1991 BTL 191 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPTAGELSE M.V.) NR L 191 1991-92, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har drøftet spørgsmålet om, hvorvidt der kan være persongrupper, som ikke er omfattet af lovforslaget, men som tilsvarende ikke har mulighed for at blive optaget i en a-kasse.
Spørgsmålet er ikke blevet afklaret under udvalgsarbejdet. Såfremt det viser sig, at andre persongrupper har tilsvarende problemer med hensyn til optagelse i en a-kasse, er udvalget enig om at arbejde for at finde en løsning på disse problemer.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren , tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) I det under nr. 3 foreslåede § 56, stk. 1, 2. pkt. , udgår ordene »som fuldtidsbeskæftigelse«.
2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 57, stk. 2 , indsættes efter »dagpenge« (3 gange): »eller overgangsydelse«.
3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer
» 01 . I § 67, stk. 2 , indsættes i nr. 2 efter »optagelsen« ordet: »eller«, og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
»3) har udøvet kommunalt hverv som udvalgsformand mindst 150 og højst 300 timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse.«»
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen betyder, at der gives mulighed for, at også deltidsbeskæftigelse i forbindelse med kommunale hverv kan medregnes i relation til opfyldelse af arbejdskravet i §§ 55 og 72.
Til nr. 2
Der er alene tale om en ajourføring af teksten efter vedtagelse af lov nr. 927 af 27. december 1991 om efterløn og overgangsydelse.
Til nr. 3
Ændringen betyder, at kommunale hverv på deltid (udvalgsformænd) kan give grundlag for optagelse som deltidsforsikret, hvis de almindelige betingelser for deltidsbeskæftigelse er opfyldt, dvs. beskæftigelse mindst 150 timer og højst 300 timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse.
Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)
Tillægbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Spørgsmål 10 om refusion til a-kasserne og ministerens besvarelse heraf overføres efter ønske til alm. del til videre drøftelse i udvalget.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget
Ny paragraf
1) Efter § 1 indsættes som ny paragraf
»§ 01
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.«
Til § 2
2) Datoen »den 1. marts 1992« udgår, og i stedet indsættes ordene: »ved bekendtgørelsen i Lovtidende«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Da lovforslaget ikke er blevet færdigbehandlet i Folketinget inden den 1. marts, foreslås det, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. For fortsat at give lovforslagets persongruppe mulighed for at blive omfattet af overgangsbestemmelsen for efterløn, der udløber den 31. marts 1992, er det vigtigt, at loven træder i kraft snarest muligt. Det foreslås derfor samtidig, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)
Ingen
Nr BTL 191
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Optagelse m.v.)
Nr L 191 1991-92, 1. samling
Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget
Afgivet: 19920228