Legislator Case Law & Legislation
199114K00252 DK

1991 BTL 252 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF EF'S INDRE MARKED M.V.) NR L 252 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 252 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Automobilforhandler Forening,

De danske Landboforeninger,

Detailhandelens Fællesråd,

Foreningen af Danske Eksportvognmænd,

Foreningen af Danske Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret . Mindretallet kan ikke stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet støtter lovforslaget, fordi det er ændringer som følge af EF's indre marked, men partiet ønsker at påpege det beklagelige i, at det ikke har været muligt at fastholde de hidtidige frister for indberetning af moms og afgifter og betaling af beløbene.

Fremskridtspartiet mener, at vedtagelsen af lovforslaget medfører helt urimelige arbejdsforhold for både virksomheder og revisorer, og at man burde have taget større hensyn til de indsigelser, der har været.

ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1 1) Nr. 23 affattes således

»23. I § 20, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., og § 28, stk. 3, 2. pkt., ændres »20 dage« til: »10 dage«.'

Til § 2 2) I stk. 2, 3. pkt., ændres datoen »20. november« til: »12. november«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene er en konsekvens af det fremsatte ændringsforslag til lovforslag nr. L 260 om ændring af momsloven og toldloven, som skal finansiere bortfaldet af de arbejdsmarkedsbidrag, der forfalder til betaling senere end den 31. marts 1992.

I ændringsforslaget til L 260 foreslås kreditfristen for moms pr. 1. juli 1992 forkortet med 8 dage både for så vidt angår den indenlandske moms og importmomsen.

Ændringsforslagene til L 252 medfører, at byvirksomheders frist for angivelse og indbetaling af moms fra den 1. januar 1993 afkortes med yderligere 2 dage. Det betyder, at afkortningen af fristen for angivelse og indbetaling af moms pr. 1. januar 1993 bliver på i alt 10 dage.

Ændringsforslagene medfører, at fristen for angivelse og indbetaling af moms for f.eks. januar kvartal ændres fra den 20. maj til den 10. maj.

Ændringsforslagene medfører endvidere, at fristen for landbrugsvirksomheders indbetaling af moms fra den 1. januar 1993 ligeledes afkortes med yderligere 2 dage.

For landbrugsvirksomheder m.v., hvis afgiftsperiode udløber f.eks. 31. januar, vil ændringen medføre, at fristen for indbetaling af henholdsvis 1. og 2. rate moms ændres fra henholdsvis den 20. juli og den 20. oktober til den 10. juli og den 10. oktober.

Ved ændringsforslagene foreslås det samtidig, at de gældende frister for indgivelse af momsangivelse for landbrug m.v. fastholdes. Dette er muligt, uden at det påvirker betalingsfristen, da tidspunktet for henholdsvis angivelse og betaling ikke er sammenfaldende for landbruget. Ændringsforslagene tilgodeser et hensyn til, at landbrugets regnskabskontorer fortsat i videst muligt omfang kan bistå landbruget med momsangivelser. Ved en fremrykning af angivelsesperioden vil dette ikke være muligt.

Ændringsforslagene skønnes at medføre begrænsede engangsudgifter for de statslige told- og skattemyndigheder.

Med hensyn til de provenumæssige virkninger henvises der til bemærkningerne til lovforslaget samt til ændringsforslagene til L 260.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 252 Valid

Nr BTL 252

Betænkning over Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (Ændringer som følge af EF's indre marked m.v.)

Nr L 252 1991-92, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19920506

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →