1991 BRL 74 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN NR L 74 1991-92, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af sundhedsministeren foreslåede ændringsforslag til lovforslaget

Ændringsforslag

Til § 36 6) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Amtskommunen yder tillige gratis behandling til personer, der har bopæl i amtskommunen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.

Stk. 4. Amtskommunernes ydelse af gratis behandling på de i stk. 3 nævnte private specialsygehuse m.fl. er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør 45,0 mio. kr. for Epilepsihospitalet i Dianalund, 21,8 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Haslev, 17,0 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Ry, 15,9 mio. kr. for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, 6,5 mio. kr. for Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, 7,0 mio. kr. for Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, 7,1 mio. kr. for Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, 8,3 mio. kr. for Vejlefjord og 3,5 mio. kr. for Center for Hjerneskade. Beløbsrammerne er anført i 1992-pris- og lønniveau, og de reguleres årligt svarende til den forventede pris- og lønudvikling, som opgøres af Indenrigsministeriet, og som indgår ved opgørelsen af bloktilskuddene til kommuner og amtskommuner.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

Til § 38 7) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. En amtskommune indgår driftsoverenskomst med de i § 36, stk. 3, nævnte private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i amtskommunen.«

Til § 39 8) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Adgangen til at vælge i henhold til stk. 1 omfatter ikke de sygehusafdelinger uden for bopælsamtskommunen, der varetager lands- og landsdelsfunktioner, medmindre vedkommende har behov for behandling på en sådan afdeling.

Stk. 3. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge behandling på et af de i § 36, stk. 3, nævnte private specialsygehuse m.fl. Bopælsamtskommunen afholder udgiften herved inden for den i § 36, stk. 4, nævnte økonomiske ramme.«

Bemærkninger

Til nr. 6 Ændringsforslaget pålægger amtskommunerne at betale for behandling på de nævnte private specialsygehuse m.fl. Amtskommunernes samlede årlige betalingsforpligtelse udgør 132,1 mio. kr., som svarer til amtskommunernes budgetterede forbrug af specialsygehusene i 1992 på 90,8 mio. kr. samt en statslig finansiering på 41,3 mio. kr., som med virkning fra den 1. januar 1993 overføres til den amtskommunale bloktilskudspulje. Beløbsrammerne reguleres årligt svarende til den forventede pris- og lønudvikling.

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget til § 39, stk. 3, hvorefter der indføres mulighed for at vælge behandling på en række private specialsygehuse m.fl.

Til nr. 7 Formålet med ændringsforslaget er, at beliggenhedsamtskommunen på de øvrige sygehuskommuners vegne skal sikre en i økonomisk henseende rationel drift samt en faglig udvikling af det enkelte private specialsygehus m.fl. Det forudsættes, at beliggenhedsamtskommunen også fører tilsyn med, at tilgangen af patienter, der ønsker behandling på specialsygehuset, tilrettelægges hensigtsmæssigt.

Til nr. 8 Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at kapaciteten på sygehusafdelinger med lands- og landsdelsfunktioner er til rådighed for lands- og landsdelspatienter.

Ændringsforslaget fastholder, at alle patienter, der efter en lægelig vurdering skal behandles på en sygehusafdeling med lands- og landsdelsfunktioner, kan vælge mellem de afdelinger, der behandler sådanne sygdomme.

Ændringsforslaget udvider desuden borgernes mulighed for selv at vælge, hvor de ønsker at blive behandlet, til også at omfatte en række private specialsygehuse m.fl.

Adgangen til gratis behandling efter eget valg på de private specialsygehuse m.fl. ophører, når den årlige økonomiske ramme for det enkelte specialsygehus er opbrugt. Det forudsættes, at behandlingen på de private specialsygehuse m.fl. sker efter lægehenvisning. Den endelige visitation af patienterne foretages af specialsygehuset.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Axel Rene Aubertin, læge, Støvring,

Børnehaveklasseforeningen,

Dansk Epilepsiforening,

Dansk Metalarbejderforbund, Århus afdeling,

Dansk Røde Kors, Center for Førstehjælp og Sundhedsfremme,

Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Tandlægeforening,

Dansk Tandplejerforening,

Danske Fysioterapeuter,

Danske Mejeriers Fællesorganisation,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Den Almindelige Danske Lægeforening,

Epilepsihospitalet, Kolonien Filadelfia,

Ergoterapeutforeningen,

Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund,

Forebyggelsespolitisk Råd,

Foreningen Praktiserende Speciallæger,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Gorm Høyberg, skolelæge, Kolding,

Kommunalforeningernes Samarbejdsorganisation,

Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen Sind,

Arne Lindahl, skolelæge, Hillerød,

Mødrehjælpen af 1983,

Praktiserende Tandlægers Organisation,

Roskilde Amt,

Torben Studnitz, Roskilde,

Tandlægernes Nye Landsforening,

Tandlægeskolen,

Venneforeningen for Gigthospitalet i Skælskør,

Ældre Sagen og

Økonomaforeningen.

Nogle af sundhedsministeren foreslåede ændringsforslag til lovforslaget er optrykt som bilag til beretningen.

Herefter bemærker et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem), at man er enig om at gennemføre nedennævnte ændringer af sygehusloven med henblik på ikrafttræden den 1. januar 1993

Friere sygehusvalg.

Den enkelte patient skal have friere sygehusvalg. Ved indlæggelse på sygehusafdeling skal den enkelte patient have ret til at vælge mellem indlæggelse på sygehus m.v. i sin bopælsamtskommune, på sygehus m.v. i en anden amtskommunes sygehusvæsen, på Rigshospitalet eller på et af nedennævnte private specialsygehuse m.fl. Bopælsamtskommunen afholder udgifterne i forbindelse med indlæggelsen.

For at sikre at kapaciteten på sygehusafdelinger med lands- og landsdelsfunktioner er til rådighed for lands- og landsdelspatienter, skal der ikke være adgang til at vælge indlæggelse på sygehusafdelinger med lands- og landsdelsfunktioner uden for bopælsamtskommunen, medmindre vedkommende patient har behov for behandling på en sådan afdeling.

For psykiatriske patienter skal retten til friere sygehusvalg kunne indskrænkes, hvis hensynet til patientens behov taler herfor.

Ovennævnte udmøntes i overensstemmelse med § 39 i lovforslaget samt det af sundhedsministeren i brev af 4. juni 1992 foreslåede ændringsforslag nr. 8. Ændringsforslaget er optrykt som bilag til denne beretning. I forhold hertil udvides det frie sygehusvalg til også at omfatte psykiatriske patienter som ovenfor anført.

Sikring af private specialsygehuse m.fl.

Med henblik på at sikre en række private specialsygehuses fortsatte drift skal den enkelte amtskommune forpligtes til at yde gratis behandling til personer med bopæl i amtskommunen på følgende sygehuse m.fl.

Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.

Amtskommunernes ydelse af gratis behandling på de ovennævnte private specialsygehuse m.fl. skal begrænses til en årlig økonomisk ramme, som udgør 45,0 mio. kr. for Epilepsihospitalet i Dianalund, 21,8 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Haslev, 17,0 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Ry, 15,9 mio. kr. for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, 6,5 mio. kr. for Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, 7,0 mio. kr. for Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, 7,1 mio. kr. for Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, 8,3 mio. kr. for Vejlefjord og 3,5 mio. kr. for Center for Hjerneskade. Beløbsrammerne er anført i 1992-pris- og lønniveau og reguleres årligt svarende til den forventede pris- og lønudvikling.

Ovennævnte udmøntes i overensstemmelse med de af sundhedsministeren i brev af 4. juni 1992 under nr. 6 og 7 foreslåede ændringsforslag til lovforslaget. Ændringsforslagene er optrykt som bilag til denne beretning.

Specialesamling .

Sundhedsministeren skal have bemyndigelse til, når væsentlige hensyn taler herfor og efter forhandling med amtsrådene i fællesskab, at fastsætte regler for visitation af patienter og betaling for behandlingen. Formålet er at tilgodese hensynet til behandlingens kvalitet, særligt for så vidt angår de relativt små patientgrupper. Ved at samle visse behandlingsformer på et eller få sygehuse kan der skabes de bedste forudsætninger for at tilbyde patienterne en mere kvalificeret behandling, fordi behandlingen kan varetages af et personale, der har erfaring, rutine og sagkundskab inden for den enkelte sygdom.

Ovennævnte udmøntes i overensstemmelse med lovforslagets § 54, stk. 4.

Ambulanceberedskab .

Sundhedsministeren skal have bemyndigelse til at fastsætte regler om tilrettelæggelsen af amtskommunernes ambulancetjenester. I en kommende bekendtgørelse skal der fastsættes regler, som indebærer minimumsgrænser for ambulancebemandingen og -udrustningen, bedre planlægning, koordinering og visitation af ambulanceindsatsen samt bedre uddannelse af ambulancemandskabet. Som led i planlægningen af ambulancetjenesten skal hver enkelt amtskommune fastsætte responstider for beredskabet. Det præciseres, at bekendtgørelsen nøje skal opfylde kravene i forslag til folketingsbeslutning om en ambulancelov (nr. B 47), som blev vedtaget af Folketinget den 16. maj 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, Tillæg C, sp. 537.

Ovennævnte udmøntes i overensstemmelse med lovforslagets § 45.

Færdigbehandlede patienter .

Den enkelte amtskommune skal have lovhjemmel til at opkræve en takst fra kommunerne for færdigbehandlede patienter, der er indlagt og ikke udskrives på grund af manglende plejehjemspladser eller andre passende kommunale sociale og sundhedsmæssige tilbud, som den pågældende patientgruppes tilstand måtte gøre påkrævede.

Formålet med betalingsordningen er at motivere kommunerne til i videre omfang, som alternativ til sygehusindlæggelse, at tilvejebringe de nødvendige og hensigtsmæssige plejetilbud til den pågældende gruppe patienter. Ordningen har med succes været gennemført i Nordjyllands og Frederiksborg Amtskommuner som frikommuneforsøg.

Den enkelte amtskommune fastsætter efter forhandling med amtets kommuner de nærmere vilkår, hvorunder taksten opkræves.

Ovennævnte udmøntes i overensstemmelse med lovforslagets § 65.

Lovgivning om en sammenhængende sundhedsplanlægning .

Flertallet er endvidere enig om at gennemføre en lovgivning om en sammenhængende sundhedsplanlægning.

Efter denne lovgivning skal amtskommunernes og kommunernes samarbejde og planlægningsvirksomhed omfatte en forebyggelsesindsats og sundhedsvæsenets behandlings- og plejeopgaver m.v.

Der skal i lovgivningen fastsættes regler, som forpligter de enkelte kommunalbestyrelser til mindst hvert 4. år at behandle en redegørelse om kommunens opgaver inden for sundhedsvæsenet og på forebyggelsesområdet.

For den enkelte amtskommune skal der foreligge en plan for tilrettelæggelsen af amtskommunens virksomhed på sundhedsområdet, herunder forebyggelsesindsatsen. Amtsrådet skal behandle planen mindst en gang i hver valgperiode. Forud for behandlingen skal amtskommunen indhente udtalelser fra kommunalbestyrelserne i amtskommunen og de berørte praktiserende læger m.v. Det forventes i øvrigt, at amtskommunerne inddrager embedslægeinstitutionerne i den amtskommunale sundhedsplanlægning.

Ovennævnte udmøntes i overensstemmelse med lovforslagets kapitel 11 om planlægning og samarbejde.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at bemærke følgende

Fremskridtspartiet kan stort set støtte indholdet i flertallets udtalelse omkring det friere sygehusvalg.

Fremskridtspartiet havde helst set, at det frie sygehusvalg også indebærer frit valg til privathospitaler, privatklinikker, specialsygehuse og alle andre former for anerkendte behandlingssteder. Uanset hvor patienten ønsker at blive behandlet eller indlagt inden for landets grænser, skal valget være frit. Dog mener Fremskridtspartiet, at for psykiatriske patienter skal retten til friere sygehusvalg kunne indskrænkes, hvis begrundelsen er hensyn til patientens behov. Efter Fremskridtspartiets opfattelse bør de økonomiske midler følge den enkelte patient frem for institutionen. Dette kaldes en stykprisfinansiering, og herved vil de mest effektive behandlingssteder være dem, der klarer sig bedst. Med andre ord, en afsocialisering af sundhedsvæsenet i Danmark.

Fremskridtspartiet kritiserer i øvrigt flertallets udtalelse om sikring af private specialsygehuse, idet ikke alle behandlingssteder/specialsygehuse er med, f.eks. mangler Kong Christian den X's Gigthospital i Gråsten og Skælskør Gigthospital.

I flertallets afsnit om sikring af private specialsygehuse nævnes det, at amtskommunernes ydelse af gratis behandling på de nærmere konkretiserede specialsygehuse skal begrænses til en årlig økonomisk ramme. Fremskridtspartiet er imod dette, for hvad gør man med patienter, der derefter har behov for gratis behandlinger på disse specialsygehuse? At sige nej til ekstra patienter vil være forkert efter Fremskridtspartiets opfattelse.

Sundhedsministerens bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler for betaling for behandlinger, vender Fremskridtspartiet sig også imod. Betalingsregler bør kun indføres af Folketinget. Fremskridtspartiet støtter betaling for rent kosmetiske behandlinger eller behandlinger, som ikke skyldes sygdom, f.eks. sterilisation.

Fremskridtspartiet kan støtte, at sundhedsministeren skal have bemyndigelse til at fastsætte regler om tilrettelæggelse af amtskommunernes ambulancetjeneste, når det gælder minimumsregler.

Fremskridtspartiet støtter, at den enkelte amtskommune skal have hjemmel til at opkræve en takst fra kommunerne for færdigbehandlede patienter, der er indlagt og ikke udskrives på grund af manglende plejehjemspladser eller andre passende sociale og sundhedsmæssige tilbud, som den pågældende patientgruppes tilstand måtte gøre påkrævet. Fremskridtspartiet mener, at dette kan motivere kommunerne til i videre omfang og som et alternativ til sygehusindlæggelser at tilvejebringe de nødvendige og hensigtsmæssige plejetilbud til de pågældende grupper af patienter.

Fremskridtspartiet kan støtte, at man styrker den forebyggende indsats, og at sundhedsministeren har ansvar for den overordnede forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Inden for sundhedsvæsenet skal sundhedsministeren efter Fremskridtspartiets opfattelse have bemyndigelse til at dispensere fra sygehusloven, sygesikringsloven, lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, lov om lægeundersøgelse af børn, lov om sundhedsplejerskeordninger, lov om skolelægeordning samt lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Fremskridtspartiet er i øvrigt af den opfattelse, at der skal gives direkte adgang til speciallæger, og derfor støtter Fremskridtspartiet, at der netop på dette område bør igangsættes en forsøgsordning i to eller flere amter. Fremskridtspartiet håber, at forsøgsordningen hurtigt bliver permanent og kommer til at gælde for hele landet.

P.u.v.

Køpke Christensen

formand

Ingen

Nr BRL 74

Beretning over Forslag til lov om det offentlige sundhedsvæsen

Nr L 74 1991-92, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19920616