Legislator Case Law & Legislation
199114K00255 DK

1991 BTL 255 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIKOMMUNER NR L 255 1991-92, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 255 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 11

»Lovkontorets vurdering af retssikkerhedsaspektet af Faaborg Kommunes forsøgsordning udbedes, da det fremgår af Boligministeriets svar af 1. oktober 1990, at betænkelighederne var grundet herpå.«

Svar

I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet

»Boligministeriet giver i skrivelsen af 1. oktober 1990 udtryk for den opfattelse, at en ordning, hvorefter skorstensfejeren i forbindelse med periodiske brandsyn efter byggeloven skal kunne påbyde ulovlige forhold lovliggjort, selv med mulighed for at påklage skorstensfejerens påbud til kommunalbestyrelsen, indebærer en risiko for, at borgerne i Faaborg får en ringere retssikkerhed end borgere i landets øvrige kommuner, hvor påbud efter byggelovens § 17 nedlægges af kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed.

Blandt andet under henvisning til, at de påbud om lovliggørelse, som kan nedlægges efter byggelovens § 17, stk. 2, kan være af særdeles indgribende betydning for borgerne, giver Boligministeriets opfattelse om de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved det foreslåede forsøg ikke Justitsministeriet anledning til særlige bemærkninger.«

Betænkning over lovforslag 1991 255 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet lægger vægt på, at Ballerup Kommunes regulativ vedrørende ældretandplejeforsøget indeholder bestemmelser om, at hjælp til patientbetalingen sker efter de almindelige regler i henhold til bistandsloven og lov om social pension.

Mindretallet skal også udtale sig om det uheldige i, at der vedtages frikommuneforsøg på samme område og gældende for hele landet samtidig med, at et generelt lovforslag, forslag til lov om det offentlige sundhedsvæsen (L 74), behandles i Folketinget. Forsøgsforslagets lidt ændrede formulering burde med det samme indarbejdes i L 74.

Mindretallet ønsker, at regulativet om kommunernes overbetaling til amtskommunerne pr. sengedag for færdigbehandlede patienter skal indeholde bestemmelser om, hvilket beløb der tilbageføres til primærkommunerne, og til hvilke foranstaltninger for de udskrevne patienter de ekstra penge skal anvendes.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1 ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (FP og KRF)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 12 a indsættes i kapitel 4 som ny paragraf

»§ 12 b. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter skorstensfejeren på kommunalbestyrelsens vegne i forbindelse med brandsyn og skorstensfejning kan påbyde ulovlige forhold i henhold til bygningsreglement 1982, kapitel 10, og bygningsreglement for småhuse 1985, afsnit 9, lovliggjort.

Stk. 2. Skorstensfejerens påbud skal, efter at kommunalbestyrelsen har påset dets overensstemmelse med byggeloven, kunne gennemtvinges af kommunalbestyrelsen i medfør af byggelovens § 17.

Stk. 3. Skorstensfejerens påbud kan påklages til kommunalbestyrelsen.«»

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV)

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 45 a, stk. 1 , udgår ordene »hel eller delvis«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om der skal være hel eller delvis patientmedbetaling til laboratorietandteknikudgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med ydelser, der ikke er sygesikringsdækkede.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Som det er fremgået af flere besvarelser, er der ændringer på vej på skorstensfejerområdet. Derfor bør Fåborg Kommune have mulighed for at afprøve kommunens forsøgsforslag, således at man efterfølgende bliver i stand til at vurdere, hvorledes de ændrede bestemmelser skal udformes endeligt efter ophør af frikommuneprojektet.

Det skal påpeges, at retssikkerheden på området ikke ændres ved at godkende Fåborg Kommunes ansøgning, da det stadig er byrådet, der har den endelige beslutning på området, uanset om ansvaret er delegeret til en kommunalt ansat eller til en skorstensfejer.

Til nr. 2 Det vil være uheldigt, hvis den meget succesfulde praksis på dette område udhules ved, at en i realiteten ubegrænset ret til at tage vederlag indføres.

Hanne Andersen (S) Bakholt (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Stavad (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) John Vinther (KF) Per Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Mejdahl (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ole Vig Jensen (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 255 Valid

Nr BTL 255

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner

Nr L 255 1991-92, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19920430

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →