemmets død) --------------------------------------------------------------------- Ulykkesforsikringssummer til medlemmer pga. ulykke i fritiden Nuværende ordning Medlemmer af CS-organisation --------------------------------------------------------------------- Elever Korttids- Korttids- Langtids- Tjenestemænd Tjenestemænd ansatte ansatte ansatte m/tj. u/tj. u/arb. m/arb. m/kapital forsikring forsikring markeds- markeds- pension pension pension --------------------------------------------------------------------- Alle: Alle: Alle: Alle: Alle: Alle: % af % af % af % af % af % af 340.000 340.000 340.000 340.000 340.000 340.000 --------------------------------------------------------------------- Ikke-medlemmer --------------------------------------------------------------------- Alle: Alle: Alle: Alle: Alle: Alle: 0 0 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------------- Fritidsulykkessummerne udbetales til medlemmet og beregnes med medlemmets invaliditetsprocent af 340.000, dog forhøjelse ved over 20% invaliditet: 5% invalid: 17.000 30% invalid: 136.000 65% invalid: 408.000 100% invalid: 765.000

Rimelige udgifter til tandbehandling efter ulykke betales fuldt ud.

Kapitel 2. FN som garant for den globale sikkerhed

FN har siden sin oprettelse i 1945 været afskåret fra at opfylde sin vigtigste målsætning om at skabe global fred. Årsagerne skal bl.a. findes i modsætningerne mellem Øst og Vest samt Nord og Syd. Med den kolde krigs ophør er der nu en mulighed for, at FN kan komme til at spille den rolle, organisationen var tiltænkt.

I en tid, hvor sikkerhed ikke alene defineres militært, er FN's meget brede emneområde vigtigt. Organisationen har mulighed for at koordinere en global indsats inden for flere områder.

Golf-krigen illustrerede både FN's styrke og svaghed. Det lykkedes i Sikkerhedsrådet at få tilslutning til en række resolutioner, der fordømte Iraks invasion af Kuwait. Mere afgørende var det, at FN's mulighed for at gennemføre en økonomisk blokade og at gribe militært ind i en konflikt blev afprøvet for første gang med billigelse af samtlige permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet. Netop den militære indsats i Golf-krigen afslørede samtidig FN's svaghed. Organisationen er ikke i besiddelse af et militært kommandosystem, som aktivt kan bekæmpe aggression, men er afhængig af medlemmernes egne militære styrker og officerer. Desuden er den mulighed, som findes i FN-pagtens artikel 43 for at indgå sådanne aftaler med medlemsstaterne, hidtil ikke forsøgt udnyttet.

For at leve op til fremtidens krav bør det nu overvejes at give FN's militære stabskomite mulighed for at udfylde de funktioner, der er forudset i FN-pagtens kapitel 7, artikel 45-47.

En udløber af Golf-krigen - Saddam Husseins forfølgelse af det kurdiske mindretal i Irak - demonstrerede en yderligere svaghed ved FN. FN kunne ikke iværksætte beskyttelse af kurderne i Irak. Opgaven har været overladt en række vestlige lande, der selv har taget initiativ til en indsats. I fremtiden er det vigtigt, at FN beslutter, om et medlemslands suverænitet skal tilsidesættes.

Mindretallet opfordrer regeringen til aktivt at arbejde for, at disse formelle muligheder bliver en realitet, jf. at udvalget har anmodet Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU) om at analysere mulighederne herfor.

Bilag 3

Uddrag af beretning afgivet af Udvalget vedrørende Dansk Sikkerhedspolitik den 24. juni 1991 vedrørende institutioner i en ny sikkerhedsordning

Det nedenfor anførte »Kapitel 2. FN som garant for den globale sikkerhed« er en del af Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres udtalelse i beretningen, som såvel Det Konservative Folkeparti som Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti tilsluttede sig.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til forsvarsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og

forsvarsministerens svar herpå optrykkes som bilag til betænkningen.

Herudover optrykkes som bilag en henvendelse til Forsvarsudvalget

fra Centralforeningen for Stampersonel og et uddrag fra beretning

nr. 7 af 24. juni 1990 fra Udvalget vedrørende Dansk

Sikkerhedspolitik vedrørende institutioner i en ny sikkerhedsordning.

Endvidere har udvalget modtaget mundtlige henvendelser fra

Byggefagenes Samvirke i København,

Dansk Metal, Lyngby Afdeling 12 og 13,

Kommunistisk Forum og

Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed.

Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet lægger vægt på, at den danske styrke udsendes på frivillig basis. Flertallet lægger samtidig vægt på, at styrken opstilles og sammensættes således, at der opnås den højeste grad af professionalisme, og at personellets sikkerhed tilgodeses i videst muligt omfang.

Forsvarsministeren opstiller styrken. Enhver, der udpeges til denne specielle styrke i Bosnien-Herzegovina, skal gives lejlighed til at melde fra med angivelse af en begrundelse herfor.

Flertallet opfordrer samtidig regeringen til at føre forhandlinger med henblik på fastsættelse af klare retningslinier for fremtidig deltagelse i militære styrker med internationale opgaver.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at regeringen ved udarbejdelsen af aktstykket vedrørende finansiering af udsendelse af styrken tilvejebringer hjemmel for, at de særlige erstatninger, der i tilfælde af død eller invaliditet, efter en tekstanmærkning til finansloven, gælder for forsvarets personel, fastsættes således

De hidtidige erstatningsbeløb ved dødsfald, der for forsørgere udgør 400.000 kr. henholdsvis 500.000 kr., fastsættes til 800.000 kr., mens beløbet for ikke-forsørgere, der udgør 150.000 kr. henholdsvis 250.000 kr., fastsættes til 400.000 kr. Samtidig forøges erstatningen for fuld invaliditet, der hidtil har været identisk med erstatning ved død, til 1.200.000 kr.

Disse erstatningsbeløb gælder alle personalegrupper, der afgives til tjeneste under FN.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til forkastelse, men stemmer for det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder beslutningen om at sende 6.000 bevæbnede FN-soldater med ret til at skyde først til Bosnien for at eskortere nødhjælpskonvojerne forkert og mener derfor heller ikke, at Danmark bør deltage i aktionen.

Som begrundelse for denne holdning kan bl.a. anføres

1. Nødhjælpsorganisationerne har udtrykkeligt frabedt sig militæreskorten. De mener, at det kan forøge vanskelighederne ved at få hjælpen frem, fordi konvojerne bliver militære mål for styrker, der ønsker at engagere FN-styrkerne i kamp.

2. Aktionen indebærer en stor fare for en ukontrollabel eskalering. Angreb på eskorten og tab i FN-styrken kan frygtes imødegået med indsættelse af endnu flere styrker - uden en klar fjende at bekæmpe blandt de mange grupper, der kan ønske at udnytte muligheden for militære konfrontationer med FN. Hvis FN bliver en sådan krigsførende part i en krig mod ukendte fjender, kan det svække organisationens muligheder for at tilvejebringe en fredsordning.

3. Aktionen kan skabe tvivl om de fredsbevarende FN-styrkers status og udsætte dem for unødige vanskeligheder og risiko.

4. Der er ikke taget hensyn til alternative måder at sikre nødhjælpsforsyningerne på. SF mener fortsat, at nødhjælpen mest hensigtsmæssigt kan nå frem til konfliktens ofre gennem en massiv luftbro, der ikke indebærer risikoen for involvering i en uoverskuelig landkrig.

SF ønsker, at Danmark opstiller en stående styrke til indsættelse ved løsning af FN-opgaver. Men en sådan styrke eksisterer fortsat ikke.

Den foreliggende aktion i Bosnien er så uigennemskuelig og så farlig for deltagerne, at det må være udelukket at tvangsudskrive personel, der, da de begyndte deres arbejde i forsvaret, ikke havde den ringeste mulighed for at forestille sig, at det kunne indebære udsendelse til kampstyrker i Bosnien.

Skulle et flertal i Folketinget - mod SF's indstilling - ønske at afsende et sådant kompagni, må det derfor i denne særlige situation sammensættes af lutter frivillige. SF finder det ikke rimeligt, hvis frivilligheden blot består i muligheden for at droppe ud af en enhed med alle de konsekvenser, det indebærer for den enkelte.

SF har selv fremsat et ændringsforslag, der klart fastslår frivillighedskravet i den foreliggende situation.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller forslaget til forkastelse.

Mindretallet er af den opfattelse, at danske soldater under ingen omstændigheder (hverken frivilligt eller ved tvungen udstationering) skal sendes til Bosnien.

Hovedargumenterne herfor er følgende

1. Der er tale om et område, hvor urolighederne er udsprunget af etniske og religiøse årsager og i et land med total borgerkrig.

2. Danske soldater er ikke uddannet til opgaver i et land med en sådan geografisk beskaffenhed, som tilfældet er i Bosnien, hvor der meget let kan blive tale om, at danske soldater vil blive indblandet i den igangværende borgerkrig under omstændigheder, der er danske soldater fuldstændig fremmede, og som de ikke er trænede i.

3. Rekognosceringen i området er endnu ikke tilendebragt, og derfor har man endnu ikke skaffet sig et komplet billede af konsekvenserne for en eventuel dansk deltagelse.

4. Kompetenceforholdene er yderst uklare. Det er således ikke klart fastslået, hvem der i givet fald skal have ledelsen af de danske soldater.

5. I tilfælde af tilfangetagelse af danske soldater er der ingen planlægning for, hvorledes disse skal blive søgt frigivet.

6. De økonomiske omkostninger for den danske stat er fuldstændig uvisse, idet Fremskridtspartiet ikke har kunnet få oplyst, hvad udgifterne blot tilnærmelsesvis vil blive.

7. Det foreslås, at udgifterne til en dansk indsats i Bosnien skal tages efter aftalerne i forsvarsforliget, hvorefter der gives kompensation for alle udgifter ved operationer under FN. Spørgsmålet er herefter, hvor man vil hente pengene. Finansministerens reserver er langt overskredet, og den samlede finanslov er på nuværende tidspunkt overskredet med over 10 mia. kr. Når pengene skal findes, frygter Fremskridtspartiet, at det som sædvanligt bliver syge, ældre og andre svage grupper, der må bøde for frådseriet fra regeringen og Socialdemokratiet.

8. Det er ikke oplyst, hvor længe danske soldater i givet fald skal opholde sig i Bosnien, eller hvordan man tænker sig transporten frem og tilbage foretaget.

9. Fremskridtspartiet har bemærket, at man fra militær side skarpt har frarådet, at danske soldater sendes til området, idet de ikke er uddannede til den slags krigsførelse, der i givet fald kan blive tale om.

10. Fremskridtspartiet mener, at sagen er blevet søgt hastet igennem Folketinget uden nogen form for folkelig debat. Sagen er alt for vigtig til at blive afgjort hen over hovedet på befolkningen.

11. Regeringen har ikke søgt indhentet udtalelser i spørgsmålet fra forsvarets forskellige organisationer, hvilket er uacceptabelt.

12. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at en dansk udstationering af militært personel fundamentalt vil bryde med vor nuværende forsvars- og udenrigspolitik, idet der ikke er tale om operationer i et NATO-land, fordi der ikke foreligger nogen krigserklæring mod Danmark, og fordi danske soldater i et vist omfang kan blive beordret til at gøre tjeneste i Bosnien.

13. I tilfælde af, at danske soldater bliver dræbt ved kamphandlinger i Bosnien, er det ikke klarlagt, hvorvidt erstatningsmandskab skal afsendes, og om dette i givet fald skal ske på frivillighedens grundlag eller ved beordret indsats.

14. Ved en eventuel dansk indsats i Bosnien forudser Fremskridtspartiet en situation, hvor forholdene eskalerer til en for også Danmark fuldstændig ukontrollerbar situation, som vi i givet fald vil have meget svært ved at bringe os ud af.

15. Selv nødhjælpsorganisationerne fraråder militær beskyttelse. Den vil kun forværre situationen, og man frygter, at det vil blive endnu sværere at få nødhjælpen frem, da nødhjælpen vil kunne forveksles med militære aktioner.

Af ovennævnte grunde mener Fremskridtspartiet, at det vil være helt uacceptabelt at lade danske soldater udføre missioner i Bosnien.

Allerede nu er Danmark et af de lande, der, efter befolkningens størrelse, har det største militære kontingent i det tidligere Jugoslavien.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet kan i øvrigt tilslutte sig flertallets opfordring til regeringen om at føre forhandlinger med henblik på fastsættelse af klare retningslinier for fremtidig deltagelse i militære styrker med militære opgaver.

Ændringsforslag

Til teksten

Af et mindretal (SF)

1) Efter ordene »dansk militærstyrke« indsættes ordene: »udelukkende bestående af frivillige«.

Af et mindretal (RV)

2) Efter ordene »dansk militærstyrke« indsættes ordene: »på frivilligt grundlag«.

Bemærkninger

Til nr. 2

Den danske styrke udsendes på frivillig basis. Forsvarsministeren opstiller styrken. Enhver, der udpeges til denne specielle styrke i Bosnien-Herzegovina, skal kunne sige nej.

Helen Jørgensen (S) Hans Hækkerup (S) fmd. Arne Jensen (S) Qvist

Jørgensen (S) Ingrid Rasmussen (S) Trøjborg (S) Jens Thoft (SF) Pelle

Voigt (SF) Arne Melchior (CD) Helge Adam Møller (KF) Rønholt (KF) Pia

Larsen (V) Hanne Severinsen (V) Sønderby (V) nfmd. Annette Just (FP)

Jørgen Estrup (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTB 95

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at stille en dansk militær styrke til rådighed for De Forenede Nationer

Nr B 95 1991-92, 1. samling

Afgivet af Forsvarsudvalget

Afgivet: 19920918