1991 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET NR L 178 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kommunikationsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af kommunikationsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod det stillede ændringsforslag. Mindretallet udtaler følgende

Indførelsen af de såkaldte 900-tjenester betød en tiltrængt udvidelse af mulighederne for anvendelse af telefonnettet. Som med så meget andet kom de danske telefonselskaber først haltende bagefter mange andre lande med denne nye specielle service. De danske telefonselskaber er ekstremt restriktive og dybt konservative i deres syn på, hvad telefonnettet må og skal benyttes til. Denne stivnakkede tilbageholdenhed betyder tab af mange spændende tilbud og dermed fornægtelse af ny udvikling og ny teknologi.

Aldrig så snart var 900-tjenesterne blevet startet, før den danske dobbeltmoral og jantelov igen kiggede frem. Nok må man bruge 900-tjenesterne, men sandelig ikke til hvad som helst! Ytringsfriheden gælder kun, når den statsautoriserede moral er dækket ind. Det blev selvfølgelig de såkaldte erotiske tjenester, som hurtigt blev karakteriseret som misbrug. Set i lyset, af hvilken international murbrækker for ytringsfriheden det var, da Danmark frigav pornoen, så forekommer holdningen til erotiske telefontjenester noget puritansk. Nok må forbrugerne leje pornovideoer, købe pornoblade, se pornobiograffilm og på mange andre områder købe erotiske tjenester, men ikke pr. telefon!

Straks skal 900-tjenesterne inddeles i statsautoriserede kategorier. Det bliver statskommissærers opgave med uigenkaldelig dom at afgøre, hvorvidt en tjeneste skal være I, II eller III. Kategoriseringen betyder, at forbrugerne kun frit kan ringe til kategori I, mens kategori II kun er for centraler med mulighed for digital spærring. Endelig kræver adgang til kategori III, at kunden aktivt anmoder om åbning af telefonen.

Argumentet er bl.a., at børn og unge ikke skal misbruge forældrenes telefon med kæmpe telefonregninger til følge. Imidlertid vil f.eks. en kostbar børsservice være under kategori I, mens en erotisk tjeneste kommer i kategori III. Telefonregningen må altså godt eksplodere som følge af aflytning af moralsk »acceptable« tilbud, mens moralsk »uacceptable« tilbud skal kræve særlig adgang.

Det er desuden en spændende kuriositet, at mens den seksuelle lavalder på 15 år giver mulighed for graviditet i den alder, er det ikke tilladt af aflytte erotiske telefontilbud, før man er fyldt 16 år!

På ovenstående forkvaklede baggrund vil ministeren have lovfastsat et nævn, som skal udgøre moralens vogter og være stedet, hvor den statsautoriserede holdning fastlægges. Det er statslig meningskontrol uden rimelighed. Der skal derfor ikke være noget nævn og ej heller ministerafgørelser af de nævnte spørgsmål. Markedet skal være frit for alle telefontjenester, der ikke beskadiger telefonnettet.

Problemet med de svulmende telefonregninger kan afhjælpes med digitale spærringer, aflåste telefontastaturer (med undtagelse af 0, til nødopkald), aflåste telefontastaturer med undtagelse af knapper for indprogrammerede forvalg osv. Muligheder er der nok af, hvis en enkelt abonnent har problemer. Det forkastelige i denne som i så mange andre sager er, at når nogle få forbrugere har problemer, så indfører man straks forbud og begrænsninger, der rammer alle forbrugere, også de 95 pct., som ingen problemer har.

Det stillede ændringsforslag betyder, at såfremt ingen klager til dette nævn, så kan nævnet skabe selvbeskæftigelse ved at tage emner op af egen drift, et typisk eksempel på, hvorfor den offentlige sektor vokser. Hvis ingen efterspørger offentlige ydelser, indbygger man bare adgang til, at kontoret kan holdes i gang ved, at man klipper hinanden. Også ændringsforslaget tager Fremskridtspartiet derfor afstand fra.

ÆndringsforslagAf kommunikationsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede nye § 3 a affattes stk. 3, nr. 2 , således

»2) At træffe afgørelser i klagesager og i sager, som nævnet tager op af egen drift i medfør af de i nr. 1 nævnte forskrifter.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget præciseres det, at service 900-nævnet har mulighed for af egen drift at tage sager op. Erfaringerne med den hidtidige administration af service 900-tjenesterne har vist, at der er behov for, at nævnet har denne kompetence.

I den forretningsorden, som kommunikationsministeren vil fastsætte for nævnet, vil der blive fastlagt en nærmere afgrænsning af nævnets kompetence til at tage sager op af egen drift.

Tove Lindbo Larsen (S) Hans Erenbjerg (S) Søren Hansen (S) J.K. Hansen (S) fmd. Helge Mortensen (S) Kaj Poulsen (S) Jimmy Stahr (S) Tommy Dinesen (SF) Arne Melchior (CD) Fischer (KF) Agnete Laustsen (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) nfmd. Ole Donner (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTL 178

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

Nr L 178 1991-92, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19920227