1991 BTL 296 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AKTIVERINGSORDNING VED HJEMMEHJÆLP OG DAGPASNING AF BØRN NR L 296 1991-92, 1. SAMLING

Bilag 1

Tillæg til aftale af 8. maj 1992 om aktivering

1. Aktivering af ledige sygehjælpere.

Aftalen indebærer, at der aktiveres 7.300 ledige. Grunden til, at lovforslaget (L 296) indeholder nogle andre tal, er, at deltidsledige og personer, der har været ledige i mindre end 3 måneder, er taget med.

Aftalen ændres på følgende punkter

* Ledige sygehjælpere omfattes af ordningen, mens husassistenter og plejeassisteneter udelades af ordningen.

Af nedenstående oversigt fremgår antallet af fuldtidsforsikrede ledige pædagoger, hjemmehjælpere m.v., der kan blive omfattet af ordningen.

--------------------------------------------------------------------- Pædagoger Hjemme- Syge- Pædagog- Ialt hjælpere hjælpere med- hjælpere --------------------------------------------------------------------- Antal fuld- tidsledige 900 6.000 4.900 5.000 19.300 Antal, der opfylder ledig- hedskravet på 3 måneder 300 2.100 2.500 4.200 9.100 ---------------------------------------------------------------------

Tillæg til aftale af 8. maj 1992 om aktivering

1. Aflønning af aktiverede hjemmehjælpere og pædagoger m.v.

Efter Indenrigsministeriets ændringsforslag aflønnes de aktiverede med et vederlag, der svarer til overenskomstmæssig løn.

Under aktiveringsforløbet optjener den ledige ferie og har således efter et endt aktiveringsforløb på 12 måneder ret til ferie efter de almindelige regler.

I forbindelse med ferie under aktiveringsforløbet udbetales optjente feriedagpenge efter de gældende regler.

Såvel i lovforslaget som i beregningen af aftalens økonomiske konsekvenser er det forudsat, at kommunen modtager henholdsvis 80 pct. eller 60 pct. af de sparede dagpenge ved aktivering i samtlige 12 måneder uden fradrag af ferie, idet der i perioder med ferie udbetales feriedagpenge direkte til den aktiverede.

Bilag 2

ArbejdsministerietDen 11. juni 1992

Aktivering af ledige

Ad L 283.

Den foreslåede ordning om orlovsydelse til uddannelse er et tilbud til lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale om en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.

Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

I det omfang, der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt søgsmål ved de civile domstole.

Ad L 284.

Den foreslåede ordning om forældreorlovsydelse er et tilbud til lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale om en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.

Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

I det omfang, der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt søgsmål ved de civile domstole.

Ad L 285.

I tilslutning til besvarelse af spørgsmål nr. 5 skal jeg meddele, at ophør »i utide« i et aktiveringsjob (i henhold til forslag til lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn og forslag til lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm) under ingen omstændigheder får karantænemæsige konsekvenser, og at et sådant ophør ikke danner selvstændigt grundlag for en rådighedsvurdering.

I tilslutning til besvarelse af spørgsmål 6 skal jeg, for så vidt angår merbeskæftigelseskravet, med henvisning til sidste afsnit i svaret meddele, at Arbejdsministeriet nu er nået fremt til, at de nærmere regler kan fastsættes således, at der bliver tale om fuld overensstemmelse med ATB-lovens regler.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Børne- og Ungdomspædagogernes Lands

forbund,

Dansk Kommunalarbejderforbund,

Husligt Arbejder Forbund,

Pædagogisk Medhjælper Forbund og

Socialpædagogernes Arbejdsløshedskasse.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til fornyet behandling i udvalget.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter. Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge til uddannelse og pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.

På denne baggrund er det efter mindretallets opfattelse også acceptabelt, at man i en halvandet års forsøgsperiode bryder med en række principper i arbejdsmarkedspolitikken, men vel at mærke kun gør det, hvor deltagelse i forsøgene er frivillig både for den ledige og arbejdsgiveren.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at forligets samlede virkning i 1993 kan være, at over 30.000 flere end ellers får plads på arbejdsmarkedet. Dette er efter mindretallets opfattelse et mere realistisk skøn end regeringens.

Da mindretallet forventer ændringsforslag vedrørende kapitel 2, beder mindretallet om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til udvalget med henblik på udarbejdelse af eventuelle ændringsforslag og af tillægsbetænkning.

Eftersom kommunernes aktive medvirken er nødvendig for at gøre aktiveringsforslaget succesrigt - at ansætte flere mennesker til ældrepleje og pasning af flere børn - er det nødvendigt, at der ydes kommunerne kompensation for de merudgifter, lovforslaget lægger på kommunerne.

Finansministeren skønnede ved 1. behandling, jf. Folketingstidende, forhandlingerne 1991-92, sp. 10222, under forudsætning af, at kommunerne udnytter ordningerne fuldt ud, merudgifterne i 1992 til 125 mio. kr. og til 250 mio. kr. i 1993. Derfor skal den nært forestående drøftelse mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi også indeholde forslag til, hvorledes kommunerne kompenseres for merudgifterne ved gennemførelse af dette lovforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Det er fuldt ud fornuftigt, at forholdene for vore ældre medborgere bliver forbedret. Når der foreligger en situation, hvor over 300.000 arbejdsduelige får udbetalt penge for intet at lave, så er det selvfølgelig mere hensigtsmæssigt, om disse mange mennesker bliver sat til noget fornuftigt. Det mest fornuftige er egentlig privat ansættelse. Det kræver imidlertid en markant ændret økonomisk politik med markante personskattelettelser. Folketingets øvrige partier er som hovedregel mest optaget af at tale om arbejdsløsheden uden at gøre noget grundlæggende ved problemet. Et flertal har valgt at indgå en aktiveringsaftale, hvorved en række forsøg og nye projekter bliver iværksat. Blandt disse er en midlertidig udvidelse af hjemmehjælpen for vore ældre medborgere.

Mindretallet kan fuldt ud støtte denne midlertidige udvidelse. At ordningen bliver vedtaget, er selvfølgelig godt. Det forekommer imidlertid ulogisk og absurd, at de samme forligspartier, som med dette lovforslag udvider hjemmehjælpen, gennemfører en begrænsning af hjemmehjælpen med et andet lovforslag, nemlig lovforslaget om indførelse af betaling for hjemmehjælp. Mindretallet vender sig kraftigt imod lovforslaget om at indføre betaling for hjemmehjælp og håber til det sidste, at flertallet bag lovforslaget om betaling vil smuldre.

Nærværende lovforslag indeholder også en anden serviceudvidelse. Ud over hjemmehjælpen bliver den kommunale dagpleje udvidet. Mindretallet er modstander af den nuværende kommunale børnepasning, idet børnepasning alene er forældrenes ansvar. Derfor kan mindretallet ikke støtte den anden halvdel af lovforslaget. Det søger mindretallet afhjulpet gennem ændringsforslag, således at et godt lovforslag kan vedtages, et lovforslag til bedring af de ældres vilkår.

ÆndringsforslagAf et mindretal (FP)

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp«.

Til § 1 2) Paragraffen affattes således

»§ 1. Denne lov indeholder regler om statstilskud til kommunerne til midlertidig udvidelse af hjemmehjælp.«

Til § 3 3) Paragraffen udgår.

Til § 5 4) I stk. 1 ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2«.

Bemærkninger

Til nr. 1-4 Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er aldeles glimrende, at vore ældre borgere får hjemmehjælpsordningen styrket. Derimod er det aldeles unødvendigt at udvide den kommunale dagpasning for børn. Børn er forældrenes ansvar, også med hensyn til pasning.

Privatisering af børnepasningen, brugerbetaling og reducerede personskatter er vejen frem mod en langt bedre situation for børnefamilierne. Den kommunale børnepleje har i forvejen alt for mange ressourcer, idet personalenormeringer og udgifter til bygninger m.v. har et helt urealistisk højt niveau. Kvaliteten ville stige og priserne falde, såfremt børnepasning skete på et frit marked. For børnefamilier uden økonomisk formåen er det en social opgave. Ændringsforslagene betyder, at den gode ældredel bibeholdes, og at den unødvendige børnedel udgår.

Hanne Andersen (S) Jan Petersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Stavad (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) John Vinther (KF) Per Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Mejdahl (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ole Vig Jensen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. To tillæg af 15. juni 1992 til aktiveringsaftalen af 8. maj 1992 og Arbejdsministeriets notat af 11. juni 1992 om L 283, forslag til lov om orlovsydelse til uddannelse (Orlovsydelse, jobrotation m.v.), L 284, forslag til lov om forældreorlovsydelse, og L 285, forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Aktivering af ledige), er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Kommunernes Landsforening.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget), som er med i aktiveringsaftalen, er af den mening, at med 310.000 ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest mulige i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster, der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har fremsat: Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der kan få arbejdsfrihed i op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde selvfølgelig helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres, idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes. Det er vigtigt, at personer, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig, og efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men vi mener, at det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og indstiller lovforslaget til vedtagelse. Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 7 og 10 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2

Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

1) I stk. 1, 2 og 3 udgår ordene », husassistenter, omsorgsassistenter og plejehjemsassistenter«, og i stedet indsættes: »og sygehjælpere«.

Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget

2) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om ledighedskravet.«

Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

3) I stk. 5, 1. og 2. pkt. , udgår ordene », husassistent, omsorgsassistent og plejehjemsassistent«, og i stedet indsættes: »og sygehjælper«.

4) I stk. 5, 1. pkt. , ændres ordene »have fået udbetalt« til: »være blevet aflønnet med«.

5) Stk. 5, 3. pkt. , udgår.

Til § 3 6) I stk. 1 indsættes efter »§§ 64, 69 og 70« ordene: »eller ved skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen § 3, stk. 4«.

Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget

7) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om ledighedskravet.«

Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

8) Stk. 5, 1. pkt. , affattes således

»Beskæftigelsen ved dagpleje, daginstitutioner, private pasningsordninger eller skolefritidsordninger vederlægges pr. time med et beløb svarende til det, den pågældende ville være blevet aflønnet med ved ansættelse i henhold til overenskomst eller det sædvanlige ved tilsvarende arbejde.«

9) Stk. 5, 3. pkt. , udgår.

Til § 4Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget

10) I 2. pkt. indsættes efter »ophør«: »og omfang«.

Bemærkninger

Til nr 1 og 3 Med ændringsforslagene vil sygehjælpere også blive omfattet af ordningen. Til gengæld udgår husassistenter, omsorgsassistenter og plejehjemsassistenter.

Til nr. 2 og 7 Baggrunden for ændringsforslagene er, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har behov for en bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om opgørelse af ledighedskravet i § 2, stk. 3 og § 3, stk. 3, således at ledigheden opgøres på samme måde som ved opgørelsen af ledighedskravet i forbindelse med ATB-loven, dvs. at der alene medregnes timer, hvor der er udbetalt dagpenge.

Til nr. 4-5 og 8-9 Med ændringsforslagene vil beskæftigede efter lovforslaget blive omfattet af AUD- og ATP-ordningerne samt modtage feriepenge som øvrige lønmodtagere. Ligeledes vil der blive indbetalt pensionsbidrag, hvis dette er en følge af overenskomsten. I vederlaget vil der således indgå udgifter til disse ordninger.

Til nr. 6 Med ændringsforslaget udvides ordningen til ud over daginstitutioner, dagpleje og private pasningsordninger også at omfatte skolefritidsordninger under folkeskoleloven.

Til nr. 10 Baggrunden for ændringsforslaget er, at arbejdsløshedskassen skal have oplyst omfanget af det arbejde, der udføres under ordninger, for at kunne påse, om eventuelt andet arbejde skal medføre, at der foretages fradrag i dagpengene.

Hanne Andersen (S) Jan Petersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Stavad (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) John Vinther (KF) Per Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Mejdahl (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ole Vig Jensen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 296

Betænkning over Forslag til lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning af børn

Nr L 296 1991-92, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19920610