1991 BTL 299 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (FORSØGSORDNING VEDRØRENDE ERHVERVSZONER) NR L 299 1991-92, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) kan ikke tilslutte sig lovforslaget. Al erfaring viser, at virksomheder, der alene oprettes, fordi der i et område er lavere krav til skattebetaling, miljøregler osv., tenderer til at være mindre seriøse virksomheder.
Der er derfor risiko for, at de svage områder, hvor erhvervszonerne tænkes oprettet, får et endnu svagere erhvervsliv. Mindretallet finder det i øvrigt ejendommeligt, at partier, der normalt advarer imod konkurrenceforvridning, kan støtte et lovforslag, der netop bygger på konkurrenceforvridning.
Mindretallet ønsker også at gøre en særlig indsats i områder, hvor arbejdsløsheden er særlig stor. Men det kunne gøres langt bedre og mere fremtidssikret ved at udnytte de muligheder, som udvidelsen af kommunalfuldmagten indebærer, ved en vedtagelse af lovforslagene nr. L 78 og L 85.
Der burde afsættes statslige midler til en særlig indsats i disse områder til etablering af erhvervsmæssig infrastruktur, støtte til lokale iværksættere og oprettelse af blandede kommunalt-private systemeksportselskaber.
Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Marianne Jelved (RV) Glønborg (KRF)
Ingen
Nr BTL 299
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Forsøgsordning vedrørende erhvervszoner)
Nr L 299 1991-92, 1. samling
Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget
Afgivet: 19920520