1991 BTB 65 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEDRE INTEGRATION OG SIKRING AF UDLÆNDINGES RETSSTILLING I DANMARK NR B 65 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

ADLA,

Arbejdernes Kooperative Byggeforening,

Det Danske Center for Menneskerettigheder,

Indvandrerrådet og

Mellemfolkeligt Samvirke.

Der er af forskellige flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og ønsker derudover at bemærke

Tilslutningen til dette beslutningsforslag er en logisk følge af racismedebatten 3. december 1991, hvor de samme partier stemte for følgende dagsorden

»Idet Folketinget fordømmer enhver diskriminination, fysisk vold eller offentlige angreb, der tager udgangspunkt i menneskers etniske, religiøse eller nationale baggrund, opfordres regeringen til, senest den 1. april 1992 at fremlægge forslag til en samlet indvandrerpolitik bl.a. omfattende uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og boligmæssige aspekter, samt at styrke oplysningen om indvandreres og flygtninges faktiske forhold i Danmark«.

Understregningen af indvandrernes status som ligeværdige borgere med samme pligter og rettigheder er central. Formålet med særlige initiativer over for denne befolkningsgruppe er således ikke blot på papiret men også reelt at give indvandrerne lige så gode muligheder som danskfødte.

Om undervisningen af voksne indvandrere ønsker flertallet at understrege, at der findes mange spændende tværgående initiativer og megen kreativitet i dette miljø. Også på den baggrund er det både for indvandrerne og samfundet en dårlig ressourceudnyttelse, når personer med meget stor forskel i uddannelsesmæssig baggrund sidder på samme skolebænk. Undervisningen skal derfor være både mere differentieret og mere sammenhængende.

Udformningen af vilkårene for danskundervisning må tage hensyn til, at indvandrernes integration ikke kan reduceres til afhjælpning af den rent sproglige barriere.

Erfaringerne fra integrationsarbejdet for flygtninge og indvandrere viser et markant behov for at få etableret det tættest mulige samarbejde med på den ene side indvandrerundervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold og på den anden side den sociale instans, der forestår rådgivning, individuel støtte og samtidig formidler forbindelse til vejledning vedrørende uddannelse og arbejde. Det bør derfor tilstræbes, at sprogskolerne (amternes overenskomstparter) ud over selve undervisningen i dansk og samfundsorientering endvidere får til opgave at udfylde den ene side af kontaktfladen til de sociale instanser, der består af indvandrere og flygtninge, det vil sige Dansk Flygtningehjælp og de sociale bistandskontorer, endvidere aftagerinstitutioner herunder arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser, andre uddannelsesinstitutioner samt Arbejdsformidlingen.

Det bør også overvejes at etablere faste regler for dækning af de administrative og lokalemæssige udgifter på skolerne.

Af hensyn til integrationen i lokalsamfundet og nærheden til øvrige integrationsforanstaltninger er det fortsat hensigtsmæssigt, at det bl.a. er oplysningsforbund og Dansk Flygtningehjælp, der gennemfører undervisningen på vegne af amtskommunerne. Man bør dog sikre, at undervisningen fortsat også får nogle muligheder i de helt små lokale skoler og i andet regi eventuelt i tilknytning til jobtræning.

Flertallet understreger om modersmålsundervisningen, at det fortsat er hovedreglen, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning gennem hele skoleforløbet. Ønskerne hos både forældre og børn er imidlertid stærkt varierende, og det er derfor hensigtsmæssigt i en 4-års-periode at samle erfaringer gennem en række vidt forskellige forsøg med den sproglige indlæring hos indvandrerbørn. Forsøgene skal evalueres, inden der tages stilling til ændringer i modersmålsundervisningens struktur og form.

Om den meget høje arbejdsløshedsprocent blandt indvandrere bemærker flertallet, at det er et fælles ansvar for arbejdsmarkedets parter, de offentlige myndigheder og indvandrerne selv at fjerne de barrierer, der findes for deres integration på arbejdsmarkedet. Det foreslåede udvalgsarbejde skal udmøntes i en handlingsplan, der fremlægges af arbejdsministeren.

Flertallet understreger om indsatsen mod ghettodannelser, at det har været magtpåliggende at finde en ordning, som ikke strider mod lovgivning og konventioner om lige rettigheder uanset etnisk oprindelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Mindretallet er enig med forslagsstillerne i, at der er brug for en bedre og bredere indsats til støtte for indvandreres integration i det danske samfund. Mindretallet kan derfor støtte, at der nedsættes et udvalg til at se på, hvordan et ligebehandlingsorgan kan sammensættes. Mindretallet kan også støtte, at der igen sættes et beløb af på finansloven til oplysning om indvandreres og flygtninges vilkår.

Når det er sagt, er det mindretallets bestemte opfattelse, at den aftale, der er indgået mellem et flertal af Folketingets partier, hverken vil fremme integration eller sikre udlændinges retsstilling.

Med hensyn til selve integrationsbegrebet er det mindretallets opfattelse, at ægte integration kun kan finde sted, hvis der foregår en gensidig proces, hvor værtslandet stiller tilbud til rådighed og præciserer de love og regler, som alle, der bor i landet, skal følge, og så i øvrigt accepterer, at indvandrere har deres egen kulturforankring. For indvandrere i Danmark gælder for det første, at de har meget forskellig baggrund, alt efter hvor i verden de kommer fra, hvor længe de har boet her, hvordan deres sociale forhold er, om de er kommet som flygtninge eller indvandrere, om de er 1., 2. eller 3. generationsindbyggere i Danmark. Kun hvis indvandrere selv tages med på råd med hensyn til tempo for og indhold i integrationsprogrammer, kan der blive tale om en positiv proces. Hvis værtslandet presser noget, der ligner en tvangsassimilation, ned over hovedet på indvandrere og indvandrere samtidig oplever stigende fremmedhad i befolkningen, vil den naturlige reaktion være, at de trækker sig mere ind i sig selv.

Det foreliggende forslag med flertallets ændringsforslag lever ikke op til målsætningen i forslagets titel. Det vil ikke fremme integrationsprocessen, det vil ikke sikre udlændinges retsstilling, tværtimod indeholder det forringelser af retstilstanden sammenlignet med forholdene i dag.

Undervisning af voksne

Mindretallet finder ingen grund til at gøre undervisning af nye familiesammenførte voksne obligatorisk.

Der er et meget stort ønske i indvandrerbefolkningen om at lære dansk og lære om danske samfundsforhold. Det, der er brug for, er, at undervisningen i så høj grad som muligt indrettes efter de mål og de forudsætninger, som eleverne har, at der i lov nr. 355 af 4. juni 1986 om undervisning af voksne indvandrere gives øget mulighed for at kombinere teoretisk undervisning med praktiske gøremål, og at der i alle amtskommuner er et tilstrækkeligt udbud. At deltage i danskundervisning er allerede i dag en betingelse, der kan stilles som forudsætning for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men man må se i øjnene, at der blandt indvandrere er nogle, ikke mindst ældre mennesker, som ikke har noget ønske om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og som heller aldrig finder en plads der. For dem er det vigtigste at have nogle netværk i forbindelse med deres bolig. Man kan tvinge folk på skolebænken, men man kan ikke tvinge dem til at lære noget, det forudsætter motivation og psykisk parathed.

Forsøg med modersmålsundervisning

Det foreslåede ændrede nr. 3 i beslutningsforslaget tager helt galt fat om problemet. Dette er et af de steder, hvor indvandreres retsstilling antastes, og hvor beslutningsforslaget bestemt ikke fremmer en positiv integration. Efter mindretallets mening er det i overensstemmelse med f.eks. konventionen om barnets rettigheder, at mindretal har ret til modersmålsundervisning. Denne ubetingede ret må være grundlaget for ethvert forsøg. Derfor er det forkert at stille forældre over for valget mellem mere dansk eller modersmålsundervisning, ligesom det er forkert at lade et flertal beslutte for et mindretal. Hvis nogle indvandrere har brug for mere danskundervisning, må det gives uafhængigt af modersmålsundervisningen. Mindretallet har ikke noget imod, at der gøres forsøg med en bedre integration af modersmålsundervisningen i skolens øvrige fag, herunder i danskundervisningen. Men forudsætningen bør være, at det sker i samarbejde med anerkendte forskere og på baggrund af udarbejdede læseplaner for modersmålsundervisningen. Alt, hvad der kendes af undersøgelser på dette område, viser, at den bedste integration og den bedste skoleindlæring finder sted, når barnet har et fast fundament for tanker, følelser og begreber i sit modersmål.

Mindretallet har tidligere foreslået og mener stadig, at de største indvandrersprog burde tildeles prestige ved at udbydes som kompetencegivende valgfag i folkeskolen og som alternativer til et andet fremmedsprog i gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Herigennem ville det danske samfund kunne udnytte nogle af de særlige ressourcer, som indvandrere er i besiddelse af. Nr. 3, litra a, er et klart angreb på indvandreres retsstilling. Indvandrere har i dag præcis den samme adgang til som alle andre at forlange deres barn undervist på en distriktsskole samt at ønske det undervist på en anden skole. Sådan skal det være. Nogle kommuner prøver at samle børn fra bestemte sproggrupper på bestemte skoler ved at snakke med forældrene om det. Det er ikke retskrænkende, så længe den endelige beslutning ligger hos forældrene.

Numrene 4 og 5

Mindretallet kan støtte disse numre, men savner en melding om, hvad man konkret vil gøre for at sikre de uddannelser, der er beskrevet i nr. 4.

Integration på boligmarkedet

På trods af en besværgelse i bemærkningerne er forslagene her klart diskriminerende i forhold til udlændinge og efter mindretallets opfattelse i modstrid med dansk og international diskriminationslovgivning. Det letter ikke diskrimination af udlændinge, at man vælger at putte dem i gruppe med personer med sociale problemer. Det, der står tilbage, er, at udlændinge diskrimineres i deres boligret i forhold til danskere generelt.

At der opleves problemer med mange udlændinge i bestemte almennyttige boligkvarterer, skyldes først og fremmest mange års forfejlet boligpolitik, hvor f.eks. visse kommuner aldrig har villet påtage sig det ansvar, der ligger i at bygge almennyttige boliger i et passende antal, samt at det borgerlige folketingsflertal aldrig har villet være med til at fremskaffe boliger til f.eks. flygtninge i det private udlejningsbyggeri.

Mindretallet vender sig mod tvang på dette område såvel som på andre. Med de stigende racistiske tendenser, der har været i Danmark i de senere år, har mange udlændinge brug for den tryghed, der ligger i at have et netværk omkring sig, at bo tæt med nogle, de kender. Netop herigennem kan en positiv integration øges. Den kan nemlig kun skabes på grundlag af en nogenlunde sikker og tryg identitet. Ordet ghetto, der bliver anvendt som skræmmebillede i indvandrerdebatten, bliver jo i virkeligheden først negativt, når det er værtsnationen, der tvinger bestemte befolkningsgrupper til at bo bestemte steder. Det, der er det store problem for indvandrere i dag, er, at hvis unge mennesker, netop fordi de efterhånden føler sig velintegrerede, gerne vil flytte lidt væk fra den nærmeste familie og stå lidt mere på egne ben, så er det næsten umuligt for dem at finde en bolig. At tvangsflytte indvandrere til boligområder, hvor de ikke ønsker at være, hvor måske ingen ønsker at have dem, og hvor de måske vil være temmelig alene, vil ikke hæmme, men fremme tendenser til fremmedhad.

Mindretallet beklager, at det, der skulle blive det første bidrag til en dansk integrationspolitik, indeholder så mange diskriminerende tendenser, og at det slet ikke forholder sig til indvandrernes egne ønsker og synspunkter.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller forslaget til forkastelse . Mindretallet vil dog stemme for de af et flertal under nr. 1, 3 og 6 stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker i øvrigt, at det for Fremskridtspartiet er helt centralt, at Danmark får en udlændingelov, som er i overensstemmelse med befolkningsflertallets vilje og dermed strammes op på en række punkter, således at Danmark ikke modtager flere fremmede, end landet rent faktisk kan huse og forsørge.

I den forbindelse ser mindretallet hellere, at Danmark tager mod konventionsflygtninge fra flygtningelejrene end mod de spontane flygtninge, som kommer til grænserne.

Hvis Danmark udelukkende tog flygtninge fra lejrene og her udelukkende tog hele familier, kunne hele sagsbehandlingen undgås, idet der ikke ville være noget at undersøge. Mindretallet må gå ud fra, at man ikke sidder i en flygtningelejr i 2 eller flere år, hvis man ikke virkelig er flygtning. Samtidig undgås fremtidige problemer med familiesammenføringer, idet man nu har modtaget hele familien. På den måde kan Danmark hele tiden holde styr på antallet af flygtninge og skal ikke afsætte ressourcer til eventuelle familiesammenføringer, for der bliver ingen.

Mindretallet er enig i, at de fremmede skal spredes bedre i kommunerne, men det skal ikke ske ved tvang. Mindretallet foreslår, at kommunerne i forbindelse med det kommende kommunalvalg samtidig lader vælgerne tage stilling til, om kommunerne skal modtage flere flygtninge og i givet fald hvor mange.

På den måde kan kommunerne oplyse staten om, hvor mange flygtninge de er interesserede i, og staten må herefter justere tilgangen af flygtninge til Danmark i takt med, at kommunerne ønsker at modtage dem.

Med hensyn til modersmålsundervisning mener mindretallet slet ikke, at det skal være en skatteyderfinansieret ordning. Vil de fremmede ud over undervisning i dansk og andre almindelige skolefag modtage undervisning i modersmål, må de selv finansiere det.

Mindretallet finder heller ikke, at der er brug for at nedsætte flere udvalg eller nævn på dette område. Der har allerede været nedsat adskillige udvalg, og desuden kan man nemt få svar på det, som nævnet skal undersøge og behandle. Nævnet skal undersøge, om der sker forskelsbehandling på fremmede og danskere. Det ved man allerede i forvejen, og hvis der skulle være enkelte uklare områder, må det være op til Justitsministeriet at klarlægge dem for Folketinget og rette op på forskellene, således at de fremmede ikke behandles bedre en danskerne, som tilfældet er på flere områder. Med andre ord vil det være spild af ressourcer.

Det kan indvendes, at nævnet også skal tage sig af klager over forskelsbehandling. Hertil er kun at sige, at det er der allerede en lang række offentlige instanser til at tage sig af.

Det samme gør sig gældende vedrørende det foreslåede udvalg til belysning af, hvordan barrierer i erhvervslivet kan nedbrydes. For Fremskridtspartiet er det langt vigtigere, at Folketinget først og fremmest sørger for, at danskerne har det rimeligt og dermed har adgang til arbejde.

Hele afsnittet om, at det offentlige nu med dette beslutningsforslag i hånden skal kunne gå ud og »ekspropriere« på boligmarkedet, kan mindretallet naturligvis ikke støtte. Det må suverænt være op til ejeren at bestemme, hvem der skal bo i byggeriet.

Medmindre folketingsflertallet er i modstrid med vælgerne, vil der altid være udlejere, som vil udleje til de fremmede, uden at de skal tvinges til det.

Hvis flertallet har opbakning i befolkningen for sin politik vedrørende udlændinge, vil det være helt unødvendigt at tvinge loven ned over hovedet på udlejerne. Det har flertallet ikke, og derfor misbruges lovgivningen til at tvinge andre til en bestemt adfærd.

Endelig vil mindretallet ikke være med til at give bevillinger til kulturelle aktiviteter, som skal fremme integrationen af de fremmede, så længe Danmark har helt andre og mere alvorlige ting at bruge sine penge til. Dermed kan Fremskridtspartiet heller ikke være med til at give en bevilling på flere millioner til oplysning om de fremmede.

Der er enkelte små lyspunkter i beslutningsforslaget, men de overskygges totalt af ovenstående negative ting, hvorfor Fremskridtspartiet vil stemme imod forslaget af hensyn til de fremmede i landet, den danske befolkning og Danmark som helhed.

ÆndringsforslagAf et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til teksten 1) I indledningen ændres i 1.pkt. »den 1. april 1992« til: »udgangen af 1992«.

Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og FP)

2) Nr. l affattes således

»1. Regeringen nedsætter et hurtigtarbejdende udvalg, der kommer med forslag til oprettelse og sammensætning af et rådgivende organ med henblik på sikring af ligebehandling af udlændinge og danskere.«

Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

3) Nr. 3 affattes således

»3. For at forbedre indvandrernes sproglige færdigheder og nyttiggøre børns tosprogethed gennemføres en række 4-årige forsøg med modersmålsundervisningen. Efter forsøgsperiodens udløb tages stilling til modersmålsundervisningens fremtidige struktur og indhold.

Forsøgsplanen, som skal godkendes af Folketingets Uddannelsesudvalg, kan omfatte

a. Som alternativ til den nuværende modersmålsundervisning efter skoletid kan kommuner få tilladelse til i stedet i folkeskolens ældste klasser at tilbyde gængse indvandrersprog som valgfag. Modersmålsundervisningen på de yngre klassetrin anfægtes ikke heraf.

b. Hvis et flertal blandt de fremmedsprogede børns forældre ønsker det, kan nogle udvalgte kommuner i forsøgsperioden få tilladelse til delvis at erstatte modersmålsundervisningen med dansktimer. For børn, der af forældrene ønskes holdt uden for forsøgsordningen, skal der som alternativ om nødvendigt etableres tværkommunal modersmålsundervisning.

c. Også enkelte forsøg, som går helt nye veje i balancen mellem modersmål og dansk, kan godkendes i forsøgsperioden.

d. Der gennemføres sideløbende forsøg på gymnasialt niveau med indvandrersprog som valgfag.

e. Der skabes hjemmel til, at kommuner gennem samarbejde mellem naboskoler kan udveksle elever med henblik på at undgå alt for store koncentrationer af fremmedsprogede elever på enkelte skoler. Forældrene skal inddrages i beslutning herom. Det forudsættes, at regelsættet udformes med respekt for gældende konventioner og lovgivning vedrørende ligebehandling, ikkediskrimination og lign.«

Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og FP)

4) Nr. 6 affattes således

»6. Bedre integration af udlændinge på boligmarkedet sikres ved følgende initiativer

a. Kommuner, som har erhvervet ejendomme i forbindelse med opfyldelse af lokalplaner m.v., kan anvende disse til udlejning til bl.a. flygtninge og indvandrere.

b. Der åbnes adgang for, at kommuner midlertidigt og efter ansøgning kan beslutte at suspendere gældende udlejningsregler i almennyttigt boligbyggeri.

Kommunalbestyrelsens beslutning træffes på baggrund af ansøgninger fra boligselskaberne, når beboersammensætningen i et boligområde er præget af store sociale problemer. Kommunalbestyrelsens beslutning gælder kun for et år ad gangen, og beslutningen skal godkendes af Indenrigsministeriet.

Ved beslutningen forpligtes kommunalbestyrelsen samtidig til at anvise den boligsøgende en anden bolig af tilsvarende standard og størrelse. Det forudsættes, at regelsættet udformes med respekt for gældende konventioner og lovgivning vedrørende ligebehandling, ikkediskrimination og lign.

c. Med henblik på at inddrage et større antal boliger i løsningen af indvandrernes boligproblemer søger boligministeren gennem forhandlinger med større private udlejere at opnå aftaler om at stille en del af lejlighederne til rådighed for udlejning til indvandrere.«

5) Nr. 7 affattes således

»7. Indenrigsministeren gennemfører en kontrol af udgiftsbehovet for 0-6-årige indvandrere og flygtninge i en række udvalgte kommuner og kan i påkommende tilfælde lade denne aldersgruppe indgå i beregningsgrundlaget for udligningsordningerne.«

Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

6) Nr. 8 udgår.

Af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og FP)

7) Nr. 10 affattes således

»10. Bevillingen til oplysning om indvandreres og flygtninges vilkår videreføres på det oprindelige niveau, 5 mio. kr. årligt. Det undersøges endvidere, om bevillingen mere hensigtsmæssigt kan administreres i Direktoratet for Folkeoplysning under Kulturministeriet.

Bemærkninger

Til nr. l Baggrunden for ændringsforslaget er den sene vedtagelse af beslutningsforslaget, der nødvendiggør, at det i beslutningsforslagets tekst nævnte forslag til en sammenhængende politik med henblik på at styrke indvandrernes integration og deres retsstilling som ligeværdige borgere med samme pligter og rettigheder som danskfødte fremsættes på et senere tidspunkt end oprindeligt forudsat i beslutningsforslaget.

Til nr. 2 Ud over repræsentanter for de relevante ministerier skal bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp have plads i udvalget. Arbejdet skal afsluttes inden udgangen af 1992.

Til nr. 3 Bevillingerne til de fremmedsprogede elever bibeholdes i fuldt omfang.

Ad 3 d: Samarbejdet mellem naboskoler er tidligere foreslået af Socialdemokratiet i beslutningsforslag nr. B 11 (forslag til folketingsbeslutning om bedre integration af indvandrere) i folketingsåret 1989-90.

Til nr. 4 En beslutning om at suspendere ventelister til almennyttigt boligbyggeri skal bygge på konstaterede tunge sociale problemer og omfatter både danskere og udlændinge.

Til nr. 5 Ordningen er tænkt som et supplement til den udligningsordning, som blev vedtaget i Folketinget den 2. december 1988 gennem ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Til nr. 6 Forslagene er medtaget i L 257 (forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v. (Familiesammenføring, effektivisering af asylsagsbehandlingen m.v.)), som sideløbende behandles i Retsudvalget.

Til nr. 7 Det hidtil anvendte princip om delvis brug af puljebevillinger inden for den samlede bevilling skal fortsat kunne tages i anvendelse.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Birte Weiss (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bente Grønfeldt (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTB 65

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre integration og sikring af udlændinges retsstilling i Danmark

Nr B 65 1991-92, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19920616