1991 BTL 185 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORVEJSHASTIGHED OG SKÆRPELSE AF BØDENIVEAUET) NR L 185 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen i Danmark og P. V. Lund, Lyngby.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet indstiller, at den foreslåede forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorveje i form af en administrativ adgang til på visse motorvejsstrækninger at forhøje hastighedsgrænsen til 120 km i timen ændres, således at det i stedet vedtages, at den generelle hastighedsgrænse på motorveje forhøjes til 110 km i timen.

Flertallet ønsker at fremhæve, at forhøjelsen af den generelle hastighedsgrænse til 110 km i timen ikke vil berøre muligheden for efter færdselslovens § 42, stk. 5, at nedsætte hastighedsgrænsen ved færdselstavler til 70, 80, 90 eller 100 km i timen på visse motorvejsstrækninger. En lavere hastighedsgrænse på motorveje end den generelle bør dog som hidtil som altovervejende hovedregel fastsættes til 90 km i timen. Herved undgås alt for mange forskellige hastighedsgrænser på motorvejene.

Det må forventes, at bilisterne vil indrette deres kørsel efter den ændrede hastighedsgrænse umiddelbart efter, at lovforslaget er vedtaget. For at undgå en uhensigtsmæssig overgangsperiode, indtil forhøjelsen af den generelle hastighedsgrænse træder i kraft, indstiller flertallet derfor, at ikrafttrædelsen for både ændringen af motorvejshastigheden og bødeskærpelsen rykkes frem til den 1. maj 1992.

Derudover er flertallet enig med justitsministeren i, at den øgede politimæssige indsats, som der peges på i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, skal omfatte forsøg med automatisk hastighedskontrol på udvalgte motorvejsstrækninger. Justitsministeren har i den forbindelse oplyst, at han vil anmode Rigspolitichefen om snarest muligt efter lovforslagets vedtagelse at iværksætte, indtil videre forsøgsvis, automatisk hastighedskontrol på visse motorvejsstrækninger.

Det understreges, at der ikke vil blive tale om automatisk overvågning under brug af videooptagelser eller lignende. Det system, der skal anvendes, vil være baseret på udelukkende at blive aktiveret, hvor der registreres en overtrædelse af færdselsreglerne. Der vil endvidere blive foretaget klar og tydelig afmærkning af de lokaliteter, vejstrækninger eller områder, hvor udstyret anvendes, således at trafikanterne er adviseret herom. Derudover vil der blive fastlagt arbejdsrutiner, som sikrer, at føreren af køretøjet snarest muligt gøres bekendt med den konstaterede overtrædelse og sigtelsen. Flertallet lægger endvidere vægt på, at i de tilfælde, hvor sigtede nægter sig skyldig og ønsker sagen indbragt for domstolene, vil bevismaterialet i form af det optagne fotografi blive gengivet på en sådan måde, at kun føreren og køretøjets registreringsnummer fremgår.

I tilknytning hertil lægger flertallet vægt på, at justitsministren har oplyst, at han vil anmode Rigspolitichefen om ved tilrettelæggelsen af færdselskontrollen at tage hensyn til, at en eventuel afsmittende (hastighedsforøgende) effekt på de veje, der støder op til motorvejsnettet, skal søges undgået.

Endelig forudsætter flertallet ved lovforslagets vedtagelse, at justitsministeren som led i de samlede bestræbelser på at effektivisere politiindsatsen over for færdselsforseelser vil anmode Rigspolitichefen om at iværksætte forsøg med avanceret udåndingsudstyr, der er så nøjagtigt, at det på længere sigt vil kunne supplere/erstatte blodprøverne som bevismiddel i spritsager.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3, 4, 5 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil dog kunne stemme for ændringsforslag nr. 2, såfremt det skulle vise sig, at ændringsforslag nr. 1 bliver forkastet, og bemærker i øvrigt

For Fremskridtspartiet er det naturligt, at de fastsatte hastigheder på motorveje ophæves, idet risikoen ved den øgede hastighed er afhængig af flere forhold, vejens beskaffenhed, vejrliget, bilens stand, førerens rutine osv., og hastighederne kan derfor ikke med rimelighed fastsættes ens for alle i alle situationer.

Fremskridtspartiet finder således, at færdselslovens regler om, at trafikanter til enhver tid skal afpasse hastigheden efter forholdene, skal være den eneste gældende regel på motorvejene.

Herefter vil det stadig være muligt at forhindre farlig kørsel på motorveje, dog med den forskel, at forholdet er vurderet ud fra farligheden og ikke efter en politisk fastsat hastighedsgrænse.

Fremskridtspartiet ønsker kun en sådan ordning på motorvejene, da disse er tilstrækkelig sikre til en øget hastighed, hvorimod man fortsat ønsker en fastsat hastighed i bymæssigt bebyggede områder og på landevejene.

Endvidere kan Fremskridtspartiet ikke godkende den del af lovforslaget, der går på at forhøje stort set alle bødetakster med 50 pct.

Fremskridtspartiet kan godt godkende skærpede straffe for visse overtrædelser, men det skal være ud fra en konkret vurdering i hvert tilfælde, og vurderingen skal ske ud fra færdselsforseelsens farlighed for andre trafikanter.

Fremskridtspartiet kan således godkende skærpede straffe ved fremkørsel for rødt lys, ikke efterkommet politiets anvisninger, overladt køretøj til spirituspåvirket person, ulovlig køreundervisning, forurening af veje og husdyr på vejene.

Desuden mener Fremskridtspartiet, at det er væsentligt, at der bliver skærpede straffe for overtrædelse af reglerne om, at man skal have erhvervet gyldigt kørekort, da det i dag er så dyrt at erhverve et kørekort, at det ofte kan betale sig helt at undlade at erhverve et kørekort og så betale de bøder, man får.

Forslaget om automatisk hastighedsovervågning kan Fremskridtspartiet under ingen omstændigheder godkende, da det giver et overvågningssamfund. Måske ikke ved en automatisk hastighedsovervågning, men det er et skridt på vejen, og når det første skridt er taget, vil det komme til at gå stærkt.

Ulempen ved automatisk hastighedsovervågning er, at maskinen ikke kan vurdere farligheden i hastighedsoverskridelsen. En person kan således køre dødsensfarligt med 90 km/t i myldretrafikken på motorvejen, uden at maskinen registrerer det, hvorimod en person kl. 3 om natten på en helt øde motorvejsstrækning i en forsvarlig og sikker bil i klart vejrlig og god sigtbarhed vil blive registreret ved at køre blot 5 km/t for meget.

Det er ikke rimeligt, og overvågningsmaskinen vil således ikke gavne trafiksikkerheden, men blot give stribevis af retssager, hvor formildende eller skærpende omstændigheder vil være umuligt at klarlægge endsige bevise.

Det er derfor Fremskridtspartiets holdning, at kontrol skal foretages af mennesker (politifolk), der ikke blot kontrollerer hastigheden, men også vurderer og skønner farligheden i den enkelte situation.

Endelig kan Fremskridtspartiet godkende en skærpelse af bødeniveauet for lastbilers overskridelse af hastighedsgrænserne, da en hastighedsoverskridelse i lastbil alt andet lige er farligere for andre end, hvis en personbil laver en tilsvarende overskridelse. Dog kun hvis Fremskridtspartiets ændringsforslag om at tillade højere hastighed for lastbiler og busser vedtages. For Fremskridtspartiet er det vigtigt, at lastbiler og busser så vidt muligt kan følge trafikrytmen for ikke at være til fare for trafiksikkerheden, hvilket de er, hvis de kører langsommere end den øvrige trafik.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) kan hverken stemme for eller imod lovforslagets endelige vedtagelse ved 3. behandling og vil i øvrigt redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet er af den opfattelse, at lovforslaget er en urimelig sammenblanding af udmøntningen af en finanslovaftale om bødeforhøjelser og et så politisk kontroversielt spørgsmål som forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorveje. Mindretallet finder derfor, at lovforslaget burde have været opdelt.

Mindretallet vedstår sin forpligtelse i forhold til finanslovforliget for 1992, men ønsker samtidig at tilkendegive sin afvisning af det kompromis om fastsættelse af maksimumshastighedsgrænsen til 110 km i timen på motorveje, som et flertal kan tilslutte sig. 110 km i timen med elektronisk overvågning ser mindretallet som en reel skærpelse i forhold til i dag og mener derfor, at regeringen burde have fastholdt de oprindeligt foreslåede 120 km i timen.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (FP)

1) Nr. 1 affattes således

»1. I § 42, stk. 2 , ændres »100« til: »120«.'

Af justitsministeren , tiltrådt af et flertal (S, V, KF og KRF)

2) Nr. 1 affattes således

»1. I § 42, stk. 2 , ændres »100« til: »110«.'

Af et mindretal (FP)

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 43, stk. 1 , ændres »80 km« til: »100 km«, og i § 43, stk. 2 , ændres »70 km« til: »80 km«.'

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»02. § 117, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Overtrædelse af § 9, stk. 1, § 54, stk. 1, og § 62, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt., straffes med en skærpet bøde. Under skærpende omstændigheder kan straffen i 1. og 2. pkt. stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år.«»

5) Nr. 2 affattes således

»2. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2 og 3

»Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, § 41, § 54, stk. 3, § 64 og §§ 87-88 udmåles skærpet bøde.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, eller vogntog bestående af sådanne lastbiler og registreringspligtige påhængskøretøjer udmåles ligeledes en skærpet bøde.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.'

Til § 2Af justitsministeren , tiltrådt af et flertal (S, V, KF, FP og KRF)

6) Paragraffen affattes således

»§ 2 Loven træder i kraft den 1. maj 1992. § 1, nr. 2, gælder for overtrædelser, der er begået den 1. maj 1992 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Forslagsstilleren ønsker i overensstemmelse med høringssvaret af 10. januar 1992 over lovforslaget fra Forenede Danske Motorejere (FDM) den nuværende generelle hastighedsgrænse på motorveje forhøjet til 120 km. Det vil på grund af disse vejes gode standard og bilernes køreegenskaber være sikkerhedsmæssigt rimeligt og forsvarligt.

Til nr. 2 Ændringsforslaget indebærer, at den gældende generelle hastighedsgrænse på motorveje på 100 km i timen forhøjes til 110 km i timen. Samtidig medfører ændringsforslaget, at forslaget om at indføre en administrativ adgang til på visse motorvejsstrækninger at forhøje hastighedsgrænsen til 120 km i timen udgår.

Ændringsforslaget berører ikke den eksisterende mulighed efter færdselslovens § 42, stk. 5, for at fastsætte en lavere hastighedsgrænse på visse motorvejsstrækninger, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder på 110 km i timen.

Til nr. 3 I overensstemmelse med høringssvarene fra Forenede Danske Motorejere (FDM) og Danske Vognmænd ønsker forslagsstilleren den nuværende køretøjsbestemte hastighed for lastbiler m.v. på 70 km i timen ændret til 80 km i timen.

Tilsvarende ønskes i overensstemmelse med høringssvaret af 9. januar 1992 fra Turistvognmændenes Landsforening hastigheden for busser sat op fra 80 km i timen til 100 km i timen.

Til nr. 4 Det er i dag så dyrt at erhvere kørekort, at det for mange ofte vil være billigere at betale bøderne, efterhånden som de kommer, da det statistisk er sjældent, at man blive kontrolleret.

Dette misforhold skal stoppes, da det må siges at være af væsentlig betydning for trafiksikkerheden, at folk har gennemgået en uddannelse, inden de slippes løs med et motorkøretøj.

Til nr. 5 For Fremskridtspartiet er det vigtigt, at staten for det første ikke giver bøder for offerløse handlinger, og for det andet forekommer det som rene skattestigninger, at man på de nævnte områder hæver bødeniveauet.

Bøderne skal kun være mærkbare på områder, hvor trafikanterne er til væsentlig ulempe for den øvrige trafik, herunder trafiksikkerheden for andre.

Til nr. 6 Ændringsforslaget indebærer, at lovens ikrafttræden fremrykkes til den 1. maj 1992.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Holger Graversen (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTL 185

Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet)

Nr L 185 1991-92, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19920409