Legislator Case Law & Legislation
199114K00148 DK

1991 BTL 148 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDBYGNING AF KØBENHAVNS LUFTHAVN, KASTRUP NR L 148 1991-92, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1991 148 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Søren Sabat, Kastrup.

Der er af trafikministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf trafikministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I den under nr. 3 foreslåede nye affattelse af § 3, litra b , indsættes i 1. pkt. efter »funktioner« ordene: », herunder luftgodsanlæg,».

Bemærkninger

Til nr. 1 SAS har i en rapport af 13. december 1991 skitseret en løsning til udbygning af Københavns Lufthavns udenrigsterminalområde i lufthavnens nordafsnit ved etablering af en terminal for SAS og selskabets samarbejdspartnere. Forslaget, der for nærværende overvejes i SAS, omfatter bl.a. opførelsen af et fragtcenter for SAS i tilslutning til terminalen.

Forslaget til ændring af udbygningsloven tilsigter en større frihed end hidtil i tilrettelæggelsen af lufthavnsudbygningen, og specielt for så vidt angår udenrigsterminalanlægget med tilhørende tekniske funktioner understreges betydningen af effektivitet i ekspeditionssystemerne og behovet for en fleksibilitet i udformningen og indretningen af anlægget.

For at der ikke skal herske tvivl om, at også den af SAS skitserede placering af et fragtcenter i givet fald vil være i overensstemmelse med de overordnede retningslinier for lufthavnsudbygningen, nævnes mulighederne for etablering af luftgodsanlæg imidlertid nu udtrykkeligt i beskrivelsen af anlæggene i lufthavnens nordafsnit.

Tove Lindbo Larsen (S) Hans Erenbjerg (S) Søren Hansen (S) J.K. Hansen (S) fmd. Helge Mortensen (S) Kaj Poulsen (S) Jimmy Stahr (S) Tommy Dinesen (SF) Arne Melchior (CD) Fischer (KF) Agnete Laustsen (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) nfmd. Ole Donner (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 148 Valid

Nr BTL 148

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup

Nr L 148 1991-92, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19920227

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →