1991 BSF 26 <B>FOLKETINGSBESLUTNING</B> OM OPRETTELSE AF ET ØSTERSØRÅD

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for oprettelse af et

Østersøråd. Dette arbejde skal bygge på følgende retningslinjer

1. Til at deltage i Østersørådet bør indbydes de skandinaviske lande, Finland, de baltiske stater, Rusland eventuelt repræsenteret ved dets Østersøregion, Polen samt Tyskland eventuelt repræsenteret ved Mecklenborg-Forpommern og Slesvig- Holsten.

2. Samarbejde omkring følgende områder må have højeste prioritet i forbindelse med Østersørådets arbejde

- Bekæmpelse af forurening.

- Infrastruktur i bred forstand (heri indbefattet forskning, uddannelse og overførsel af knowhow).

- Kulturelle aktiviteter.

Der må udarbejdes handlingsplaner for disse områder som grundlag for Østersørådets arbejde.

3. De politiske beslutninger inden for Østersørådets rammer skal træffes af et ministerråd.

Såvel regeringslederne som de ministre, hvis ressort falder ind under Østersørådets arbejde, kan mødes i ministerrådet. For så vidt angår regioner, der ikke har egen regering, må en passende form for repræsentation i i ministerrådet findes i tilfælde af disse regioners deltagelse.

Ministerrådets beslutninger skal træffes enstemmigt.

4. Formandskabet for ministerrådet går på skift mellem de deltagende lande og regioner. Formandsperioden er halvårlig.

Sekretariatsfunktionerne i forbindelse med Østersørådets arbejde varetages i hovedsagen af formandslandet/-regionen.

5. I Østersørådets regi skal der endvidere kunne foranstaltes møder mellem parlamentarikere fra de deltagende lande og regioner.

6. Miljøorganisationer, kulturelle organisationer, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og andre samfundsbevægelser og -organisationer bør i videst muligt omfang inddrages i Østersørådets arbejde.

Oprindelig fremsat forsalg

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for oprettelse af et

Østersøråd. Dette arbejde skal bygge på følgende retningslinjer

1. Til at deltage i Østersørådet bør indbydes de skandinaviske lande, Finland, de baltiske stater, Rusland eventuelt repræsenteret ved dets Østersøregion, Polen samt Tyskland eventuelt repræsenteret ved Mecklenborg-Forpommern og Slesvig- Holsten.

2. Samarbejde omkring følgende områder må have højeste prioritet i forbindelse med Østersørådets arbejde

- Bekæmpelse af forurening.

- Infrastruktur i bred forstand (heri indbefattet forskning, uddannelse og overførsel af knowhow).

- Kulturelle aktiviteter.

Der må udarbejdes handlingsplaner for disse områder som grundlag for Østersørådets arbejde.

3. De politiske beslutninger inden for Østersørådets rammer skal træffes af et ministerråd.

Såvel regeringslederne som de ministre, hvis ressort falder ind under Østersørådets arbejde, kan mødes i ministerrådet. For så vidt angår regioner, der ikke har egen regering, må en passende form for repræsentation i i ministerrådet findes i tilfælde af disse regioners deltagelse.

Ministerrådets beslutninger skal træffes enstemmigt.

4. Formandskabet for ministerrådet går på skift mellem de deltagende lande og regioner. Formandsperioden er halvårlig.

Sekretariatsfunktionerne i forbindelse med Østersørådets arbejde varetages i hovedsagen af formandslandet/-regionen.

5. I Østersørådets regi skal der endvidere kunne foranstaltes møder mellem parlamentarikere fra de deltagende lande og regioner.

6. Miljøorganisationer, kulturelle organisationer, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og andre samfundsbevægelser og -organisationer bør i videst muligt omfang inddrages i Østersørådets arbejde.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for forslaget er et ønske om at styrke det regionale samarbejde i Østersøområdet.

Et forstærket Østersøsamarbejde tjener et tredobbelt formål

a) Det skal løse væsentlige problemer, der er fælles for regionen - eksempelvis på miljø- og trafikområdet.

b) Det skal støtte de omfattende økonomiske, økologiske og demokratiske reformer, som skal gennemføres i den del af Østersøregionen, der i årtier har været under kommunistisk herredømme.

Ikke mindst for de baltiske stater og Skt. Petersborg-regionen kan Østersøsamarbejdet få afgørende betydning ved at forbinde dem med de vestlige demokratier i nærområdet. Samtidig kan Østersøsamarbejdet fungere som et bindeled til et bredere europæisk samarbejde.

c) Det skal styrke den samlede Østersøregions vægt i den europæiske udvikling. Et væsentligt led i dette er at modvirke, at den økonomiske dynamik på længere sigt koncentreres omkring bestemte områder i Europa sydvest for Østersøregionen, således at Østersølandene marginaliseres.

En stor del af Østersøsamarbejdet kan og bør foregå under decentrale former gennem direkte forbindelser mellem erhvervsvirksomheder og -organisationer, faglige organisationer, miljøorganisationer, kulturelle foreninger, lokale myndigheder m.m.

Men løsningen af en række opgaver - eksempelvis omkring forureningsbekæmpelse og infrastruktur - kræver, at de involverede stater/regioner træffer fælles beslutninger.

For at sikre en tilstrækkelig koordinering mellem de forskellige politiske beslutninger og aktiviteter og for at give samarbejdet en forpligtende karakter er det hensigtsmæssigt at oprette et Østersøråd med et fælles beslutningstagende organ, et ministerråd.

Et sådant fælles beslutningsorgan vil samtidig kunne give de mere ressourcesvage Østersøområder en større indflydelse på regionens udvikling. Uden en fælles politisk ramme vil styringen af udviklingen i højere grad være overladt til de økonomisk stærke kræfter og regioner.

Ud over de konkrete beslutninger i ministerrådet bør Østersørådet være formidler af kontakt og samarbejde på parlamentarisk plan, græsrodsplan og organisationsplan.

Der lægges samtidig afgørende vægt på, at Østersørådet ikke forbindes med et tungt politisk apparat. Man bør således undgå et system af permanente udvalg i tilknytning til ministerrådet og det parlamentariske samarbejde. Ligeledes bør sekretariatsfunktionerne klares uden at opbygge noget selvstændigt embedsmandsapparat af betydning i tilknytning til Østersørådet.

Østersørådet skal således bygge på decentralistiske og ikkebureaukratiske principper.

Det vil som udgangspunkt ikke være formålstjenligt at foretage en nøje afgrænsning af Østersørådets politiske opgaver. En nærmere bestemmelse af disse må bero på de behov, der fremstår under drøftelserne med de andre Østersølande.

Det er dog givet, at miljøet, infrastrukturen og det kulturelle samkvem må stå helt centralt i samarbejdet.

Der må udarbejdes handlingsplaner på disse områder, som fra starten kan sikre, at der er sammenhæng og langsigtet perspektiv i Østersørådets beslutninger. Disse handlingsplaner kan bygge på analyser og forslag, som allerede er udarbejdet eller under udarbejdelse. Når det gælder bekæmpelse af forureningen, vil det miljøprogram (»Joint Comprehensive Programme«), som er under udarbejdelse i forlængelse af den såkaldte Rønnebykonference i september 1990, således kunne udgøre et fundament for Østersørådets arbejde.

Med hensyn til kredsen af deltagende lande og regioner i Østersørådet kan man anlægge forskellige vurderinger.

Man kan vælge at holde sig til den kreds af lande, som har underskrevet Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen. Det drejer sig om Danmark, Sverige, Finland, Sovjetunionen, Polen og Tyskland. Naturligvis må de baltiske stater og Rusland deltage i stedet for Sovjetunionen.

Det forekommer imidlertid rimeligt også at inddrage Norge i samarbejdet, selv om det ikke er et Østersøland. Norge er en del af Skandinavien og er miljømæssigt, infrastrukturelt, økonomisk og kulturelt forholdsvis tæt forbundet med Østersøregionen. Norge deltager også i Rønnebyprocessen.

Det samme gør Den Tjekkiske og Slovakiske Føderale Republik som et afvandingsområde til Østersøen. Det forekommer imidlertid problematisk at udvide Østersørådets rækkevidde til Den Tjekkiske og Slovakiske Føderale Republik, idet denne bortset fra vandløbene ikke med nogen rimelighed kan betragtes som en del af Østersøregionen.

Ud over problemerne med at afgrænse kredsen af Østersølande vil der også være problemer med at fastlægge, hvilke regioner der skal deltage i de tilfælde, hvor der stiles mod regional og ikke national repræsentation.

Ydermere vil der være behov for en afklaring af kompetencefordelingen mellem deltagende regioner og deres respektive nationale regeringer.

Der eksisterer allerede i dag en række formelle og uformelle rammer for Østersøsamarbejde, såsom Helsingforskommissionen og Ars Baltica-initiativet.

Det må nærmere vurderes, hvilke af disse former for samarbejde der bør overføres til Østersørådet - det kunne f.eks. helt eller delvis gælde for Helsingforskommissionens funktioner - og hvilke der vil trives bedst i en selvstændig form.

På dette punkt som på alle andre gælder det, at det ikke må blive et formål i sig selv at oprette en ny institution for Østersøsamarbejdet. Østersørådets arbejdsopgaver må bero på en konkret vurdering af, på hvilke områder der er behov for en fastere institutionel ramme og en mere formel politisk beslutningsproces.

Ingen

Nr BSF 26

Folketingsbeslutning om oprettelse af et Østersøråd

Fremsat af Svend Auken (S) Ritt Bjerregaard (S) Ole Espersen (S) Hjortnæs (S) Hans Hækkerup (S) Anker Jørgensen (S) Risgaard Knudsen (S)

den 22. november 1991

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 21. april 1992