Legislator Case Law & Legislation
199114K00286 DK

1991 BTL 286 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (FRIVILLIGT ARBEJDSTILBUD, SELVFUNDET ARBEJDSTILBUD, INTRODUKTIONSPERIODE M.V.) NR L 286 1991-92, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 286 Valid

Bilag

Arbejdsministerens supplerende bemærkninger til L 285

ARBEJDSMINISTERIETDen 11. juni 1992

Aktivering af ledige

Ad L 285

I tilslutning til besvarelse af spørgsmål nr. 5 skal jeg meddele, at ophør »i utide« i et aktiveringsjob (i henhold til forslag til lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn og forslag til lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm) under ingen omstændigheder får karantænemæssige konsekvenser, og at et sådant ophør ikke danner selvstændigt grundlag for en rådighedsvurdering.

I tilslutning til besvarelse af spørgsmål 6 skal jeg, for så vidt angår merbeskæftigelseskravet, med henvisning til sidste afsnit i svaret meddele, at Arbejdsministeriet nu er nået frem til, at de nærmere regler kan fastsættes således, at der bliver tale om fuld overensstemmelse med ATB-lovens regler.

Betænkning over lovforslag 1991 286 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Arbejdernes Fællesorganisation, Slagelse,

Arbejdsformidlingen i Viborg Amt,

Arbejdsmarkedsnævnet, Fyn,

Detailhandelens Fællesråd,

Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunalarbejderforbund,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Amt,

Københavns Magistrat,

LO, Storkøbenhavn,

LO, Århus Amt,

Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,

Storstrøms Amt og

Århus Kommune.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter. Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge til uddannelse og pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.

På denne baggrund er det efter Socialdemokratiets opfattelse også acceptabelt, at man i en halvandet års forsøgsperiode bryder med en række principper i arbejdsmarkedspolitikken, men vel at mærke kun gør det, hvor deltagelse i forsøgene er frivillig både for den ledige og arbejdsgiveren.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at forligets samlede virkning i 1993 kan være, at over 30.000 flere end ellers får plads på arbejdsmarkedet. Dette er efter Socialdemokratiets opfattelse et mere realistisk skøn end regeringens.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) finder, at de grundlæggende ideer i lovforslaget går i en positiv retning, og medvirker derfor ved lovforslagets gennemførelse.

Fremskridtspartiet forudsætter, at der ved lovens udløb 1. januar 1994 gives en redegørelse for effekten af de enkelte dele i lovforslaget.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Arbejdsministerens supplerende bemærkninger vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Aktivering af ledige) (L 285) er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Flertallet har noteret sig arbejdsministerens supplerende bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Aktivering af ledige) (L 285) som omfattende også L 286. Flertallet har erklæret sig enigt i, at også for så vidt angår merbeskæftigelseskravet i nærværende lovforslag fastsættes de nærmere regler således, at der bliver tale om fuld overensstemmelse med ATB-lovens regler.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget), som er med i aktiveringsaftalen, er endvidere af den mening, at med 310.000 ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest muligt i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster, der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har fremsat: Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der kan få arbejdsfrihed i op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde selvfølgelig helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres, idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes. Det er vigtigt, at personer, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig, og efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men vi mener, det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og indstiller lovforslagene til vedtagelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) I det under nr. 3 foreslåede § 1, stk. 4, nr. 5, udgår ordene »husassistenter, plejehjemsassistenter, omsorgsassistenter«, og i stedet indsættes: »sygehjælpere«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en opfølgning af tillæg til aftalen af 8. maj 1992 vedrørende aktivering, dateret den 15. juni 1992.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Poul Andersen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 286 Valid

Nr BTL 286

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige (Frivilligt arbejdstilbud, selvfundet arbejdstilbud, introduktionsperiode m.v.)

Nr L 286 1991-92, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19920612

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →