1991 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI NR L 188 1991-92, 1. SAMLING

Bilag

Fiskeriministerens talepapir fra samråd

Talepunkt

Spørgsmål A

Ministeren bedes redegøre for påtænkte ændringer i dansk fiskeris struktur, herunder give en orientering om de igangværende drøftelser med fiskeriets organisationer og øvrige involverede parter.

Svar

I mine fiskeripolitiske redegørelser af 21. november 1991 og 24. januar 1992 samt i min seneste redegørelse til Landbrugs- og Fiskeriudvalget af 31. marts 1992 om udviklingen i den danske fiskerflådes struktur i 1991 og strukturudviklingen i de øvrige EF-lande har jeg beskrevet udviklingen i flådestrukturen og overvejelserne om den fremtidige politik.

Det altafgørende punkt er at tilpasse fangstkapaciteten til de eksisterende fangstmuligheder. Der gøres i den forbindelse allerede en betydelig indsats dels ved brug af ophørsordningen, dels gennem regler, der regulerer tilgangen til flåden. Samtidig er det erkendt, at der er behov for en begyndende fornyelse af den »aldrende« fiskerflåde.

Til opfølgning af redegørelserne har jeg tidligere på året nedsat en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen består af Danmarks Havfiskeriforening, Dansk Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.

Arbejdsgruppen har foreløbig drøftet kapacitet/ophør, nybygning/modernisering og strukturudviklingen i bredere forstand.

Det er aftalt, at arbejdsgruppen mødes over 2 dage - den 4. og 5. maj 1992 - med det formål grundlæggende at drøfte alle forslag og muligheder for en fremtidig strukturpolitik.

Spørgsmål B

Agter ministeren at afsætte yderligere midler til ophugning af fiskerfartøjer, og vil ministeren i den forbindelse sikre, at bredden i dansk fiskeri bevares også i fremtiden?

Svar

Som nævnt er der i de senere år gjort en betydelig indsats for at tilpasse fiskerflådens fangstkapacitet til de eksisterende fiskerimuligheder - blandt andet ved hjælp af ophørsordningen, hvor fiskerne har haft mulighed for at få tilskud til ophør med fiskeri, og ved hjælp af en meget restriktiv regulering af tilgangen af nye fartøjer til fiskerflåden.

På finansloven for 1992 er der foreløbig afsat en tilsagnsramme til ophørsstøtte på i alt 140 mio. kr. I 1991 udgjorde tilsagnsrammen 100 mio. kr. Der er således tale om, at ophørsordningen generelt er blevet opprioriteret i 1992.

Som jeg tidligere har nævnt i min redegørelse til Folketinget, er det den nationale støtte til ophør, der hidtil har udgjort den begrænsende faktor for antallet af fartøjer, som har kunnet opnå tilsagn om ophørsstøtte.

Regeringen ønsker ikke, at dette skal være tilfældet i 1992. Dette indebærer, at jeg er indstillet på at søge tilvejebragt ekstra bevilling, hvis antallet af de fartøjer, som søger støtte, overstiger rammen på 140 mio. kr.

Partierne omkring finanslovsaftalen vil i givet fald blive inddraget i drøftelserne om dette.

Spørgsmål C

Under henvisning til bl.a. besvarelsen af spørgsmål 8 og 9, jf. bilag 11, bedes ministeren redegøre for udviklingen i kapacitetsudvalgets arbejde, herunder hvilke retningslinier udvalget følger ved udskiftning af motorer og måling af pæletræk m.v.

Svar

Kapacitetsudvalget er et underudvalg under reguleringsudvalget. I kapacitetsudvalget deltager Danmarks Havfiskeriforening, Dansk Fiskeriforening og SiD.

Sigtet med kapacitetsudvalgets arbejde har været at fastlægge rammer for kapacitetstilgangen. Dette er sket via et sæt retningslinier, som løbende justeres.

Bestræbelserne går bl.a. ud på at skabe så klare rammer for administrationen, at der i forhold til ansøgerne ikke skabes et unødigt bureaukrati.

I tilslutning til Retningslinierne for Tilpasning af Fiskerflådens Fangstkapacitet findes der også et sæt Retningslinier for Motorkrafttilpasning. Det fastslås her, at der ved motorkraft forstås den officielle motorkraft, som Søfartsstyrelsen anfører i fartøjets farttilladelse eller tilsynsbog. EF's kapacitetsstyring er bygget op omkring de officielle registreringer. Det danske regelsæt må derfor også baseres på officielle målinger.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til fiskeriministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd. Fiskeriministerens talepapir fra samrådet er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig henvendelse fra Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet der henvises til ministerens skriftlige fremsættelse, hvoraf fremgår, at kravene over for ejere af fiskerfartøjer gøres mere konsekvent på den måde, at man fremover kun må eje fiskerfartøjer, hvis man er erhvervsfisker, eller hvis skibene ejes af erhvervsfiskerselskaber, som det defineres i saltvandsfiskeriloven.

Det er krav, som efter mindretallets opfattelse er uacceptable, og blot igen et eksempel på, at Danmark skal tilpasse sig EF-lovgivningen.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Birthe Hansen (SF) Jens Thoft (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Niels Højland (FP) Marianne Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 188

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri

Nr L 188 1991-92, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19920421