Legislator Case Law & Legislation
19911DA00029 DK

1991 BTB 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF UDVALG TIL UNDERSØGELSE AF EVENTUELLE MISBRUGSMULIGHEDER I ANDELSBESKATNINGEN NR B 29 1991-92, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1991 29 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Vil ministeren bistå udvalget med den konkrete udformning af andelsbeskatningsudvalgets kommissorium? Udvalget ønsker, at der i ministerens udkast til kommissoriet skabes sikkerhed for, at problemet med beskatningen, når andelsselskaber foretager transaktioner med virksomheder, der er underlagt en anden beskatningsform, bliver grundigt belyst, samt at ministeren i kommissoriet tager højde for, at andelsbeskatningsudvalget skal kunne komme med konkrete lovforslag. Endvidere ønsker udvalget, at kommissoriet ikke udformes mere snævert, end at andelsbeskatningsudvalget kan belyse de problemer, som dette udvalg finder relevant i forbindelse med andelsbeskatningen.

Svar

Kommissorium for udvalget, der skal undersøge eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen.

Andelsbeskatningen adskiller sig fra resten af skattesystemet ved, at indkomsten opgøres som en procentdel af andelsselskabets formue. Denne særlige indkomstopgørelse skal ses som et udtryk for, at andelsselskabets virksomhed kan betragtes som en direkte fortsættelse af andelshavernes virksomhed.

I de seneste år har der været eksempler på, at andelsbeskatningen kan anvendes til utilsigtede skattelempelser. Det er fremført, at andelsbeskatningens særlige indkomstopgørelse i visse situationer åbner op for misbrug, ligesom der kan være andre utilsigtede virkninger. Især samspillet mellem andelsbeskatningen og andre beskatningsformer kan åbne for misbrugsmuligheder.

Ved en skattefri fusion vil successionsprincippet normalt indebære, at beskatningen udskydes, indtil det fortsættende selskab f.eks. sælger det pågældende aktiv. Ved fusion mellem et andelsselskab og et aktieselskab vil en eventuel latent skattebyrde ikke senere kunne komme til direkte beskatning ved salg af aktivet, da andelsselskabet ikke er skattepligtig af kapitalgevinster. Gevinsten vil derfor i visse tilfælde kun indirekte komme til beskatning gennem en forhøjelse af formuen.

Tilsvarende kan der ved transaktioner mellem et andelsselskab og et aktieselskab være en anderledes holdning til fordelingen af en købesum på de enkelte aktiver, end der ville være ved handel mellem aktieselskaber indbyrdes eller andelsselskaber indbyrdes. Dette skyldes, at forskellene i indkomstopgørelserne vil medføre, at parterne ikke har de sædvanlige modstående skattemæssige interesser.

For at få afklaret disse forhold nærmere bør der foretages en tilbundsgående undersøgelse af, hvorvidt samspillet mellem den særlige andelsbeskatning og den almindelige indkomstbeskatning giver mulighed for misbrug eller andre utilsigtede virkninger.

Nogle andelsselskaber beskattes efter reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der bør foretages en tilsvarende undersøgelse af denne regel.

Til at foretage disse undersøgelser nedsættes der derfor et udvalg. Udvalget bør i givet fald fremkomme med forslag til løsninger på de problemer, der afdækkes.

Viser der sig andre konkrete problemstillinger i forbindelse med udvalgets undersøgelse, som har relation til misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, kan udvalget ligeledes inddrage disse problemstillinger i undersøgelsen og fremkomme med løsningsmuligheder.

Udvalget skal tilstræbe at færdiggøre sit arbejde, således at der på baggrund af udvalgets konklusioner kan fremsættes eventuelle forslag om lovændringer i begyndelsen af folketingssamlingen 1992-93.

Spørgsmål 2

Udvalget udbeder sig ministerens udkast til udvalgets sammensætning.

Svar

Sammensætningen af udvalget, der skal undersøge eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen.

Formand: Forstander Arne Larsen

Vicedirektør Jørgen Hansen, Industrirådet

Økonom Mogens Eliasen, Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet

Vicedirektør Erik Traberg Jensen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Sekretariatschef Holger Hasle Nielsen, Danske Andelsselskaber

Direktør Asbjørn Børsting, Landbrugsraadet

Statsaut. rev. Preben Madsen, Den Frie Grovvarehandel

Landsretssagfører Aage Spang-Hanssen

Rådgivende skatterevisor Christen Amby

Direktør Andreas Nicolaisen

Repræsentanter fra Finansministeriet og Skatteministeriet

Betænkning over beslutningsforslag 1991 29 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Betænkning over beslutningsforslag 1991 29 Valid

Nr BTB 29

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af udvalg til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder i andelsbeskatningen

Nr B 29 1991-92, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19920219

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →