1991 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 228 1991-92, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 7
»Ministeren anmodes om at oplyse den nærmere begrundelse for optagelse af følgende numre på lovforslaget: nr. 183, nr. 287, nr. 365 og nr. 457.«
Svar
ad nr. 183
Da ansøgeren er født før 1. januar 1979, har ansøgeren ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen efter moderen.
Indenrigsministeriet kan ikke udtale sig om, hvorvidt ansøgeren efter den britiske lovgivning har erhvervet britisk statsborgerskab efter faderen. Det fremgår imidlertid af ansøgningen, at ansøgeren ikke ved henvendelse til den britiske ambassade har kunnet få udstedt britisk pas. På denne baggrund er det Indenrigsministeriets opfattelse, at ansøgeren må betragtes som statsløs.
ad nr. 287
Da ansøgeren er født før 1. januar 1979, har ansøgeren ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen efter moderen.
Ansøgeren er optaget på lovforslaget i henhold til pkt. 3.2. i kontorcirkulære af 2. februar 1990 om naturalisation uden samråd, der er fastsat efter forhandling mellem Folketingets Indfødsretsudvalg og Indenrigsministeriet.
ad nr. 365
Ansøgeren, der er af dansk afstamning, opfylder ikke pkt. 2.10.b. i kontorcirkulære af 2. februar 1990 om naturalisation uden samråd, der er fastsat efter forhandling mellem Folketingets Indfødsretsudvalg og Indenrigsministeriet.
Ansøgeren er optaget på lovforslaget efter samråd i Indfødsretsudvalget den 24. oktober 1991 (Alm. del - bilag 7).
ad nr. 457
Ansøgeren er optaget på lovforslaget i henhold til pkt. 2.5. i kontorcirkulære af 2. februar 1990 om naturalisation uden samråd, der er fastsat efter forhandling mellem Folketingets Indfødsretsudvalg og Indenrigsministeriet.
Ansøgeren har under opholdet her i landet modtaget dansk skoleuddannelse.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af de skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse
heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag, idet mindretallet bemærker følgende
Som det fremgår af ændringsforslagene, er der denne gang 40 personer, som har dom for en straffelovsovertrædelse. Dertil kommer, at mindst 300 personer eller en tredjedel af ansøgerne har levet af skatteyderfinansieret hjælp i mere end sammenlagt seks måneder inden for de seneste fem år.
Der er således meget god grund til at få vedtaget Fremskridtspartiets ændringsforslag, således at det danske samfund ikke belastes yderligere med kriminelle og med folk, som belaster indkomstoverførslerne.
ÆndringsforslagAf et mindretal (FP)
Til § 1 1) Nr. 2, 86, 186, 220, 237, 252, 257, 499, 514, 553 og 862 udgår.
2) Nr. 3, 10, 21, 37, 51, 57, 79, 99, 101, 107, 110, 136, 139, 162, 164, 176, 180, 197, 215, 249, 285, 291, 303, 326, 331, 335, 387, 388, 407, 409, 413, 415, 439, 445, 448, 450, 451, 468, 475, 516, 541, 547, 559, 562, 566, 572, 574, 575, 600, 623, 632, 649, 652, 680, 690, 709, 710, 715, 720, 743, 746, 748, 751, 763, 764, 780, 805, 807, 827, 845, 849, 850, 853, 854, 867, 869, 881, 897 og 903 udgår.
3) Nr. 4, 38, 305, 336, 581, 588 og 841 udgår.
4) Nr. 6, 8, 13, 14, 16, 24, 26, 33, 39, 40, 41, 44, 45, 47, 49, 60, 62, 65, 68, 71, 74, 76, 78, 82, 83, 89, 91, 97, 102, 117, 122, 135, 141, 143, 146, 168, 169, 170, 171, 172, 189, 192, 194, 198, 207, 211, 221, 222, 223, 225, 226, 227, 229, 235, 238, 241, 243, 246, 247, 260, 267, 269, 271, 273, 275, 278, 286, 290, 300, 301, 304, 309, 312, 327, 330, 332, 348, 355, 358, 362, 363, 367, 371, 376, 377, 378, 392, 394, 396, 420, 423, 430, 436, 437, 438, 441, 442, 464, 484, 496, 517, 521, 522, 526, 531, 535, 539, 544, 545, 548, 552, 557, 563, 591, 601, 615, 617, 625, 630, 633, 634, 635, 664, 670, 683, 685, 692, 707, 719, 729, 730, 733, 738, 742, 747, 752, 754, 758, 768, 771, 773, 782, 786, 788, 790, 791, 793, 796, 802, 804, 809, 812, 817, 819, 821, 840, 848, 855, 861, 878, 889, 894, 899, 900, 901, 904 og 905 udgår.
5) Nr. 19, 32, 43, 61, 85, 104, 109, 142, 210, 219, 320, 370, 416, 482, 491, 579, 665, 887 og 895 udgår.
6) Nr. 27, 34, 191, 232, 296, 372, 410, 424, 646, 673, 732, 776, 822, 838 og 877 udgår.
7) Nr. 183, 287, 365 og 457 udgår.
Til § 2 8) Nr. 914, 923 og 985 udgår.
9) Nr. 917, 937, 938, 944, 1001, 1008 og 1034 udgår.
10) Nr. 920, 942, 959, 978, 990, 1004, 1027, 1030, 1038, 1042, 1046 og 1057 udgår.
11) Nr. 931, 936, 949, 951, 954, 963, 970, 973, 974, 983, 984, 988, 1009, 1010, 1012, 1047, 1055, 1061 og 1063 udgår.
12) Nr. 961, 982 og 1021 udgår.
13) Nr. 1059 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 8 Ændringsforslagene omfatter personer, der både har modtaget dom efter straffeloven og har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og/eller sociale ydelser, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 11, nr. 4 og 10, nr. 5 og 9 samt nr. 6 og 13.
Til nr. 2 og 11 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som i de seneste fem år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på seks måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan sørge for sig og sine, må betyde, at man ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i perioder på mere end seks måneder inden for de seneste fem år. Selv om disse udlændinge også har betalt kontingent til a-kasser, er det jo en kendsgerning, at 90 pct. af dagpengeudbetalingerne kommer fra skattemidler. Der er tale om, at 113 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op til dette Fremskridtskrav, eftersom de 113 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 113 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af arbejdsløshedsunderstøttelse.
Til nr. 3 og 12 Ændringsforslagene omfatter personer, der har modtaget såvel arbejdsløshedsdagpenge og sociale ydelser i sammenlagt seks måneder og derover som arbejdsløshedsdagpenge henholdsvis sociale ydelser i seks måneder og derover, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 11, nr. 4 og 10 samt nr. 6 og 13.
Til nr. 4 og 10 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der de seneste fem år har modtaget bistandshjælp i en samlet periode på seks måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan sørge for sig og sine, må betyde, at man ikke har modtaget bistandshjælp i perioder på mere end seks måneder inden for de seneste fem år. Der er tale om, at 195 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op til dette Fremskridtskrav, eftersom de 195 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 195 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af bistandshjælp.
Til nr. 5 og 9 Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres ophold her i landet har begået straffelovsovertrædelser, der har ført til domfældelse, efter Fremskridtspartiets opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk indfødsret. De 40 personer, som har overtrådt straffeloven og efterfølgende modtaget dom for overtrædelsen, er blevet optaget på denne lov, fordi de har ventet en årrække efter udståelse af straffen. Efter Fremskridtspartiets opfattelse skal dom for straffelovsovertrædelse medføre evig fortabelse af muligheden for at få dansk indfødsret. Fremskridtspartiet mener, at efter udstået straf skal vedkommende udvises af landet. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.
To af de kriminelle (nr. 887 og 895) har endda tidligere søgt om indfødsret og fået afslag. Nu er de med på listen!
De 40 personer fordeler sig i øvrigt således, at 26 personer kommer fra muslimske lande. Det er ekstra interessant, eftersom lignende straffelovsovertrædelser i deres hjemland ville medføre langt strengere sanktioner, end det slappe danske retsvæsen tildeler.
For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut ingen undskyldninger for at overtræde vores straffelov. Nok overtræder danskere også straffeloven, men gæster i landet burde vide bedre. Særlig vigtigt er det, at Folketinget sender et signal til alle udlændinge om, at såfremt man ønsker indfødsret, må man holde sig på måtten og overholde landets love, herunder ikke mindst straffeloven. Hvis Folketinget tværtimod belønner 40 kriminelle med den kostbare gave, indfødsret er, så er det et fejlsignal om, at i Danmark kan man opføre sig, som det passer en. Fremskridtspartiet vil på det skarpeste advare mod sådanne fejlsignaler.
Til nr. 6 og 13 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som i de seneste fem år har modtaget bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i en sammenlagt periode på seks måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan sørge for sig og sine, må betyde, at man ikke har modtaget bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i en sammenlagt periode på seks måneder og derover inden for de seneste fem år. Der er tale om, at 27 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op til dette Fremskridtskrav, eftersom de 27 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 27 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge.
Til nr. 7 Ændringsforslaget har til formål at udelukke fire personer, hvorom Indfødsretsudvalget har stillet spørgsmål til indenrigsministeren. Der henvises til ministerens besvarelse, der er optrykt som bilag til denne betænkning.
Erling Christensen (S) Henning Rasmussen (S) nfmd. Taanquist (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Andersen (S) Lise Hækkerup (S) Lotte Henriksen (S) Birthe Hansen (SF) fmd. Lis Noer Holmberg (CD) John Vinther (KF) Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Anders Mølgaard (V) Kim Behnke (FP) Elisabeth Arnold (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Ingen
Nr BTL 228
Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
Nr L 228 1991-92, 1. samling
Afgivet af Indfødsretsudvalget
Afgivet: 19920319