1991 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KREDITAFTALER (KREDITOPLYSNINGER I FORBINDELSE MED LÅN MOD PANT I FAST EJENDOM) NR L 186 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra

Dansk Ejendomsmæglerforening,

Finansrådet,

Forbrugerrådet og

Realkreditrådet.

Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Justitsministeren har oplyst, at hensigten med ændringsforslagene er at imødekomme et ønske fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Finansrådet, Forbrugerrådet og Realkreditrådet om, at justitsministeren bør have hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om afgivelse af kreditoplysninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom. Der henvises herom til de nævnte organisationers skrivelse af 24. februar 1992 til Folketingets Retsudvalg. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet på grundlag af nærmere drøftelser med de berørte organisationer.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I nr. 1 indsættes efter den foreslåede § 8 a som ny paragraf

»§ 8 b. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse og opbevaring af kreditoplysninger efter § 8 a. Justitsministeren kan herunder navnlig fastsætte, at kreditoplysningerne skal afgives i en anden form, og at visse aftaler om henstand helt eller delvis skal undtages fra pligten til at afgive kreditoplysninger.«

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 56, stk. 3 , indsættes efter »i medfør af« ordene: »§ 8 b og«.'

Til § 2 3) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditgiverens tilbud er fremsat efter lovens ikrafttræden. Ved kreditaftaler som nævnt i § 8 a, stk. 2, finder loven anvendelse, når aftalen om ejendommens overdragelse er indgået efter lovens ikrafttræden.«

4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. De hidtil gældende regler kan finde anvendelse på kreditaftaler, der er indgået inden den 1. januar 1993.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Introduktion

I bestemmelsen foreslås det, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse og opbevaring af kreditoplysninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom. I bestemmelsen er det udtrykkeligt angivet, at justitsministeren kan fastsætte, at kreditoplysningerne skal afgives i en modificeret form, og at visse aftaler om henstand helt eller delvis skal være undtaget fra pligten til at afgive kreditoplysninger. Afgørende for udnyttelsen af bemyndigelsen vil være, at forbrugerne fortsat får mulighed for at sammenligne forskellige tilbud om lån mod pant i fast ejendom med andre tilbud om lån.

Udtrykket »anden form« betyder, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler dels om, at visse af de kreditoplysninger, der er angivet i kreditaftalelovens §§ 9 og 14, ikke skal afgives, dels om, at kreditgiveren under visse omstændigheder kan nøjes med at angive nogle af de oplysninger, der indgår som en bestanddel af de kreditoplysninger, der er nævnt i §§ 9 og 14. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Forenklet og standardiseret form

Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at fastsætte nærmere regler om den form, som kreditoplysningerne efter § 8 a skal afgives i, således at kreditoplysningerne i forskellige lånetilbud m.v. bliver overskuelige og umiddelbart sammenlignelige.

Bemyndigelsen tænkes også anvendt til at forenkle og modificere de kreditoplysninger, der skal afgives efter kreditaftalelovens §§ 9 og 14.

Der kan herunder f.eks. fastsættes nærmere regler om, at kreditgiveren ikke behøver at angive alle ydelserne, disses antal og forfaldstid som nævnt i kreditaftalelovens § 9, stk. 1, nr. 6.

Der kan endvidere fastsættes regler om, at realkreditinstitutter skal oplyse, hvilken dagskurs der ligger til grund for angivelsen af realkreditobligationernes kursværdi i de foreløbige kreditoplysninger, der skal fremgå af realkreditinstitutternes lånetilbud. Formålet med disse regler vil være at forbedre forbrugerens mulighed for at sammenligne forskellige lånetilbud ved, at realkreditobligationernes kursværdi på lånetilbudene angives på grundlag af kursen på en bestemt dag.

Kreditoplysninger i tilfælde, hvor der alene udfærdiges skøde

Det fremgår af ændringsforslaget til § 8 a, stk. 2, at kreditoplysningerne skal gives i aftalen om ejendommens overdragelse i den situation, hvor en sælger af en fast ejendom yder kredit mod udstedelse af pantebrev i den faste ejendom. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at bestemmelsen i praksis vil betyde, at kreditoplysningerne skal gives af ejendomsmægleren eller ejendomshandleren i slutsedlen. I praksis udfærdiges i de fleste tilfælde både en slutseddel og et skøde. Som anført skal kreditoplysningerne gives i slutsedlen, og der foreslås ingen pligt til at gentage kreditoplysningerne i skødet. Da det alene er skødet, der tinglyses, vil kreditoplysningerne ikke optage plads i tinglysningsdokumentet (skødet) og dermed ikke give problemer med hensyn til opbevaring på tinglysningskontorerne.

Hvis der imidlertid undtagelsesvis alene udfærdiges skøde i forbindelse med en ejendomshandel, indebærer bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, at kreditoplysningerne skal gives i skødet. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at kreditoplysningerne kan gives i et bilag til skødet under forudsætning af, at bilaget er en del af aftalen om ejendommens overdragelse. Denne forudsætning vil være opfyldt, såfremt der i skødet er henvist til dette bilag, og såfremt køberen af ejendommen har modtaget dette bilag senest samtidig med indgåelsen af aftalen om ejendommens overdragelse. Når skødet herefter skal tinglyses, kan man i praksis undlade at sende bilaget med kreditoplysningerne til tinglysningskontoret. Herved tilgodeses det formål med lovforslaget, der består i at udelade kreditoplysninger i dokumenter, der skal tinglyses.

Under hensyn til den tvivl, som organisationerne i henvendelsen til Retsudvalget har tilkendegivet om dette spørgsmål, vil Justitsministeriet i bekendtgørelsen præcisere, at kreditoplysningerne i tilfælde, hvor der alene udfærdiges et skøde, kan angives i et bilag til skødet, således som dette er beskrevet ovenfor.

Endelige kreditoplysninger

Forslaget til § 8, stk. 3, går ud på, at kreditgiveren i det tilfælde, hvor de afgivne kreditoplysninger er af foreløbig karakter, snarest muligt skal sende meddelelse om de endelige kreditoplysninger til forbrugeren. Bestemmelsen tager navnlig sigte på realkreditlån, hvor de kreditoplysninger, der fremgår af tilbudet, ofte vil være af foreløbig karakter, jf. nærmere herom afsnit 4.2. i bemærkningerne til lovforslaget.

For så vidt angår realkreditinstitutternes pligt til at afgive meddelelse til forbrugeren om de endelige kreditoplysninger er det i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at denne pligt ikke gælder i den situation, hvor realkreditlånet afregnes ved udlevering af obligationer til forbrugeren, som realkreditinstitutterne ikke skal realisere på forbrugerens vegne. Dette skyldes, at realkreditinstitutterne i disse tilfælde ikke vil få oplysninger om obligationernes realisering og dermed heller ikke om størrelsen af det endelige låneprovenu, jf. nærmere pkt. 5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (side 12) og bemærkningerne til lovforslagets § 1 (side 13).

Efter Justitsministeriets opfattelse forudsætter bestemmelsen for så vidt angår sælgerpantebreve på tilsvarende måde, at der alene er pligt for en ejendomsmægler eller ejendomshandler til at sende forbrugeren meddelelse om de endelige kreditoplysninger i den situation, hvor ejendomsmægleren eller ejendomshandleren hjemtager ejerskiftelånet på sælgerens vegne og dermed kommer i besiddelse af de oplysninger, der medfører en endelig regulering af sælgerpantebrevet.

Bemyndigelsen tænkes i denne forbindelse også anvendt til at fastsætte nærmere regler om afgivelse af endelige kreditoplysninger som nævnt i forslaget til § 8 a, stk. 3. Der kan således f.eks. fastsættes regler om, at de endelige kreditoplysninger skal være begrænset til nogle af de oplysninger, der er nævnt i kreditaftalelovens §§ 9 og 14, f.eks. til angivelse af realkreditobligationernes eller sælgerpantebrevenes endelige kursværdi.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om, at realkreditinstitutterne skal oplyse forbrugeren om, hvilken kurs realkreditobligationerne har på det tidspunkt, hvor obligationerne bliver udleveret til forbrugeren eller dennes pengeinstitut, selv om realkreditinstitutterne som nævnt ikke er forpligtet til at give endelige kreditoplysninger i denne situation.

Henstand

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til helt eller delvis at undtage visse aftaler om henstand fra pligten til at afgive kreditoplysninger. Det forudsættes i den forbindelse, at aftalen om henstand har en varighed på maksimalt 1 år. Kreditoplysningerne kan eventuelt begrænses til at vedrøre f.eks. de kreditomkostninger, der er forbundet med henstanden, herunder rente og stiftelsesomkostninger (gebyr).

Forbrugerbegrebet

Bemyndigelsen kan også anvendes til at foretage en nærmere afgrænsning af forbrugerbegrebet i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom, f.eks. set i relation til de ejendomskategorier, der er fastsat i realkreditloven. Det er i den forbindelse ikke tanken at fravige eller på nogen måde svække det forbrugerbegreb, som er fastsat i kreditaftalelovens § 1, men alene hvis det er muligt at præcisere, hvad der følger af dette forbrugerbegreb med hensyn til lån mod pant i fast ejendom.

Opbevaring

Der er ikke i kreditaftaleloven fastsat regler om, hvor længe kreditgiverne skal opbevare de kreditoplysninger, som er afgivet til forbrugeren i medfør af kreditaftaleloven. Der er imidlertid særlige regler i loven, som giver kreditgiveren et incitament til at opbevare kreditoplysningerne, i hvert fald så længe kreditaftalen består. Som eksempel kan nævnes kreditaftalelovens § 23, stk. 1, der fastsætter, at forbrugeren højst skal betale lånebeløbet og en årlig rente af den til enhver tid værende restgæld, der svarer til Nationalbankens diskonto med et tillæg af 5 pct., hvis kreditomkostningerne ikke er afgivet i overensstemmelse med kreditlovens § 9, stk. 1, nr. 3. Det er kreditgiveren, der i almindelighed skal bevise, at oplysningspligten er iagttaget. For at sikre sig dette bevis vil kreditgiveren derfor typisk opbevare de afgivne kreditoplysninger.

Justitsministeriet vil overveje, om det er hensigtsmæssigt, at der i bekendtgørelsen fastsættes nærmere regler om, hvor længe det har relevans for en kreditgiver at opbevare de afgivne kreditoplysninger. I bekræftende fald vil der med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse være skabt udtrykkelig hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte sådanne regler. Det vil dog være en forudsætning for den eventuelle fastsættelse af regler om opbevaring, at forbrugernes retsstilling ikke svækkes.

Til nr. 2 Bestemmelsen fastsætter udtrykkeligt, at der i de forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 8 b, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

Til nr. 3 De berørte organisationer har under et møde i Justitsministeriet foreslået, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for loven blev ændret, således at loven gælder for kreditaftaler, hvor kreditgiverens tilbud er fremsat efter lovens ikrafttræden.

Ændringsforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

For sælgerpantebreve gælder det imidlertid, at kreditoplysningerne ikke skal afgives i tilbudet, men i aftalen om ejendommens overdragelse, jf. forslaget til § 8 a, stk. 2. Det foreslås derfor, at loven finder anvendelse på sådanne kreditaftaler, når aftalen om ejendommens overdragelse er indgået efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 4 De berørte organisationer har endvidere foreslået, at de hidtil gældende regler skal kunne anvendes i en overgangsperiode på 3 måneder fra lovens ikrafttræden.

I overensstemmelse hermed foreslås det i bestemmelsen, at de hidtil gældende regler kan finde anvendelse indtil den 1. januar 1993, dvs. til og med den 31. december 1992.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Holger Graversen (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTL 186

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler (Kreditoplysninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom)

Nr L 186 1991-92, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19920326