1991 BSF 91 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ADGANG TIL AT FÅ UDBETALT KURSUSGODTGØRELSE PÅ SØGNEHELLIGDAGE
Statutory Text (3 Articles)
Folketinget opfordrer arbejdsministeren til i indeværende
folketingssamling at foretage de nødvendige ændringer i
bekendtgørelse nr. 887 af 28. december 1989 § 29, stk. 2, om
godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelser, således at ledige kan få udbetalt
kursusgodtgørelse for søgnehelligdage, når de deltager i et
kursusforløb.
Ændringerne skal have virkning fra beslutningsforslagets fremsættelsesdato.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for beslutningsforslaget er blandt andet, at flere ikke fuldfører påbegyndte kurser, når disse kurser strækker sig over søgnehelligdage, idet der efter de nugældende regler ikke kan udbetales kursusgodtgørelse for sådanne dage.
Det er uheldigt ud fra flere betragtninger, idet flere kursister af økonomiske grunde afbryder en påbegyndt uddannelse. Ved fremtidig jobsøgning kan de derfor ikke påberåbe sig uddannelsen, når den ikke er fuldført, og har derfor ikke forbedret mulighederne for at få job. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er der således tale om et ressourcespild.
Endvidere strider dette imod de politiske partiers uddannelsespolitiske målsætning, hvor man gentagne gange har opfordret til uddannelse under ledighed med henblik på at forbedre mulighederne for at finde arbejde. Det er derfor urimeligt at straffe arbejdsløse økonomisk, når de uddanner sig.
Endelig griber disse forhold også ind i skolernes kursusplanlægning.
Ingen
Nr BSF 91
Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at få udbetalt kursusgodtgørelse på søgnehelligdage
Fremsat af Bakholt (S) Jytte Andersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) Lissa Mathiasen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S) Jan Petersen (S) Taanquist (S)
den 8. maj 1992