1991 BTL 291 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (LEMPELSE AF REGLERNE OM FORMIDLET DAGPLEJE, INDFØRELSE AF TILSKUD TIL NYE DAGPLEJERE SAMT TILSKUD TIL PASNINGSORDNINGER TILKNYTTET VIRKSOMHEDER) NR L 291 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Kommunal Arbejderforbund.

Herefter tilkendegiver et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget), at det vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling, og udtaler følgende

Socialdemokratiet ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter. Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge til uddannelse og pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.

På denne baggrund er det efter Socialdemokratiets opfattelse også acceptabelt, at man i en halvandet års forsøgsperiode bryder med en række principper i arbejdsmarkedspolitikken, men vel at mærke kun gør det, hvor deltagelse i forsøgene er frivillig både for den ledige og arbejdsgiveren.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at forligets samlede virkning i 1993 kan være, at over 30.000 flere end ellers får plads på arbejdsmarkedet. Dette er efter Socialdemokratiets opfattelse et mere realistisk skøn end regeringens.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og bemærker i øvrigt

For mindretallet er det et godt lovforslag i retning af ligestilling ved pasning af børn, uanset om forældrene er dagplejere eller ej.

Det vil således fremover være muligt at passe egne børn som en del af det samlede antal børn med deraf følgende tilskud. For kommunen vil det stort set blive udgiftsneutralt, idet børnene ellers ofte passes et andet sted, hvor kommunen giver tilskud.

Specielt kan mindretallet tilslutte sig den del af forslaget, som åbner mulighed for, at man kan lave pasningsordninger på virksomheder med tilskud fra kommunen.

Ordningen vil givet mest blive brugt på større virksomheder, men også virksomheder med treholdsskift vil med fordel kunne bruge ordningen.

Netop ansatte på virksomheder med natarbejde har tidligere været klart forskelsbehandlet, idet de har måttet betale fuld pris for pasning af deres børn.

Lovforslaget er samtidig et skridt i retning af stykprisfinansiering, altså en slags privatisering, hvor pengene følger barnet, hvilket giver større mulighed for, at markedskræfterne kan arbejde.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et sjette mindretal ( Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et syvende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Lilli Gyldenkilde (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Der er af

udvalget stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil støtte lovforslaget og udtaler følgende

Mindretallet ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter. Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge til uddannelse og til pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.

Mindretallet ønsker at tilkendegive, at det samtidig med den nye mulighed for at oprette stordagplejeordninger ser en sandsynlighed for, at der kan opstå uhensigtsmæssigheder, når to selvstændige dagplejere med hver 5 børn skal være sammen i den enes hjem, og ser derfor hen til, at der efter forsøgsperioden sker en evaluering.

Det er mindretallets opfattelse, at det af hensyn til etableringsmotivationen og trygheden ved pasningsordninger, oprettet i tilknytning til virksomheder, i forsøgsperioden er nødvendigt, at tilskudsforpligtelsen for bopælskommunen gøres permanent også efter forsøgsperioden.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet at fastslå, at et småbørnsmiljø, som dagplejeordningen er, udgør et værdifuldt pasningstilbud for de forældre, der ønsker at få passet deres børn.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget), som er med i aktiveringsaftalen, er af den mening, at med 310.000 ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest muligt i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster, der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har fremsat: Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der kan få arbejdsfrihed i op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde selvfølgelig helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres, idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes. Det er vigtigt, at personer, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig, og efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men vi mener, det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og indstiller lovforslagene til vedtagelse.

ÆndringsforslagAf socialministeren , tiltrådt af udvalget

Til titlen 1) I titlen indsættes efter »bistand«: »m.v.«.

Til § 1 2) I det under nr. 2 foreslåede § 64, stk. 3, 1. pkt. , ændres »skattefrit tilskud« til: »tilskud«.

3) I det under nr. 2 foreslåede § 64, stk. 3, 2. pkt. , ændres »tilskud på 20.000 kr.« til: »tilskud på op til 20.000 kr.« og »tilskud på 50.000 kr.« til: »tilskud på op til 50.000 kr.«.

Ny paragraf 4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, ændres i § 7 F, stk. 1, nr. 3, »helårsboliger.« til: »helårsboliger,», og i § 7 F, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand.«»

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4 Tilskud til etablering og indretning m.v. af nyt dagplejehjem vil kunne ydes til dækning af udgifter, som er fradragsberettigede. Det foreslås at opretholde skattefriheden, men at overføre den til ligningslovens § 7 F. For at undgå at yde skattefrit tilskud til dækning af fradragsberettigede udgifter foreslås det, at en eventuel fradragsret bortfalder efter samme regler, som gælder for alle skattefri tilskud omfattet af ligningslovens § 7 F.

Med ændringsforslagene sikres, at der ikke gives fradrag for dokumenterede udgifter til etablering og indretning m.v. af dagplejehjemmet, som er dækket af det skattefrie tilskud. Ændringsforslagene berører derimod ikke dagplejeres adgang til at fradrage øvrige udgifter forbundet med dagplejen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder adgangen til at foretage standardfradrag beregnet som 1/3 af normalvederlaget for dagplejere.

Til nr. 3 Formålet med tilskuddet er at skabe mulighed for forbedringer af de fysiske rammer i dagplejehjem og dermed øge muligheden for at godkende flere hjem, herunder hjem, der ellers ikke ville kunne godkendes som dagplejehjem, for dels at nedbringe ventelisten, dels at skaffe flere i beskæftigelse.

Som lovforslaget er formuleret, er det alle nye dagplejere, der skal have tilskuddet. Dvs. ikke kun de nye dagplejere, som lovforslaget forventes at medføre (udvidelse af dagplejen), men også de nye dagplejere, som ansættes i stedet for dem, der holder op (den løbende udskiftning).

Da kontakter til kommuner tyder på en udskiftning af dagplejere i årets løb på mindst 10 pct., svarende til ca. 2.000 dagplejere, vil alene den løbende udskiftning medføre meget store udgifter, såfremt alle nye dagplejere skal have det maksimale beløb, uden at beskæftigelsen hermed øges tilsvarende, og uden at kommunerne får udvidet antallet af pladser i den kommunale dagpleje. Ændringsforslaget fremsættes derfor ud fra ønsket om at få præciseret, at der med de anførte beløb er tale om maksimumsbeløb, der ydes ud fra en vurdering af, hvad det vil koste at etablere og sikre det enkelte dagplejehjem, idet der vil være stor forskel herpå.

Det er tanken, at tilskuddet skal anvendes efter nærmere anvisning fra kommunen.

Af lovforslaget fremgår det, at socialministeren fastsætter nærmere retningslinier for ydelse og anvendelse af tilskuddet. Det vil derfor i den kommende bekendtgørelse nærmere blive angivet, til hvilke formål tilskuddet kan anvendes.

Ændringsforslaget medfører, at tilskuddet kan ydes efter kommunens vurdering af, hvad der er nødvendigt til etablering og indretning af hjem, så disse kan godkendes som dagplejehjem. Der vil typisk være tale om tilskud til boligmæssige ændringer.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 26

Ad bilag 16, spørgsmål D.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, (det foreslåede § 64, stk. 2) anføres, at det er en frivillig mulighed for dagplejerne at lade deres børn indgå i dagplejen.

Gennem besvarelse i bilag 16, spørgsmål D, får man indtryk af, at det er kommunalbestyrelsens afgørelse.

Mener ministeren, at en dagplejer ikke kan sige nej, og hvad vil der ske, hvis en dagplejer ikke ønsker sit barn i dagplejen?

Svar

Ifølge bistandsloven er det forældrene, der selv træffer afgørelse om, hvorvidt de ønsker barnet optaget i et offentligt dagtilbud, og dette gælder også for kommunalt ansatte dagplejere.

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan pålægge dagplejere at lade deres børn indgå i dagplejen som en betingelse for fortsat ansættelse, er ikke reguleret i bistandsloven, men er alene et aftalespørgsmål som led i ansættelsen af dagplejere. Dette lovforslag ændrer ikke herved.

Spørgsmål 7

Hvorledes vil ministeren sikre forældreindflydelse ved pasningsordninger oprettet i tilknytning til virksomheder?

Svar

Puljeordninger efter § 70 er ikke omfattet af lov nr. 350 af 14. maj 1992 om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn.

Puljeordningerne er jo i sig selv udtryk for en høj grad af forældreindflydelse og forældreinitiativ, idet puljeordningerne netop skal ses som en mulighed for forældrene for selv at præge deres børns dagtilbud.

Samtidig kan visitationen til puljeordninger lægges ud til puljeordningen selv, og det er mit indtryk, at der netop i forhold til puljeordninger eksisterer en meget stor valgfrihed for forældrene, så de ofte kun får tilbud om plads i en puljeordning på baggrund af et direkte ønske herom.

Jeg mener, det er en kommunal opgave i forbindelse med indgåelse af aftalen med en virksomhed om etablering af en puljeordning at sørge for, at spørgsmålet om forældreindflydelse bliver en del af aftalen. Jeg vil sørge for, at denne opfordring til kommunerne kommer med i den planlagte vejledning om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn.

Jeg kan i øvrigt nævne, at der i den puljeordning, der er oprettet med tilknytning til slagteriet Danish Crown i Sæby, efter det oplyste er flertal af forældre i bestyrelsen for puljeordningen.

Ingen

Nr BTL 291

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Lempelse af reglerne om formidlet dagpleje, indførelse af tilskud til nye dagplejere samt tilskud til pasningsordninger tilknyttet virksomheder)

Nr L 291 1991-92, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19920612