1991 BSF 48 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF VOKSENERHVERVSUDDANNELSER

Folketinget opfordrer regeringen til en forstærket indsats med

henblik på etablering af voksenerhvervsuddannelser inden for

rammerne af lov om erhvervsuddannelser for personer over 25 år med

det formål at nedbringe uddannelsesefterslæbet hos lønmodtagere og

derved undgå fremtidige flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet og om

fornødent at fremsætte forslag om ændringer i lov om

erhvervsuddannelser, der kan bidrage væsentligt til indsatsen.

Voksenerhvervsuddannelserne skal baseres på følgende principper

1. Voksenerhvervsuddannelser skal tilrettelægges på en sådan måde, at deltagerne opnår samme videreuddannelses- og erhvervskompetence som for erhvervsuddannelser i almindelighed.

2. Voksenerhvervsuddannelser skal bygge på vekseluddannelsesprincippet, hvor der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en eller flere virksomheder.

3. Voksenuddannelsesforløbet skal bygges op om et kontraktforhold, hvor løn- og ansættelsesvilkår er overenskomstfastsat. Der skal således udbetales overenskomstmæssig løn under uddannelsesforløbet. Under skoleophold modtager arbejdsgiveren refusion svarende til højeste dagpengesats.

4. Der ydes fritagelse for dele af erhvervsuddannelsen på baggrund af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, som den enkelte voksne har opnået. Der skal for den enkelte uddannelsessøgende udformes en undervisningsplan på baggrund af en vurdering af de uddannelsesmæssige muligheder.

5. For de enkelte voksenerhvervsuddannelser bestemmer de faglige udvalg indholdet i regler om uddannelsens varighed og struktur, mål og rammer for undervisningens indhold, uddannelsesplaner og praktikuddannelsen. Disse bestemmelser indarbejdes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.

6. De faglige udvalg skal igangsætte et sammenligneligheds- og uddannelsesbeskrivelsesarbejde med henblik på at sikre de forskellige måder at gennemføre voksenerhvervsuddannelser på. Dette skal ske i samarbejde med andre relevante brancheudvalg nedsat i tilknytning til lov om arbejdsmarkedsuddannelser og under iagttagelse af mulighederne i lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

7. Voksenerhvervsuddannelserne skal kunne udbydes af såvel erhvervsskoler som arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Der skal skabes ensartede vilkår for institutionernes aktiviteter gennem en samordnet lovgivning for skolerne, således at der bliver mulighed for en fleksibel udnyttelse af institutionerne.

8. For den enkelte bruger skal der sikres enkelhed i den administrative tilrettelæggelse og i de vilkår, der er gældende under uddannelsen.

9. Der ydes tilskud af de analyse- og udviklingsmidler, som er afsat hertil i medfør af erhvervsuddannelsesloven, dels til at understøtte analysearbejdet, jf. nr. 6, dels til udvikling af eventuelle modelforslag for uddannelsesforløb for voksne.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. juni 1992 at

fremsætte lovforslag om etablering af voksenerhvervsuddannelser for

personer over 25 år med det formål at nedbringe

uddannelsesefterslæbet hos lønmodtagere og derved undgå fremtidige

flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget skal udformes inden for rammerne af lov om erhvervsuddannelser som et særligt kapitel og skal indeholde følgende hovedelementer

1. Voksenerhvervsuddannelser skal tilrettelægges på en sådan måde, at deltagerne opnår samme videreuddannelses- og erhvervskompetence som for erhvervsuddannelser i almindelighed.

2. Voksenerhvervsuddannelser skal bygge på vekseluddannelsesprincippet, hvor der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en eller flere virksomheder.

3. Voksenuddannelsesforløbet skal bygges op om et kontraktforhold, hvor løn- og ansættelsesvilkår er overenskomstfastsat. Der skal således udbetales overenskomstmæssig løn under uddannelsesforløbet. Under skoleophold modtager arbejdsgiveren refusion svarende til højeste dagpengesats.

4. Der ydes fritagelse for dele af erhvervsuddannelsen på baggrund af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, som den enkelte voksne har opnået. Der skal for den enkelte uddannelsessøgende udformes en undervisningsplan på baggrund af en vurdering af de uddannelsesmæssige muligheder.

5. For de enkelte voksenerhvervsuddannelser bestemmer de faglige udvalg indholdet i regler om uddannelsens varighed og struktur, mål og rammer for undervisningens indhold, uddannelsesplaner og praktikuddannelsen. Disse bestemmelser indarbejdes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.

6. De faglige udvalg skal igangsætte et sammenligneligheds- og uddannelsesbeskrivelsesarbejde med henblik på at sikre de forskellige måder at gennemføre voksenerhvervsuddannelser på. Dette skal ske i samarbejde med andre relevante brancheudvalg nedsat i tilknytning til lov om arbejdsmarkedsuddannelser og under iagttagelse af mulighederne i lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

7. Voksenerhvervsuddannelser skal udbydes af såvel erhvervsskoler som arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Der skal skabes ensartede vilkår for institutionernes aktiviteter gennem en samlet lovgivning for skolerne. Skolerne skal indgå i en landsdækkende planlægning, som indebærer muligheder for en fleksibel udnyttelse af institutionerne.

8. For den enkelte bruger skal der sikres enkelhed i den administrative tilrettelæggelse og i de vilkår, der er gældende under uddannelsen.

9. Der etableres en tværministeriel udviklingspulje, som dels kan understøtte analysearbejdet, jf. nr. 6, og dels kan yde støtte til igangsættelse af forslag med særlige forløb for voksne. Fordeling af midler sker efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og efter udtalelse fra Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelser.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Ca. 1 million lønmodtagere i Danmark, svarende til knap 40 pct. af samtlige lønmodtagere, er uden erhvervsuddannelse. Der er således tale om et stort uddannelsesefterslæb blandt lønmodtagerne, og dette efterslæb indhentes ikke af sig selv. Selv om flere og flere unge får en erhvervsuddannelse, betyder en faldende tilgang af unge til arbejdsstyrken, at andelen af lønmodtagere, der ikke har en erhvervsuddannelse, kun langsomt bliver mindre.

Den store andel af lønmodtagere uden erhvervsuddannelse skaber risiko for flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, hvorved en samtidig mangel på uddannet arbejdskraft og en stor arbejdsløshed, fortrinsvis blandt de ikke-faglærte, kan opstå.

For at nedbringe uddannelsesefterslæbet hos lønmodtagerne og for at undgå fremtidige flaskehalsproblemer skal der omgående igangsættes voksenerhvervsuddannelsesinitiativer, der bringer voksne op på faglært niveau.

En voksenuddannelsesreform er en nødvendig opfølgning af de overenskomstresultater, som arbejdsmarkedets parter opnåede i foråret 1991 vedrørende orlov til uddannelse, uddannelsesplanlægning og uddannelsesaftaler.

Konkret vil voksenerhvervsuddannelsesforløb i en lang række tilfælde kunne tilrettelægges således, at ledige vil kunne udfylde de tomme huller i virksomhederne, der opstår, når medarbejderen i voksenerhvervsuddannelsen er på skoleophold. Derved kan voksne medvirke til at fremme en rotationsordning på arbejdsmarkedet, som både konkret og generelt vil virke fremmende såvel for den samlede arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske indsats som for den enkelte virksomheds systematiske uddannelses- og personaleplanlægning.

Lovforslaget om etablering af voksenerhvervsuddannelser skal - som et særligt kapitel - udformes inden for rammerne af lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990. Denne er i sit udgangspunkt og formål udformet med henblik på unges uddannelse. Der er efter forslagsstillernes opfattelse brug for at få udformet et selvstændigt lovkapitel, der tager sigte på voksne og disses særlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Lovforslaget vil pålægge undervisnings- og forskningsministeren og de styrende organer at tilrettelægge en systematisk indsats for uddannelse af voksne.

Økonomi

Voksenerhvervsuddannelsesforløbene for den enkelte voksne bør i gennemsnit være 2 år, idet der heri indgår 1 skoleår. Et skoleår svarer til 40 uger, og hvis skoletiden er jævnt fordelt over uddannelsestiden, vil den voksne således være på skole 20 uger pr. år.

Bruttoudgifterne til skolepladserne består dels af driftsomkostninger til skolepladserne og dels af den refusion, som arbejdsgiverne skal modtage under voksenlærlingens skoleophold.

Driftsomkostningerne til voksenerhvervsuddannelsespladserne er afhængige af flere forhold; dels spiller sammensætningen af henholdsvis faglig og almen uddannelse en rolle, og dels er driftsomkostningerne afhængige af, hvor uddannelserne finder sted.

Alt i alt er det således vanskeligt at angive et enhedstal for driftsomkostningerne for den enkelte uddannelse. Imidlertid kan det på baggrund af priserne for erhvervsuddannelser, specialarbejderuddannelsesforløb og almen voksenuddannelse skønnes, at årsprisen for en helårsuddannelsesplads vil være ca. 75.000 kr.

Arbejdsgiverrefusionen svarer til højeste dagpengesats for de perioder, hvor voksenlærlingene er på skole. En helårsplads svarer til 40 skoleuger, maksimale dagpenge er p.t. 2.502 kr. pr. uge, og udgifterne til arbejdsgiverrefusion for en helårsplads er således 100.080 kr. (1991-priser).

Ved vurdering af bruttoudgifterne skal det, jf. de generelle bemærkninger, tages i betragtning, at etablering af voksenerhvervsuddannelse vil reducere ledigheden. Herved reduceres udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse. Endvidere vil de faldende ungdomsårgange betyde, at der andre steder i uddannelsessystemet vil være en faldende aktivitet i de kommende år.

Hvis der f.eks. sker en forøgelse af beskæftigelsen svarende til 3/4 af skoleperioden, reduceres de samlede udgifter til ca. 100.000 kr. pr. helårsuddannelsesplads. Forudsættes endvidere, at uddannelsesperioden og praktikdelen hver i gennemsnit udgør halvdelen af den samlede uddannelsestid, bliver den årlige udgift pr. voksen i erhvervsuddannelse ca. 50.000 kr.

Det bemærkes, at udgifterne til lovforslaget skal afholdes inden for rammerne af lov om erhvervsuddannelser, hvor udgifter til dækning af de direkte undervisningsudgifter afholdes som lovpligtige tilskud. Tilsvarende er gældende for udgifterne til lønrefusion, der afholdes inden for lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 21. juni 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 891 af 21. december 1991.

Etablering af udviklingspuljen, jf. forslagets nr. 9, afholdes over finansloven. For 1993 forventes afsat 50 mio. kr.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Formålet med beslutningsforslaget er, at langt flere voksne uden kompetencegivende uddannelse opnår mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan ske dels ved, at der ydes fritagelse for dele af en eksisterende erhvervsuddannelse, og dels ved, at der beskrives særlige forløb for voksne. Under alle forhold skal deltagerne i voksenerhvervsuddannelse opnå samme erhvervs- og videreuddannelseskompetence, som er gældende for erhvervsuddannelser i almindelighed.

Ad 2

Et af de grundlæggende kendetegn ved erhvervsuddannelserne er vekseluddannelsesprincippet, som forener den praktiske og den teoretiske udvikling hos den enkelte lærling. Værdien af vekseluddannelsesprincippet er velkendt og er endnu mere fremtrædende i forbindelse med lediges genplacering på arbejdsmarkedet og i forbindelse med udvidelsen af såvel de teoretiske som de praktiske kvalifikationer hos allerede ansatte.

Ad 3

Som grundlæggende princip bør voksne i voksenerhvervsuddannelse være underlagt de overenskomstforhold, der er gældende for det pågældende område. Den voksne skal herudover kontraktligt bindes og beskyttes på samme måde som unge. Overenskomstforholdene for unge og voksne i et erhvervsuddannelsesforløb kan derimod godt være forskellige.

Forudsætningen for, at arbejdsgiverne kan modtage tilskud svarende til højeste dagpengesats under voksenlærlingens skoleophold, er, at der udbetales overenskomstmæssig voksenløn til voksenlærlingen. Udgifterne hertil afholdes inden for rammerne af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Ad 4

De voksne har meget forskellig baggrund både med hensyn til livserfaring, tidligere gennemført uddannelse (f.eks. på specialarbejderskole eller almen voksenuddannelse) og egentlig erhvervserfaring. Da den enkelte voksne ikke skal gentage de dele af et uddannelsesforløb, som vedkommende er fortrolig med, skal den enkelte voksne uddannelsessøgende have merit for erhvervserfaring og tidligere uddannelsesforløb.

Det er det enkelte faglige udvalg, som skal have ansvaret for meriteringen af hver enkelt person, idet dette hører med til det faglige selvstyres opgaver (hvilket det også gør nu i henhold til § 57 i erhvervsuddannelsesloven). I praksis vil de enkelte faglige udvalg udarbejde standardregler, men der er også behov for at foretage en individuel bedømmelse.

Det vil i praksis ofte være skolen, der vejleder den enkelte uddannelsessøgende med hensyn til indplacering i uddannelsen og meritering. Når den uddannelsessøgende får merit, afkortes kontraktperiodens længde, så den kommer til at svare til en restlæretid. Dette forhold er på samme måde som de nuværende læreforholds længde et overenskomstforhold mellem arbejdsmarkedets parter.

Ad 5

De faglige udvalg skal inden for de enkelte ungdomsuddannelser beskrive de tilsvarende voksenerhvervsuddannelsesforløb og fastsætte meriteringsregler. De faglige udvalg skal således bibeholde den kompetence, som de faglige udvalg har i forhold til lov om erhvervsuddannelse.

Ved at anvise flere veje, ad hvilke slutniveauet for en voksenerhvervsuddannelse kan nås, gøres muligheden for gennemførelse af en voksenerhvervsuddannelse tilgængelig for så mange voksne som muligt. I tilrettelægningen af uddannelserne og undervisningen skal der tages hensyn til de voksnes baggrund og praktiske muligheder for at gå i gang med en uddannelse. Således skal de voksne have mulighed for at følge et traditionelt erhvervsuddannelsesforløb, men der skal også kunne etableres en erhvervsuddannelse, hvor der indledningsvis lægges mere vægt på speciale- og områdefag, mens der lægges større vægt på grundfag i slutningen af uddannelsen. Det skal være muligt at gennemføre sektoroverskridende forløb.

Ad 6

Det er nødvendigt at tilvejebringe et grundlag for udformning og tilrettelæggelse af voksenerhvervsuddannelse. Derfør bør der igangsættes et sammenligneligheds- og uddannelsesbeskrivelsesarbejde for de enkelte uddannelsesområder. Det er de faglige udvalgs opgave i samarbejde med andre relevante udvalg at forestå dette arbejde. Uddannelsesinstitutionerne inden for de forskellige områder skal forpligtes til at medvirke i denne opgave.

Det er endvidere nødvendigt at etablere et tværministerielt samarbejde om denne opgave. Der henvises her til det udvalgsarbejde, som er igangsat af arbejdsministeren om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Ad 7

Udbud af voksenerhvervsuddannelser skal etableres på erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Skolerne skal etablere et nærmere samarbejde, både hvad angår planlægning og indholdet af uddannelser. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser, optagelse, mål og rammer, som er fastsat af de faglige udvalg.

Der skal være ensartede økonomiske og administrative vilkår for skolernes udbud. Derfor etableres en samlet lovgivning for skolernes virksomhed. Skolerne skal i henhold hertil indgå i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af behovet for voksenerhvervsuddannelser.

Ad 8

Det samlede system af erhvervsuddannelser kan for den enkelte fremstå uoverskueligt og uigennemskueligt. Det er vigtigt, at uddannelserne tilrettelægges på en sådan måde, at de fremstår med en høj grad af enkelhed.

Ad 9

For at understøtte etableringen af erhvervsuddannelser for voksne bør der etableres en udviklingspulje i lighed med den, der er gældende for erhvervsuddannelser i almindelighed, jf. § 67 i lov om erhvervsuddannelser. Der kan herfra ydes bevillinger til det enkelte faglige udvalg i forhold til behov for udviklings- og analyseprojekter.

En del af de økonomiske midler skal gå til det sammenligneligheds- og beskrivelsesarbejde, der er beskrevet under nr. 6. Der er endvidere behov for bevillinger til egentlige forslag med særlige voksenforløb. Herved kan der opnås yderligere praktiske erfaringer, som kan anvendes i forbindelse med den samlede tilrettelæggelse af voksenerhvervsuddannelse. Der lægges bl.a. vægt på at få gennemanalyseret de barrierer, der gør sig gældende for voksne i erhvervsuddannelser.

Fordeling af bevillinger fra denne pulje sker efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og efter udtalelse fra Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelser.

Ingen

Nr BSF 48

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af voksenerhvervsuddannelser

Fremsat af Poul Erik Dyrlund (S) Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Else Marie Mortensen (S) Lone Møller (S) Grete Schødts (S)

den 23. oktober 1991

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 17. juni 1992