1991 BTL 194 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG NR L 194 1991-92, 1. SAMLING

§ 2, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte det årlige bidrag fra erhvervsvirksomheder ud fra de faktiske omkostninger, der er forbundet med tilledning og behandling af den enkelte virksomheds spildevand.

Ændringsforslagets § 2, stk. 5-8, bliver herefter til § 2, stk. 6-9.

Nærværende notat er vedlagt 1 bilag med eksempler, som understreger behovet for ovennævnte ændring i lovforslaget.

§ 2, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte det årlige bidrag fra erhvervsvirksomheder ud fra de faktiske omkostninger, der er forbundet med tilledning og behandling af den enkelte virksomheds spildevand.

Ændringsforslagets § 2, stk. 5-8, bliver herefter til § 2, stk. 6-9.

Nærværende notat er vedlagt 1 bilag med eksempler, som understreger behovet for ovennævnte ændring i lovforslaget.

Bilag

Industrirådet

København, den 21. april 1992

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Industrirådets henvendelse til udvalget og et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf

Vedrørende L 194. Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

Under henvisning til ovennævnte lovforslag ønsker Industrirådet hermed at fremhæve væsentlige synspunkter fra tidligere fremsendte bemærkninger.

Såvel den eksisterende lov om betalingsvedtægter for spildevandsanlæg som ovennævnte ændringsforslag er baseret på princippet om fuld brugerbetaling. Industrirådet går fuldt ud ind for dette princip, forstået således at prisfastsættelsen afspejler de faktiske omkostninger ved den leverede ydelse.

Samtidig med at fuld brugerfinansiering giver en fordeling af udgifterne blandt brugerne, rummer den den bedste motivation for renere teknologi og ressourcebesparelser.

Med det foreliggende ændringsforslag, L 194, mener Industrirådet ikke at ovennævnte principper kan opfyldes, af følgende årsager

- I bemærkningerne til § 2, stk. 4, står følgende: »det årlige bidrag til anlæg og drift kan kun opkræves efter vandforbrug . . . Dette er i modstrid med § 2, stk. 7, som må holdes åben for at opretholde motivationen for indførelse af renere teknologi.

- Lovforslaget giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at gennemføre sagligt begrundede afvigelser fra de generelle takster. Dette medfører, at prisfastsættelsen i en række tilfælde ikke vil afspejle de faktiske omkostninger ved den leverede ydelse. Begrundelser herfor kan være, at enkelte industrier vil komme til at finansiere urimeligt store andele af anlægsinvesteringerne i kloaknet og renseanlæg, at tilledning af spildevand med høj temperatur eller højt indhold af organisk stof reducerer omkostningerne til rensning m.v.

Med baggrund i ovennævnte mener vi, at der i forslaget bør indføjes

Bilag

Eksempel

Virksomheden Frigodan, Svendborg, afholdt i 1991 en anlægsinvestering på 18 mio. kr. til etablering af et renseanlæg, der reducerer virksomhedens forureningsmængde med ca. 90 pct. De årlige driftsudgifter udgør 2,5 mio. kr.

Baggrunden for virksomhedens beslutning om at reducere udledningen af forurenende stoffer ved kilden var Svendborg Kommunes betalingsregler i 1986. Reglerne er siden blevet ændret i 1989 og 1992.

Forudsætninger

Før rensning

Årligt vandforbrug 600.000 (m3)

Gennemsnitlig daglig forurening 70.000 PE

Efter rensning

Årligt vandforbrug 600.000 (m3)

Gennemsnitlig daglig forurening 7.000 PE

Virksomhedens betalingsvilkår for levering og behandling af spildevand til Svendborg Kommune har været som følger

--------------------------------------------------------------------- Uden egen Med egen rensning rensning (kr./år) (kr./år) --------------------------------------------------------------------- 1986 Ledningsbidrag + mek.rens. 1,30 kr./(m3) 780.000 780.000 Videregående rens. 19,50 kr./PE 1.365.000 136.500 --------------------------------------------------------------------- 2.145.000 916.500 --------------------------------------------------------------------- 1991 Afledningsafgift 3,60 kr./(m3) 2.160.000 2.160.000 Særbidrag (267 kr./kg BOD5 16,00 kr./PE 1.120.000 112.000 --------------------------------------------------------------------- 3.280.000 2.272.000 --------------------------------------------------------------------- 1992 Afledningsafgift 7,30 kr./(m3) 4.380.000 4.380.000 Særbidrag (27 kr./kg BOD5 1,60 kr./PE 112.000 11.200 --------------------------------------------------------------------- 4.492.000 4.391.200 ---------------------------------------------------------------------

Eksempel

Slagteri i X-købing Kommune (mindre landkommune).

Årlig bidragspligtig spildevandsmængde

Slagteri 250.000 (m3) Beboelser og øvrige virksomheder 380.000 (m3) ----------------- I alt 630.000 (m3)

Udledningen fra slagteriet udgør ca. 40 pct. af den samlede bidragspligtige vandmængde.

Kommunen skal i de kommende 10 år investere 2,0 mio. kr./år i kloakrenovering (ikke etablering af renseanlæg). Desuden anvendes 0,5 mio. kr./år til drift af kloaknettet. I alt en udgift på 2,5 mio. kr./år.

Det årlige vandafledningsbidrag uden reduktion vil udgøre

2.500.000 kr./år = 3,97 kr./(m3) --------------- 630.000 (m3)/år

Slagteriets andel vil udgøre: 250.000 (m3) x 3,97 kr./(m3) = 992.000 kr./år.

Det ledningssystem, der afleder regn- og spildevand fra slagteriet, er alene fordyret p.g.a. større dimension (ø 40 cm i stedet for ø 20 cm), hvilket er en yderst beskeden fordyrelse.

Beløbet 992.000 kr./år, som slagteriet skal betale, svarer til, hvad ca. 1300 enfamiliesboliger skal betale til renovering af det stærkt forgrenede og omfattende ledningssystem, som er etableret for disse ejendomme.

Spørgsmål 23

Udvalget annmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 21. april 1992 fra Industrirådet, jf. bilag 26.

Svar

Industrirådet bemærker, at der skulle være en modstrid mellem bemærkningerne i lovforslaget til § 2, stk. 4, om, at »det årlige bidrag til anlæg og drift kun opkræves efter vandforbrug« og lovforslagets § 2, stk. 7, om, at der kan pålignes særbidrag for særlig forurenet spildevand.

Bemærkningen til § 2, stk. 4, er en præcisering af de konsekvenser af lovforslaget, der følger af mindsteafledningsrettens bortfald. Konsekvensen er, at der kun kan opkræves årlige bidrag til anlæg og drift som et samlet enhedsbidrag efter målt eller skønnet vandforbrug og ikke som i den gældende lov: Bidrag til anlæg efter mindsteafledningsretten uanset vandforbrug og bidrag til drift efter vandforbrug.

I § 2, stk. 7, bestemmes det, at der for erhvervsvirksomheder med særlig forurenet spildevand - ud fra forureneren betaler-princippet - kan opkræves en forhøjet kubikmeterpris, der er fastsat ud fra de ekstraomkostninger, der er ved at behandle spildevand med en forureningsgrad, der er større end den, der forekommer i husspildevand.

Der er således ingen modstrid i lovforslaget. Det er derfor heller ikke rigtigt - som anført af Industrirådet - at lovforslaget er til hinder for, at taksterne kan fastsættes ud fra sagligt begrundede omkostninger ved at behandle spildevandet.

Derimod åbner lovforslaget ikke mulighed for at fravige det solidariske princip om ensartede takster uanset geografisk beliggenhed, og uanset hvilke omkostninger der har været forbundet med etableringen af spildevandsanlæg i det pågældende område, herunder mængderabatter.

Det af Industrirådet vedlagte eksempel med et slagteri i X-købing Kommune (mindre landkommune) giver anledning til følgende bemærkninger

I eksemplet begrundes det urimelige forhold bl.a. med, at slagteriets vandmængde ikke har større betydning for ledningsnettets dimensioner og udstrækning, hvorfor udgifterne til det stærkt forgrenede ledningssystems renovering ikke fordeles efter de omkostninger, der er foranlediget af udledningen.

Da ledningernes dimensionering hovedsagelig er betinget af regnvandsafledningen og derfor arealbetinget (bebygget og befæstet areal) skulle bidragene til ledningssystemet - hvis man følger den tankegang, der ligger i det anførte eksempel - derfor også være arealbetinget.

Ved i den gældende lov at fastsætte en mindsteafledningsret på 0,25 m3 vand pr. m2 grundareal pr. år uanset vandforbrug er der tilvejebragt en arealafgift, der netop tager hensyn til dette forhold ved at fordele udgifterne på grundarealer uafhængigt af vandforbrug.

Ved mindsteafledningsrettens bortfald flyttes de heraf bergnede løbende anlægsbidrag fra virksomheder med ofte betydelige vandmængder fra tage og befæstede arealer over på vandforbrugende virksomheder.

Industrien giver udtryk for, at den gældende lovs mindsteafledningsret er urimelig for virksomheder med et stort grundareal, men et lille vandforbrug, fordi de kommer til at betale for mere end de bruger. Denne urimelighed rettes med lovforslaget.

Over for lovforslaget fremføres med slagterieksemplet den omvendte anke. Ifølge denne anke øges stærkt vandforbrugende virksomheders bidrag til anlægsudgifterne for meget. Herved får de samme problemer som virksomheder, der tidligere betalte for et højt arealbetinget vandforbrug uden at belaste anlægget tilsvarende.

Med lovforslaget vil alle virksomhedstyper imidlertid få en fordel af et mindre vandforbrug og har således mulighed for selv at påvirke vandafledningsbidraget gennem vandbesparelser - en mulighed, de virksomheder, der i dag må leve med mindsteafledningsretten, ikke har.

Det største skisma - mindsteafledningsretten - afhjælpes altså med lovforslaget. Men som belyst i slagterieksemplet vil der fortsat være et vist skisma mellem betalinger og reel belastning, som kun kan afhjælpes ved at indføre et takstsystem for henholdsvis regnvand og spildevand. Et sådant system vil være en tilbagevenden til tidligere tiders komplicerede bidragsfastsættelser for den enkelte ejendom ud fra en i hvert tilfælde konkret foretaget vurdering af afledningsretten og dens fordeling på regnvand og spildevand.

Det andet eksempel, der vedrører en konkret sag i Svendborg, hvor virksomheden Frigodan ved etablering af et forrenseanlæg har reduceret forureningsmængden med organisk stof med ca. 90 pct., viser, at der er sket en reduktion i særbidraget.

Dette eksempel giver anledning til følgende bemærkninger

Denne prisreduktion er formentlig forårsaget af, at det i 1991 etablerede centralrenseanlæg med næringssaltfjernelse er sat i drift og der her er brug for organisk stof i forbindelse med kvælstoffjernelsen.

Taksten for særbidraget er i konsekvens heraf reduceret fra 267 kr./kg BOD5 i 1991 til 27 kr./kg BOD5 i 1992.

Dette eksempel er således alene et udtryk for, at det ikke kan betale sig at forrense i de tilfælde, hvor der ikke er ekstra omkostninger ved at behandle det pågældende stof på det fælles renseanlæg.

Ved i lovforslagets § 2, stk. 7, at ændre den gældende bestemmelse om pligt til at påligne ejendomme med særlig forurenet spildevand særbidrag for så vidt angår driftsbidrag til et kan, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger, er der åbnet mulighed for, at man eventuelt helt kan friholde sådanne ejendomme for særbidrag, når tilledningen ikke giver anledning til særlige foranstaltninger.

Herved er intentioner om en omkostningsbestemt betaling søgt tilgodeset.

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har

herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål

og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Skagen Kommune.

Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1 og 3 ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet har oplyst, at man kan stemme for ændringsforslag nr. 2.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (V, KF, CD, RV og KRF)

Til titlen 1) Efter ordet »spildevandsanlæg« indsættes: »m.v.«

Til § 1Af miljøministeren , tiltrådt af udvalget

2) Nr. 4 affattes således

»4. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter et maksimum for tilslutningsbidragets størrelse. Dette maksimum kan for en boligenhed ikke overstige 30.000 kr. For erhvervsejendomme kan tilslutningsbidraget tilsvarende ikke fastsættes til over 30.000 kr. pr. 800 m2 grundareal.

Stk. 5. I områder, hvor der alene kan tilsluttes husspildevand til kloakkerne, kan tilslutningsbidraget højst fastsættes til 60 pct. af de i stk. 4 nævnte bidrag.

Stk. 6. Bidragene efter stk. 4 og 5 reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.«»

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (V, KF, CD, RV og KRF)

Ny paragraf 3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som ændret senest ved § 114, stk. 4, nr. 2, i lov nr. 358 af 6. juni 1991, foretages følgende ændring

I § 55 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indførelse af vandmålere og betaling efter faktisk vandforbrug.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3 Bemyndigelsen til miljøministeren udnyttes til at fastsætte nærmere regler om indførelse af vandmålere og betaling efter faktisk vandforbrug f.eks. over en årrække.

Ændringsforslag nr. 3 er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte de nærmere regler for at give tid til og mulighed for at få løst de tekniske problemer, der knytter sig til indførelse af vandmålere i forskellige typer af ejendomme, inden reglerne udmøntes.

Til nr. 2 Under lovforslagets behandling har det været gjort gældende, at man ved at forlade et solidarisk princip gør en kloakering af landsbyer urimelig dyr for den enkelte ejendom og derved forhindrer en miljømæssigt forsvarlig løsning på spildevandsafledningen i området.

Ved det stillede ændringsforslag fastholdes princippet om, at der for landsbyer, sommerhusområder m.v. ikke kan pålægges området større samlede tilslutningsbidrag, end hvad der dækker de faktiske udgifter til ledningsanlægget samtidig med, at der i lovforslaget fastsættes et maksimum for tilslutningsbidragets størrelse, der svarer til gennemsnittet af tilslutningsbidrag for en boligenhed i de kommuner, der har en betalingsvedtægt efter den gældende lov.

Det er med formuleringen af stk. 4-6 præciseret, at kommunerne kan fastsætte maksimale, ensartede tilslutningsbidrag, der er lavere end lovforslagets maksimumbeløb.

Samtidig tager ændringsforslaget højde for, at tilslutningsbidraget i områder, der kun kloakeres til husspildevand - som regel sommerhusområder - maksimalt kan sættes til 60 pct. af et bidrag for kloakering af såvel husspildevand som overfladevand.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd.

Svend Aage Jensen (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Marianne Jelved (RV) Glønborg (KRF) Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 23

Udvalget annmoder om ministerens kommentar til henvendelse af 21. april 1992 fra Industrirådet, jf. bilag 26.

Svar

Industrirådet bemærker, at der skulle være en modstrid mellem bemærkningerne i lovforslaget til § 2, stk. 4, om, at »det årlige bidrag til anlæg og drift kun opkræves efter vandforbrug« og lovforslagets § 2, stk. 7, om, at der kan pålignes særbidrag for særlig forurenet spildevand.

Bemærkningen til § 2, stk. 4, er en præcisering af de konsekvenser af lovforslaget, der følger af mindsteafledningsrettens bortfald. Konsekvensen er, at der kun kan opkræves årlige bidrag til anlæg og drift som et samlet enhedsbidrag efter målt eller skønnet vandforbrug og ikke som i den gældende lov: Bidrag til anlæg efter mindsteafledningsretten uanset vandforbrug og bidrag til drift efter vandforbrug.

I § 2, stk. 7, bestemmes det, at der for erhvervsvirksomheder med særlig forurenet spildevand - ud fra forureneren betaler-princippet - kan opkræves en forhøjet kubikmeterpris, der er fastsat ud fra de ekstraomkostninger, der er ved at behandle spildevand med en forureningsgrad, der er større end den, der forekommer i husspildevand.

Der er således ingen modstrid i lovforslaget. Det er derfor heller ikke rigtigt - som anført af Industrirådet - at lovforslaget er til hinder for, at taksterne kan fastsættes ud fra sagligt begrundede omkostninger ved at behandle spildevandet.

Derimod åbner lovforslaget ikke mulighed for at fravige det solidariske princip om ensartede takster uanset geografisk beliggenhed, og uanset hvilke omkostninger der har været forbundet med etableringen af spildevandsanlæg i det pågældende område, herunder mængderabatter.

Det af Industrirådet vedlagte eksempel med et slagteri i X-købing Kommune (mindre landkommune) giver anledning til følgende bemærkninger

I eksemplet begrundes det urimelige forhold bl.a. med, at slagteriets vandmængde ikke har større betydning for ledningsnettets dimensioner og udstrækning, hvorfor udgifterne til det stærkt forgrenede ledningssystems renovering ikke fordeles efter de omkostninger, der er foranlediget af udledningen.

Da ledningernes dimensionering hovedsagelig er betinget af regnvandsafledningen og derfor arealbetinget (bebygget og befæstet areal), skulle bidragene til ledningssystemet - hvis man følger den tankegang, der ligger i det anførte eksempel - derfor også være arealbetinget.

Ved i den gældende lov at fastsætte en mindsteafledningsret på 0,25 (m3) vand pr. (m2) grundareal pr. år uanset vandforbrug er der tilvejebragt en arealafgift, der netop tager hensyn til dette forhold ved at fordele udgifterne på grundarealer uafhængigt af vandforbrug.

Ved mindsteafledningsrettens bortfald flyttes de heraf beregnede løbende anlægsbidrag fra virksomheder med ofte betydelige vandmængder fra tage og befæstede arealer over på vandforbrugende virksomheder.

Industrien giver udtryk for, at den gældende lovs mindsteafledningsret er urimelig for virksomheder med et stort grundareal, men et lille vandforbrug, fordi de kommer til at betale for mere, end de bruger. Denne urimelighed rettes med lovforslaget.

Over for lovforslaget fremføres med slagterieksemplet den omvendte anke. Ifølge denne anke øges stærkt vandforbrugende virksomheders bidrag til anlægsudgifterne for meget. Herved får de de samme problemer som virksomheder, der tidligere betalte for et højt arealbetinget vandforbrug uden at belaste anlægget tilsvarende.

Med lovforslaget vil alle virksomhedstyper imidlertid få en fordel af et mindre vandforbrug og har således mulighed for selv at påvirke vandafledningsbidraget gennem vandbesparelser - en mulighed, de virksomheder, der i dag må leve med mindsteafledningsretten, ikke har.

Det største skisma - mindsteafledningsretten - afhjælpes altså med lovforslaget. Men som belyst i slagterieksemplet vil der fortsat være et vist skisma mellem betalinger og reel belastning, som kun kan afhjælpes ved at indføre et takstsystem for henholdsvis regnvand og spildevand. Et sådant system vil være en tilbagevenden til tidligere tiders komplicerede bidragsfastsættelser for den enkelte ejendom ud fra en i hvert tilfælde konkret foretaget vurdering af afledningsretten og dens fordeling på regnvand og spildevand.

Det andet eksempel, der vedrører en konkret sag i Svendborg, hvor virksomheden Frigodan ved etablering af et forrenseanlæg har reduceret forureningsmængden med organisk stof med ca. 90 pct., viser, at der er sket en reduktion i særbidraget.

Dette eksempel giver anledning til følgende bemærkninger

Denne prisreduktion er formentlig forårsaget af, at det i 1991 etablerede centralrenseanlæg med næringssaltfjernelse er sat i drift og der her er brug for organisk stof i forbindelse med kvælstoffjernelsen.

Taksten for særbidraget er i konsekvens heraf reduceret fra 267 kr./kg BOD5 i 1991 til 27 kr./kg BOD5 i 1992.

Dette eksempel er således alene et udtryk for, at det ikke kan betale sig at forrense i de tilfælde, hvor der ikke er ekstra omkostninger ved at behandle det pågældende stof på det fælles renseanlæg.

Ved i lovforslagets § 2, stk. 7, at ændre den gældende bestemmelse om pligt til at påligne ejendomme med særlig forurenet spildevand særbidrag for så vidt angår driftsbidrag til et kan, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger, er der åbnet mulighed for, at man eventuelt helt kan friholde sådanne ejendomme for særbidrag, når tilledningen ikke giver anledning til særlige foranstaltninger.

Herved er intentioner om en omkostningsbestemt betaling søgt tilgodeset.

Industrirådet

København, den 21. april 1992

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Vedrørende L 194. Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

Under henvisning til ovennævnte lovforslag ønsker Industrirådet hermed at fremhæve væsentlige synspunkter fra tidligere fremsendte bemærkninger.

Såvel den eksisterende lov om betalingsvedtægter for spildevandsanlæg som ovennævnte ændringsforslag er baseret på princippet om fuld brugerbetaling. Industrirådet går fuldt ud ind for dette princip, forstået således at prisfastsættelsen afspejler de faktiske omkostninger ved den leverede ydelse.

Samtidig med at fuld brugerfinansiering giver en fordeling af udgifterne blandt brugerne, rummer den den bedste motivation for renere teknologi og ressourcebesparelser.

Med det foreliggende ændringsforslag, L 194, mener Industrirådet ikke at ovennævnte principper kan opfyldes, af følgende årsager

- I bemærkningerne til § 2, stk. 4, står følgende: »det årlige bidrag til anlæg og drift kan kun opkræves efter vandforbrug . . . Dette er i modstrid med § 2, stk. 7, som må holdes åben for at opretholde motivationen for indførelse af renere teknologi.

- Lovforslaget giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at gennemføre sagligt begrundede afvigelser fra de generelle takster. Dette medfører, at prisfastsættelsen i en række tilfælde ikke vil afspejle de faktiske omkostninger ved den leverede ydelse. Begrundelser herfor kan være, at enkelte industrier vil komme til at finansiere urimeligt store andele af anlægsinvesteringerne i kloaknet og renseanlæg, at tilledning af spildevand med høj temperatur eller højt indhold af organisk stof reducerer omkostningerne til rensning m.v.

Med baggrund i ovennævnte mener vi, at der i forslaget bør indføjes

Bilag

Eksempel

Virksomheden Frigodan, Svendborg, afholdt i 1991 en anlægsinvestering på 18 mio. kr. til etablering af et renseanlæg, der reducerer virksomhedens forureningsmængde med ca. 90 pct. De årlige driftsudgifter udgør 2,5 mio. kr.

Baggrunden for virksomhedens beslutning om at reducere udledningen af forurenende stoffer ved kilden var Svendborg Kommunes betalingsregler i 1986. Reglerne er siden blevet ændret i 1989 og 1992.

--------------------------------------------------------------------- Forudsætninger: Før rensning: Årligt vandforbrug 600.000 (m3) Gennemsnitlig daglig forurening 70.000 PE Efter rensning: Årligt vandforbrug 600.000 (m3) Gennemsnitlig daglig forurening 7.000 PE --------------------------------------------------------------------- Virksomhedens betalingsvilkår for levering og behandling af spildevand til Svendborg Kommune har været som følger: Uden egen Med egen rensning rensning (kr./år) (kr./år) 1986 Ledningsbidrag + mek.rens. ...... 1,30 kr./m3 780.000 780.000 Videregående rens. ............. 19,50 kr./PE 1.365.000 136.500 --------------------------------------------------------------------- 2.145.000 916.500 --------------------------------------------------------------------- 1991 Afledningsafgift ............... 3,60 kr./m3 2.160.000 2.160.000 Særbidrag (267 kr./kg BOD5) .... 16,00 kr./PE 1.120.000 112.000 --------------------------------------------------------------------- 3.280.000 2.272.000 --------------------------------------------------------------------~ 1992 Afledningsafgift ............... 7,30 kr./m3 4.380.000 4.380.000 Særbidrag (27 kr./kg BOD5) ..... 1,60 kr./PE 112.000 11.200 --------------------------------------------------------------------- 4.492.000 4.391.200 --------------------------------------------------------------------- Eksempel Slagteri i X-købing Kommune (mindre landkommune). Årlig bidragspligtig spildevandsmængde: Slagteri 250.000 (m3) Beboelser og øvrige virksomheder 380.000 (m3) --------------------------------------------- I alt 630.000 (m3)

Udledningen fra slagteriet udgør ca. 40 pct. af den samlede bidragspligtige vandmængde.

Kommunen skal i de kommende 10 år investere 2,0 mio. kr./år i kloakrenovering (ikke etablering af renseanlæg). Desuden anvendes 0,5 mio. kr./år til drift af kloaknettet. I alt en udgift på 2,5 mio. kr./år.

Det årlige vandafledningsbidrag uden reduktion vil udgøre

2.500.000 kr./år = 3,97 kr./(m3) -------------------------------- 630.000 (m3)/år

Slagteriets andel vil udgøre: 250.000 m3 x 3,97 kr./m3 = 992.000 kr./år.

Det ledningssystem, der afleder regn- og spildevand fra slagteriet, er alene fordyret p.g.a. større dimension (ø 40 cm i stedet for ø 20 cm), hvilket er en yderst beskeden fordyrelse.

Beløbet 992.000 kr./år, som slagteriet skal betale, svarer til, hvad ca. 1300 enfamiliesboliger skal betale til renovering af det stærkt forgrenede og omfattende ledningssystem, som er etableret for disse ejendomme.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Boligselskabernes Landsforening,

Dansk Vandteknisk Forening,

Danske Husmandsforeninger,

De Danske Landboforeninger,

Ebeltoft Kommune,

Industrirådet,

Kommunernes Landsforening,

Landbrugsraadet,

Lindemann, Merete, Hundested,

Viborg Byråd og

Winther, Elsebeth, Svendborg.

Industrirådets henvendelse til udvalget og miljøministerens skriftlige kommentarer hertil er optrykt som bilag.

Der er af miljøministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at henvise til de betænkeligheder, der er nævnt i Industrirådets henvendelse til udvalget. Mindretallet lægger derfor vægt på, at mindsteafledningsretten er bortfaldet, og at virksomhederne fremover skal betale for det faktiske vandforbrug. Endvidere vil mindretallet pege på, at det fortsat vil kunne betale sig for virksomhederne at indføre renere teknologi, idet de vil kunne få reduceret deres særbidrag i det omfang, de reducerer forureningsgraden af deres spildevand.

ÆndringsforslagAf miljøministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 3 , indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsen kan give adgang til, at bidrag fastsættes efter målere opsat uden krav herom.«

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 5 , ændres ordene »beregnet efter 0,25 (m3) vand pr. (m2) areal« til: »beregnet efter 0,12 (m3) vand pr. (m2) areal«.

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4 . Tilslutningsbidraget for ejendomme, der ikke er tilsluttet eller ikke har betalt tilslutningsbidrag, kan ikke fastsættes til over 30.000 kr. pr. boligenhed. For erhvervsejendomme kan tilslutningsbidraget tilsvarende ikke fastsættes til over 30.000 kr. pr. 800 (m2) grundareal.

Stk. 5 . I områder, hvor der alene kan tilledes husspildevand til kloakkerne, kan tilslutningsbidraget i henhold til stk. 4 ikke fastsættes til over 20.000 kr.

Stk. 6 . Bidragene efter stk. 4 og 5 reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.«»

4) Paragraffen affattes således

»§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1992 og finder anvendelse for alle betalingsvedtægter på den 1. januar 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget giver kommunerne mulighed for, at vandafledningsbidrag i kommunen kan opkræves efter målt forbrug i ejendomme, hvor der er opsat målere, uden at der består et generelt krav om målere i hele det pågældende vandforsyningsanlægs opland. Muligheden gælder også etageejendomme, hvor der er opsat målere for ejendomme pr. blok eller pr. opgang, og hvor ejendommen efterfølgende afregner bidraget pr. lejlighed.

Til nr. 2 Trafikministeriet har i en udtalelse over lovforslaget gjort indsigelse mod et vandafledningsbidrag, der fremtidig indeholder såvel anlægs- som driftsbidrag, med henvisning til, at det vil betyde forøgede samlede vandafledningsbidrag. For at gøre lovforslaget udgiftsneutralt for stats- og amtsveje foreslås det, at vandafledningsbidraget skal beregnes på grundlag af en arealafgift for 0,125 (m3) vand pr. (m2) areal.

For at imødekomme Trafikministeriets ønsker om, at lovforslaget forbliver udgiftsneutralt for vejbidragene er beregningsgrundlaget for vandafledningsbidrag foreslået nedsat fra 0,25 m3 pr. m2 til 0,12 m3 pr. m2.

Til nr. 3 Under lovforslagets behandling har det været gjort gældende, at man ved at forlade et solidarisk princip gør en kloakering af landsbyer urimeligt dyr for den enkelte ejendom og derved forhindrer en miljømæssigt forsvarlig løsning på spildevandsafledningen i området.

Ved det stillede ændringsforslag fastholdes princippet om, at der for landsbyer, sommerhusområder m.v. ikke kan pålægges området større samlede tilslutningsbidrag, end hvad der dækker de faktiske udgifter til ledningsanlægget, samtidig med at tilslutningsbidraget maksimeres til det gennemsnitlige tilslutningsbidrag for en boligenhed i de kommuner, der har en betalingsvedtægt efter den gældende lov.

Samtidig tager ændringsforslaget højde for, at tilslutningsbidraget i områder, der kun kloakeres for husspildevand, som regel sommerhusområder, maksimalt kan sættes til ca. 60 pct. af et bidrag for kloakering af såvel husspildevand som overfladevand.

De i lovforslaget maksimerede tilslutningsbidrag reguleres årligt efter et reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

Til nr. 4 Ved denne formulering af ikrafttrædelsesbestemmelserne sikres det, at de kommuner, der ikke den 1. juli 1992 har vedtaget betalingsvedtæger efter den gældende lov om betalingsvedtægter straks kan bringe vedtægten i overensstemmelse med reglerne i den nye lov. Samtidig gives der fortsat 1/2 år til de kommuner, der har vedtaget betalingsvedtægter efter den gældende lov, til at ændre disse i overensstemmelse med den nye lov.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd.

Svend Aage Jensen (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd.

Marianne Jelved (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTL 194

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

Nr L 194 1991-92, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19920429