Legislator Case Law & Legislation
19911DA00057 DK

1991 BTB 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATISERING AF A/S DYREHAVSBAKKEN NR B 57 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1991 57 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i et par møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret og bemærker i den anledning

Fremskridtspartiet er opmærksom på, at der i beslutningsforslagets bemærkninger er taget udgangspunkt i den antagelse, at det koster staten en årlig udgift i størrelsesordenen 12 mio. kr. at drive A/S Dyrehavsbakken. Det er ikke tilfældet. Men Fremskridtspartiet er som andre oppositionspartier ikke i besiddelse af andre og flere oplysninger end dem, der fremgår af normale opslagsværker som finanslove og lign. Af disse opslagsværker fremgår ikke den kendsgerning, at Jægersborg Skovdistrikt har en særlig indtægt fra Dyrehavsbakken, hvorved statens engagement er neutralt.

Beslutningsforslagets tekst går imidlertid alene ud på, at staten skal afvikle sit engagement i Dyrehavsbakken med eller uden økonomiske fordele. Under 1. behandling af beslutningsforslaget fremgik det tydeligt, at ordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti samt miljøministeren nok er tilhængere af privatiseringer, men bare ikke dette projekt. Det er en slap og inkonsekvent holdning. Staten er blevet en alt for stor gøgeunge i det danske samfund, og derfor skal alle forslag, store og små, benyttes for at »rulle staten tilbage«. Dette forslag er et lille, principielt bidrag til et friere og bedre samfund. Fremskridtspartiet skal allerede nu forudsige, at dette forslag er gennemført i anden form og uden vores navn inden for de næste fem år.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Marianne Jelved (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over beslutningsforslag 1991 57 Valid

Nr BTB 57

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om privatisering af A/S Dyrehavsbakken

Nr B 57 1991-92, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19920401

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →