Legislator Case Law & Legislation
199114K00276 DK

1991 BTL 276 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLER OM BOLIGTILLÆG) NR L 276 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 276 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Udvalgets spørgsmål samt ministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag

Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

»Hvorfor skal der ikke trækkes i boligtillæg (ved pligt til medlemskab) for bistandsklienter, men kun for pensionister.«

Svar

Der ydes efter den sociale lovgivning ikke noget særskilt boligtillæg til pensionister. Boligministerens forslag om at tage udgifter til fællesantenner m.v. ud af huslejebegrebet og dermed af grundlaget for beregning af boligstøtten har derfor ingen afledte virkninger for størrelsen af pensionen.

Boligministerens forslag har derimod afledte virkninger på bistandslovens område, idet der i kontanthjælpsberegningen indgår et boligtillæg svarende til de faktiske boligudgifter efter fradrag af boligsikring. Uden en ændring af bistandsloven ville konsekvensen være, at nedsættelsen af boligsikringen som følge af det ændrede huslejebegreb i lejeloven ville føre til en tilsvarende forhøjelse af boligtillægget i kontanthjælpsberegningen. Boligministerens forslag ville derved ikke have nogen virkning for kontanthjælpsmodtagere.

For ikke at stille kontanthjælpsmodtagere bedre end andre boligsikringsmodtagere har vi derfor foreslået, at udgifter til fællesantenner m.v. tages ud af beregningen af boligtillægget. Som en konsekvens af kontanthjælpens karakter af underste sikkerhedsnet har vi dog fundet det rimeligt kun at trække beløbet ud af beregningen af boligtillægget for de kontanthjælpsmodtagere, der reelt har mulighed for at fravælge denne udgift.

Spørgsmål 2

»Hvorfor er der forskel på dette forslag og det gamle forslag fra finansloven 1990 på dette punkt?»

Svar

I forslaget fra 1990, der ud over udgifter til fællesantenneanlæg m.v. omhandlede udgifter til vandafgift, vandafledningsafgift, kloakbidrag og renovation, blev hensynet til de vanskeligst stillede kontanthjælpsmodtagere søgt tilgodeset ved, at de nævnte udgifter gradvis over en årrække blev trukket ud af beregningen af boligtillægget. Forslaget nåede dengang aldrig at få en så bred politisk behandling, at andre løsninger af de vanskeligst stillede kontanthjælpsmodtageres situation blev inddraget i overvejelserne.

Spørgsmål 3

»Hvis der i en ejendom bor et flertal af bistandsklienter, der ved en afstemning bestemmer, at der skal etableres fællesantenneanlæg med tilslutningspligt, vil disse bistandsklienter så heller ikke blive trukket?»

Svar

I tilfælde, hvor afgørelsen om etablering af fællesantenneanlæg efter denne lovs ikrafttræden beror på beboernes stillingtagen, er der ikke tale om en ufravigelig forpligtelse, der er knyttet til boligen. Udgifterne hertil vil derfor ikke kunne meregnes i boligtillægget.

Betænkning over lovforslag 1991 276 Valid

Nr BTL 276

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af regler om boligtillæg)

Nr L 276 1991-92, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19920512

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →