1991 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR INDFRIELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 547 MIO. KR. FOR EN RÆKKE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS UBEBYGGEDE GRUNDE

Bilag

46

Boligministeriet. København, den 12. november 1991.

a. Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at indfri statsgarantien for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde, der var erhvervet før 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Den statslige garantiordning blev etableret i henhold til Akt 295 6/5 82 og Akt 182 18/2 83 og kom til at omfatte 14 grunde med en garantiperiode fra 1. april 1981 til 31. december 1991. Pr. 31. december 1991 omfatter garantiordningen 10 arealer, da statsgarantien som følge af frasalg og bebyggelser er blevet udløst for fire af arealerne. Statsgarantien blev ydet inden for en samlet værdi af arealerne pr. 1. april 1981 på knap 400 mio. kr., og ordningen indebærer, at det samlede garantibeløb pr. 31. december 1991 andrager ca. 598 mio. kr., jf. bilag I.

Samtidig anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at garantien for de ubebyggede dele af to af arealerne (Torstorp og Lærkehegnet) forlænges i en periode på 5 år, dvs. indtil udgangen af 1996, da disse arealer forventes bebygget inden for en kortere årrække. Garantien søges forlænget på baggrund af en ny vurdering af de ubebyggede arealer. Værdien pr. 31. december 1991 skønnes at udgøre 26,3 mio. kr., og efter forhandling med långiverne videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye grundkredit til enhver tid forrentes med Nationalbankens diskonto minus 1 procentpoint. For KAB Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de administrerede selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.

Den samlede statslige garantisum, som kommer til udbetaling pr. 31. december 1991, andrager herefter ca. 547 mio. kr., svarende til den samlede statslige garantiforpligtelse for de 10 arealer minus værdien af de grunde på Torstorp og Lærkehegnet, hvor garantien forlænges.

Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt til den 31. december 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan ske efter 31. december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til 1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991 9,77 pct.).

Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de grunde, hvorpå garantien forlænges, vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.

Ved indfrielsen af garantierne pr. 31. december 1991 indtræder staten i de nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthavere for garantibeløbene. Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyn til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker senest inden for 3 år. Provenuet herved tilfalder staten, og salg af de enkelte grunde vil blive forelagt Finansudvalget efter de gældende regler.

Der anmodes endelig om Finansudvalgets tilslutning til, at staten afholder diverse ventetidsomkostninger, herunder ejendomsskatter, forsikringer og afgifter samt lejeindtægter, i perioden indtil grundene er solgt. Ventetidsomkostningerne vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling i løbet af de næste 3 år.

b. Baggrunden for garantiordningen

I årene 1981-83 blev der gennem to aktstykker (Akt 295 6/5 82 og Akt 182 18/2 83) etableret en særlig statsgaranti for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde. Statsgarantien blev etableret for at hjælpe nogle boligselskaber, som var kommet i økonomiske vanskeligheder. Selskaberne havde i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne opkøbt et antal større arealer med henblik på opførelse af almennyttigt byggeri, men som følge af væsentligt ændrede forhold på byggeområdet og for flere af arealernes vedkommende tillige ændrede udbygningsplaner i kommunerne kunne arealerne ikke påregnes bebygget inden for de forudsatte tidsrum.

Statsgarantien blev ydet for tab på grundkøbesummer for 14 grundarealer, der var erhvervet af almennyttige boligselskaber inden den 1. april 1975 med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.

Garantien omfattede oprindelig 22 grundarealer, men muligheden for at yde garanti blev kun aktuel for de 14 arealers vedkommende.

De 14 grunde, som blev omfattet af statsgarantien, var beliggende i kommunerne Høje-Tåstrup, Greve, Solrød, Ølstykke, Kalundborg og Århus.

Der henvises til oversigten i bilag I, hvori bl.a. er anført oplysninger om arealernes ejerforhold, beliggenhed, størrelse samt garantisum pr. 1. april 1981. Endvidere er angivet skøn over den samlede garantisum pr. 31. december 1991 som følge af de ventetidsomkostninger, der er påløbet i garantiperioden.

Garantiens omfang

Statsgarantiordningen indebærer, at staten dækker eventuelle tab ved, at det enkelte grundareals skønnede værdi pr. 1. april 1981 med tillæg af ventetidsomkostninger efter denne dato ikke fuldt ud vil kunne medregnes som sædvanlig og rimelig grundkøbesum ved arealernes bebyggelse med støttet almennyttigt boligbyggeri, eller tab, der skyldes, at den salgssum, der opnås ved arealets afhændelse, er lavere end den skønnede værdi pr. 1. april 1981. Garantien udløses først for hvert enkelt af de 14 arealer, når hele det areal, hvortil der er meddelt garanti, er bebygget eller solgt til formål uden for den almennyttige sektor.

Staten og Boligselskabernes Landsbyggefond hæfter for tab efter garantiforpligtelsen med henholdsvis 75 pct. og 25 pct., idet Boligselskabernes Landsbyggefonds hæftelse dog ikke kan overstige 30 mio. kr.

Garantiens udformning og betingelser for garantitilsagn

Garantien for de 14 arealer blev ydet inden for en samlet værdi pr. 1. april 1981 på 396.323.713 kr. Den samlede skønnede værdi udgjorde oprindelig 437.890.000 kr., men i overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler i garantiordningen blev garantien alene ydet på grundlag af det ovennævnte beløb på knap 400 mio. kr. Garantiperioden udgør tidsrummet fra garantiens meddelelse pr. 1. april 1981 til 31. december 1991. Garantibeløbet forfalder således til udbetaling senest den 31. december 1991.

For at give staten mulighed for at varetage sine interesser i forbindelse med garantiens ophør har de enkelte långivere forpligtet sig til ved statens indfrielse af garantien at lade Boligministeriet indtræde i deres rettigheder i egenskab af panthavere for garantibeløbene. I forhold til afdelingen/boligselskabet indtræder ministeriet således i de oprindelige långiveres krav, herunder i adgangen til at forlange fordringen indfriet. Ministeriet vil herefter i tilfælde af manglende indfrielse kunne forlange arealet afhændet. Provenuet herved tilfalder staten. Statens krav som følge af indfrielsen anses for fuldt og endeligt fyldestgjort ved indbetalingen af dette beløb.

Der er i aktstykkerne åbnet mulighed for en forlængelse af garantien, såfremt det skønnes, at et eller flere af arealerne vil blive bebygget eller solgt inden for et kortere tidsrum og senest den 31. december 1993. En eventuel forlængelse af garantien forudsætter dog, at der kan opnås enighed med de enkelte långivere herom.

Garantiordningen blev på baggrund af de to aktstykker etableret på en række nærmere angivne vilkår og under hensyn til de långivererklæringer, som blev afgivet af de enkelte långivere forud for garantiordningens etablering.

En af betingelserne for statens og Boligselskabernes Landsbyggefonds garantitilsagn var, at långiverne gav tilsagn om, at de ydede grundkreditter forblev indestående i garantiperioden, og at rentesatsen for grundkreditten med virkning fra den 1. april 1981 ikke oversteg Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto minus 1 procentpoint.

Herudover blev der bl.a. stillet krav om arealernes nyttiggørelse i garantiperioden samt ret for kommunen til at overtage den enkelte grund til den garanterede grundkøbesum på overtagelsestidspunktet. Ingen af de involverede kommuner har dog ønsket at benytte sig af denne adgang.

Grundlaget for fastsættelsen af den skønnede grundværdi pr. 1. april 1981

Den skønnede værdi af den enkelte grund, som danner udgangspunkt for garantien, blev beregnet på baggrund af en vurdering foretaget af Boligministeriets grundpriskonsulent fra Statsskattedirektoratet. Værdien blev opgjort på kontantbasis pr. 1. april 1981.

Arealernes værdi blev fastsat således, at den svarede til den kontante pris, der skønnedes at kunne være opnået pr. 1. april 1981 ved et almindeligt frit salg under forudsætning af, at en køber straks kunne bebygge arealerne med en bebyggelsesprocent, der svarede til den, selskaberne lagde til grund ved arealernes erhvervelse.

Ved værdiskønnene blev der desuden bl.a taget hensyn til den planlagte bebyggelsesform, arealernes beliggenhed i forhold til overordnede vejanlæg og offentlige transportmuligheder samt omfanget af den forventede byggemodning.

Som ovenfor nævnt blev garantien for de 14 arealer ydet inden for en samlet skønnet grundværdi pr. 1. april 1981 på knap 400 mio. kr. Til sammenligning udgjorde den samlede vurderingssum for de 14 arealer ved den 17. almindelige vurdering, som lå forud for den i aktstykkerne pr. 1. april 1981 beregnede skønnede grundværdi, ca. 110 mio. kr.

Bebyggede og/eller frasolgte arealer i garantiperioden

I garantiperioden er statsgarantien alene blevet udløst for 4 af de 14 arealer, i hvilken forbindelse der er udbetalt et samlet garantibeløb på 20.900.375 kr. Boligselskabernes Landsbyggefonds andel af det udbetalte garantibeløb udgør 5.225.094 kr. De 4 arealer, for hvilke garantien er blevet udløst, er dels et areal beliggende i Århus Kommune, som blev afhændet i 1985, dels 3 arealer beliggende i Ølstykke Kommune, som blev bebygget/solgt i perioden 1981-1987. Der henvises i øvrigt til bilag I, hvori er anført oplysninger om udbetalte garantibeløb i garantiperioden.

Herudover er to arealer beliggende i Greve Kommune (Blågårdsvej-arealet og Rækkehus-arealet) frasolgt i henholdsvis 1984 og 1987. Garantien for disse to grunde er sammen med garantien for tre andre grunde beliggende i Greve Kommune ydet under eet, idet grundene ved garantiordningens etablering tilhørte et enkelt boligselskab. Garantien for disse to grunde har derfor ikke kunnet gøres op i løbet af garantiperioden, da garantien som ovenfor nævnt først udløses, når hele det areal, hvortil der er meddelt garanti, er bebygget eller solgt. Dette har indebåret, at der i perioden siden grundenes afhændelse er påløbet yderligere ventetidsomkostninger på den del af grundkreditten for de to arealer, som oversteg salgssummen.

For så vidt angår de resterende otte arealer er der for syv af arealernes vedkommende frasolgt dele heraf i garantiperioden.

Om disse forhold henvises nærmere til den vedlagte oversigt over grundene (bilag I), i hvilken er anført oplysninger om frasalg i garantiperioden og de i forbindelse hermed opnåede salgspriser.

Forlængelse af garantiordningen

Som ovenfor anført er der i aktstykkerne indføjet en klausul om genforhandling af garantiordningen. På baggrund heraf har der været ført forhandlinger med långiverne (Den Danske Bank og KAB Bygge- og Boligadministration) om en forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af to af arealerne, som forventes færdigbygget inden for en kortere årrække og senest ved udgangen af 1996. Det drejer sig om Brogårdsarealet i Greve Kommune (nu kaldet Lærkehegnet) og Torstorp i Høje-Tåstrup Kommune.

På baggrund af disse forhandlinger er der opnået enighed mellem staten og långiverne om forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af disse to arealer i en periode på fem år, dvs. til udgangen af 1996, på grundlag af en ny vurdering af de ubebyggede (mindre) dele af disse arealer.

Værdien af arealerne pr. 31. december 1991 skønnes at udgøre 26,3 mio. kr. Skønnet bygger på en vurdering af en række konkrete forhold på de enkelte grunde. Ved vurderingen er der bl.a. taget højde for grundprisniveauet i området, grundenes størrelse og beliggenhed samt især tidshorisonten for færdiggørelsen af byggeriet, jf. nedenfor. Kvm-værdien på de grunde, hvorpå garantien søges forlænget, er dermed nedvurderet betydeligt i forhold til kvm-værdien af grundene, der var udgangspunkt for den oprindelige garantiforpligtelse pr. 1. april 1981. Ifølge aftale med långiverne videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye grundkredit, som er omfattet af garantien, forrentes med Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto minus 1 procentpoint. For KAB Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de administrerede selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.

Det er endelig aftalt, at der under forudsætning af enighed mellem parterne vil være mulighed for at udbetale garantien inden 1996, hvis det ikke skønnes muligt at bebygge arealerne.

Bebyggelsesmuligheder på Lærkehegnet i Greve Kommune

Den ubebyggede del af Lærkehegnet, som videreføres under garantien, udgør et areal på i alt 79.996 m2.

På baggrund af kommunens udbygningsplaner for den ubebyggede del af Lærkehegnet må det forventes, at arealet vil kunne færdigudbygges med almennyttigt byggeri inden udgangen af 1996. Der er således planlagt opførelse af 72 almennyttige boliger i 1992. Herudover var oprindelig planlagt opførelse af 50 boliger i 1992 og 85 boliger i 1993, men af hensyn til kommunens økonomi, udlejningssituationen og byggerytmen kan det formentlig blive nødvendigt at foretage mindre forskydninger i disse byggerier, således at disse først kan forventes igangsat i 1994. Fra statens side er det tilkendegivet, at man vil være indstillet på at tildele kommunen den nødvendige kvote til færdigudbygning af arealet. Værdien af den ubebyggede del af Lærkehegnet skønnes at udgøre 9,6 mio. kr.

Bebyggelsesmuligheder i Torstorp i Høje-Tåstrup Kommune

Den ubebyggede del af Torstorp, som videreføres under garantien, udgør et areal på i alt ca. 300.000 m2.

På en del af arealet er planlagt opførelse af 175 almennyttige boliger, hvoraf de 75 er optaget på Boligministeriets bevillingsprogram for 1991. De resterende 100 boliger er optaget på bevillingsprogrammet for 1992. Den del af arealet, som er udlagt til almennyttigt byggeri, vil herefter være færdigudbygget.

For restarealet, som er udlagt til privat byggeri, herunder private andelsboliger, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvornår og i hvilken udstrækning salg kan finde sted. Det må dog påregnes, at restarealet tidligst vil blive solgt i løbet af 2-3 år. I det omfang arealet ønskes bebygget med private andelsboliger, er man indstillet på at tildele kommunen den nødvendige kvote hertil.

Værdien af den ubebyggede del af Torstorp skønnes at udgøre 16,7 mio. kr. for råjorden (eksklusive modningsudgifter afholdt af Den Danske Bank).

Udløsning af statsgarantien pr. 31. december 1991

For arealerne i Lærkehegnet og Torstorp vil garantien blive opgjort pr. 31. december 1991, og der vil blive udbetalt et beløb svarende til den samlede garantiforpligtelse minus værdien af de grunde, for hvilke garantien forlænges. Endvidere vil garantien for de resterende ubebyggede arealer, som er omfattet af statsgarantien, skulle udbetales pr. 31. december 1991, idet disse arealer ikke kan forventes færdigbebygget på denne side af år 2000.

Den samlede garantiforpligtelse for arealerne udgjorde pr. 1. januar 1991 554.914.032 kr. Dette beløb vil ved udgangen af 1991 være forøget med ca. 43 mio. kr. til i alt 597,8 mio. kr. som følge af påløbne ventetidsomkostninger. Garantibeløbet fordelt på långiverne Den Danske Bank, KAB Bygge- og Boligadministration og DAB udgør henholdsvis ca. 488,5 mio. kr., ca. 99,6 mio. kr. og ca. 9,9 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til bilag I, hvori er anført oplysninger om størrelsen af ventetidsomkostninger for det enkelte areal.

Boligselskabernes Landsbyggefond vil skulle betale i alt 24.774.906 kr. af den samlede garantiforpligtelse, idet fonden allerede i forbindelse med udløsningen af garantierne for de ovennævnte fire arealer har udbetalt 5.225.094 kr. Statens samlede garantiforpligtelse forventes således at udgøre ca. 573 mio. kr. pr. 31. december 1991.

Som følge af forhandlingsresultatet vedrørende forlængelse af garantien for de ubebyggede dele af to af arealerne skønnes statens garantiforpligtelse, som kommer til udbetaling pr. 31. december 1991, at udgøre ca. 546,7 mio. kr.

Finansiering af statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde

Statens garantiforpligtelse for de ubebyggede grunde påtænkes finansieret via nedlæggelse af Statens Bygge- og Boligfond gennem en ophævelse af loven herom. Den obligationsbeholdning, som fonden råder over, overgår ved fondens nedlæggelse til staten. En del af fondens midler påtænkes i forbindelse hermed anvendt til indfrielse af garantierne for de grunde, hvor garantien skal opgøres og udbetales pr. 31. december 1991. Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt til den 31. december 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan ske efter 31. december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til 1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991 9,77 pct.).

Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de grunde, hvorpå garantien søges forlænget, vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.

Da staten ved indfrielse af garantierne som ovenfor anført indtræder i de nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthaver for garantibeløbene, herunder i retten til at forlange fordringerne indfriet, vil der endvidere på forslag til lov om tillægsbevilling blive søgt et beløb til dækning af de ventetidsomkostninger, som er forbundet med, at grundene ligger hen, dvs. udgifter til ejendomsskatter, afgifter, forsikringer m.v. samt lejeindtægter i perioden, indtil grundene sælges.

Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyntagen til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker senest inden for 3 år. Provenuet herved vil tilfalde staten. Salg af de enkelte grunde vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg efter de gældende regler, og salgsprovenuet vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for det pågældende år, hvori salget finder sted. Det kan oplyses, at handelsværdien af grundene, hvor staten indtræder som panthaver, med nogen usikkerhed skønnes til 20-25 mio. kr., opgjort ud fra de samme vurderingsmæssige kriterier som beskrevet ovenfor vedrørende Torstorp og Lærkehegnet.

Da statens indtræden i de enkelte långiveres rettigheder også omfatter overtagelse af de for de indfriede krav stillede sikkerheder, vil de pantebreve, som er stillet som sikkerhed for den af långiverne ydede grundkredit, skulle overgives til staten i forbindelse med garantiens indfrielse.

Forvaltningen af de pantebreve, som overføres til staten i forbindelse med indfrielse af garantien, vil blive varetaget af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget, da statsgarantien for de ubebyggede grunde udløber pr. 31. december 1991.

d. Værdiansættelsen af den forlængede garanti for de ubebyggede grunde på Torstorp og Lærkehegnet er foretaget af Boligministeriets grundpriskonsulent i Told- og Skattestyrelsen.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at indfri statsgarantien pr. 31. december 1991 for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde. Garantiordningen omfatter ti arealer, og ordningen har medført, at det samlede garantibeløb pr. 31. december 1991 andrager 597,8 mio. kr.

Samtidig anmodes om tilslutning til, at garantien for de ubebyggede dele af to af arealerne (Torstorp og Lærkehegnet) forlænges i en periode på fem år, dvs. indtil udgangen af 1996, da disse arealer forventes bebygget inden for en kortere årrække. Garantien søges forlænget på baggrund af en ny vurdering af de ubebyggede arealer. Værdien pr. 31. december 1991 skønnes at udgøre 26,3 mio. kr., og efter forhandling med långiverne videreføres vilkårene i den oprindelige garantiordning, således at den nye grundkredit til enhver tid forrentes med Nationalbankens diskonto minus 1 procentpoint. For KAB Bygge- og Boligadministrations vedkommende vil forvaltningen af de administrerede selskabers midler dog fremover kunne ske efter de regler, der i medfør af lov om boligbyggeri er fastsat for almennyttige boligselskaber.

Den samlede statslige garantisum, som kommer til udbetaling pr. 31. december 1991, andrager herefter ca. 546,7 mio. kr., svarende til den samlede garantiforpligtelse af de ti arealer på 597,8 mio. kr. minus værdien af de grunde på Torstorp og Lærkehegnet, hvor garantien forlænges (26,3 mio. kr.) samt Boligselskabernes Landsbyggefonds betaling af knap 24,8 mio. kr. af garantiforpligtelsen.

Skæringsdatoen for udbetaling af garantibeløbet til långiverne er aftalt til den 31. december 1991. Såfremt udbetalingen af tekniske grunde først kan ske efter 31. december 1991, vil garantibeløbet blive forrentet svarende til 1-måneds-CIBOR-satsen. (1-måneds-CIBOR-satsen udgjorde pr. september 1991 9,77 pct.).

Udgifterne i forbindelse med den senere indfrielse af garantierne for de grunde, hvorpå garantien forlænges, vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling, senest ved udgangen af garantiperioden i 1996.

Ved indfrielse af garantierne pr. 31. december 1991 indtræder staten i de nuværende kreditorers rettigheder i egenskab af panthavere for garantibeløbene. Grundene vil blive solgt så hurtigt som muligt under hensyn til opnåelse af en forsvarlig salgssum, og det tilstræbes, at dette sker senest inden for tre år. Provenuet herved tilfalder staten, og salg af de enkelte grunde vil blive forelagt Finansudvalget efter de gældende regler.

Der anmodes endelig om tilslutning til, at staten afholder diverse ventetidsomkostninger, herunder ejendomsskatter, forsikringer og afgifter samt lejeindtægter, i perioden indtil grundene er solgt. Ventetidsomkostningerne vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling i løbet af de næste tre år.

På forslag til lov om tillægsbevilling for 1991 opføres herefter følgende

§ 14.31. (Ny konto) Indfrielse af statsgarantien vedrørende ubebyggede grunde 546,7 mio. kr.

Svend Erik Hovmand

/ Mogens Hansen

Bilag I

Oversigt over statsgaranterede arealer pr. 31. december 1991

Boligs./ Opr. areal Garantisum Salgspris afd. 1.4.81 m2 pr. 1.4.81 Salg i m2 kr. kr. Høje-Tåstrup km.s bs., afd. Gammelsø 589.070 82.460.000 6.646 155.884 Tåstrup Almenn. bs., afd. Torstorp 785.695 130.980.000 485.382 66.775.474 GAB, i alt 734.134 115.070.984 356.308 76.233.075 Karlstrup bs., afd. Jernvejsgd. 268.563 23.102.223 13.808 825.997 Karlstrup bs., afd. Carlsenlænge 77.728 8.321.680 - - Kalundborg Almenn. bs. 63.852 8.100.000 38.929 5.883.291 Stenløse-Ølstyk- ke Abf., Stengd. II 111.763 12.875.000 111.763 11.889.600 Stenløse-Ølstyk- ke Abf., Stengd. III 42.486 4.885.000 42.486 4.428.011 Stenløse-Ølstyk- ke Abf., Kildeholm 17.202 1.975.000 17.202 1.593.093 AAB, Århus 173.966 8.553.826 173.966 2.510.000 I alt 2.864.459 396.323.713 1.246.490 170.294.425 --------------------------------------------------------------------- Boligs./ Garantisum Udbet. afd. Ventetids- pr. garantisum omk. i alt kr. 31.12.91 (stat + kr. BLF) Høje-Tåstrup km.s bs., afd. Gammelsø 95.448.019 177.752.135 Tåstrup Almenn. bs., afd. Torstorp 140.603.073 204.807.599 GAB, i alt 100.645.270 139.783.949 Karlstrup bs., afd. Jernvejsgd. 25.531.341 47.807.567 Karlstrup bs., afd. Carlsenlænge 9.457.984 17.779.609 Kalundborg Almenn. bs. 7.644.698 9.909.181 Stenløse-Ølstyk- ke Abf., Stengd. II 6.828.848 - 7.291.975 Stenløse-Ølstyk- ke Abf., Stengd. III 2.986.480 - 3.443.469 Stenløse-Ølstyk- ke Abf., Kildeholm 1.305.683 - 1.662.419 AAB, Århus 2.561.314 - 8.502.512 I alt 393.012.710 597.840.040 20.900.375

Folketinget opfordrer boligministeren til at trække aktstykke nr. 46

i folketingsåret 1991-92 tilbage fra Finansudvalget.

I aktstykket søger ministeren om tilslutning til at anvende 547 mio. kr. til indfrielse af en statsgaranti for en række almennyttige boligselskaber. Ministerens ansøgning er afledt af afgivne garantiforpligtelser i henholdsvis 1982 og 1983, hvor et flertal i Folketingets Finansudvalg vedtog aktstykkerne nr. 295 og nr. 182. Den samlede statslige garantisum skal indfries pr. 31. december 1991. Værdien af de byggegrunde, der er stillet garanti for, er opgjort til en nutidsværdi af 26,3 mio. kr.

Bemærkninger til forslaget

Den 26. april 1982 søgte den daværende socialdemokratiske boligminister Erling Olsen med aktstykke nr. 295 Folketingets Finansudvalg om hjemmel til at yde garanti for tab på grundsummer for 21 grundarealer, der er erhvervet af almennyttige boligselskaber. Den samlede garantisum var på 510.036.800 kr. For ansøgningen stemte S, SF, CD og VS. Imod stemte KF, V, FP, RV og KRF.

Forud for vedtagelsen i Finansudvalget havde Folketinget oplevet den utraditionelle fremgangsmåde, at boligministeren fremsatte et beslutningsforslag, nr. B 8 af 29. april 1982 (forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at opretholde aktstykke nr. 295 til Finansudvalget vedrørende garantier for grundkøbesummen), hvis indhold var en opfordring til, at samme boligminister skulle opretholde sit aktstykke i Finansudvalget.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget hed det

»Formålet med den foreslåede garantiordning er, at man vil søge at hjælpe de boligselskaber, der i slutningen af 1960'erne erhvervede byggegrunde med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri, men som på grund af den dem uforskyldte almindelige afmatning i nybyggeriet i de seneste år har måttet se i øjnene, at grundudgifterne på de endnu ubebyggede grunde i den forløbne ventetid som følge af det høje renteniveau er steget og for hver dag stiger i et sådant omfang, at der er opstået risiko for, at det ikke på længere sigt vil være økonomisk muligt at bygge på grundene.«

Når boligministeren valgte at fremsætte et beslutningsforslag om at opretholde sit eget aktstykke, skyldtes det, at de pågældende almennyttige boligselskaber var ved at gå konkurs. Det var en regulær politisk bestemt redningsaktion for en række boligselskaber med tætte tilknytninger til Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen.

Problemet var imidlertid, at grundene overhovedet ikke var det værd, som boligselskaberne stod og manglede i kapital. Grundene var vurderet ved 17. almindelige vurdering til i alt at være 139.151.600 kr. værd. Da boligselskaberne havde brug for langt større beløb, blev en af Boligministeriets grundpriskonsulenter sendt på inspektion af byggegrundene. Derefter blev de vurderet til at være 512.609.900 kr. værd. De blev dog bogført til en værdi af 598.437.342 kr. - altså en stigning på 430 pct.!

Det er dog en gennemsnitsvurdering. Flere af opskrivningerne var langt større. Afd. Gammelsø i Høje-Tåstrup fik en opskrivning fra 10,3 mio. kr. til 113,6 mio. kr., Karlstrup Boligselskab fik en opskrivning fra 2,7 mio. kr. til 24,5 mio. kr., og Arbejdernes Andelsboligforening, Århus, fik en opskrivning fra 244.800 kr. til 12,6 mio. kr.

I dag ved vi, at staten kommer til at overtage de 10 byggegrunde, og den nuværende boligminister Svend Erik Hovmand (V) vurderer, at man over 3 år kan sælge grundene for 20-25 mio. kr.

Der er næppe tvivl om, at den anvendte fremgangsmåde er dybt kritisabel. Al samfundsøkonomi vil bryde sammen, hvis virksomheder i økonomiske problemer kan henvende sig til staten og få en kommissær til at lave en opskrevet vurdering af tilfældige aktiver.

Havde en privat virksomhed brugt samme fremgangsmåde, ville både bagmandspoliti, Told og Skat og alt, hvad der kan kravle og gå af socialister, udnævne det til fup og kapitalistisk svindel. Strafferammen for en sådan privat fidusmager vil være betydelig. Nu var det imidlertid ikke en privat virksomhed, men derimod en af »familien«. De socialdemokratisk dominerede boligselskaber er en del af den højtbesungne »arbejderbevægelse« og har som sådan gennem årene tiltaget sig mangen en særstatus. Intet var således lettere end at få et andet »familiemedlem«, en socialdemokratisk boligminister, til at gennemføre denne totalt fiktive bogføring.

Efter udskiftning på ministerrækken blev det firkløverregeringens første boligminister, Niels Bollmann (CD), som med et aktstykke, nr. 182 af 18. februar 1983, skulle rette aftalen med boligselskaberne til. Det blev nu præciseret, at garantien vil komme til udbetaling den 31. december 1991 for så vidt angår de byggegrunde, der til den tid endnu ikke er bebygget. Og at det nu ikke var 22 grunde, men 15 grunde. Arealerne havde nu ikke længere en værdi på 512.609.900 kr., men derimod 440.463.100 kr.

Dog blev det fastholdt, at der gennem årene ville påløbe »venteomkostninger«, hvorved statens garanti kan komme højere op. Vi ved nu fra det aktuelle aktstykke, at det, staten skal indfri, er en sum på 547 mio. kr.

Aktstykke nr. 182 fra 1983 blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg med undtagelse af FP og RV, der begge stemte imod.

Sagen er langt mere alvorlig, end de 550 mio. kr. umiddelbart giver udtryk for. Allerede under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 8, fremsat den 29. april 1982, fremkom der mange interessante betragtninger om rækkevidden af garantiordningen. Alle nedenstående omtaler af indlæg er hentet fra Folketingets forhandlinger 1981-82 (2. samling), spalte 6485 til 6530 og 6954 til 6982.

Albertsen (S) gjorde det klart, at det er demokratiets pligt at gribe ind med støtte, når grupper i samfundet bliver udsat for katastrofer. Albertsen mente, at det fortrinsvis er en ordning, som skal hjælpe beboerne i de almennyttige selskaber. Dertil må siges, at definitionen af »katastrofe« er særdeles vidtløftig. Ingen af beboerne smides jo på gaden. Hvis boligselskaberne går konkurs som følge af økonomisk misforvaltning, betyder det jo blot, at en ny ejer overtager ejendommene. Den nye ejer vil selvfølgelig lade lejemålene løbe videre, eftersom den nye ejer er interesseret i fortsatte lejeindtægter.

Lejerne vil aldrig blive udsat for en »katastrofe«. Lejerne ville maksimalt komme til at miste deres indskud og eventuelt forudbetalt leje. Det havde man en opgørelse over omfanget af. Såfremt man valgte at varetage lejernes interesser, var statens udgift på maksimalt 135 mio. kr. I stedet gav man en garanti på næsten 600 mio. kr., der nu er kommet til udbetaling med 550 mio. kr. Man ville altså tjene helt andre formål. For det første ville det jo være et stort prestigetab for arbejderbevægelsen, om 10 eller flere boligselskaber gik konkurs. For det andet ville man redde den daværende Handelsbank.

Men banken havde jo blot handlet dybt uansvarligt i sin overbelåning af de tomme byggegrunde. Den havde med andre ord selv ansvaret for eventuelle tab. Og siden hvornår er det blevet en folketingsopgave at bruge skatteyderpenge på at redde banker, som dummer sig?

Palle Simonsen (KF) gjorde opmærksom på, at ingen kender konsekvenserne af garantiordningen. Han fastslog, at staten i yderste nødstilfælde kan komme til at skulle betale 250-300 mio. kr. Vi ved nu i dag, at statsgarantien blev på det dobbelte, nemlig 550 mio. kr. De konservative kunne ikke støtte ordningen.

Fogh Rasmussen (V) gjorde opmærksom på, at en del af grundarealerne aldrig vil blive udnyttet til almennyttig bebyggelse. Venstre kunne ikke støtte ordningen. Venstre advarede direkte mod ordningen med særdeles velargumenterede begrundelser.

Dræbye (RV) gjorde opmærksom på det aldeles uforståelige i, at man yder garantier på op til 8 gange så store summer som værdiansættelsen ved 17. almindelige vurdering.

Mimi Stilling Jakobsen (CD) sagde bl.a.: »Men i dag er der ikke andre muligheder for at udtrykke sin gode vilje end ved at stemme for beslutningsforslaget og for aktstykket og for at sige: vi har taget både seler og livrem på« og videre ». . . at vi selvfølgelig heller ikke ønsker at kaste gode penge efter dårlige. Vi ønsker ikke bare at fylde penge i et hul og det så viser sig, at det ikke kan køre alligevel.« Mimi Jakobsen beklagede, at der ikke er andre muligheder end statsgarantien, hvis lejerne skal sikres. Men det var der, nemlig løsningen med de 135 mio. kr.

Boligministeren (Erling Olsen (S)) oplyste, at boligselskaberne er insolvente og alene garantien kan gøre dem solvente igen. Man indføjede dog en bestemmelse om, at man kun vil yde garanti til selskaber, der minimum opnår solvens, når garantien ydes.

Ministeren oplyste også, at ved en eventuel betalingsstandsning i boligselskaberne ». . . er det da rigtigt, at der juridisk ikke sker så meget«, men det er for ikke at skabe utryghed hos beboerne, man vil lade staten indgå i garantiforpligtelsen. Der er med andre ord ikke belæg for påstanden om, at beboerne vil ryge ud. Det er alene for at undgå en dårlig stemning omkring de socialdemokratiske boligselskaber.

Fogh Rasmussen (V) gjorde opmærksom på, at SV-regeringen i forbindelse med en eksportgaranti for B & W havde fået klar besked om, at en regering og ministrene kunne gøres personligt ansvarlige for hæftelser pålagt staten, såfremt selskaberne allerede er insolvente på det tidspunkt, hvor garantien ydes.

Og her har vi en af mulighederne for, hvordan de 550 mio. kr. skal udredes. De pågældende ministre - eller måske mere retfærdigt - politikerne bag flertallet for statsgarantien skal gøres personligt ansvarlige for de 550 mio. kr.

Boligministeren oplyste, at garantien ikke »behøver« at koste staten een øre. Og at det blot gælder om, at boligselskaberne kommer i gang på arealerne, så vil »dette ikke koste staten een øre«. Hvorimod en konkurs af ministeren opgjordes til at ville koste staten 150 mio. kr. indirekte i form af tabte skatteindtægter. Sammenlignet med det aktuelle krav på 550 mio. kr. havde det været bedre købmandskab at slippe med 150 mio. kr. Men sådan vurderede ministeren det ikke, for, som han afslutter et indlæg ». . . det behøver overhovedet ikke at koste staten nogen penge. Det er sagen.«

Boligministeren fastslog, at »man (boligselskaberne) rent faktisk vil anvende de pågældende områder til bebyggelse.« Her er den anden mulighed for, at staten ikke skal hæfte for sin forpligtelse.

Boligselskaberne har gennem de 10 år ikke foretaget sig tilstrækkeligt for at få grundene udnyttet. Hvorfor skulle man det, når man havde en statsgaranti med automatisk udbetaling 31. december 1991? Staten kan ikke have pligt til ensidigt at skulle overholde aftalen. Som absolut minimum må der forhandles om en fordeling af de 550 mio. kr., således at alle parter med ansvar for den opståede situation - det vil sige det politiske flertal og boligselskaberne - må udrede tabet. Det kan aldrig være skatteydernes pligt.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at boligselskaberne nok hæfter for 25 pct., men at hæftelsen er begrænset til 30 mio. kr., set i lyset af, hvilke milliardformuer boligselskaberne har opsamlet f.eks. i Boligselskabernes Landsbyggefond. Boligselskaberne må vise solidaritet og vise ansvarlighed i forhold til at dække dumheder i egne rækker.

Boligministeren sluttede med følgende flotte formulering: ». . . vi ved i hvert fald, at lige for øjeblikket er der ikke tale om statsudgifter, fordi det er en garantiordning.« Med andre ord, var man mere optaget af egen politisk bekvemmelighed i 1982 end af udsigten til, at skatteyderne i 1991 kom til at hæfte for denne katastrofale garanti.

Ingen

Nr BSF 27

Forslag til folketingsbeslutning om stop for indfrielse af en statsgaranti på 547 mio. kr. for en række almennyttige boligselskabers ubebyggede grunde

Fremsat af Kim Behnke (FP) Ole Donner (FP) Kirsten Jacobsen (FP) Poul Nødgaard (FP)

den 22. november 1991