1991 BTL 152 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (OMLÆGNING AF ÆGTEFÆLLEPENSIONSORDNINGEN M.V.) NR L 152 1991-92, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

haft samråd med arbejdsministeren, der tillige skriftligt har

besvaret spørgsmål fra udvalget.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Assurandør-Societetet,

ATP,

Karen Christensen, Holstebro,

Erik Kongstad, Viborg, og

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Der er af arbejdsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) forudsætter, at der efterfølgende skal foretages ændringer i arbejdsløshedslovgivningen og sygedagpengeloven i samarbejde med myndighederne, arbejdsmarkedets parter, arbejdsløshedskasserne m.v. Såfremt det under forhandlingerne om ændringerne i de 2 dagpengelovgivninger viser sig, at det er hensigtsmæssigt med ændringer i ATP-lovens regler om bidragspligt under fravær på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel og adoption, vil flertallet se på sagen.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4-11, 14-17, 21-23 og 25-31 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 12, 13, 20 og 24 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod det under nr. 3 stillede underændringsforslag. Såfremt det under nr. 17 stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de under nr. 18 og 19 stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at både lovforslaget og de stillede ændringsforslag er en forbedring af loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget om, at alle efterlevende ægtefæller nu får del i afdødes tillægspension uanset størrelsen af deres egen ATP-ydelse, og forslaget om en børneydelse opfylder i højere grad folks forventninger til en pensionsordning end den nuværende ordning. Det forhold, at disse ydelser udbetales som engangsbeløb straks efter dødsfaldet, finder mindretallet er i overensstemmelse med de flestes ønsker.

Det er i overensstemmelse med mindretallets ønske, at fraseparerede ægtefæller får ret til denne ydelse.

Det har ikke været muligt at lade nuværende enker og enkemænd være omfattet af bestemmelsen om at udbetale ægtefællepensionen som et engangsbeløb. Dette måtte af administrative grunde være en obligatorisk ordning, og det ville, hvis blot nogle få ikke ønskede det, være lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Det har vist sig, at ATP-lovens pensionsberegningsregler ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for lønmodtagernes fravær og deraf følgende tab af pensionsbidrag. Det foreslås derfor at indføre bidragspligt under fravær på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel og adoption. Ændringsforslagene tilsigter samtidig en reel ligestilling mellem ansatte, der får løn under sygdom m.v., typisk funktionærer, der allerede i dag får indbetalt ATP-bidrag under et sådant fravær, og andre, typisk timelønnede arbejdere, for hvem der ikke indbetales bidrag.

Som det fremgår af lovforslaget, indtræder bidragspligten under fravær - ud over for ledige og syge m.v., der modtager dagpenge - kun for lønmodtagere, der deltager i AMU-kurser, mens f.eks. modtagere af dagpengegodtgørelse under 1. (og fra 1. juli 1993 også 2.) ledighedsdag eller uddannelsesydelse efter arbejdstilbudsloven ikke er omfattet.

Bidragspligten omfatter lønmodtagere og nyuddannede. Betingelsen er, at de er berettiget til arbejdsløsheds- eller sygedagpenge. Herved kan fraværskriteriet påses af den dagpengeudbetalende instans, ligesom bidragsbetalingen kan effektueres af denne.

Efter § 2 i lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond har lønmodtagere, der er bidragspligtige til ATP, pligt til at betale bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden. Det er imidlertid ikke tanken, at ATP-bidragspligt under fravær generelt skal medføre pligt til betaling af AUD-bidrag. Af tekniske og administrative grunde foreslås det dog, at der under fravær på grund af sygdom indbetales AUD-bidrag i de første 2 uger både for privat og offentligt ansatte.

Ved sygdom og barsel indbetales bidragene af arbejdsgiverne eller kommunerne afhængigt af, hvem der udbetaler dagpengene. Lønmodtagernes andel udgør 1/3 af bidraget.

Ved arbejdsløshed indbetaler arbejdsløshedskasserne bidraget. De lediges andel udgør 1/3 af bidraget. De resterende 2/3 finansieres af arbejdsgiverne og arbejdsløshedskassemedlemmerne med 50 pct. hver svarende til, at de 2 grupper i dag bidrager lige meget til finansieringen af arbejdsløshedsdagpengene.

Kursusgodtgørelse for deltagelse i AMU-kurser administreres og udbetales af a-kasserne til kursister, som er arbejdsløshedsforsikrede, ellers af arbejdsformidlingen. Lønmodtagerens, respektive den lediges tredjedel af bidraget, tænkes tilbageholdt af a-kassen ved udbetalingen af godtgørelsen, idet kun arbejdsløshedsforsikrede tænkes omfattet.

Trods mindretallets ændringsforslag om indbetaling under fravær i dagpengeperioder vil der stadig være personer, f.eks. kontanthjælpsmodtagere, som det ikke har været praktisk muligt at inddrage under ordningen i denne omgang.

Dette skal dog efter mindretallets mening ikke være til hinder for, at de i denne omgang medtager de grupper, der er mulighed for.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget, med undtagelse af Kai Dige Bach (KF), samt Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 9-13, 16 og 18-31 stillede ændringsforslag. Hvis det under nr. 13 stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de under nr. 14 og 15 stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at spørgsmålet om bidrag under fravær først og fremmest er et spørgsmål om, i hvilket omfang arbejdsmarkedets parter ønsker at bidrage til en sådan ordning. Initiativet hertil bør derfor komme fra arbejdsmarkedets parter i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger, og Folketinget bør ikke nu foregribe resultatet af disse forhandlinger.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler følgende

Da der på ægtefælle- og børneområdet lægges op til en mere retfærdig fordeling af ATP-formuen end med det nuværende system, kan Fremskridtspartiet tilslutte sig lovens gennemførelse.

Fremskridtspartiet ønsker dog at fremføre, at det er opfattelsen, at ATP så hurtigt som muligt bør afvikles og den gigantiske formue anvendes til forbedring af den nuværende alt for lave folkepension.

En anden iøjnefaldende fordel vil være, at den kæmpe administration, der finder sted i ATP-huset i Hillerød, kunne ophøre, og millionbeløb til helt unødvendig administration vil kunne spares.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4-13, 16 og 18-31 stillede ændringsforslag. Hvis det under nr. 13 stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de under nr. 14 og 15 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod det under nr. 3 stillede underændringsforslag, men forbeholder sig retten til på et senere tidspunkt at tage sin stilling til den foreslåede ændring op til fornyet overvejelse.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-11, 14-16, 18, 19, 21-23 og 25-31 stillede ændringsforslag.

Mindretallet mener, det er rigtigt, at der nu vedtages en lov, efter hvilken enker/enkemænd kan få udbetalt en engangsydelse i stedet for månedlige beløb af en minimal størrelse.

Mindretallet havde gerne set, at ydelsesbeløbet havde været på mere end 30 pct., hvilket der ikke kunne opnås flertal for.

Mindretallet kan ikke støtte ændringsforslaget om en 2-måneders-anmeldelsesfrist. 2 måneder i anmeldelsesfrist forekommer for lidt. Der skal mindst være 3 måneder at reagere på.

Det er på høje tid, at der indføres muligheder for, at syge, ledige og kontanthjælpsmodtagere kommer ind under ATP-ordningen.

Det er ikke rimeligt, at disse grupper, hvoraf størstedelen er kvinder, fordi de bærer den største ledighed, holder barselorlov og passer syge børn, til stadighed holdes udenfor, så de bærer uligelønnen med sig over i pensionsalderen. Dette har mindretallet flere gange foreslået ændret, senest ved 1. behandling af lovforslaget.

Mindretallet har stillet underændringsforslag til ændringsforslag nr. 2, fordi vi også ønsker kontanthjælpsmodtagere ind under forslaget.

Skulle underændringsforslaget ikke blive vedtaget, støtter mindretallet Socialdemokratiets ændringsforslag nr. 2.

Et femte mindretal (Kai Dige Bach (KF)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 9-13, 16, 18-27 og 29-31 stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af udvalget

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v.

(Omlægning af ægtefællepensionsordningen m.v.)».

Til § 1Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, CD og RV)

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 2 indsættes som ny paragraf

»§ 2 a. Lønmodtagere og nyuddannede, som er ledige, omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, af ordningen.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær på grund af sygdom, barsel eller adoption, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis sygdom, barsel eller adoption ikke havde foreligget.

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under kursusdeltagelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver eller kursusgodtgørelse fra en arbejdsløshedskasse.

Stk. 4. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i stk. 1-3 fastsættes af arbejdsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«»

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 2Af et mindretal (SF)

3) I den ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede § 2 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Modtagere af kontanthjælp i henhold til lov om social bistand omfattes af ordningen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, CD og RV)

4) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 7 indsættes i stk. 2 efter 1. pkt. som nyt punktum

»Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt efter den 1. juli 1992.«

5) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 8 indsættes i stk. 1 efter ordene »den 1. januar 1982«: »til den 1. juli 1992«.

6) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 8 udgår i stk. 2 ordene »Efter den 1. januar 1982«, og i stedet indsættes: »I den i stk. 1 nævnte periode«.

7) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af kapitel III indsættes efter § 8 som ny paragraf

»§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396 kr.«

8) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 10 udgår ordene », herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4 a eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1«.

Af arbejdsministeren , tiltrådt af udvalget

9) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 11, stk. 1, og i den foreslåede § 11 a, stk. 1, ændres »den 1. marts 1925« til: »den 1. juli 1925«.

10) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, og den foreslåede § 13, stk. 1 og 2 , og § 14, stk. 1, ændres »den 1. marts 1992« til: »den 1. juli 1992«.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)

11) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 11 indsættes i stk. 1 efter 1. pkt. som nyt punktum

»Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.«

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, FP, CD og KRF)

12) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 11 ændres i stk. 3 procentangivelsen »30« til: »35«.

13) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 11 udgår stk. 4 og 5 .

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

14) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 11 udgår i stk. 5, 1. pkt., ordene »eller en frasepareret ægtefælle«.

15) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 11 udgår i stk. 5, 4. pkt., ordene »eller fraseparerede«.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)

16) I den under nr. 8 foreslåede § 11 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Af et mindretal (S)

17) Den under nr. 8 foreslåede § 12 affattes således

»§ 12. Til efterlevende ægtefæller, der er berettigede til engangsbeløb efter § 11, udbetales der, såfremt engangsbeløbet er mindre end kapitalværdien af de den 1. juli 1992 efter de hidtidige regler optjente ægtefællepensionsrettigheder, en supplerende ydelse.

Stk. 2. Den supplerende ydelse, jf. stk. 1, udgør den kapitaliserede værdi af en pension til den efterladte ægtefælle med fradrag af engangsbeløbet i henhold til § 11. Ved beregningen forudsættes pensionen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra det fyldte 62. år, og udgør halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde havde opnået ret til den 1. juli 1992. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år kun den del af pensionen, jf. stk. 2, der overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel III. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 4. For ydelser efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 6.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S)

18) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 12, stk. 1 , ændres »den 1. marts 1925-28. februar 1941« til: »den 1. juli 1925-30. juni 1941«, og »den 1. marts 1992« ændres til: »den 1. juli 1992«.

19) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 12, stk. 3 , ændres »den 28. februar 1931« til: »den 30. juni 1931«, »den 1. marts 1992« ændres til: »den 1. juli 1992«, »den 1. marts 1931-28. februar 1941« ændres til: »den 1. juli 1931-30. juni 1941«, og »den 1. marts 1941« ændres til: »den 1. juli 1941«.

