1991 BTL 192 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (ADMINISTRATIV RETSHÅNDHÆVELSE OVER FOR LEVERANDØRER M.V.) NR L 192 1991-92, 1. SAMLING

Artikel 1 1. Dette direktiv finder anvendelse på maskiner og fastlægger de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med disse som defineret i bilag 1.

2. Ved »maskine« forstås i dette direktiv en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt eventuelt startindretninger, styringskredsløb og energitilførselskredsløb osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne, med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale.

Som »maskine« betragtes desuden en samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret således, at de er indbyrdes forbundet i deres funktion.

3. Følgende maskiner omfattes ikke af dette direktivs anvendelsesområde

- mobile maskiner

- maskiner, hvis eneste energikilde er den menneskelige kraft anvendt direkte

- maskiner til medicinsk brug, der anvendes i direkte kontakt med patienten

- materiel specielt til markedsfester og forlystelsesparker

- dampkedler og trykbeholdere

- maskiner, som anvendes eller er specielt konstrueret til anvendelse inden for det nukleare område, og hvis svigt kan medføre frigivelse af radioaktivitet

- radioaktive kilder inkorporeret i en maskine

- skydevåben

- lagertanke og rørledninger til benzin, dieselbrændstof, brændbare væsker og farlige stoffer.

4. Når de i direktivet omhandlede risici for en maskines vedkommende er helt eller delvis omfattet af EF-særdirektiver, finder nærværende direktiv ikke anvendelse, eller det ophører med at finde anvendelse for så vidt angår disse maskiner og disse risici, så snart særdirektiverne er trådt i kraft.

5. Når risici for en maskines vedkommende hovedsagelig skyldes elektricitet, er denne maskine udelukkende omfattet af Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser(* 6).

Artikel 1 I direktiv 89/392/EØF foretages følgende ændringer

1) Artikel 1 ændres således

a) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit

»Som »maskine« betragtes også udskifteligt udstyr, der ændrer en maskines funktion, og som markedsføres med henblik på af operatøren selv at blive koblet sammen med en maskine eller en række forskellige maskiner eller med en traktor, for så vidt udstyret ikke en reservedel eller et værktøj.'

b) I stk. 3

- udgår første led

- affattes andet led således

»- hejse- og løftemateriel, der er konstrueret og fremstillet til personløft og/eller -flytning med eller uden byrder, bortset fra industritrucks, hvis førerstand kan hæves«

- tredje led, tilføjes følgende udtryk

»medmindre der er tale om en maskine, som anvendes til at løfte byrder«

- tilføjes følgende led

»- transportmidler, dvs. køretøjer og påhængsvogne, der udelukkende er beregnet til personbefordring i luften, ad vej, ad jernbane eller ad vandvej, samt transportmidler i det omfang, de er beregnet til godstransport i luften, ad offentlig vej, ad jernbane eller ad vandvej. Vejkøretøjer, der anvendes i malmudvindingsindustrien, er ikke udelukket

- søgående skibe og mobile offshore-enheder samt udstyr om bord på sådanne skibe og enheder

- tovinstallationer til offentlig eller ikke-offentlig personbefordring

- landbrugs- og skovbrugstraktorer som defineret i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer(5), senest ændret ved direktiv 88/297/EØF(6)

- maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til militære eller politimæssige formål.

2) I artikel 2, stk. 3, første punktum, ændres udtrykket »bestemmelserne i dette direktiv« til »gældende fællesskabsforskrifter«.

3) I artikel 4, stk. 2, tilføjes følgende afsnit

»Udskifteligt udstyr i henhold til artikel 1, stk. 2, tredje afsnit, anses for at være en maskine; sådant udstyr skal derfor under alle omstændigheder være forsynet med EF-mærket og ledsaget af den EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag II, punkt A.«

4) I artikel 8 indsættes følgende som stk. 7

»7. De i stk. 6 omhandlede forpligtelser påhviler ikke den, der til en maskine eller en traktor tilkobler udskifteligt udstyr som omhandlet i artikel 1, når delene passer sammen og hver af de enkeltdele, som indgår i den samlede maskine, er forsynet med EF-mærket og ledsaget af EF-overensstemmelseserklæringen.«

5) Artikel 13 affattes således

»Artikel 13

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. januar 1992 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne anvender de pågældende love og administrative bestemmelser fra den 1. januar 1993, dog ikke for det materiel, der er omhandlet i direktiv 86/295/EØF(7), 86/296/EØF(8) og 86/663/EØF(9), for hvilket disse love og administrative bestemmelser anvendes fra den 1. juli 1995.

2. Endvidere tillader medlemsstaterne for perioden indtil den 31. december 1994 markedsføring og ibrugtagning af maskiner, der er i overensstemmelse med de nationale retsforskrifter, der er gældende på deres område pr. 31. december 1992, med undtagelse af materiel, der er omhandlet i direktiv 86/295/EØF, 86/296/EØF og 86/663/EØF, for hvilket denne periode udløber den 31. december 1995.

Direktiv 86/295/EØF, 86/296/EØF og 86/663/EØF er ikke til hinder for anvendelsen af stk. 1 fra den 1. juli 1995.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

4. Inden den 1. januar 1994 undersøger Kommissionen, hvor langt standardiseringsarbejdet i forbindelse med dette direktiv er nået, og fremsætter i givet fald forslag til passende foranstaltninger.«

6) I bilag I foretages følgende ændringer

a) I punkt 1.3.7 tilføjes følgende afsnit

»Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger til at hindre utilsigtet standsning af de bevægelige arbejdsdele. I tilfælde af, at der trods de forholdsregler, der er truffet, alligevel kan indtræde standsning, skal særlige beskyttelsesanordninger, særligt værktøj, brugsanvisningen og eventuelt en angivelse på maskinen tilvejebringes af fabrikanten, således at det er muligt på ny at igangsætte de pågældende dele uden fare.«

b) Følgende indsættes som punkt 1.6.5

»1.6.5. Rengøring af de indre dele

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at rengøring af dens indre dele, når disse har indeholdt farlige stoffer eller præparater, skal kunne ske, uden at det er nødvendigt at trænge ind i de indre dele; eventuel oprensning af dem skal også kunne ske udefra. Såfremt det er absolut nødvendigt at trænge ind i maskinens indre dele, skal fabrikanten ved fremstilling af maskinen træffe foranstaltninger til at sikre, at rengøringen kan ske med mindst mulig risiko.«

c) I punkt 1.7.0 tilføjes følgende afsnit

»Hvis de udsatte personers sikkerhed og sundhed kan bringes i fare som følge af, at en maskine, som fungerer uden opsyn, fungerer fejlagtigt, skal maskinen være udstyret således, at der gives passende advarsel i form af et lyd- eller et lyssignal.«

d) I punkt 1.7.3 tilføjes følgende afsnit

»Når en del af maskinen under brugen skal håndteres ved hjælp af hejse- og løfteredskaber, skal dens masse være angivet på maskinen på en tydelig holdbar og entydig måde.

Det udskiftelige udstyr, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, tredje afsnit, skal bære de samme angivelser.«

e) I punkt 1.7.4 a) indsættes følgende led

»- om nødvendigt kan værktøjernes vigtigste kendetegn anbringes på maskinen«.

f) I punkt 1.7.4 f) affattes tredje afsnit således

»Når harmoniserede standarder ikke finder anvendelse, skal de akustiske data måles ved hjælp af den bedst egnede målemetode, der er tilpasset den pågældende maskine.«

g) Punkt 3 til 5.7, som anført i bilag I til nærværende direktiv, indsættes

7) I bilag II, afsnit B, indsættes følgende led efter andet led

»- i givet fald navn og adresse på det udpegede organ og EF-typeattestnummeret

- i givet fald navn og adresse på det udpegede organ, hvortil dokumentationen er fremsendt i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), første led

- i givet fald navn og adresse på det udpegede organ, som har foretaget den i artikel 8, stk. 2, litra c), andet led, omhandlede kontrol

- i givet fald henvisning til de harmoniserede standarder.«

8) I bilag IV erstattes punkt 12 af punkt 12 til 15 som anført i bilag II til nærværende direktiv.

Bilag 1

Departementet24. februar 1992

3. kontor

Arbejdsministeriet

Laksegade 10

1063 København K

I skrivelse af 5. februar 1992 (j.nr. 3200-2-46) har Arbejdsministeriet anmodet Miljøministeriet om en udtalelse om udvidelse af arbejdsmiljøloven til at omfatte stoffer og materialer, herunder standsning af markedsføring og levering og tilbagekaldelse fra markedet.

Miljøministeriet skal indledningsvis præcisere, at man herfra opfatter udtrykket »stoffer og materialer« som værende lig med kemiske stoffer og produkter. På den baggrund skal det oplyses, at lov om kemiske stoffer og produkter, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, indeholder bestemmelser, der kan forbyde salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber. Forbud kan nedlægges både af hensyn til det ydre miljø og sundhed.

Miljøministeriet finder derfor, at en tilsvarende hjemmel i arbejdsmiljøloven er overflødig og forvirrende, og finder det i øvrigt tvivlsomt, om en sådan hjemmel kan indføres i arbejdsmiljøloven under hensyntagen til de formål, loven tilsigter at varetage.

Inden Miljøministeriet udtaler sig mere konkret om en sådan hjemmel, der regulerer brugen af stoffer og materialer i arbejdsmiljøet, skal man således anmode om i givet fald at se et konkret forslag hertil.

Med venlig hilsen

Morten Palle Hansen

Justitsministeriet

KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE, MARKEDSFØRING OG FRI BEVÆGELIGHED

Artikel 2 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at de maskiner, som dette direktiv finder anvendelse på, kun kan markedsføres og ibrugtages, såfremt de ikke bringer personers, og i givet fald husdyrs eller goders sikkerhed og sundhed i fare, når de installeres og vedligeholdes på passende vis og anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse.

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for - under iagttagelse af Traktaten - at fastsætte de krav, som de anser for at være nødvendige for at sikre personers, herunder navnlig arbejdstageres beskyttelse i forbindelse med anvendelse af de pågældende maskiner, forudsat at dette ikke indebærer ændringer af disse maskiner i forhold til bestemmelserne i dette direktiv.

3. Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på messer, udstillinger, ved demonstrationer osv. præsenteres maskiner, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at disse maskiner ikke er i overensstemmelse, samt at de ikke kan erhverves, førend fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant har bragt dem i overensstemmelse. Ved demonstrationer må der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre personbeskyttelse.

Artikel 2 Med virkning fra 31. december 1994 ophæves

- artikel 2 og 3 i Rådets direktiv 73/361/EØF af 19. november 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende certificering og mærkning af ståltove, lænkekæder og kroge(10), senest ændret ved direktiv 76/434/EØF(11)

- Kommissionens direktiv 76/434/EØF af 13. april 1976 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv af 19. november 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende certificering og mærkning af ståltove, lænkekæder og kroge.

Med virkning fra 31. december 1995 ophæves

- Rådets direktiv 86/295/EØF af 26. maj 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førerværn på visse typer bygge- og anlægsmateriel med henblik på beskyttelse mod væltning og/eller stejling (ROPS)(12)

- Rådets direktiv 86/296/EØF af 26. maj 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førerværn på visse typer bygge- og anlægsmateriel med henblik på beskyttelse mod nedfaldende genstande (FOPS)(13)

- Rådets direktiv 86/663/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende selvkørende industritrucks(14), senest ændret ved direktiv 89/240/EØF(15).

Bilag 2

Lovafdelingen6. maj 1992

Slotholmsgade 10

Arbejdsministeriet

Laksegade 19

1063 København K

Ved skrivelse af 5. februar 1992, 3. kontor, j.nr. 3200-2-46, har Arbejdsministeriet rettet henvendelse til Justitsministeriet vedrørende et forslag til ændring af arbejdsmiljølovens § 77 (administrativ retshåndhævelse over for leverandører m.v.).

Det fremgår, at forslaget primært har til formål at gennemføre artikel 7 i direktiv nr. 89/392/EØF om maskiner og artikel 7 i direktiv nr. 89/686/EØF om personlige værnemidler.

Det er oplyst, at der i forbindelse med forslagets behandling er rejst spørgsmål om en eventuel udvidelse af forslaget til også at omfatte stoffer og materialer, således at direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelser kan frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf, herunder standsning af markedsføring og levering og tilbagekaldelse fra markedet.

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

En gennemførelse af forslaget i den udvidede form vil ikke i sig selv indebære et indgreb i den fri vare-bevægelighed, men vil alene skabe hjemmel til, at der administrativt kan foretages et sådant indgreb. Justitsministeriet kan derfor tiltræde Arbejdsministeriets opfattelse, hvorefter en udvidelse af forslaget ikke vil indebære, at det får karakter af en teknisk forskrift, der i udkastform skal notificeres for Kommissionen efter reglerne i informationsproceduredirektivet (83/189/EØF).

Det anførte indebærer imidlertid ikke, at adgangen til at udnytte hjemmelen til faktisk at gribe ind over for markedsføring m.v. er ubundet af EF-regler. Om det i det enkelte tilfælde vil være foreneligt med EF-retten at gribe ind, og hvilken fremgangsmåde der i givet fald skal følges, må bedømmes på grundlag af de relevante EF-bestemmelser.

Er det pågældende produkt ikke undergivet nogen særlig EF-regulering, eller har EF-reguleringen vedrørende det pågældende produkt alene karakter af minimumsharmonisering, således at de enkelte medlemslande er frit stillet med hensyn til at fastsætte et højere beskyttelsesniveau, vil EF-foreneligheden af et indgreb skulle bedømmes på grundlag af EØF-traktatens art. 30 ff.

Hvis et indgreb har karakter af en teknisk forskrift, skal fremgangsmåden i informationsproceduredirektivet endvidere iagttages. Det bemærkes i den forbindelse, at direktivets art. 9, stk. 3, giver mulighed for, at en medlemsstat kan sætte tekniske forskrifter i kraft uden at gennemføre den almindelige samrådsprocedure, hvis der foreligger presserende grunde, der vedrører beskyttelsen af bl.a. menneskers sundhed og sikkerhed. I så fald skal Kommissionen straks orienteres om de iværksatte tekniske forskrifter og om, hvad der har berettiget til at træffe foranstaltningerne så hurtigt.

Er der for det pågældende stof eller materiale, som der måtte være anledning til at gribe ind overfor, udstedt en retsakt, der fuldt ud regulerer spørgsmålet om markedsføring m.v. (såkaldt totalharmonisering), må betingelserne for indgreb og fremgangsmåden i forbindelse hermed vurderes på grundlag af denne retsakt. En sådan retsakt, der typisk vil være udstedt med hjemmel i EØF-traktatens artikel 100 A, indeholder i almindelighed en beskyttelsesklausul, som giver de enkelte medlemslande mulighed for at træffe alle fornødne foranstaltninger med henblik på at forbyde eller begrænse markedsføringen af et produkt, der f.eks. er til fare for sundheden, jf. EØF-traktatens artikel 100 A, stk. 5, og Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder (85/C 136/01).

Ved anvendelse af en sikkerhedsklausul skal medlemsstaten inden en nærmere fastsat frist underrette Kommissionen om foranstaltningen, hvorefter Kommissionen efter en særlig procedure tager stilling til, om foranstaltningen er berettiget.

Forbud mod markedsføring m.v. af et produkt, der opfylder betingelserne for frit at kunne markedsføres i henhold til et totalharmoniseringsdirektiv, vil endvidere kunne ske med hjemmel i EØF-traktatens artikel 100 A, stk. 4. Efter de regler, der gælder om den administrative tilrettelæggelse af Danmarks deltagelse i EF-samarbejdet, vil denne fremgangsmåde efter EØF-traktatens artikel 100 A, stk. 4, forudsætte en regeringsbeslutning.

P.M.V.

Elmer

Justitsministeriet

Artikel 3 De maskiner, som dette direktiv finder anvendelse på, skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i bilag I.

Artikel 3 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. januar 1992 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 1. januar 1993.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Bilag

RÅDETS DIREKTIV

af 14. juni 1989

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner

(89/392/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (* 2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (* 3), og

ud fra følgende betragtninger

Det påhviler medlemsstaterne at sørge for deres borgeres og i givet fald også husdyrs og goders sikkerhed og sundhed på deres område, især arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, bl.a. i forbindelse med de risici, der opstår ved anvendelse af maskiner;

medlemsstaternes lovgivninger i forbindelse med forebyggelse af ulykker er meget forskellige; de præceptive bestemmelser på området, som ofte suppleres med de facto bindende tekniske specifikationer og/eller frivillige standarder, fører ikke nødvendigvis til forskellige sundheds- og sikkerhedsniveauer, men udgør dog på grund af deres forskelligartethed hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet; desuden er der væsentlige forskelle mellem de nationale ordninger om godkendelse og attestering af maskinernes overensstemmelse;

opretholdelse eller forbedring af det sikkerhedsniveau, der er nået i medlemsstaterne, er et af hovedmålene med dette direktiv og med sikkerheden som defineret i de væsentlige krav;

de gældende nationale bestemmelser vedrørende sikkerhed og sundhed, som sikrer beskyttelse mod risici, der skyldes maskiner, skal indbyrdes tilnærmes for at sikre den frie bevægelighed for maskiner, uden at de nuværende og velbegrundede beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne derved sænkes; de bestemmelser vedrørende maskinernes konstruktion og fremstilling, som er fastsat i dette direktiv, og som er af stor betydning for skabelsen af et sikrere arbejdsmiljø, udelukker ikke, at der kan fastsættes særbestemmelser om forebyggelse af visse risici, som arbejdstagerne udsættes for under arbejdet, eller bestemmelser om maskinernes anvendelse og tilrettelæggelse af arbejdstagernes sikkerhed på arbejdspladsen;

maskinsektoren udgør en væsentlig del af den mekaniske sektor og er et af de centrale industrielle områder inden for Fællesskabets økonomi;

hvidbogen om gennemførelse af det indre marked, som Det Europæiske Råd godkendte i juni 1985, indeholder i afsnit 65 og 68 bestemmelser om anvendelse af den nye metode til harmonisering af lovgivningerne;

de sociale omkostninger i forbindelse med det store antal ulykker, der direkte skyldes anvendelse af maskiner, kan reduceres, såfremt der allerede ved konstruktion og fremstillingen af maskinerne tages hensyn til sikkerheden, og det samme vil kunne opnås ved en korrekt opstilling og vedligeholdelse;

direktivets anvendelsesområde skal bygge på en generel definition af udtrykket »maskine« for at muliggøre den tekniske udvikling af maskinerne; udviklingen af »kombinerede anlæg« samt de risici, som de medfører, er af tilsvarende art og gør det derfor berettiget, at de udtrykkeligt er medtaget i direktivet;

Allerede på nuværende tidspunkt er der planer om at udarbejde særdirektiver, der indeholder forskrifter for konstruktion og fremstilling af visse maskinkategorier; nærværende direktivs meget omfattende anvendelsesområde bør afgrænses i forhold til disse direktiver, men også i forhold til de allerede eksisterende direktiver i de tilfælde, hvor disse indeholder bestemmelser vedrørende konstruktion og fremstilling;

Fællesskabsretten indeholder i sin nuværende udformning bestemmelser om, at der som undtagelse fra en af de grundlæggende regler for Fællesskabet, dvs. de frie varebevægelser, må accepteres de hindringer for samhandelen mellem medlemsstaterne, der skyldes forskelle i de nationale lovgivninger vedrørende markedsføring af produkter, såfremt forskrifterne kan anerkendes som værende nødvendige for at opfylde absolut nødvendige krav; harmoniseringen af lovgivningerne bør derfor i det foreliggende tilfælde begrænses til at omfatte de forskrifter, der er nødvendige for at opfylde de absolut nødvendige og væsentlige krav med hensyn til sikkerhed og sundhed i forbindelse med maskiner; disse krav skal afløse de nationale forskrifter på området, fordi de er væsentlige;

overholdelsen af de væsentlige krav om sikkerhed og sundhed er en absolut forudsætning for at sikre maskinernes sikkerhed; disse krav skal gennemføres med sund fornuft, så der tages hensyn til det teknologiske stade på fabrikationstidspunktet samt de tekniske og økonomiske forhold;

ibrugtagningen af maskinen i den i dette direktiv nævnte forstand kan kun vedrøre brug af selve maskinen ved den af fabrikanten forventede brug; dette udelukker ikke, at der eventuelt kan fastsættes anvendelsesbetingelser, som ikke vedrører selve maskinen, forudsat at disse betingelser ikke medfører ændringer af maskinen i forhold til bestemmelserne i dette direktiv;

i forbindelse med messer, udstillinger og lign. skal det være muligt at udstille maskiner, som ikke opfylder bestemmelserne i dette direktiv; eventuelle interesserede må imidlertid på passende vis gøres opmærksom på denne manglende overensstemmelse og på, at det ikke er muligt at erhverve de pågældende maskiner i den foreliggende udgave;

dette direktiv fastlægger derfor kun de væsentlige krav til sikkerhed og sundhed af generel art, suppleret med en række krav, som er mere specifikke for visse kategorier af maskiner; for at gøre det lettere for fabrikanterne at bevise, at maskinerne er i overensstemmelse med disse væsentlige krav samt for at gøre det lettere at kontrollere overensstemmelsen med de væsentlige krav, er det ønskeligt, at der på europæisk niveau foreligger harmoniserede standarder for så vidt angår forebyggelse mod de risici, der skyldes maskinernes konstruktion og fremstilling; disse harmoniserede standarder på europæisk plan udarbejdes af privatretlige organer og skal bevare deres status som ikke-obligatoriske tekster; i denne forbindelse anerkendes Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komite for Elektronisk Standardisering (CENELEC) som værende de organer, der er kompetente til at vedtage de harmoniserede standarder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Kommissionen og disse to organer, som blev undertegnet den 13. november 1984; i dette direktiv forstås ved en harmoniseret standard en teknisk specifikation (europæisk standard eller harmoniseringsdokument), som er vedtaget af et af disse organer eller af begge efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(* 4), senest ændret ved direktiv 88/182/EØF(* 5), samt i henhold til ovennævnte generelle retningslinjer;

retsforskrifterne bør forbedres, således at arbejdsgiverne og arbejdstagerne kan bidrage mere effektivt og hensigtsmæssigt til standardiseringsprocessen; denne skal være afsluttet senest ved dette direktivs iværksættelse;

Som det på nuværende tidspunkt er normal praksis i medlemsstaterne, bør ansvaret for at attestere, at maskinerne er i overensstemmelse med de væsentlige krav, påhvile fabrikanterne; overensstemmelsen med harmoniserede standarder giver en formodning om, at der også er tale om overensstemmelse med de pågældende væsentlige krav; det overlades helt til fabrikanten at afgøre, om han finder det nødvendigt at lade tredjemand foretage undersøgelser og attestere;

for visse maskintyper, hvis anvendelse indebærer en større risiko, er det ønskeligt, at der fastsættes en strengere godkendelsesprocedure; den valgte EF-typeafprøvningsprocedure kan efterfølges af en EF-fabrikanterklæring, uden at der kræves en strengere ordning såsom forsikring om kvaliteten, EF-kontrol eller EF-overvågning;

det er absolut nødvendigt, at fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant udarbejder et teknisk produktionsdossier, inden der kan udstedes EF-overensstemmelseserklæring; det er imidlertid ikke absolut påkrævet, at hele dokumentationen til stadighed foreligger materielt, men den skal efter anmodning kunne stilles til rådighed; detaljerede planer over de underdele, der indgår i fremstillingen af maskinerne, kan udelades, medmindre kendskab hertil er absolut nødvendigt for at kunne kontrollere, om de væsentlige sikkerhedskrav er overholdt;

det er ikke blot nødvendigt at sikre fri bevægelighed for og ibrugtagning af maskiner, der er forsynet med EF-mærke og EF-overensstemmelsesattest; der skal ligeledes sikres fri bevægelighed for maskiner, der ikke er forsynet med EF-mærket, når de er bestemt til at skulle inkorporeres i en maskine eller samles med andre maskiner, så de udgør et kombineret anlæg;

medlemsstaternes ansvar på deres område for sikkerhed, sundhed og andre aspekter, der omfattes af de væsentlige krav, bør anerkendes i en beskyttelsesklausul, som indeholder bestemmelser om passende fællesskabsbeskyttelsesprocedurer;

modtagere af enhver beslutning, der træffes inden for rammerne af dette direktiv, skal have kendskab til motiveringen for denne beslutning samt de rekursmuligheder, der findes;

der bør træffes foranstaltninger, der skal bidrage til gradvis at gennemføre det indre marked i en periode, der udløber den 31. december 1992; det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvori den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

Bilag 3

Lovafdelingen 9. juni 1992

Slotsholmsgade 10

Arbejdsministeriet

3. kontor

Laksegade 19

1063 København K

Arbejdsministeriet har ved skrivelse af 21. maj 1992 anmodet Justitsministeriet om en udtalelse vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (L 192 - administrativ retshåndhævelse over for leverandører m.v.).

Det nævnte lovforslag indebærer, at der i arbejdsmiljølovens § 77 indsættes en bestemmelse, der giver direktøren for Arbejdstilsynet mulighed for at påbyde den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel eller et personligt værnemiddel, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse kan frembyde fare for sikkerhed og sundhed, at træffe de fornødne foranstaltninger til afværgelse af denne fare.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet med lovforslaget er at gennemføre Rådets direktiv om maskiner (direktiv nr. 89/392/EØF som ændret ved direktiv nr. 91/368/EØF) og Rådets direktiv om personlige værnemidler (direktiv nr. 89/686/EØF).

I Dansk Arbejdsgiverforenings henvendelse af 7. maj 1992 til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg anføres det, at anvendelsesområdet for den foreslåede lovbestemmelse går længere, end en gennemførelse af de nævnte direktiver nødvendiggør, idet lovforslaget omfatter ethvert teknisk hjælpemiddel, herunder også allerede ibrugtagne maskiner, mens maskindirektivet alene vedrører nye maskiner.

Dansk Arbejdsgiverforening giver endvidere udtryk for, at der også på et andet område er tale om, at lovforslaget går videre, end en implementering af direktiverne kræver. Den foreslåede bestemmelse vil således gøre det muligt at meddele påbud, såfremt et teknisk hjælpemiddel eller et personligt værnemiddel anvendt efter bestemmelserne viser sig at være til fare for sikkerhed og sundhed, uanset om det tekniske hjælpemiddel eller værnemidlet opfylder lovgivningens krav eller ej. Dette finder Dansk Arbejdsgiverforening er mere vidtgående end direktiverne, idet der i disse alene findes at være hjemmel til at skride ind over for ulovlige maskiner og ulovlige værnemidler.

Justitsministeriet skal udtale følgende

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 3, giver direktøren for Arbejdstilsynet en generel hjemmel til at meddele påbud over for ethvert teknisk hjælpemiddel, som kan frembyde fare ved betjening i overensstemmelse med dets bestemmelser. Udtrykket »ethvert teknisk hjælpemiddel« rækker som anført af Dansk Arbejdsgiverforening videre end direktiverne.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 3, vil kun kunne anvendes i overensstemmelse med de EF-retlige regler. Inden for maskindirektivets og værnemiddeldirektivets anvendelsesområder vil der således alene kunne udstedes påbud, såfremt direktivernes betingelser herfor er opfyldt, ligesom den fremgangsmåde, der er foreskrevet i disse, skal følges.

Det skal i den forbindelse nævnes, at de to direktiver ikke blot åbner mulighed for udstedelse af påbud i situationer, hvor de tekniske hjælpemidler og de personlige værnemidler ikke opfylder de sundheds- og sikkerhedskrav, som er anført i bilagene til direktiverne, eller hvor standarderne ikke bliver anvendt korrekt. Direktiverne åbner også mulighed for, at der udstedes påbud, såfremt der er mangel ved selve de standarder, der er offentliggjort vedrørende direktiverne, jf. begge direktivers artikel 7, stk. 1, litra c.

Dette indebærer, at der kan gribes ind over for maskiner og personlige værnemidler, der i princippet er lovlige efter direktiverne. Hertil kommer, at de grunde, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, 2. pkt., ikke er udtømmende, jf. herved ordet navnlig.

Hvad angår situationer, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse i arbejdsmiljøloven, men som ikke er omfattet af de to direktiver, finder Justitsministeriet grund til at fremhæve, at andre bestemmelser inden for EF-retten også vil være af betydning for bestemmelsens anvendelse. Det drejer sig bl.a. om EØF-traktatens artikel 30 ff. og direktiv nr. 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Også andre EF-regler vil kunne være af betydning. Der kan herom i det hele henvises til Justitsministeriets skrivelse af 6. maj 1992 til Arbejdsministeriet; der vedlægges kopi.

På denne baggrund giver udformningen af den foreslåede lovbestemmelse i § 77, stk. 3, i arbejdsmiljøloven ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

Hans Engell

/ Elmer

Artikel 4 1. Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og ibrugtagning på deres område af maskiner, som opfylder bestemmelserne i dette direktiv.

2. Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføringen af maskiner, som ifølge den i bilag II, punkt B, omhandlede erklæring fra fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant er beregnet til at skulle inkorporeres i en maskine eller samles med andre maskiner med henblik på at udgøre en maskine, som dette direktiv finder anvendelse på, medmindre de kan fungere selvstændigt.

Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 20. juni 1991.

På Rådets vegne

R. Goebbels

Formand

(1) EFT nr. C 37 af 17.2.1990, s. 5, og

EFT nr. C 268 af 24.10.1990, s. 12

(2) EFT nr. C 175 af 16.7.1990, s. 119 og

EFT nr. C 129 af 20.5.1991, s. 1.

(3) EFT nr. C 168 af 10.7.1990, s. 15.

(4) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 9.

(5) EFT nr. L 84 af 28.3.1974, s. 10.

(6) EFT nr. L 126 af 20.5.1988, s. 52.

(7) EFT nr. L 186 af 8.7.1986, s. 1.

(8) EFT nr. L 186 af 8.7.1986, s. 10.

(9) EFT nr. L 384 af 31.12.1986, s. 12.

(10) EFT nr. L 335 af 5.12.1973, s. 51.

(11) EFT nr. L 122 af 8.5.1976, s. 20.

(12) EFT nr. L 186 af 8.7.1986, s. 1.

(13) EFT nr. L 186 af 8.7.1986, s. 10.

(14) EFT nr. L 384 af 31.12.1986, s. 12

(15) EFT nr. L 100 af 12.4.1989, s. 1.

Bilag 4

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

»Udvalget udbeder sig ministerens vurdering af Miljøministeriets udtalelse i skrivelse af 24. februar 1992, jf. bilag 14, med henblik på udvalgets behandling af ændringsforslag nr. 1, jf. bilag 12.«

Svar

Arbejdsministeriets forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø har til formål at tilvejebringe det retlige grundlag for retshåndhævelsesskridt, som Arbejdstilsynet kan tage i anvendelse over for leverede tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der kan frembyde fare for sikkerhed og sundhed. Forslaget giver Arbejdstilsynet mulighed for at påbyde, at levering eller markedsføring standses, eller at de pågældende tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler tilbagekaldes fra markedet.

Ændringsforslag nr. 1, jf. bilag 12, udvider området for den administrative retshåndhævelse over for leverandørerr m.v. til ud over tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler også at omfatte stoffer og materialer.

Miljøministeriet anfører i sin udtalelse af 24. februar 1992, at man opfatter udtrykket »stoffer og materialer« som værende lig med kemiske stoffer og produkter. Da lov om kemiske stoffer og produkter indeholder bestemmelser, der af hensyn til både det ydre miljø og sundhed kan forbyde salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber, finder Miljøministeriet derfor, at en tilsvarende hjemmel i arbejdsmiljøloven er overflødig og forvirrende, og finder det i øvrigt tvivlsomt, om en sådan hjemmel kan indføres i arbejdsmiljøloven under hensyntagen til de formål, loven tilsigter at varetage.

Ifølge Juridisk Grundbog, bind 2, 4. udgave 1989, ved W. E. von Eyben, side 68, bør en lov ikke indeholde overflødigt stof. Retsregler, der allerede indeholdes i andre love, bør ikke gentages.

Lov om arbejdsmiljø har generelt til formål at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Lov om kemiske stoffer og produkter regulerer særligt forholdene omkring kemiske stoffer og produkter. Loven har til formål at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter. Loven indeholder i kapitel 6 en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter der for at sikre, at kemiske stoffer og produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan fastsættes regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af disse stoffer.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke under hensyntagen til de formål, lov om arbejdsmiljø tilsigter at varetage, noget til hinder for, at der i loven indføres en bestemmelse som den i ændringsforslaget anførte.

Under hensyn til at lov om kemiske stoffer og kemikalier, der som anført særlig regulerer forholdene omkring disse produkter, allerede indeholder bestemmelser, der kan forbyde salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer og produkter med nærmere angivne egenskaber, forekommer en tilsvarende bestemmelse herom i arbejdsmiljøloven af lovtekniske grunde uhensigtsmæssig.

Såfremt der både i lov om kemiske stoffer og produkter og i arbejdsmiljøloven er hjemmel til at fastsætte bestemmelser om forbud mod salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter, opstår der desuden risiko for, at der i medfør af disse hjemmelsbestemmelser fastsættes regler, der ikke er forenelige.

Artikel 5 1. Medlemsstaterne anser maskiner, der er forsynet med EF-mærke, og som ledsages af den i bilag II omhandlede EF-overensstemmelseserklæring, for at opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er nævnt i artikel 3.

Såfremt der ikke findes harmoniserede standarder, fastsætter medlemsstaterne de bestemmelser, som de finder nødvendige for, at de berørte parter får kendskab til de gældende nationale standarder og tekniske specifikationer, der betragtes som vigtige eller nyttige dokumenter i forbindelse med korrekt anvendelse af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I.

2. Når en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, omfatter et eller flere væsentlige sikkerhedskrav, forudsættes den maskine, der er fremstillet i overensstemmelse med denne standard, at være i overensstemmelse med de pågældende væsentlige krav.

Medlemsstaterne offentliggør referencerne for de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder.

3. Medlemsstaterne sikrer sig, at der træffes passende foranstaltninger med henblik på at gøre det muligt for arbejdsmarkedets parter at få indflydelse på nationalt plan på udarbejdelsen og opfølgningen af de harmoniserede standarder.

Bilag 5

RÅDET

RÅDETS DIREKTIV

af 20. juni 1991

om ændring af direktiv 89/392/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner

(91/368/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger

Maskiner, der frembyder særlige risici som følge af deres mobilitet, deres evne til at løfte byrder eller disse to forhold forenet, skal dels opfylde de generelle sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i direktiv 89/392/EØF(4), dels de sikkerheds- og sundhedskrav, som vedrører disse særlige risici;

der bør for sådanne typer maskiner ikke fastsattes andre former for certificering, end hvad der oprindeligt er fastsat for maskiner i direktiv 89/392/EØF;

fastsættelse af yderligere væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med de særlige risici, der skyldes maskinernes mobilitet og evne til at løfte byrder, kan ske ved at ændre direktiv 89/392/EØF således, at disse supplerende krav medtages i direktivet; i forbindelse med denne ændring vil der samtidig kunne foretages rettelse af nogle mangler ved de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er gældende for alle maskiner;

der bør fastsættes en overgangsordning, som tillader markedsføring og ibrugtagning af maskiner, som er fremstillet i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der er gældende pr. 31. december 1992;

da visse former for materiel eller maskiner, som er omfattet af de nugældende direktiver, falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, og da det er ønskeligt, at der kun findes et og samme direktiv, som omhandler alle disse former for materiel, bør de tilsvarende nugældende direktiver ophæves fra tidspunktet for dette direktivs iværksættelse -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

Artikel 6 1. Såfremt en medlemsstat eller Kommissionen finder, at de i artikel 5, stk. 2, omhandlede harmoniserede standarder ikke fuldstændigt opfylder de væsentlige krav, der vedrører dem, og som er omhandlet i artikel 3, indbringer Kommissionen eller medlemsstaten sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EØF, og redegør for årsagerne hertil. Udvalget afgiver en hasteudtalelse.

På baggrund af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagetrække berørte standarder i de i artikel 5, stk. 2, omhandlede offentliggørelser.

2. Der nedsættes et stående udvalg sammensat af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

Det stående udvalg fastsætter sin forretningsorden.

Det stående udvalg kan forelægges ethvert spørgsmål i forbindelse med iværksættelsen og den praktiske gennemførelse af direktivet efter følgende fremgangsmåde

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyntagen til de pågældende spørgsmåls hastende karakter, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 7 1. Såfremt en medlemsstat konstaterer, at maskiner, der er forsynet med EF-mærke og anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse, vil kunne frembyde fare for personers og i givet fald husdyrs eller goders sikkerhed, træffer den alle nødvendige foranstaltninger for at trække maskinerne tilbage fra markedet, forbyde deres markedsføring, ibrugtagning eller indskrænke deres frie bevægelighed.

Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om denne foranstaltning og anfører grundene til beslutningen, herunder navnlig, om den manglende overensstemmelse skyldes

a) at de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav ikke er opfyldt

b) fejlagtig anvendelse af de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder

c) en mangel ved selve de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder.

2. Kommissionen holder hurtigst muligt samråd med de berørte parter. Såfremt Kommissionen efter dette samråd konstaterer, at foranstaltningen er berettiget, giver den medlemsstat, der har taget initiativet, samt de øvrige medlemsstater underretning herom. Såfremt Kommissionen efter dette samråd konstaterer, at foranstaltningen er uberettiget, giver den straks den medlemsstat, der har taget initiativet, samt fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant underretning herom. Såfremt den i stk. 1 omhandlede beslutning motiveres med en mangel ved selve standarderne, forelægger Kommissionen sagen for udvalget, såfremt den medlemsstat, der har truffet beslutningen, har til hensigt at fastholde den, og indleder fremgangsmåden i artikel 6, stk. 1.

3. Når en maskine, der ikke er i overensstemmelse, er forsynet med EF-mærke, træffer den kompetente medlemsstat de nødvendige foranstaltninger over for den, der har påsat mærket, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

4. Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne holdes underrettet om denne procedures forløb og resultater.

Artikel 8 1. Fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant skal for at dokumentere maskinernes overensstemmelse med deres direktiv for hver af de fremstillede maskiner udarbejde en EF-overensstemmelseserklæring, der udfærdiges i overensstemmelse med modellen i bilag II, og anbringe det i artikel 10 omhandlede EF-mærke på maskinen.

2. Inden markedsføringen skal fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant

a) udarbejde det i bilag V nævnte dossier, såfremt maskinen ikke er omfattet af bilag IV

b) forelægge modellen af maskinen til den i bilag VI omhandlede EF-typeafprøvning, såfremt maskinen er omfattet af bilag IV og fremstilles, uden at de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder overholdes eller kun anvendes delvis, eller såfremt der ikke findes sådanne standarder

c) såfremt maskinen er omfattet af bilag IV og fremstilles i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder

- enten udarbejde det i bilag VI nævnte dossier og sende det til et udpeget organ, som snarest anerkender modtagelse af dossieret og opbevare det

- eller forelægge det i bilag VI nævnte dossier for det udpegede organ, som blot kontrollerer, om de i artikel 5, stk. 2, omhandlede standarder er blevet korrekt anvendt, og udfærdiger en attest om dette dossiers overensstemmelse

- eller forelægge modellen af maskinen til den i bilag VI omhandlede EF-typeafprøvning.

3. Såfremt stk. 2, litra c), første led, finder anvendelse, finder bestemmelserne i stk. 5, første punktum, og i punkt 7 i bilag VI anvendelse i analogi hermed.

Såfremt stk. 2, litra c), andet led, finder anvendelse, finder bestemmelserne i punkt 5, 6 og 7 i bilag VI anvendelse i analogi hermed.

4. Såfremt stk. 2, litra a) og litra c), første og andet led, finder anvendelse, skal EF-overensstemmelseserklæringen udelukkende bekræfte, at der er tale om overensstemmelse med de væsentlige krav i direktivet.

Såfremt stk. 2, litra b), og stk. 2, litra c), tredje led, finder anvendelse, skal EF-overensstemmelseserklæringen attestere, at der er overensstemmelse med den model, der er blevet forelagt til EF-typeafprøvning.

5. Når maskinerne er omfattet af andre fællesskabsdirektiver, der vedrører andre aspekter, angives det i disse tilfælde på det i artikel 10 omhandlede EF-mærke, i det følgende benævnt »EF-mærket«, at maskinerne ligeledes opfylder kravene i disse andre direktiver.

6. Når hverken fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant har opfyldt de i ovenstående stykker nævnte forpligtelser, påhviler disse forpligtelser enhver, som markedsfører maskinen inden for Fællesskabet. De samme forpligtelser påhviler den, som samler maskiner eller dele af maskiner af forskellig oprindelse, eller som fremstiller maskinen til eget brug.

Artikel 9 1. Hver medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer det er blevet pålagt at gennemføre de i artikel 8, stk. 2, litra b) og c), omhandlede godkendelsesprocedurer. Til underretning offentliggør Kommissionen i De Europæiske Fællesskabers Tidende en fortegnelse over disse organer, og den sørger for ajourføring heraf.

2. Medlemsstaterne skal anvende de i bilag VII indeholdte kriterier i forbindelse med vurderingen af de organer, der skal udpeges. De organer, der opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i de relevante harmoniserede standarder, formodes at være i overensstemmelse med disse kriterier.

3. En medlemsstat, der har udpeget et organ, skal inddrage udpegelsen, såfremt den konstaterer, at dette organ ikke længere opfylder de i bilag VII omhandlede kriterier. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 10 1. EF-mærket består af symbolet »CE« efterfulgt af de to sidste cifre i det år, hvor mærket er blevet anbragt.

I bilag III er anført den model, der skal anvendes.

2. EF-mærket skal anbringes på maskinen i overensstemmelse med punkt 1.7.3. i bilag I, således at det er tydeligt og synligt.

3. Der må på maskinerne ikke anbringes mærker eller påskrifter, der er af en sådan art, at de kan forveksles med EF-mærket.

Artikel 11 Enhver afgørelse, der træffes i medfør af dette direktiv, og som medfører, at en maskines markedsføring og ibrugtagning begrænses, skal begrundes nøje. Afgørelsen meddeles så hurtigt som muligt den berørte part med angivelse af de i den pågældende medlemsstat eksisterende rekursmuligheder og fristerne for anvendelsen af disse.

Artikel 12 Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for, at fortegnelserne over alle de relevante afgørelser vedrørende dette direktivs forvaltning, gøres tilgængelige.

Artikel 13 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. januar 1992 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 31. december 1992.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. juni 1989.

På Rådets vegne

P. Solbes

Formand

(* 1) EFT nr. C 29 af 3.2.1988, s. 1, og EFT nr. C 214 af 16.8.1988, s. 23.

(* 2) EFT nr. C 326 af 19.12.1988, s. 143, og EFT nr. C 158 af 26.6.1989.

(* 3) EFT nr. C 337 af 31.12.1988, s. 30.

(* 4) EFT nr. L 109 af 26.4.1983, s. 8.

(* 5) EFT nr. L 81 af 26.3.1988, s. 75.

(* 6) EFT nr. L 77 af 26.3.1973, s. 29.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet et spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Miljøministeriets skrivelse af 24. februar 1992 og Justitsministeriets skrivelser af 6. maj og 9. juni 1992, alle stilet til Arbejdsministeriet, et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og ministerens besvarelse heraf samt rådsdirektiv af 20. juni 1991 om ændring af direktiv 89/392/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (91/368/EØF) er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Flertallet skal henvise til justitsministerens besvarelse af spørgsmål 9, som er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen, hvori det tilkendegives, at der »ikke under hensyntagen til de formål, lov om arbejdsmiljø tilsigter at varetage, er noget til hinder for, at der i loven indføres en bestemmelse som den i ændringsforslaget anførte.«

Justitsministeren anfører så senere, at »under hensyn til, at lov om kemiske stoffer og kemikalier, der særlig regulerer forholdene omkring disse produkter, allerede indeholder bestemmelser, der kan forbyde salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer og produkter med nærmere angivne egenskaber, forekommer en tilsvarende bestemmelse herom i arbejdsmiljøloven af lovtekniske grunde uhensigtsmæssig.«

Da det imidlertid er menneskers liv og helbred, der er på spil i disse spørgsmål, finder flertallet, at »det uhensigtsmæssige« må vige for dette overordnede hensyn. Skulle der senere opstå problemer, vil flertallet på ny vurdere sagen.

Flertallet skal for at undgå problemer opfordre til det tættest mulige samarbejde mellem miljøministeren og arbejdsministeren.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

ÆndringsforslagAf et flertal (S, SF, RV og KRF)

Til § 1 1) Nr. 1 affattes således

»1. I § 77 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1) at levering eller markedsføring standses,

2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget udvides området for den administrative retshåndhævelse over for leverandører m.v. til også at omfatte stoffer og materialer ud over tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, selv om dette ikke er en nødvendig følge af de vedtagne EF-direktiver.

Baggrunden for dette er, at der gennem årene er opstået et stadig større behov for på alle områder at begrænse den skade, der kan følge af levering m.v. uden iagttagelse af gældende regler eller mulige farer.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at stoffer og materialer også bør være omfattet for at sikre formålet med lovændringen.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Tommy Dinesen (SF) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF) Miljøministeriet

KAPITEL II

GODKENDELSESPROCEDURER

KAPITEL III

EF-MÆRKE

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Som bilag til betænkningen er optrykt rådsdirektiv nr.

89/392/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om maskiner (maskindirektivet).

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan naturligvis ikke have noget imod, at der fastsættes regler til sikkerhed for, at tekniske hjælpemidler m.v. ikke frembyder farer for mennesker.

Lovforslaget er en udløber af et direktiv fra EF og er endnu et eksempel på det veludviklede bureaukrati, hvor Danmark ikke alene skal vedtage bestemmelserne, men også skal give tilbagemelding herom til EF.

Sidstnævnte er formentlig udtryk for, at EF vil konstatere, om Danmark til punkt og prikke har gennemført de ønskede bestemmelser.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 1 1) Nr. 1 affattes således

»1. I § 77 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1) at levering eller markedsføring standses,

2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget udvides området for den administrative retshåndhævelse over for leverandører m.v. til også at omfatte stoffer og materialer ud over tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, selv om dette ikke er en nødvendig følge af de vedtagne EF-direktiver.

Baggrunden for dette er, at der gennem årene er opstået et stadig større behov for på alle områder at begrænse den skade, der kan følge af levering m.v. uden iagttagelse af gældende regler eller mulige farer.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at stoffer og materialer også bør være omfattet for at sikre formålet med lovændringen.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 192

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Administrativ retshåndhævelse over for leverandører m.v.)

Nr L 192 1991-92, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19920612