1991 BTL 283 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ORLOVSYDELSE TIL UDDANNELSE (ORLOVSYDELSE, JOBROTATION M.V.) NR L 283 1991-92, 1. SAMLING

Bilag

Arbejdsministerens supplerende bemærkninger til lovforslaget

Arbejdsministeriet

Den 11. juni 1992

Aktivering af ledige

Ad L 283

Den foreslåede ordning om orlovsydelse til uddannelse er et tilbud til lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale om en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.

Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

I det omfang der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt søgsmål ved de civile domstole.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Arbejdernes Fællesorganisation, Slagelse,

Arbejdsformidlingen i Viborg Amt,

Arbejdsmarkedsnævnet, Fyn,

Detailhandelens Fællesråd,

Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunalarbejder Forbund,

Kaj Neckelmann A/S,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Amt,

Københavns Magistrat,

LO, Storkøbenhavn,

Storstrøms Amt og

Århus Kommune.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter. Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge til uddannelse og pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.

På denne baggrund er det efter Socialdemokratiets opfattelse også acceptabelt, at man i en halvandet års forsøgsperiode bryder med en række principper i arbejdsmarkedspolitikken, men vel at mærke kun gør det, hvor deltagelse i forsøgene er frivillige både for den ledige og arbejdsgiveren.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at forligets samlede virkning i 1993 kan være, at over 30.000 flere end ellers får plads på arbejdsmarkedet. Dette er efter Socialdemokratiets opfattelse et mere realistisk skøn end regeringens.

Et mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og bemærker, at på trods af det nye ordvalg, orlovsydelse og jobrotation, er lovforslaget reelt en start på en sabbatordning. Fremskridtspartiet tager afstand fra ethvert skridt i retning af at tildele folk »ret« til at have fri fra at yde en arbejdsindsats, samtidig med at folk modtager betaling fra tvangsinddrevne skatteydermidler. Det er både moralsk forkasteligt og aldeles usundt at »opdrage« folk til at have »ret« til at modtage penge fra naboen for ikke at lave noget.

Argumentet er, at når vi har så mange arbejdsløse, så kan folk lige så godt have orlov fra arbejde, så andre ledige kan komme i gang. Man søger altså at inddrage flere i arbejdsløsheden! Selv om lovforslaget er bygget således op, at virksomhederne skal være enige, at der skal kunne findes en reel stedfortræder for den orlovssøgende, og at det for de offentlige finanser skal være »neutralt«, så vil det skabe store problemer.

I private virksomheder vil der opstå et nettotab for virksomheden. Først skal en ny medarbejder have en oplæringstid, hvor der er nedsat produktivitet. Derefter skal den orlovssøgende have en genoplæringstid, når denne vender tilbage til jobbet, også med tab af produktivitet.

I den offentlige sektor vil den bevilgende »arbejdsgiver« være offentligt ansatte, som ikke har nogen økonomisk interesse i, om der bevilges orlov eller ej. For at være en god »kammerat« vil der være tilbøjelighed til, at der i den offentlige sektor kan forventes masser af orlovsbevillinger - med deraf følgende ekstraudgifter for skatteyderne.

Der findes derfor ingen saglige argumenter for at stemme for lovforslaget. Fremskridtspartiet stemmer derfor imod.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til titlen 1) Undertitlen udgår.

Til § 2 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2 . Ved aftalens indgåelse skal lønmodtageren være medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og være berettiget til dagpenge ved ledighed, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Til § 4 3) I stk. 1 udgår i 2. pkt. ordet »ydelsen«, og i stedet indsættes: »orlovsydelsen«.

4) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2 . Modtages der orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte, godtgørelse for arbejdsmarkedsuddannelse, anden lignende offentlig ydelse til uddannelse, forældreorlovsydelse, løn under barsel eller ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.«

Til § 7 5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2 . Ved aftalens indgåelse skal lønmodtageren være medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og være berettiget til dagpenge ved ledighed, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Bemærkninger

Til nr. 2 og 5 Der er tale om en præcisering af kravet om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Til nr. 3 Det præciseres, hvilken ydelse der er tale om.

Det skal i øvrigt bemærkes, at reglerne om fradrag i dagpenge finder anvendelse ved fastsættelse af orlovsydelsen. Dette betyder, at hvis orlovspersonen har supplerende indtægt m.v., vil der ske en reduktion af orlovsydelsen. Bestemmelsen følger af den foreslåede § 97 f i forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Aktivering af ledige) (L 285).

Til nr. 4 Der er tale om en tilføjelse for så vidt angår forældreorlovsydelse, løn under barsel og ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Arbejdsministerens supplerende bemærkninger til lovforslaget er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Flertallet har noteret sig arbejdsministerens supplerende bemærkninger, der er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen, og har erklæret sig enigt heri.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget), som er med i aktiveringsaftalen, er endvidere af den mening, at med 310.000 ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest muligt i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster, der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har fremsat: Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der kan få arbejdsfrihed i op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde selvfølgelig helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres, idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes. Det er vigtigt, at personer, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig, og efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men vi mener, det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og indstiller lovforslagene til vedtagelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 5

1) Stk. 1, 2. pkt. , affattes således

»Den ledige kan ikke samtidig ansættes med genoptræningsydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, med tilskud efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats eller med tilskud efter lov om social bistand § 43, stk. 8.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en tilføjelse for så vidt angår tilskud efter lov om social bistand § 43, stk. 8.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Poul Andersen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTL 283

Betænkning over Forslag til lov om orlovsydelse til uddannelse (Orlovsydelse, jobrotation m.v.)

Nr L 283 1991-92, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19920612