1991 BTL 198 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VILDT OG RÆVE NR L 198 1991-92, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 23

»Hvor mange har hareopdræt som fuldtidsbeskæftigelse?»

Svar

Der eksisterer ikke nogen offentlig registrering af hareopdræt. Ifølge tidligere indhentede oplysninger fra Danmarks Hareavlerforening findes der i Danmark ca. 400 harefarme med i alt 3.000 avlspar. Der er efter det foreliggende overvejende tale om hobbyerhverv. Jeg er ikke bekendt med, om der er producenter og i givet fald hvor mange, der er fuldtidsbeskæftigede med hareopdræt.

Spørgsmål 24

»I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 14 udbedes ministerens kommentar til en bestemmelse, som sikrer hareavlerne yderligere en avlssæson - altså to års afviklingsperiode efter lovens ikrafttræden.«

Svar

Ved fastlæggelse af længden på overgangsperioden, inden for hvilken de eksisterende opdræt af harer i bur skal afvikles, må der tages hensyn såvel til opdrætterne som til de dyrevelfærdsmæssige aspekter. Jeg vil efter omstændighederne ikke have indvendinger over for at etablere en 2-årig afviklingsperiode for de eksisterende opdræt af harer.

Spørgsmål 14

»Ministerens kommentar udbedes til udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, jf. L 198 - bilag 18.«

Svar

Det fremgår af Det Veterinære Sunhedsråds udtalelse, at rådet har indhentet en række oplysninger til belysning af de velfærdsmæssige aspekter ved hold af harer i bure, og at medlemmer af rådet desuden har besigtiget opdrætsanlæg på Forskningscenter Foulum samt fem produktionsfarme.

På baggrund af disse undersøgelser konkluderer rådet, at hold af harer i bure indebærer forhold, der er stærkt betænkelige i dyreværnsmæssig henseende. Rådet finder, at harehold i bure ikke tilgodeser dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, jf. dyreværnslovens § 2 og § 4, stk. 4, i forslaget til lov om opdræt af vildt og ræve. Rådet anfører samtidig, at det er rådets opfattelse, at der ikke inden for en overskuelig årrække vil kunne tilvejebringes forhold, der gør burharehold ubetænkeligt i dyreværnsmæssig henseende. Rådet foreslår derfor, at burharehold forbydes i henhold til § 2, stk. 1, i lovforslaget.

Lovforslagets § 2, stk. 1, åbner mulighed for at forbyde opdræt af bestemte arter af vildt. I lyset af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse samt af de i lovforslaget nævnte tidligere afgivne udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd og Det Etiske Råd vedrørende Husdyr er det min hensigt at udarbejde regler, hvorefter ny opdræt af harer i bure forbydes, så længe det ikke kan ske under forhold, der gør det ubetænkeligt i dyreværnsmæssig henseende, og hvorefter opdræt af harer i bure, der er etableret, skal være afviklet senest 1 år efter lovens ikrafttræden.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Hareavlerforening,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Pelsdyravlerforening,

Dansk Skovforening,

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark,

Friluftsrådet,

Jysk Hareeksportforening og

Landsforeningen af Danske Hjorteavlere.

Der er af landbrugsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at mindretallet er godt tilfreds med, at landbrugsministeren nu vil forbyde opdræt af harer i bur, ligesom mindretallet af hensyn til dyrenes velfærd er tilfreds med, at ministeren foreslår en kort overgangsperiode på et år, inden for hvilken de eksisterende opdræt af harer i bur skal afvikles.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 9 og 12 stillede ændringsforslag og bemærker

Mindretallet støtter med henvisning til svaret på spørgsmål 24, at landbrugsministeren kan forlænge afviklingsperioden i op til 2 år.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 5, 7, 9, 11 og 12 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 4, 6 og 12 stillede ændringsforslag og udtaler

Lov om opdræt af vildt og ræve er en følge af beslutningsforslag nr. B 58 om lovgivning på vildtområdet af 30. maj 1990.

Det viser sig igen at være et af de forslag, som forskellige miljøorganisationer kan presse igennem på et usagligt og et fuldstændig udokumenteret grundlag.

I Landbrugsministeriets redegørelse vedrørende opdræt af vildt står der for rævenes vedkommende: ». . . dyrenes vanskelige tilpasning og snævre fangenskab samt de anvendte bursystemers utilstrækkelige beskyttelse for kulde og træk.«

Rådet konkluderer, at der endnu ikke er udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke påføres urimelige ulemper, fysisk såvel som mentalt. En sådan påstand er både grov og urimelig og fuldstændig udokumenteret.

Rævene burde under ingen omstændigheder være taget med i lovforslaget, da de ikke hører til vildtgruppen eller har oprindelse i den danske fauna. Alle farmræve og mutationer af disse er importeret til Danmark og har været i fangenskab i over 100 år. Hermed kan de under ingen omstændigheder betragtes som vildt, men bør som hidtil sidestilles og ligestilles med andre husdyr.

Ligeledes nævner man i redegørelsen, at BØR-infektion udgør et stort problem i flere rævefarme, og at infektionen i de fleste tilfælde skyldes dårlig hygiejne i forbindelse med brunstmåling. Det er en komplet udokumenteret og igen en usaglig påstand, som Landbrugsministeriet ikke burde lægge navn til.

Endvidere lægger landbrugsministeren op til, at hareavl skal forbydes i Danmark. Hvis man ud fra dette må drage den konklusion, at hareproduktion og hareavl i fangenskab er etisk uforsvarligt, må man yde den erstatning, som de, der har etableret harefarme, under alle omstændigheder må have krav på. Hareavlerne har gjort det i tillid til, at der her var en nicheproduktion med et lille afkast ved siden af den produktion, de f.eks. måtte have i landbruget. Det er en ganske uacceptabel løsning blot at forlange, at hareproduktionen skal afvikles uden nogen form for erstatning.

Hvis der ikke samles flertal for mindretallets ændringsforslag, kan mindretallet tilslutte sig, at hareavlerne får en 2-årig afviklingsperiode.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om opdræt af vildt m.v.«

Af et mindretal (FP)

2) I titlen udgår ordene »og ræve«.

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

3) Paragraffen affattes således

»§ 1. Opdræt af vildt er ikke tilladt.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan dog efter forhandling med justitsministeren, miljøministeren og de organisationer, der efter landbrugsministerens skøn særligt berøres, tillade opdræt af nærmere bestemte arter af vildt. Der kan dog ikke tillades opdræt af harer.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.«

Af et mindretal (FP)

4) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

5) Paragraffen udgår.

Af et mindretal (FP)

6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt der nedlægges forbud i henhold til stk. 1, kan landbrugsministeren fastsætte regler om udbetaling af kompensation til hel eller delvis dækning af det økonomiske tab, som forbudet påfører opdrætterne.«

Til § 4

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

7) I stk. 1 udgår »fjervildt«, og i stedet indsættes: »fugle«.

Af et mindretal (SF)

8) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

» Stk. 2 . Anvendelse af sonder til at konstatere hunræves brunst er ikke tilladt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Af landbrugsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

9) I stk. 4, nr. 1 , indsættes efter »tilgodeses«: »i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer«.

Af et mindretal (SF)

Til § 7

10) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om ejendomsretten til opdrættet vildt, som undslipper fra bedrifter.«

Til § 15

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

11) I stk. 1, nr. 2 , udgår »§§ 2 og 9«, og i stedet indsættes: »§ 1, stk. 3, og § 9«.

Af landbrugsministeren , tiltrådt af udvalget

12) I stk. 4 indsættes efter »andelsselskaber«: », anpartsselskaber«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at alle arter, der lever vildt i Danmark, bør betragtes som vildt, således også ræve.

Til nr. 2 og 4

Hensigten med ændringsforslagene er, at ræve ikke skal være omfattet af lovforslaget, idet den ræveart, der opdrættes i Danmark, importeres fra Canada, og således ikke tilhører den danske vildtfauna.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget sikres en konkret vurdering af og forhandling om tilladelse til opdræt af hver enkelt vildtart.

På grund af særlige dyrevelfærds- og etiske grunde er haren ikke omfattet af landbrugsministerens bemyndigelse. Haren er således omfattet af forbudet i stk. 1.

Til nr. 5 og 11

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 6

Bestemmelsen åbner mulighed for at udstede regler om, at der af statskassen ydes økonomisk kompensation for investeringer m.v. til opdrættere, der har etableret sig før et forbuds ikrafttræden. Bestemmelsen vil finde anvendelse, såfremt der nedlægges forbud mod opdræt af harer i bur. Eventuelle udgifter til udbetaling af erstatning vil blive søgt ved forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget.

Til nr. 8

Bestemmelsen tilsigter at undgå gentagne, unødvendige gener for rævene, hvis brunst også kan konstateres på anden vis uden gener.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget præciseres, at dyrenes behov skal fastlægges ud fra anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Til nr. 12

Justitsministeriet har efter fremsættelsen af lovforslaget henstillet, at der foretages en præcisering af lovforslagets straffebestemmelse, hvorved bestemmelsen udvides til udtrykkeligt også at omfatte anpartsselskaber.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Aage Brusgaard (FP) Marianne Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 198

Betænkning over Forslag til lov om opdræt af vildt og ræve

Nr L 198 1991-92, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19920422