1991 BSF 85 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BYØKOLOGI

Folketinget opfordrer regeringen til senest 1. november 1992 at

fremsætte forslag til et byøkologisk handlingsprogram efter følgende

retningslinjer

1. Der skal etableres en udviklingsfond for byøkologi. Fonden skal kunne yde støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter og støtte erfaringsopsamling, information og uddannelse af nøglepersoner samt etablering af dokumentation af udviklingsprojekter.

Der afsættes på finansloven 60 mio. kr. årligt til fonden i årene 1993-1996.

2. De eksisterende støtteordninger på energi- og genanvendelsesområdet videreføres og tilpasses de byøkologiske intentioner.

3. Byøkologiske foranstaltninger fremmes i nybyggeriet gennem forbedrede finansieringsmuligheder og skærpede krav til bygningers indretning og udstyr.

4. Ved byfornyelse og større forbedrings- og genopretningsarbejder indpasses byøkologiske hensyn mest muligt.

5. Det skal sikres, at de offentlige takstsystemer fremmer byøkologiske foranstaltninger.

6. Der skal tages initiativer, der begrænser biltrafikken i boligkvartererne og fremmer udviklingen af byens grønne træk.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Byernes fysiske miljø og sociale vilkår har stort set altid været genstand for kritik og forsøg på forandring. Især i dette århundrede har indsatsen over for disse forhold været omfattende.

Den samfundsmæssige indsats har gennem fysisk planlægning og en socialt betinget boligpolitik afgørende forbedret levevilkår, sociale betingelser og det fysiske miljø i vore byer. Men i samme periode er der opstået nye trusler mod byernes miljø.

Udviklingen har ført til tendenser til affolkning af bycentre og fremkomsten af sovebyer og oplevelsesfattige boligområder. Forandringerne i de større byer fra industrielle centre til centre for servicevirksomhed, kultur og viden skaber sociale og beskæftigelsesmæssige problemer i byen. Dette giver væsentlige planlægningsopgaver i forbindelse med byernes omdannelse.

De største udfordringer til planlægning og forandring af byernes miljø kommer dog fra de globale og regionale miljøproblemer i bredeste forstand. Forureningen fra byerne forringer såvel livskvalitet i byerne som luften og vandets miljøkvaliteter.

Der er tre væsentlige områder for en målrettet indsats for miljøet i byerne

1. Renere teknologi: Brug af materialer og produktionsmetoder samt udvikling af nye produkter, der er mere miljøvenlige.

2. Bytrafikplanlægning: Planlægning og styring af trafikken i byen mod brugen af de mest miljøvenlige transportformer.

3. Byøkologi: Beboernes aktive inddragelse ved løsningen af boligers og boligområders miljøproblemer.

Den indsats på det byøkologiske område, som dette beslutningsforslag lægger op til, kan ikke stå alene. Det skal kombineres med initiativer inden for renere teknologi og trafikplanlægning. Byøkologers initiativer skal også ses som et supplement til andre initiativer inden for byfornyelses- og miljøområdet. I byøkologiske projekter bør kulturelle, kunstneriske og æstetiske værdier indgå.

Et vigtigt element i byøkologien er inddragelsen af borgerne i beslutnings- og gennemførelsesprocessen. Statens opgave bliver derfor i høj grad at skabe grundlaget for den lokale indsats. Det drejer sig bl.a. om følgende

- Skabelse af økonomiske incitamenter i form af miljøafgifter på vand, affald, energi m.v. En række af disse afgifter findes på nuværende tidspunkt, f.eks. CO2-afgiften.

- Direkte støtteordninger, der delvis finansierer merudgiften ved byøkologiske projekter.

- Støtte til forskning, konsulentvirksomhed, oplysningsvirksomhed, vidensformidling og demonstrationsprojekter inden for området.

- Støtte til forsøg med decentralisering af kommunale opgaver inden for dele af affaldshåndtering, vand- og energibesparelser, drift og vedligeholdelse af bygninger, veje og uderum.

- Koordineringer af den offentlige planlægning på forskellige områder, f.eks. kommunal- og regionplanlægning, trafikplanlægning, miljøbeskyttelse, boligpolitik og energipolitik, så byøkologiske initiativer får en stærkere placering.

Den overordnede planlægning må tilskynde til byøkologisk adfærd og sikre overordnede rammer om bl.a. byens grønne træk og trafikken, samtidig med at den overordnede planlægning skal sikre de ældre industriområders omdannelse til boliger og serviceerhverv.

Konkret handler den byøkologiske indsats om følgende områder

- Energibesparelser ved bedre isoleringsstandard, udnyttelse af »gratisvarme«, herunder solvarme, samt minimering af brændselsforbrug.

- Vandbesparelser såvel ved tilskyndelser til besparelser i drift som gennem anvendelse af teknologi med mindre vandforbrug, f.eks. gennem genanvendelse af »gråt« spildevand.

- Sundere byggeri med genbrugelige materialer.

- Begrænsninger i affaldsmængderne gennem affaldssortering og genbrug.

- Fremhævelse og styrkelse af byernes grønne træk, bl.a. gennem parkpolitik, beplantninger og gårdsanering.

- Omdannelse af boligveje til opholdsområder og stilleveje.

En samlet indsats for byøkologi må omfatte en række sektor- og lovgivningsområder og vil kræve tilpasninger i eksisterende støtteordninger og regler. Særligt må det fremhæves, at en række byøkologiske tiltag er under udvikling og i den nuværende fase kun vil være driftsøkonomisk forsvarlig for brugerne, hvis de opnår tilskud på forskellig vis.

Der ligger et betydeligt eksport- og beskæftigelsespotentiale på dette område. Danmark synes på mange måder at være blandt de ledende i Europa, ikke mindst med hensyn til energibesparelser.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

1. Etablering af udviklingsfond

Grundet byøkologiens tværsektorielle karakter vil den mest effektive indsats kunne opnås ved at etablere en fond, der befinder sig mellem de involverede ressortministerier.

Udviklingsfonden for Byøkologi etableres med hjemmel i særlig lovgivning.

Målet med fonden er at yde støtte til byøkologiske udviklings- og demonstrationsprojekter, der kan fremme bymiljøet og en bedre økologisk balance i byerne, samt at støtte erfaringsindsamling, uddannelse, forskning og informationsformidling på dette område.

Fonden ledes af en bestyrelse, der skal repræsentere brugere, sagkyndige og offentlige myndigheder. Det kunne dreje sig om lejer-, andels- og grundejerforeninger, boligselskaber, forskere, miljøorganisationer, kommuner, amtskommuner og de respektive ressortministerier. Bestyrelsen udpeges af miljøministeren efter indstilling fra relevante organisationer og institutioner.

Udviklingsfonden skal koordinere sin indsats i forhold til de initiativer, der ellers sker på området, og samarbejde med andre instanser på området, f.eks. VE-rådet, Teknologinævnet og Genanvendelsesrådet.

Finansieringen af udviklingsfonden kan eventuelt ske med miljøafgifter, f.eks. øgede brændstof-, parkerings- og vandforbrugsafgifter, eller fra en del af provenuet fra CO2-afgiften.

2. Tilpasning af støtteordninger på energi- og genanvendelsesområdet

Inden for energiområdet drejer det sig om dele af midlerne til vedvarende energi, standardtilskuddene til solvarme og varmepumper og dele af udviklings- og forsøgsmidlerne. Her tænkes der særligt på de byøkologiske aktiviteter, der er nævnt i VE-rådets handlingsprogram.

Det er desuden en mulighed, at elektricitetsselskaberne i endnu højere grad finansierer dele af elbesparelsesindsatsen for de ressourcer, der ellers skulle bruges til elværksudbygning.

På genanvendelsesområdet drejer det sig om tilskud til projekter inden for bl.a. kildesortering.

3. og 4. Forbedrede byøkologiske muligheder i byggeriet

I forbindelse med nybyggeri, byfornyelse og anden renovation af boligejendomme, må kravene til byøkologiske foranstaltninger styrkes.

Investeringer i byøkologiske foranstaltninger er dels underlagt Boligministeriets regler for støttet byggeri (almennyttige boliger, andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger), dels kreditforeningernes vurderinger af private ejerboligers værdi, herunder værdien af den forbedring, der indeholdes i den økologiske foranstaltning.

For det støttede byggeris vedkommende kræves bl.a., at byggeriets anskaffelsessum overholder rammebeløbet. Der kan dog ved særlige forsøgsbyggerier opnås dispensation for overskridelse af rammebeløbet.

Det bør sikres, at merinvesteringer i byøkologiske tiltag i alle støttede nybyggerier kan afholdes uden for rammebeløbet, hvis det kan godtgøres, at investeringerne vil medføre besparelser på driftsudgifterne, samt at disse investeringer kan finansieres med støttede indekslån efter de sædvanlige regler.

For det eksisterende byggeri (andelsbyggeri, almennyttige boliger og private udlejningsboliger) bør der ligeledes skabes adgang til optagelse af (delvis) støttede indekslån til byøkologiske foranstaltninger efter nærmere retningslinjer. Reglerne herom bør placeres i byfornyelsesloven, således at alle boligtyper kan nyde godt af reglerne.

I private ejerboliger vil ejernes mulighed for optagelse af lån eller tillægslån især bero på ejendommens værdi og eventuel belåning. Den mest nærliggende støtteordning på ejerboligområdet vil formentlig være en tilskudsordning svarende til den nuværende generelle ordning (med maksimalt 7.000 kr.s tilskuddet).

Også investeringer i affaldsbehandlingsanlæg og andre kollektive foranstaltninger på kommunalt plan bør kunne finansieres med realkreditlån. Hvor offentlige investeringer er nødvendige for at fremme den byøkologiske balance, bør der i almindelighed være adgang til optagelse af realkreditlån.

På længere sigt skal bygningsreglementet gennemgås med henblik på at opnå en bedre byøkologisk balance. I den forbindelse skal der bl.a. ske en vurdering af mulighederne for genanvendelse af »gråt« spildevand og andre vandbesparelser, genindvinding af energi, anvendelse af passiv solvarme samt valg af byggematerialer.

5. Ændring af offentlige takstsystemer

De offentlige takstsystemer, f.eks. fjernvarme, elektricitet, vand og spildevand, består normalt af en fast afgift samt en variabel afgift, der følger forbruget.

En hensigtsmæssig økologisk adfærd bør fremmes af økonomiske incitamenter. Den variable del af forbruget skal være så stor som mulig, så det kan betale sig at nedsætte forbruget. Derfor bør fremtidige nødvendige forhøjelser af de offentlige takster placeres på de variable afgifter.

6. Begrænsninger i biltrafikken og udvikling af byens grønne træk

På visse områder vil byøkologiske foranstaltninger kræve en offentlig indsats. Det gælder f.eks. omlægning af veje med henblik på dæmpning af biltrafikken og beplantning af gader og byrum.

Byens grønne træk er af betydning for såvel luftkvalitet som fugle- og dyreliv. De grønne træk skabes gennem parkpolitik og beplantning af de offentlige rum som pladser, gader og veje samt ved etablering af grønne gårdrum. Danske byer halter her bag efter mellemeuropæiske byer, når det drejer sig om beplantning af de offentlige rum.

Ingen

Nr BSF 85

Forslag til folketingsbeslutning om byøkologi

Fremsat af Lise Hækkerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Baadsgaard (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Henrik Dam Kristensen (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S)

den 9. april 1992