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, FP, CD og KRF)

20) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 12 ændres i stk. 3, 1. pkt., procentangivelsen »20« til: »15«.

Af arbejdsministeren , tiltrådt af udvalget

21) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 13, stk. 1 , ændres »den 28. februar 1925« til: »den 30. juni 1925«.

22) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 13, stk. 2 , ændres »den 1. marts 1930« til: »den 1. juli 1930«.

23) I den under nr. 8 foreslåede § 13, stk. 3, indsættes efter »bonuspension eller« ordene: »halvdelen af«.

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, FP, CD og KRF)

24) I den under nr. 8 foreslåede § 14 a udgår stk. 2 .

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)

25) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 21, stk. 2 og 3, udgår efter »udpeges« (2 steder) ordene »af arbejdsministeren«.

26) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 23, stk. 1, udgår ordene »at arbejdsministeren,».

27) I den under nr. 17 foreslåede § 25 a indsættes i stk. 2 efter 3. pkt. som nye punktummer

»Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af Kai Dige Bach (KF))

28) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer

»02. § 26, stk. 4, litra d, 1. pkt., affattes således

»i et aktieselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed.«»

Af arbejdsministeren , tiltrådt af udvalget

Ny paragraf 29) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, som ændret ved § 11 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 og lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 3 . For lønmodtagere, som ikke er fuldtidsbeskæftigede, indbetales der enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 4 . Ved beregningen af lønmodtagerbidraget, herunder fastsættelsen af timegrænser for opkrævningen af de forholdsmæssige bidrag, finder regler fastsat af arbejdsministeren for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

2. § 4 b, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 3 . For lønmodtagere, som ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag.

Stk. 4 . Ved beregningen af lønmodtagerbidraget, herunder fastsættelsen af timegrænser for opkrævning af de forholdsmæssige bidrag, finder regler fastsat af arbejdsministeren for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«»

Til § 2 30) Datoen »1. marts 1992« ændres til: »1. juli 1992«.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)

31) Efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum

»§ 1, nr. 01, træder dog først i kraft, når den fornødne følgelovgivning er gennemført, dog tidligst den 1. januar 1993. Arbejdsministeren drager omsorg for, at tidspunktet for ikrafttræden heraf bekendtgøres i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 29.

Til nr. 2 Stk. 1 omfatter personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager dagpenge fra en a-kasse, og som enten var i beskæftigelse som lønmodtagere ved arbejdsløshedens indtræden eller som nyuddannede er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter uddannelsens afslutning. Bestemmelsen omfatter endvidere ledige, der efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager kursusgodtgørelse fra en a-kasse som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge.

Bidraget under arbejdsløshed, herunder ved deltagelse i AMU-kurser, svarer til det almindelige bidrag efter lovens § 15 (A-bidraget) og foreslås beregnet på grundlag af det dagpengeberettigende timetal. Dette gælder også fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der modtager supplerende dagpenge.

Stk. 2 omfatter personer, der modtager sygedagpenge. Foruden personer, der var i beskæftigelse som lønmodtagere ved sygefraværets begyndelse, omfatter bestemmelsen ledige, som ville have været omfattet af stk. 1, hvis der ikke var indtrådt uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller barsel eller adoption ikke havde fundet sted.

Bidrag under sygdom m.v. for beskæftigede, hvor der fortsat består et tilknytningsforhold til en arbejdsgiver, betales efter den sats, der er gældende i det aktuelle beskæftigelsesforhold. Bidrag under sygdom for ledige svarer til det almindelige bidrag efter lovens § 15 (A-bidraget).

For lønmodtagere i beskæftigelse foreslås bidraget beregnet efter ATP-lovens normale timegrænser på grundlag af beskæftigelsens omfang, når der ikke foreligger fravær. Bidraget for de ledige foreslås under sygdom m.v. beregnet på grundlag af det dagpengeberettigende timetal i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 3 omfatter lønmodtagere i beskæftigelse, som deltager i arbejdsmarkedskurser med kursusgodtgørelse. Arbejdsgiveren kan efter aftale med lønmodtageren udbetale løn under kurset, og i så fald skal der som hidtil indbetales ATP-bidrag af arbejdsgiveren. Lovteksten er således alene en præcisering af de gældende regler på dette område.

Hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn, får kursisten kursusgodtgørelse som erstatning for indtægtstab svarende til højeste dagpengebeløb, dog afpasset efter undervisningens omfang. Bestemmelsen supplerer reglen i stk. 1 og betyder, at personer i beskæftigelse får samme ATP-tilhørsforhold under kursusdeltagelse som ledige. Under hensyn til at ledige generelt efter forslaget kun omfattes af ATP, hvis de er arbejdsløshedsforsikrede, foreslås tilsvarende, at kun arbejdsløshedsforsikrede kursister omfattes.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn, betales bidraget efter samme sats, som betales for den pågældende i det aktuelle beskæftigelsesforhold.

For lønmodtagere, der modtager kursusgodtgørelse fra en a-kasse, svarer bidraget til det almindelige bidrag efter lovens § 15 (A-bidraget) og foreslås beregnet på grundlag af de arbejdstimer, der lægges til grund ved beregning af kursusgodtgørelsen.

De i stk. 4 nævnte regler tænkes fastsat efter forhandling med arbejdsløshedskasserne med henblik på at opnå administrativt hensigtsmæssige løsninger.

Til nr. 4, 5, 6, 7 og 8 Ændringsforslagene er en følge af, at der med vedtagelse af nr. 2 indbetales ATP-bidrag under fravær i dagpengeperioder.

Til nr. 9, 10, 18, 19, 21 og 22 Ændringerne er en konsekvens af, at lovens ikrafttrædelsesdato ændres til den 1. juli 1992.

Til nr. 11, 14 og 15 Ændringsforslagene betyder, at efterlevelsesydelsen udbetales til en frasepareret ægtefælle.

Til nr. 12, 13, 20 og 24 Med ændringsforslagene sikres den efterlevende ægtefælle en pensionsydelse på 35 pct. Derimod får samlevere ikke ret til denne ydelse.

Til nr. 16 Ændringsforslaget sikrer, at børneydelsen udbetales til værgen i forbindelse med dødsfaldet.

Til nr. 17 Ved omlægningen af ægtefællepensionsordningen vil nogle af de lidt ældre medlemmer blive dårligere stillet i forhold til den tidligere ordning, idet den pensionsret, der kapitaliseres, nedsættes fra 50 til 30 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem har optjent ret til.

Der indføres derfor en overgangsordning, idet der udbetales en supplerende ydelse, således at det samlede udbetalte beløb kommer til at svare til den kapitaliserede værdi af den ret til ægtefællepension, der er opnået efter de hidtil gældende regler. Det forudsættes herved, at ægteskabet er indgået før omlægningen af ægtefælleordningen.

Af stk. 2 fremgår det, at ægtefællepensionen efter de hidtidige regler udgør halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension og forudsættes udbetalt fra dødsfaldet, tidligst fra det fyldte 62. år. Kapitaliseringen sker på grundlag af den efterlevende ægtefælles alder, og der anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Samordningsreglen i § 11, stk. 2, i de nugældende regler bevares i overgangsordningen, hvorimod de eksisterende betingelser om 10 års ægteskab og 10 års anciennitet for opnåelse af ægtefællepension bortfalder.

Beløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle ved forsikringsbegivenhedens indtræden, dvs. ved dødsfaldet.

Til nr. 23 Ændringen er en sproglig præcisering af redaktionel karakter.

Til nr. 25 og 26 Med ændringsforslaget fastslås, at ministeren ikke skal vælge blandt de af organisationerne indstillede medlemmer til repræsentantskab og bestyrelse.

Til nr. 27 Forslaget skal ses som en fortsættelse af det arbejde med at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, som blev påbegyndt med »Udvalgsloven«, lov nr. 157 af 24. april 1985, og videreført med lov nr. 427 af 13. juni 1990. Det er formålet i så stor udstrækning som muligt at placere ansvaret for ligestillingen hos organisationerne selv, idet forslagsstillerne er overbeviste om, at disse vil strække sig til det yderste for at virkeliggøre en ligestilling mellem kvinder og mænd i ATP's bestyrelse og repræsentantskabet.

Til nr. 28 Ved lov nr. 267 af 2. maj 1990 blev ATP-lovens §§ 23 og 26, stk. 4, ændret, således at bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til pensionskasser, der er godkendt efter lov om forsikringsvirksomhed. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven.

Baggrunden for lovændringen var ønsket om at give ATP mulighed for at yde bistand til administration af de arbejdsmarkedspensioner, der allerede var eller måtte blive aftalt ved kommende overenskomstforhandlinger. Med hjemmel i denne lov har ATP siden juni 1990 varetaget en lang række administrative opgaver for en tværgående pensionskasse (PKS).

Efter afslutningen af overenskomsterne pr. 1. april 1991 er der på en række områder truffet aftale om oprettelse af arbejdsmarkedspensionsordninger. En del af disse ordninger er etableret i livsforsikringsselskaber.

Den gældende lovhjemmel giver ikke ATP mulighed for gennem sit datterselskab at imødekomme anmodninger om administrativ bistand til de arbejdsmarkedspensionsordninger, der opbygges i forsikringsselskabsregi.

Ændringsforslaget indebærer, at ATP vil kunne tilbyde administrativ bistand, bortset fra formueforvaltning, til arbejdsmarkedspensionsordninger, hvad enten de etableres i en tværgående pensionskasse eller et forsikringsselskab. Den administrative bistand, der også kan omfatte betalingsformidling vedrørende eventuelle supplerende ordninger, vil være undergivet de samme betingelser med hensyn til prisfastsættelse, regnskab og tilsyn, som er gældende for de nuværende leverancer til pensionskasser.

Til nr. 29 De forslåede ændringer i §§ 3 og 4 b er tekniske konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af beregningsreglerne for ATP-bidrag ved ændringen af § 15 og ophævelsen af § 4 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Pligten til at betale bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden svarer fuldstændig til pligten til at betale ATP-bidrag. Bidragene opkræves som særskilte bidrag i forbindelse med opkrævningen af ATP-bidrag. På samme måde som for ATP-bidrag er det arbejdsgiveren, som beregner og indeholder lønmodtagerbidraget ved hver lønindeholdelse. Beregningsreglerne er fastsat således, at de svarer fuldstændig til de for ATP gældende regler. Dette indebærer bl.a., at bidragssatserne er opbygget efter samme system som ATP-bidragene, således at der bl.a. er samme forhold mellem bidragene for ugelønnede og månedslønnede som for ATP-bidrag.

Den foreslåede ændring af § 15 og ophævelsen af § 4 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indebærer, at regler for beregning af ATP-bidrag, herunder regler om

1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der skal lægges til grund ved bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge,

fremover skal fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Hensigten hermed er bl.a. at give mulighed for løbende at sikre, at lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad får indbetalt bidrag af tilnærmelsesvis samme størrelse uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode.

For at opretholde ensartede regler for beregningen af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond, herunder de samme timegrænser, foreslås det, at de af arbejdsministeren fastsatte beregningsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension finder tilsvarende anvendelse ved beregning af lønmodtagerbidragene til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden.

Til nr. 30 Da lovforslaget ikke har kunnet færdigbehandles i Folketinget inden den 1. marts 1992, ændres ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. juli 1992.

Til nr. 31 Den ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede § 2 a skal først træde i kraft, når den fornødne følgelovgivning er vedtaget, dog tidligst den 1. januar 1993.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTL 152

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Omlægning af ægtefællepensionsordningen m.v.)

Nr L 152 1991-92, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19920513