Legislator Case Law & Legislation
199114K00288 DK

1991 BTL 288 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL BESKÆFTIGELSESINDSATS (OPLÆRINGSYDELSE) NR L 288 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 288 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet finder, at lovforslaget er et direkte indgreb i den frie forhandlingsret arbejdsmarkedets organisationer imellem. Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål 11 bekræfter denne kendsgerning, idet ministeren i sit svar erkender, at de kommunale arbejdsgivere har ret til at forny den såkaldte projektlønsaftale med modparten, men ministeren forudsætter, at unge under 25 år vil være omfattet af loven om oplæringsydelse. Ministeren tilsidesætter således de faglige organisationers ret til at aftale en løn for et medlem under 25 år.

Mindretallet stiller sig tvivlende over for de konklusioner, arbejdsministeren har tilstillet udvalget for så vidt angår de fagretlige aspekter vedrørende lovforslaget.

Mindretallet er endvidere af den opfattelse, at lovforslagets formuleringer om oplæringsbevis udelukkende tjener det formål at dække over, at man nu indfører differentieret løn.

Under udvalgets arbejde har man med svigtende held forsøgt at få klarlagt, hvad det er for en form for oplæring, der skal finde sted. Efter ministerens svar på spørgsmål 5 står dette hen i det uvisse.

Formålet med udstedelse af oplæringsbeviser er også søgt afklaret. Ifølge ministerens svar på spørgsmål 6 og 7 står dette også hen i det uvisse, hvilket må føre til den konklusion, at oplæringsbeviserne indføres med det formål at dække over den kendsgerning, at der med lovforslaget indføres differentieret løn.

I det samlede billede af udvalgsarbejdet og 1. behandling ses det klart, at der er tale om en række tiltag uden fremtid, indhold og perspektiv for de unge under 25 år, hvilket da også fremgår af ministerens svar på spørgsmål 8, idet ministeren fastslår, at aktiveringsindsatsen ikke giver den unge det, man sædvanligvis forstår ved kompetence.

Udvalgsarbejdet har bekræftet, hvad mindretallet sagde under 1. behandling af lovforslaget, at det er svært at få øje på en saglig begrundelse for at gennemføre dette lovforslag. Det er umuligt at se, hvor i lovforslaget det fremgår, at indførelsen af oplæringsydelsen bedre kvalificerer de unge til fremtidens arbejdsmarked.

Lovforslaget vil ikke højne kvalifikationerne hos de unge i forhold til det, vi kender i dag.

Det er mindretallets opfattelse, at regeringen med dette lovforslag vil bilde befolkningen ind, at ved at skabe større ulighed via nedskæringer af dagpenge, kontanthjælp og lavere mindstelønninger på arbejdsmarkedet skaber man de nødvendige forudsætninger for større beskæftigelse. Dette er aldrig bevist. Disse krav om større ulighed er både usympatiske og helt unyttige set i sammenhæng med at styrke beskæftigelsen af de unge.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet finder, at lovforslaget er et direkte indgreb i den frie forhandlingsret arbejdsmarkedets organisationer imellem. Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål 11 bekræfter denne kendsgerning, idet ministeren i sit svar erkender, at de kommunale arbejdsgivere har ret til at forny den såkaldte projektlønsaftale med modparten, men ministeren forudsætter, at unge under 25 år vil være omfattet af loven om oplæringsydelse. Ministeren tilsidesætter således de faglige organisationers ret til at aftale en løn for et medlem under 25 år.

Mindretallet stiller sig tvivlende over for de konklusioner, arbejdsministeren har tilstillet udvalget for så vidt angår de fagretlige aspekter vedrørende lovforslaget.

Mindretallet er endvidere af den opfattelse, at lovforslagets formuleringer om oplæringsbevis udelukkende tjener det formål at dække over, at man nu indfører differentieret løn.

Under udvalgets arbejde har man med svigtende held forsøgt at få klarlagt, hvad det er for en form for oplæring, der skal finde sted. Efter ministerens svar på spørgsmål 5 står dette hen i det uvisse.

Formålet med udstedelse af oplæringsbeviser er også søgt afklaret. Ifølge ministerens svar på spørgsmål 6 og 7 står dette også hen i det uvisse, hvilket må føre til den konklusion, at oplæringsbeviserne indføres med det formål at dække over den kendsgerning, at der med lovforslaget indføres differentieret løn.

I det samlede billede af udvalgsarbejdet og 1. behandling ses det klart, at der er tale om en række tiltag uden fremtid, indhold og perspektiv for de unge under 25 år, hvilket da også fremgår af ministerens svar på spørgsmål 8, idet ministeren fastslår, at aktiveringsindsatsen ikke giver den unge det, man sædvanligvis forstår ved kompetence.

Udvalgsarbejdet har bekræftet, hvad mindretallet sagde under 1. behandling af lovforslaget: at det er svært at få øje på en saglig begrundelse for at gennemføre dette lovforslag. Det er umuligt at se, hvor i lovforslaget det fremgår, at indførelsen af oplæringsydelsen bedre kvalificerer de unge til fremtidens arbejdsmarked.

Lovforslaget vil ikke højne kvalifikationerne hos de unge i forhold til det, vi kender i dag.

Det er mindretallets opfattelse, at regeringen med dette lovforslag vil bilde befolkningen ind, at ved at skabe større ulighed via nedskæringer af dagpenge og kontanthjælp og lavere mindstelønninger på arbejdsmarkedet skaber man de nødvendige forudsætninger for større beskæftigelse. Dette er aldrig bevist. Disse krav om større ulighed er både usympatiske og helt unyttige set i sammenhæng med at styrke beskæftigelsen af de unge. Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Poul Andersen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 288 Valid

Nr BTL 288

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal beskæftigelsesindsats (Oplæringsydelse)

Nr L 288 1991-92, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19920612

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →