1991 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE NR L 168 1991-92, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå

Spørgsmål 24

»Ministeren bedes redegøre for, i hvilken udstrækning tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter er dækket af virksomhedens arbejdsskadeforsikring under udførelse af tillidshvervet uden for virksomhedens område.«

Svar

En virksomhed har forsikringspligt efter arbejdsskadeforsikringsloven for sine tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter under disses udførelse af aktiviteter, som direkte vedrører tillids- og sikkerhedsforhold på virksomheden.

I det omfang sådanne virksomhedsrelaterede aktiviteter foregår uden for virksomhedens geografiske område, er repræsentanterne ligeledes omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.

Omvendt vil repræsentanterne ikke være omfattet af virksomhedens forsikring under udførelse af aktiviteter, som måske er relevante for varetagelsen af disse hverv generelt, men som ikke relaterer sig til konkrete forhold på virksomheden. Dette gælder, selv om aktiviteten måtte finde sted på virksomhedens område.

Følgende eksempler belyser forsikringsdækningens omfang og grænser.

Eksempel 1

En tillidsrepræsentant arbejder med en konkret sag vedrørende forholdet mellem en medarbejder og virksomhedens ledelse. Medarbejderen er sygemeldt og må derfor besøges i hjemmet. Her vil tillidsrepræsentantens færden til medarbejderens bopæl, opholdet hos medarbejderen og færden tilbage være forsikret aktivitet.

Eksempel 2

En tillidsrepræsentant kommer til skade, da han er i færd med på sit kontor i virksomheden at skrive en ansøgning til sin fagorganisation om deltagelse i et kursus i forhandlingsteknik. Dette tilfælde er ikke omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.

Spørgsmål 36

Ad svaret på spørgsmål 24, jf. bilag 26, samt kommentaren til FTF's forslag om tillidsrepræsentanterne, jf. bilag 28.

»a. Skal svaret og kommentaren forstås således, at en fællestillidsrepræsentant, der dækker flere filialer af en virksomhed placeret geografisk spredt, er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens beskyttelse ved sin færden mellem disse filialer?

b. Hvad er begrundelsen for, at en tillidsrepræsentant ikke er omfattet af loven ved udførelse af hverv som f.eks. deltagelse i kursusvirksomhed, når dette sker i overensstemmelse med reglerne aftalt med arbejdsgiver og er en del af almindelig tillidsrepræsentantuddannelse/-arbejde?»

Svar

Ad a

En fællestillidsrepræsentant, der færdes mellem forskellige geografisk spredte filialer af samme virksomhed, er dækket efter lov om arbejdsskadeforsikring under sin færden frem og tilbage samt under opholdet på den »fremmede filial«.

Det er en forudsætning, at formålet med besøget på den »fremmede filial« er et tillidshverv eller et led i den pågældendes arbejde på virksomheden i øvrigt. Det vil sige, a tillidsmanden ikke er dækket, hvis formålet er af privat karakter.

Ad b

Det er arbejdsskadeforsikringslovens sigte at dække de risici, der er forbundet med arbejdet.

Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis vil skader, der rammer tillidsrepræsentanter, blive anerkendt, når skaden opstår under tillidsrepræsentantens direkte arbejde som tillidsrepræsentant.

For så vidt angår ansattes skader under deltagelse i kurser lægges der blandt andet vægt på, i hvilket omfang arbejdsgiveren konkret har betalt for kurset eller har givet den ansatte tjenestefri med løn eller har aftalt kurset med den ansatte. Videre lægges der vægt på, om der er tale om en kursusaktivitet i virksomhedens interesse eller i den ansattes interesse. I mange tilfælde vil et kursus være i begge parters interesse, og her vil der blive tale om en interesseafvejning.

Specielt for så vidt angår tillidsrepræsentantens deltagelse i tillidsrepræsentantuddannelse anser styrelsen tillidsrepræsentantens deltagelse i sådanne kurser m.v. for en personlig uddannelse af den pågældende. Derfor anerkender styrelsen ikke skader, der indtræder under sådan kursusaktivitet.

Spørgsmål 37

Ad kommentaren fra FTF vedrørende § 12.

»Hvad er begrundelsen for, at vægtningen af forbeholdet først sker ved erstatningsudmålingen?»

Svar

Med lovforslaget indføres frister for anerkendelse/afvisning af anmeldte skader.

Til brug for afgørelsen om anerkendelse/afvisning indhenter styrelsen lægelige og andre oplysninger om den anmeldte skade og dens følger.

I forbindelse hermed får styrelsen også oplysninger om eventuelle ikke-arbejdsrelaterede skader, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige oplysninger om disses følger.

Når der er truffet afgørelse om anerkendelse af en konkret skade som arbejdsskade, indhenter styrelsen supplerende oplysninger om arbejdsskadens følger med henblik på erstatningsudmålingen.

Styrelsen træffer afgørelse om erstatning, når de varige følger af skaden kan vurderes (lovforslagets § 31, som afløser § 26 i gældende lov).

Det er først, når styrelsen kan vurdere de varige følger af arbejdsskaden, at forbeholdet kan vægtes.

Derfor vægtes forbeholdet først ved erstatningsudmålingen.

Spørgsmål 38

Ad kommentaren fra FTF vedrørende § 31.

»Ifølge bemærkningerne til de sidste ændringer af § 26 blev fristen for afgørelse om erstatning ændret fra 3 år til 2 år med følgende begrundelse: »Der opnås hermed harmoni mellem arbejdsskadeforsikringslovens og sygedagpengelovens regler om varighedsbegrænsningen, hvorefter dagpenge normalt ikke kan udbetales i mere end 2 år.«

Hvordan harmonerer dette med kommentarens henvisning til, at der ikke i forbindelse med sygedagpengelovens ændring af varighedsbegrænsningen var en sådan sammenhæng?

Forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven går netop på den situation, hvor der er en stationær tilstand med mulighed for revalidering, eller under behandling/konkret ventetid på behandling, hvor der er mulighed for at få genskabt arbejdsdygtigheden. Men efter arbejdsskadeforsikringsloven kan man jo netop ikke skønne over erstatningens størrelse, før tilstanden er stationær. De mennesker, som stadig er syge, hvor der ikke er revalideringsmuligheder for tiden eller behandlingsmuligheder, falder derfor i et hul mellem de to lovgivninger. Erstatningsfastsættelsen trækker ud, fordi der ikke er mulighed for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand, og samtidig kan man ikke forlænge sygedagpengene ud over de 52 uger, fordi betingelserne ikke er opfyldt. Er det rimeligt?»

Svar

Begrundelsen for at sætte varighedsbegrænsningen til et år i sygedagpengeloven har været, at en for lang periode med sygedagpenge ikke må virke som en barriere for, at de nødvendige foranstaltninger iværksættes, før sygedagpengeperiodens varighed i sig selv bliver et problem for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der må inden for et år normalt kunne tages stilling til, om pågældende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller om der skal søges om pension.

Formålet med nedsættelsen af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven har også relevans for arbejdsskade. Også i tilfælde hvor erstatningens størrelse ikke har kunnet fastlægges inden for et år, vil det normalt være muligt at afgøre, om der skal iværksættes revalidering eller søges pension. En sådan afgørelse bør ikke udskydes blot for at afvente den endelige afgørelse om størrelsen af erstatningen efter arbejdsskadeforsikringslovgivningen.

Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen ved administrationen af loven er opmærksom på et eventuelt dagpengeophør og søger at tilrettelægge sagsbehandlingen efter dette.

Arbejdsskadestyrelsen søger således at imødegå uheldige følger af dagpengeophør ved at træffe en foreløbig (midlertidig) afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra dagpengenes ophør.

For at styrelsen kan benytte denne mulighed, er det en forudsætning, at der er tale om en anerkendt arbejdsskade. Det kan i visse sager - typisk ved erhvervssygdomssager og ved for sent anmeldte arbejdsulykkessager - undtagelsesvis være vanskeligt at træffe denne afgørelse i rette tid.

For så vidt angår spørgsmålet om det rimelige i, at skadelidte kan falde i et hul mellem de to lovgivninger, skal der henvises til,

at skadelidte efter bistandsloven har mulighed for bistand i denne periode,

at Arbejdsskadestyrelsen, som det fremgår, har mulighed for at træffe foreløbige (midlertidige) afgørelser i denne periode,

at Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende har mulighed for at træffe afgørelse om erstatning med tilbagevirkende kraft, og

at der i de retningslinjer, der skal fastsættes efter forslagets § 19, også bliver mulighed for en koordinering mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen på dette punkt.

Der henvises i øvrigt til socialministerens kommentarer af 11. marts 1992 til FTF's brev af 10. januar 1992.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar

herpå er optrykt som bilag til den trykte betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Arbejdernes Fællesorganisation,

Assurandør-Societetet,

BAT-Kartellet,

Byggefagenes Samvirke i København,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Grafiske Forbunds Sikkerhedsudvalg,

HK's Fællesorganisation for Storbyerne,

JU-forsikring G/S,

Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark,

Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter,

Murerforbundet i Danmark,

Teknisk Landsforbund,

Sammenslutningen af Hospitalslaboranter,

Socialarbejdernes Fællesudvalg og

Socialpædagogernes Landsforbund.

Der er af socialministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

På baggrund af de overvejelser om mulighederne for forebyggelse af arbejdsskader, som lovforslaget har givet anledning til, og af Socialdemokratiets ændringsforslag til § 10 vedrørende udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet har socialministeren med hensyn til spørgsmålet om nedsættelse af et udvalg om det fremtidige arbejdsskadesystem fundet anledning til at bemærke, at der under lovforslagets behandling i Folketinget har været bred enighed om, at det er vigtigt at forebygge, at arbejdsskader opstår. Det har i den forbindelse været et ønske, at der overvejes et erstatningssystem, som skaber yderligere motivation til at forebygge arbejdsskader.

På denne baggrund vil regeringen nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til et fremtidigt arbejdsskadesystem m.v.

Det har i denne forbindelse også været væsentligt, at direktivet om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring m.v. (Tredje skadesforsikringsdirektiv) senest den 1. januar 1999 skal anvendes på arbejdsskadeforsikringen i Danmark.

Udvalget skal fremlægge forslag til strukturen for et mere forebyggende arbejdsskadesystem, herunder hvilke ydelser der bør omfattes af systemet, og hvordan det skal finansieres og administreres.

Udvalget skal se på mulighederne for, at spontant opståede skader i forbindelse med vanskeligt løftearbejde m.v., uden at der foreligger ulykkestilfælde, kan blive anerkendt som arbejdsskader. Udvalget skal endvidere se på, hvordan godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og for svie og smerte kan blive omfattet af systemet, samt i det hele taget forholdet til ydelserne efter erstatningsansvarsloven.

Udvalget skal komme med forslag til indførelsen af et socialt erstatningssystem for arbejdsskader (til afløsning af forsikringssystemet) finansieret af afgifter og med graduering af afgifterne efter arbejdsmiljøets tilstand på den enkelte virksomhed, således at systemet både erstatter arbejdsskader som følge af dårligt arbejdsmiljø og samtidig bidrager til forebyggelse af skaderne, eventuelt ved en fremadrettet risikovurdering.

Forslagene bør tage højde for inddragelse af afledede offentlige udgifter ved arbejdsskader under systemet med forebyggende effekt. Eventuelt kompensation til virksomhederne, således at udgifterne til ordningen ikke skal belaste konkurrenceevnen unødigt, bør tages i betragtning.

Udvalget skal også komme med forslag til etableringen af et forenklet og effektivt administrativt system, der inddrager arbejdsmarkedets parter i ansvaret for udviklingen af både forebyggelsen af arbejdsskader og erstatningen for arbejdsskader.

Den samlede administration bør ikke overskride de ressourcemæssige rammer, som i det eksisterende system medgår til at administrere forebyggelse og erstatning, og rollefordelingen skal defineres klart, således at dobbeltadministration og kompetencestridigheder undgås. Det fremtidige administrative system skal kunne varetage de samme opgaver og opfylde de samme forpligtelser som det eksisterende system.

Der skal også peges på, hvilke andre instanser der kan styrkes for at opnå en højere grad af forebyggelse af arbejdsskader samt på fornødne forsøgs- og overgangsordninger.

Udvalget må redegøre for de administrative, økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af overvejelserne og kan indhente oplysninger fra særligt sagkyndige. Udvalget nedsættes under Socialministeriet og sammensættes af repræsentanter for de relevante ministerier og arbejdsmarkedets parter.

Resultatet af udvalgets overvejelser bør foreligge inden den 1. oktober 1993. Udvalget har mulighed for at afgive delbetænkninger.

Med hensyn til spørgsmålet om en udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet har socialministeren noteret sig, at Socialdemokratiet havde stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 10, hvorefter der skulle indføres speciallovgivning for skulder-nakke-lidelserne. Dette forslag er nu trukket tilbage.

Socialministeren kunne ikke støtte Socialdemokratiets ændringsforslag, men har imidlertid forståelse for de betragtninger, der ligger bag ændringsforslaget.

Socialministeren vil derfor anmode chefen for Arbejdsskadestyrelsen om at fremskynde overvejelserne om, under hvilke betingelser skulder-nakke-lidelserne kan komme på erhvervssygdomsfortegnelsen, og afslutte disse overvejelser i efteråret 1992.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 4, 11, 12, 13, 14 og 15 stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler, at med vedtagelsen af lovforslaget og de af ministeren og af mindretallet stillede ændringsforslag og med socialministerens tilkendegivelser i betænkningen lægges grundlaget for en række forbedringer af arbejdsskadesystemet, som mindretallet gennem lang tid har ønsket. Mindretallet lægger vægt på, at der af socialministeren og af et flertal i udvalget er givet udtryk for, at der skal ske en tilpasning af arbejdsskadesystemet, så der dels lægges vægt på den forebyggende virkning, en præmiegraduering og en tilbageførsel af det offentliges udgifter til skadevolderen, dels sker en tilpasning af arbejdsskadebegrebet, så det i højere grad dækker de skader, der faktisk opstår i forbindelse med arbejdet eller de forhold, hvorunder det udføres.

Den forebyggende virkning opnås bl.a. ved indførelse af et socialt erstatningssystem finansieret ved afgifter, der gradueres efter en vurdering af arbejdsmiljøets tilstand på den enkelte virksomhed. Mindretallet lægger vægt på, at denne vurdering ikke udelukkende bliver erfaringsbaseret.

Med hensyn til udvidelse af arbejdsskadebegrebet lægger mindretallet vægt på, at der nu skal tages stilling til, under hvilke omstændigheder skulder-nakke-lidelserne kan optages på erhvervssygdomslisten, og hvorledes ulykkesbegrebet kan udvides til at omfatte pludseligt opståede skader som følge af f.eks. tungt løftearbejde.

Mindretallet ønsker at henlede opmærksomheden på, at ministeren har redegjort for tillidsrepræsentanters stilling i forhold til arbejdsskadeloven i svaret på spørgsmål 24, jf. bilag 26, og spørgsmål 36, jf. bilag 49, og endvidere redegjort for forholdet til sygedagpengelovens 52-ugers-regel for arbejdsskade i svaret på spørgsmål 38, jf. bilag 49.

Ministeren har endvidere som svar på spørgsmål 47, jf. bilag 59, i punkt 7 oplyst, at der allerede efter § 25 i gældende lov er adgang til at betale for behandling hos psykolog og for optræning af hjerneskadede.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 stillede ændringsforslag.

Mindretallet støtter nedsættelsen af det af socialministeren foreslåede udvalg. Det er en nødvendighed, at der bliver taget skridt til at få arbejdsskadelovgivningen i overensstemmelse med EF-reglerne allerede nu for derved at forhindre hovsaløsninger den 1. januar 1999.

Mindretallet lægger vægt på, at den fremtidige ordning også inddrager de afledede samfundsmæssige udgifter, der er forbundet med arbejdsskader. Samtidig lægger mindretallet vægt på, at et fremtidigt system, som formuleret af socialministeren, skal kunne varetage de samme opgaver og opfylde de samme forpligtelser som det eksisterende system. Mindretallet ønsker i den forbindelse at understrege hensynet til retssikkerheden i den konkrete sagsbehandling, herunder at de almindelige forvaltningsmæssige krav til saglig forvaltning opfyldes, og naturligvis at Folketingets Ombudsmand fortsat vil have indsigt i den fremtidige forvaltning.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme for de under nr. 2, 3, 6, 7, 8, 11 og 15 stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan ikke støtte lovforslaget trods de få ændringer, der vil ske, idet det er mindretallets generelle holdning, at det offentlige slet ikke skal blande sig i dette område, da det må være op til arbejdsmarkedets parter.

Det er udelukkende i et forsøg på at få loven så lidt dårlig som muligt, at mindretallet kan støtte nogle af ændringsforslagene, men disse ændringer vil ikke være nok til, at mindretallet stemmer for lovforslaget.

Under udvalgsbehandlingen trak Socialdemokratiet sit ændringsforslag om, at der skal foreligge en afgørelse efter 3 måneder i modsætning til de 9 måneder i dag. Mindretallet overtog i den anledning ændringsforslaget, idet mindretallet ikke længere blot vil se passivt på, at ministeren og Folketinget gang på gang opfordrer til kortere sagsbehandlingstider. Forvaltningerne kan ikke forstå et vink med en vognstang, og derfor er vi tvunget til at lovgive på en sådan måde, at de tvinges til kortere sagsbehandlingstider.

Det drejer sig om menneskeskæbner, og så er det ikke rimeligt, at det offentlige skal sidde og trække sagerne i langdrag. I det modsatte tilfælde, hvor det er private, som skal aflevere ting til det offentlige, må privatpersoner arbejde dag og nat for at overholde tidsfristerne. Den forskelsbehandling og forkælelse af det offentlige kan mindretallet ikke godkende.

Under udvalgsbehandlingen har desuden spørgsmålet om graduering af arbejdsskadeforsikringerne været fremherskende. Her er det mindretallets klare holdning, at det må være et anliggende mellem arbejdsgiverne/arbejdstagerne og forsikringsselskaberne, hvilket også i stor udstrækning er tilfældet i dag. Det offentlige skal således heller ikke blande sig i dette område.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF)

Til § 3

1) I nr. 2 indsættes efter »virksomheden«: »eller mellem flere arbejdspladser samt i øvrigt i forbindelse med udøvelsen af deres tillidshverv i henhold til gældende regler«.

Af socialministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 10

2) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.«

Til § 12Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP)

3) Stk. 2 udgår.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (KF, V, CD, RV og KRF)

4) Stk. 2 affattes således

» Stk. 2 . Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadestilfældets anerkendelse, jf. § 23.«

Af et mindretal (SF)

Til § 19 5) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Socialministeren fastsætter endvidere efter forhandling med arbejdsministeren retningslinier for arbejdsmiljømyndighederne med det formål at sikre, at erfaringer fra konkrete arbejdsskader indgår i arbejdsmiljømyndighedernes videre arbejde.«

Af et mindretal (FP)

Til § 23 6) I stk. 1 affattes 2. pkt. således

»Fristen er ligeledes 3 måneder for sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP)

Til § 26 7) 2. pkt. udgår.

Til § 31 8) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Når en arbejdsskade medfører sygdom i 13 uger eller derover, ydes der løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, dog maksimalt, hvad der svarer til fuld erhvervsevnetabserstatning under forudsætning af, at den pågældende ikke modtager løn under sygdom. Denne erstatning ydes, indtil tilstanden er stationær eller raskmelding foreligger. Erstatningen kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen eller det pågældende forsikringsselskab.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Af et mindretal (SF)

Til § 32 9) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Når revalidering eller omskoling bliver nødvendig som følge af arbejdsskaden, er den forsikrede berettiget til en revalideringsydelse, der svarer til fuld erhvervsevnetabserstatning. Efter revalideringens eller omskolingens afslutning træffes den endelige afgørelse om kapitalisering, jf. § 43. Ydelsen kan normalt løbe i indtil 5 år, idet eventuel forrevalidering ikke indregnes heri. Ydelsen løber fra det tidspunkt, hvor revalidering eller omskoling påbegyndes, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor skaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen eller til det pågældende forsikringsselskab.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

Til § 39 10) Paragraffen udgår.

Af socialministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 42 11) Stk. 4 affattes således

» Stk. 4 . Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (KF, V, SF, CD, RV og KRF)

Til § 58 12) I stk. 2 ændres »6 andre« til: »8 andre«.

13) I stk. 3 indsættes i 2. pkt. efter »Arbejdstilsynet«: », et medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere, et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd«.

Ny paragraf 14) Efter § 68 indsættes i kapitel 11 som ny paragraf

»§ 01. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter een gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde.«

Af socialministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 70 15) Stk. 3 affattes således

» Stk. 3 . I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

3) ved høring af sagens parter og

4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ved ændringsforslaget præciseres det, at også tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, der dækker flere arbejdspladser, er dækket af forsikringen, når de som led i deres hverv bevæger sig mellem de forskellige arbejdspladser.

Endvidere sikres personer i tillidshverv, når de deltager i møder og kurser m.v. uden for arbejdstiden, når disse er en forudsætning for eller et led i deres tillidshverv.

Til nr. 2 Der har under lovforslagets behandling vist sig et udtalt ønske om, at adgangen til at forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget ikke begrænses som foreslået. Da der på den anden side er forståelse for, at Erhvervssygdomsudvalget ikke bør belastes af udsigtsløse sager, foreslås det, at sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal forelægges for udvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen ud fra sit kendskab til Erhvervssygdomsudvalgets praksis skønner, at sagen ikke kan anerkendes efter forelæggelse for udvalget, det vil sige, når forelæggelse er åbenbart irrelevant.

Til nr. 3 Ved ændringsforslaget bringes arbejdsskadelovgivningen i overensstemmelse med erstatningsansvarsloven. Der åbnes hermed mulighed for, at en forudbestående lidelse ikke får konsekvenser for en erstatningsfastsættelse, når der ikke er tale om, at skadelidte har en nedsat erhvervsevne.

Ved ændringsforslaget imødekommes den kritik, ombudsmanden har rejst.

Til nr. 4 Tilføjelsen af ordene »Godtgøres det« tjener det formål at understrege, at det skal være klart dokumenteret, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade.

Til nr. 5 Ved ændringsforslaget sikres det, at der er hjemmel til at fastsætte regler om samarbejde mellem de sociale myndigheder og arbejdsmiljømyndighederne for så vidt angår det forebyggende arbejde, der findes at være nødvendigt i anledning af konkrete arbejdsskader.

Til nr. 6 Ændringsforslaget tager alene sigte på at ændre den nugældende frist i stk. 1, sidste pkt., fra 9 måneder til 3 måneder.

Der vil herefter gælde de samme frister for ulykker som for erhvervssygdomme, som er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 7 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 (til § 12), og der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 8 I perioden fra en arbejdsskade indtræder og til afgørelse kan træffes, opstår undertiden den situation, at den skadelidte afskediges på grund af sygdom og henvises til sygedagpenge. Ifølge sygedagpengeloven er der en tidsgrænse, idet der er ret til sygedagpenge i 52 uger inden for de sidste 18 måneder. Herefter er skadelidte henvist til kontanthjælp, som, når der foreligger ægteskab, ofte er forsvindende lille og medfører en del økonomiske problemer for de ramte familier.

Da en afgørelse om, hvorvidt der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men, kan trække ud, fordi der ikke foreligger en stationær situation, er der derfor behov for at sikre skadelidte mulighed for en løbende ydelse.

Den foreslåede ydelse svarer ikke til fuld løn, men blot til 80 pct. heraf, dog maksimalt ca. 280.000 kr. årligt, hvilket er i overensstemmelse med arbejdsskadelovens øvrige erstatningsniveau ved erhvervsevnetab.

Til nr. 9 Arbejdsskadestyrelsen er ofte blevet kritiseret for, at styrelsen ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den arbejdsskadedes mulighed for at generhverve sin arbejdskraft. Denne kritik er berettiget, men lider dog af den mangel, at der i den hidtidige lovgivning ikke er hjemmel til at foretage den fornødne indsats for at få reetableret erhvervsevnen.

Dette ændringsforslag åbner op for, at Arbejdsskadestyrelsen i langt højere grad kan være aktiv i forsøget på at forhindre lang tids passivitet, der ofte får den konsekvens, at erhvervsevnen helt forsvinder hos skadelidte. Samtidig giver ændringsforslaget socialministeren et reelt redskab i forsøget på at få et aktivt samarbejde mellem kommunerne og arbejdsskadestyrelsen i de konkrete sager. Kommunerne vil kunne få en fordel herved, idet man ved en hurtig indsats ofte kan forhindre en fremtidig pensionering.

Til nr. 10 Ved ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at der skal ske modregninger på grund af tjenestemandspensionen. Det forekommer ikke rimeligt, at mennesker, som ansættes efter tjenestemandsregler, på denne måde stilles ringere end mennesker, der kan modtage pension via pensionskasseopsparing eller via privat opsparing.

Til nr. 11 Da formuleringen i lovforslaget kan give anledning til tvivl, fordi godtgørelsesbeløb ikke er nævnt, jf. § 33, foreslås det, at retstilstanden præciseres med det foreslåede ændringsforslag. Der er ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til det foreliggende lovforslag.

Til nr. 12 og 13 Det synes rimeligt, at også repræsentanter for det offentlige arbejdsmarked får indflydelse på udviklingen af erhvervssygdomsbegrebet.

I store dele af de sektorer, der arbejder med mennesker f.eks. dele af sundhedssektoren, politiet og lignende, optræder arbejdsskader, der er specifikke for området, og det er ønskeligt, at disse gruppers særlige problemer bliver kendt i udvalget.

Til nr. 14 Bestemmelsen er ny.

Den skriftlige beretning med statistiske oversigter, som Arbejdsskadestyrelsen pålægges at udarbejde een gang årligt, skal ligeledes omfatte Erhvervssygdomsudvalgets arbejde og bør derfor udarbejdes i samarbejde med medlemmerne af Erhvervssygdomsudvalget.

Beretningen skal tjene bl.a. det formål at skabe et klart overblik over skadesudviklingen.

Til nr. 15 Med ændringsforslaget præciseres, at reglerne i forvaltningsloven og i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade om partshøring, aktindsigt og klageadgang også anvendes i sager, der fortsat behandles efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. § 70, stk. 2.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Ingen

Nr BTL 168

Betænkning over Forslag til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Nr L 168 1991-92, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19920512